Klubværelset

For nogle måneder siden blev jeg kontaktet af en journalist fra P1, fordi min danselærer Per ”Rock” Mogensen havde givet hende mit nummer.
De mente begge to, at jeg ville være oplagt til deres kommende program om unge og deres lyst til at dyrke vintagestilen.
Fordi jeg både dyrker de gamle dyder, 1940'ernes tøjstil og ligeldes dansen. Underforstået; Lysten til at gå tilbage til det, der engang var.
 Jeg talte med en fra radioen og hun sagde, at de ville vende tilbage.
Efter, at jeg ikke havde hørt fra den i mange uger, opgav jeg at vente på deres opkald, og gik ud fra, at de nok havde droppet mig, fordi jeg ikke rigtigt havde så meget at byde på…. Til i onsdags.
Igen blev jeg ringet op af journalisten, og de ville gerne have mig med i programmet.
Så vi lavede en slagplan og aftalte at journalisten skulle komme i søndags og optage mig, mens jeg gjorde mig klar til social dans, samt, mens jeg dansede.

Det var lettere pudsigt at skulle gøre sig klar for et publikum, der ikke kunne se mig, men kun kunne  høre mig. Og alligevel var jeg dødnervøs. Især fordi min ene fold i min peek-a-boo ikke ville lystre.
 Anways. Jeg gjorde mig halvfærdig inden journalisten var kommet og færdigjorde de sidste detaljer, mens hun interviewede mig.


Hvis man kigger mit skab igennem, er det tydeligt at se, at jeg ikke bare holder mig til et årti, men leger med stile fra det, der bliver kaldt The Golden Age. Dette favner relativ bredt, og jeg får lov til at sprede mig over godt 40 års stiludvikling og det er jo ikke værst, i hvert fald i mine øjne.
Derfor, hvor jeg nu skulle ud og swinge i forbindelse med interviewet, valgte jeg at koncentrere mig  om især 40’erne, da det er netop dette årti, at lindy hop for alvor indtog scenen. I Danmark noget senere end USA, men ikke desto mindre.
Så jeg iførte mig – godt nok ikke lindyegnet kjole, men trods alt en original kjole fra start-40’erne, som jeg for et par år fik købt på ebay, til næsten lidt for få penge.
Jeg elsker den kjole, mest fordi den har vildt overdimensionerede knapper, der giver det lige det ekstra kant. Jeg elsker generelt knapper, men når de har en utraditionel rolle, elsker jeg dem endnu mere. Og så er den lavet i mit yndlingsstof - rayon.
Jeg har snakket om rayon før, men det er bare e fantastisk stof. Det er lækkert tungt, til trods for at det er tyndt og lettere transparent.  Det er egentlig syntetisk fremstillet stof, men fordi det bliver fremstillet på en bestemt måde undgår man det syntetiske look, som meget stof idag desværre har. 


Da første del af interviewet var færdig tog vi til social dans, hvor jeg fik lov til at danse, mens hun så på, og efterfølgende spurgte ind til min nyfundne passion for Lindy Hop. Lige netop den del af interviewet blev letter lallet, men hvordan skulle jeg nogen sinde kunne finde ud af at forklare, hvorfor jeg danser - andet end, at jeg bliver lykkelig af det. 


Jeg er overbevist om, at jeg mere eller mindre kun har lukket en masse crap ud, men satser på, at de har en god redaktør, der kan finde ud af at klippe optagelserne sammen, så det giver bare en smule mening.
Anyways, det hele kan høres idag, onsdag kl 15.10 på P1 ellers så kan det streames på: http://www.dr.dk/P1/Klubvaerelset





Og til dem som ikke har fantasi til at forestille sig, hvad jeg havde valgt at tage på i søndags: 

Dagens Dåbsfit

Jeg var til barnedåb idag. En af T's venner fik en datter i... (ok, giv mig lige tre min til at gå i panik over min alder)... sommer. Hun er noget af det mest nuttede, der findes på jorden, har jeg idag konkluderet. For idag var jeg til hendes dåb.
Det er min første dåb, ever, for vi muhamedaner leger ikke med kirker, dåb og andet lignende - ikke hvad jeg ved af ihvertfald.
Præsten var supercool, iført et par Mary Janes med en hæl, der lignede 10 cm, og undercut. Hun holdt en meget smuk prædiken, hvor hun især gjorde menigheden opmærksom på lighed og forskelle. Nu er jeg ikke særlig troende, men det kunne jeg sætte mig i.
To mænd snakker om Jesus. Den ene spørger, hvor Jesus kommer fra, hvorpå den anden svarer "Nazareth". Så spørger den første mand "Kan der kommer noget godt fra Nazareth?"
Præsten afsluttede den sekvens med ordene "Fortæl mig, hvor du er fra, og jeg skal fortælle dig, hvem du er." -  banal metafor, men sand.

Anyhow, til trods for en halvvåd nat i byen igår, var jeg oppe kl 8.00 sharp-ish, for at gøre mig lidt lækker for kirken og for babyen.
Babyen havde en 100 år gammel dåbskjole på med håndlavede kniplinger, som kommer fra faderens familie og jeg havde følgende på:

Grå kjole med firkantede sorte perler omkring kraven - fra H&M.  En kjole som jeg købte, mens jeg powershoppede på Riget i januar, men inkl. idag kun har haft to gange på.

En sort cardigan - fra United Colors of Benetton.

Grå wedges - fra Vagabond, som er mine favorit wedges

Desuden hørte der røde Chanellæber til og min nyeste Chanel neglelak. Nej, ikke Paradoxal, men Vendetta, som jeg fik i fødselsdagsgave. Den er super mørkelilla, på grænsen til sort og vi elsker den. Nej, ikke kun fordi den er lilla, men fordi den også har glimmereffekt!

Chanel 2.55, måske til lillefingeren?

Efter at havde brugt h a l v a n d e t f u c k i n g t i m e på at nå Glostrup Hospital, og efter at havde brugt fire fede timer på at lade mig blitze i øjnene, syntes jeg, jeg fortjente en kop kaffe. Heldigvis havde bedsteveninden og Guitar-Hero (kæresten) en lille time til mig.

Følgende samtale bliver citeret efter hukommelsen...

L= SeMoi (Lola)

BV= Bedsteveninde

GH= Guitar-Hero

GH: "Men hvad så nu, hvad sker der med creatininen?"

L: "Den er jo faldet til 255 siden igår."

GH: "Hvad er det normale?"

L: "Omkring 100, men jeg tror ikke, at den nogen sinde kommer derned igen"

BV: "Hvorfor ikke?"

L: "Fordi nyren har taget skade af afstødningen og inflammationen."

BV&GH: "Hmm."

L: Men T mener, at den vil kommer ned omkring 100 igen. Vi har også væddet om det. Jeg mener, at creatininen aldrig kommer ned under 170 igen. Og han mener, at den nok skal lande der, hvor den har været sidste år. Hvis den ikke kommer under 170 igen, så får jeg en Chanel 2.55 :) :)."

BV: "Okay fedt! Hvad koster sådan en?"

L: " Hmm omkring 15k..."

BV&HG: "15khva'fornoget?"

L: "Altså 15 tusind."

BV: (Vantro) "Og T er gået med til det?!?!?"

L: "Mm.. :)"

BV: "15.ooo, hvorfor er den så dyr? Hvor stor er den?"

L: "Fordi, det er prisen?? Og den er ca. så stor (Viser med hænderne str på en Chanel 2.55) og fordi den er lavet af lammeskind og den er lækker"

BV: "Men, hvorfor skal du have den SÅ stor? Kan du ikke nøjes med en mindre?"

GH: "Lammeskind?"

L: "Fordi det er størrelsen på den?..."

GH: "Lammeskind?"

L: "Ja, tasken er lavet af lammeskind."

BV: "ER det EN TASKE?!?"

GH: "?..Jeg troede sgu, at det var en parfume!"

L: "Hahah" (Gang det op med 500! og 5 minutter).

BV: "Det troede jeg sgu også. Derfor kunne jeg ikke forstå, hvorfor du ville have den så stor, og hvorfor du ikke kunne nøjes med en mindre."

Lola: "Hahah jeg kan lige se det for mig "Ja, hej, jeg vil gerne bede om en Chanel 2.55, men i en mindre udgave - måske en lille-bitte en, til min lillefinger. Er det noget, der kan lade sig gøre?"

Dagens outfif

Fuck Prednisolonkinder, og andet crap! Livet er for kort og godt, til at man skal hænge sig fast i sådan noget, men i får alligevel udskrivnings/sejers outifit'et.

Dagens Outfit:

Skjorte h&m: 149,-

Cardigan h&m: 79,- (vi elsker tilbud)

Skørt Vero Moda: 100,- (vi elsker stadig tilbud)

Halskæde: eget mix&mach (vedhæng er en dragonfly)

Støvler Femme Fatale: 199,- (vi elsker altid Femme Fatale)

Dagens outfif nummer ekstra. Pak sammen, skrid fra Riget, bliv hentet af far og kør ned til NoaNoas outlet på Langelinie og fald over fantastisk frakke.

Vi elsker NoaNoa outlet. (De får nye varer i næste uge, BTW).

Hvad mere kan man ønske sig af livet?

Frakke 379,- (Normal pris: 1299,-)

Jeg synes at det er skønt, at den er millitær inspireret og stadig meget feminin. Den minder mig om russiske millitærfrakker fra 2. Verdens Krig. Det passer mig udmærket, for jeg er en sucker for "golden age fashion".

Jeg vil slet ikke komme ind på, hvor fantastisk varm den er.

Detaljerne er superfede og det er fedt, at den har en høj krave, der gør, at man ikke fryser.

Bliver lige nødt til, her til sidst, at vise mine nyeste sko. Fik dem af Femme Fatale. Hun er bare verdens bedste kvinde, med den skønneste stil og verdens største hjerte.

Ikke nok med, at hun giver mig titusind gave, så kom hun også med rigtig kaffe og halvdelen af butikken, så jeg kunne shoppe hofteholdere på Riget!

Skoene er fra NINE WEST, og erhvervet i Dubai.

Og sådan har jeg fået at vide, at man udvider skoene (de er lige en smule for små).

Tag et par tykke sokker på, og sov med skoene på... Jeg tager altid imod gode råd.

Onkelfarfar

Pedrsn brokkede sig over, at alt skulle omhandle morfar, og ville hellere køre farfarstilen, så jeg vil lige hylde min onkelfarfar, da min egen farfar ikke rigtig har haft nogen indflydelse i mit liv, til ære for hende.

Min onkelfarfar har jeg set ca 5 gange i mit liv, han bor i en anden by, end den jeg er opvokset i.

Han er en gammel, ret sej mand. Som ung horede hanog arbejdede som lastbilschauffører, han blev gift og arbejdede videre, droppede hor, drak hjemmebrændt røg 50 smøger om dagen og levede livet men en kone, han idag ikke taler med og helst vil skilles fra, Men hun er stædig, ligesom alle andre kvinder i min familie, og bliver boende, kun for at provokere ham (Hans kone er en historie for sig. Alle kvinder i min familie er en historie for sig).

Så kom krigen, og han beskyttede sin familie ved at lave bøsser og gevær af afløbsrør og andre rør-formede genstande, for muslimerne havde ikke andet, at beskytte sig med, eftersom Jugoslaviens millitær hørte op med at være Bosniens millitær, da Bosnien fik sin uafhængighed.

Da krigen holdt op, blev min onkelfarfar syg, gammel og religiøs. Han holdt op med at drikke, men begyndte at ryge mere og begyndte at læse Koranen - han er ikke fanatisk muslim, men han er blevet troende på sine gamle dage, og passer mere på med hvad han siger.

Han er stadig sej, selvom han i 2007, da jeg var nede og besøg ham med T, blev ved med at tilbyde os muligheden for at blive gift, så vi kunne vise Gud og mennesket, at vi hører sammen.

Han og T svingede godt sammen- jeg oversatte for dem i flere timer ad gangen.

Han prøvede at overbevise T om, at Gud findes. T ville selvfølgelig ikke anerkende Guds eksistens og efter flere timers diskussion, sagde min onkelfarfar "Ja, visse fugle lærer aldrig at flyve".

Det besvarede T med "Det kan godt være, men andre fugle begynder først at flyve, når de bliver gamle".

Min onkelfarfar blev stum, imponeret, og fik fornyet respekt for T, som han aldrig har haft for andet menneskefør i sit liv.

Det var tydeligt at se, for de resterende to dage vi opholdte os hos ham, gik han efter T som en lille dreng, og ville hele tiden snakke med ham, og når han var alene, kunne jeg høre ham gentage det T havde sagt stille for sig selv.

Så hurra for seje onkelfarfædre - må de længe leve!

P.s pedrsn, hvis du vil efterligne stilen, her er et par billeder ;)

Boyfriend-style go home! Here comes morfar!

Det er nok ikke nogen nyhed, at det i år er total in for kvinder at stjæle tøj fra kærester, fædre, drengevenner, bedstefædre, onkler og sikkert også fremmede mænd - i mode og fashion gælder alle kneb..eller var det krig og kærlighed? Oh well.. jeg har aldrig være god til citater.

Vi er gået væk fra de fine strutskørter og over til smokingbuksen, Marlene Dietrich og den skønne flade herresko (hvilket fører mig til; Hurra, nu har jeg endelig anledning til at bruge min tophat igen).

Jeg elsker at klæde mig feminint, og jeg praktiserer det ofte, både i form at strømer, hofteholdere og korsetter (ja også i hverdagen), bare fordi jeg kan.

Men jeg elsker ligeså meget at lege mand, og jeg har tit stjålet T's arbejdsskjorter, hvilket har fået ham til at hade mig, da jeg som regel leverer dem tilbage duftende at tøseparfumer.

Jeg faldt ver et par brune herresko i en genbrugsbutik oppe på landet allerede for to år siden. Hele min familie grinede af mig, "for det er sådan noget man gik med i 60'erne, når man var fattig og fornuftig".

De er brune, grimme, kostede 40 kr, og jeg elsker dem over alt på jorden.

Jeg blev lykkelig, da jeg så sidste år kunne erhverve mig et par råhvide herresko i TopShop - til en noget højere pris (ca 10 gange højere) dog, men de kom med i samlingen.

Idag snakker de om, at man skal stjæle kærestens stil.

Og da indså jeg hvor meget foran jeg er, for allerede sidste år bestemte jeg mig for at blive en mand. Og ikke bare en mand, men en gammel mand, fordi jeg ville være så meget en bedre gammel mand, end mænd er. Jeg skal jo altid tage tingene et skridt længere ud. (Lidt ligesom med nyren - "Nej Erna, du har ikke kun T-celleafstødning, du har også

B-celle afstødning". - Tja hvorfor ikke...

Jeg dyrkede gammel mand-stilen hele sommeren, men nu er det in, så jeg tog selvfølgelig videre i min fashion-færden, og forvandlede mig - ved et tilfælde - til noget fra Charlies Angels, fordi min frisør kom til at klippe mit pandehår lidt forkert. Åh well - shit happens, jeg må vel bare leve med at være et fashion-ikon.. (Vifter L'oreal-reklame-agtigt med håret, mens jeg skriver det).

Dagens out-fif:

Jeg skulle ud og lufte kinderne idag, for jeg skulle i hvertfald ikke sidde hjemme i dette skønne vejr!

Gem kinderne væk med et par fakebriller (jeg synes jeg får deja-vu).

Og tage fokus fra kinderne med store smykker og endnu større skulderdimser.

Briller fra Pieces: 80,-

Irriterende fnulderbluse med skulderdimser fra h&m: 79.-

Yndlingssmykke fra NoaNoa: Gave

Nederdel fra TopShop: 299,-

Og ja, mit køkken er pink. Det skal jo matche min læbestift.

Lige for at runde af - det kan være, det her indlæg lyder lidt hyper, men jeg er også lettere hyper idag. Jeg er høj! Så høj, så høj!

Jeg har fundet ud af, at man godt kan blive høj uden rusmidler - jeg er denne weekend høj af lykke og glæde! Sådan helt ind til benet. Så jeg kan mærke det i hele kroppen!

Sonia Rykiel pour H&M

Sonia Rykel gentager success, og laver endnu en kollektion for H&M - nu en kollektion, hvor jeg rent faktisk kan være med.

Da lingerikollektionen blev lanceret her i vinter, ville jeg end ikke kigge på den - jeg kan bære een slags BH og det er IKKE den slags, der kan købes i H&M, desværre (!!). Og hofteholderene ville jeg slet ikke ud i, da plastikhægter er under min standard - så kan de heller ikke holde strømper oppe.

Jeg skulle lige lørdagsshoppe lidt på hm.com og så blev jeg mødt af de fedeste striber og farver - alle designet af Sonia Rykiel...

Kollektionen er at finde online og i udvalgte butikker fra 20. Februar 2010. Jeg glæder mig. Der er helt klart et par items, der skal med mig hjem.

Jeg elsker farverne og sammensætningen hun leger med.

Jeg har længe været træt af de lidt for blege pastelfarver og har hungret efter noget med lidt mere gang i. Rykiel har virkelig gjort sit for at sætte gang i de stærke farver, nu vi bevæger os mod foråret.

Især glæder jeg mig til at hoppe ned i den sorte jumpsuit og den gule kjole. Gul er iøvrigt en yderst undervurderet farve i mine øjne, der bare ikke får opmærksomhed nok!

Billederne fra nitrolicious.com (h&m.com)

A.P og jeg

Idag skulle jeg forbi Glostrup, professoren og deres "Forsknings Enhed" for at fortsætte undersøgelserne.

De ved stadig ikke, hvad der er galt, men de kan åbenbart se, at det bliver bedre. De vil have mig som forsøgskanin, ikke kun fordi jeg er et interesant "emne" og "giver dem en masse lektier for", men også fordi jeg er "et dydsmønster og laver ingen fejl".

Jeg er åbenbart bare god og sådan en dygtigt pige.

Efter et par timers ventetid, undersøgelser, der indebar en masse stærkt lys direkte i øjnene og tårer, der blev fremtvunget af overanstrengelse, blev jeg sat tilbage i stolen i venteværelset.

Jeg sad der i min verden, da der kom en meget fornem og fin mand iført jakkesæt og satte sig ved siden af mig. Han var dog lidt for almindelig og kvabset til at være en slipseknude, til trods for gråt jakkesæt og slips. Han sad, smilede og virkede lidt vigtig.

Sygeplejersken kom hen til mig og fortalte mig, at der vil være lidt ventetid.

Efter en halv times tid kom jeg ind til den sidste undersøgelse og så smilede hun "ja jeg er ked af, at du skulle vente, men vi har haft hr. A.P Møller herinde, og han er VIP, så undersøgelsesværelset skulle være låst af osv. Jeg er ked af, at du blev sprunget over. Det må du meget undskylde."

Jeg kiggede på hende og spurgte så, om manden i jakkesættet så var hans bodyguard. "Nej, det var hans chauffør."

Jeg kunne ikke andet, end at føle mig en smule vigtigt - jeg var blevet sprunget over af selve A.P Møller, og der blev endda undskyldt for det. Go Lola!

Da jeg igen var tilbage i min stol på gangen, stadig blændet, nu både at lys, overanstrengelse og pupiludvidende dråber (jeg kunne ikke se en skid, men jeg have de vilde dådyrøjne, og jeg tvivler ikke et sekund på, at jeg ville have været et hit til ethvert bal for 150 år siden), blev døren til "Undersøgelsen 24" åbnet. Jeg skulede og en tynd, høj og rystende mand mand med silke charmeklud om halsen blev ført ud af selveste professoren kiggede. De kom mod mig, og jeg prøvede at lade som om jeg ikke gloede (det er lidt svært, når man har sløret syn og skal knibe øjnene sammen bare for at se 3o cm foran sig). Men det var sgu selveste hr. Møller. Chaufføren tager ham under armen og sætter ham på en stol ved siden af mig.

Inden jeg nåede at smile, havde chaufføren taget herrens frakke og hjulpet ham op og i den. Tog ham under armen igen, som den gamle bedstefar han er og førte ham væk.

Da jeg er i underskud af tøjfor/misbrug, dullede jeg mig op idag, selvom jeg kunne skulle til Glostrup Hospital - hvilket viste sig at være heldig.

Dagens out-fif er ikke så meget fif, men en stor trøje og stram lårkort kjole kan gøre underværker, hvilket er heldig, nu der var fornemt besøg.

Tørklæde fra London: 1 pund

Lårkort Bomulds kjole: Mbym 499 kr.

Bælte lånt fra H&M kjole i bomuld

Oversize trøje: Saint Tropez 250 kr. (Kan stadig fås og er stadig sat 50% ned)

Taske: gammel skoletaske.

Desuden har jeg forsøgt mig med et nyt/gammelt koncept som jeg har holdt mig fra i mange år - midterskilling. Jeg synes faktisk at det holder.

The pioneer fashion - revival

Jeg går helt glip af januarudsalg i år. Det irriterer mig grænseløst.

Lægerne vil sikkert give mig lov til at komme ud, men lige nu nytter det ikke noget, for jeg kan alligevel ikke se, hvad jeg smider i kurven og om det overhovedet passer.

Normalt ville det være en fryd, blot at kaste ned i kurven og derefter sortere, men alt det der med voksen, fornuftig og økonomisk afhængig (...) hænger ligesom over hovedet på mig for tiden. Så jeg nøjes med at shoppe lidt online (det kan jeg alligevel ikke prøve), satse på at skidtet passer når det ankommer og ellers bare sukke efter årets tendenser.

Det som jeg har bidt mærke i er at jumpsuiten efterhånden på tredje år vender tilbage, og tendensen er større og større for hver sæson.

Det fryder mit lille hjerte, for jeg har altid elsket jumpsuits og generelt tøj, der er i et del.

Hvis jeg skal grave i min hukommelse, må jeg vel takke de kvindelige pioneer og aviatorer for jumpsuiten. De er dem som satte skub i denne tendens og tog mandens flyve-mode til sig, og modificerede den til noget, der faktisk ser ret godt ud.

Jeg kan godt lide jumpsuiten, fordi den er behagelige at have på, men samtidigt udstråler den både power og kvindelighed.

Dét er kvinden i det mandelige erhverv, når det er mest maskulint, men med sine kvindelige former får hun det til at virke feminint.

For godt 7 år siden så jeg en iført en blåt jumpsuit med et bælte om livet på en resteplads på den tyske motorvej, det var tydeligt at se, at det var noget, der var nakket fra et værksted, men der faldt jeg for alvor for jumpsuit'et som fænomen og ledte med lys og lygte efter en, der mindede om den jeg havde set på den tyske resteplads. Jeg opgav og begyndte at bruge min fars keddeldragt.

Min lykke var gjort da jeg for et par år siden last-minut-shoppede nytårs sæt, og i Vero Moda faldt over en sort (desværre i jersey) jumpsuit med halterneck.

Jeg fik den ikke brugt så meget, for jeg har virkelig svært ved jersey, men det glædede mig, at tendensen begyndte at brede sig i løbet af 08 og endnu mere i løbet af 09.

Jeg har siden erhvervet et par jumpsuit selv forskellige farver, modeller og længder, men

leder stadig efter en, der netop har den der pioneer-effekt som kvinderne viste i 30'erne og 40'erne.

(Omend denne stropløse sag fra Marley fra foråret 09 ikke vil være helt udelukket i mit klædeskab.)

I en lidt anden boldgade med blomster og let sommerstof, købt i Saint Tropez sidste år til 150 kr.

Jeg har erfaret, at buksedragten er en udsøgt sommerbeklædning; for i modsætning til kjoler så kan man undgå en masse sved i de varme sommerdage, da man undgå hudkontakt.

Lolas Fashion Fifs fra Riget aka Dagaens outfif

Ja, som jeg nævnte for et par dage siden, eller var det igår, tiden bliver lidt relativ herinde, så vil jeg kaste mig ud i noget, der ligner dagens outfit-ting. Her bliver det bare til dagens out-fif, Lolas fifs til at gemme og fremhæve.

Jeg har længe gået og overvejet at kaste mig ud i sådan et projekt, men stoppede, fordi Blogger var for begrænset og Wordpress var for uoverkommeligt.

Nu keder jeg mig, og som en lille ironisk kommentar på det hele (inklusiv mit tragikomiske cirkus af et liv PT.), vil jeg kaste et billede op i ny og næ af tøj der er in på 13ende sal stue 20.

Dagens outfif:

Gem kinderne væk med et par fake briller fra Pieces

og "antennerne" fra halsen med hår samt gammelt tørklæde fra Paris.

Vis ultratynde lår med et par sorte gamecher og afslut hele outfittet med mors hjemmestrikkede, slikfarvede sokker.

Anti-humant Tymocytimmuglobilin eller historien om "Tough Bunnylove"

Jeg skulle have kninkuren og jeg fik kaninkuren, og kaninkuren virkede også, tilsyneladende, men fuck der var tale om tough love her.

Kaninen hoppede ovenpå mig og slog mig så hårdt i hovedet, at jeg bogstaveligt talt gik kold i 48 timer i træk.(Slå den drenge).

Nu sidder jeg her og prøver at skrive lidt, men jeg kan ikke se. Altså jeg kan se, men der er en stor plet på højre øje, der ikke vil væk. En af bivirkningerne er, at man bliver lysfølsom. Thank God for Annine, der i 8. klasse hev mig i hestehalen, hvergang jeg kiggede ned på tasteturen i "databehandlings"-timerne.

Idag betyder det, at jeg kan forpeste jeres skønne vinterdage, selvom jeg er blind.*

Toppen af forfængelighed; jeg vil til enhver tid tage en omgang kanin-kærlighed, bare jeg slipper for prednisolonen.

De som har set mig i løbet af de to sidste dage, ville korse sig og skifte religion og alt det der følger med, hvis de hørte, at jeg foretrækker kaniner frem for prednisolon.

Men jeg? Jeg vil tage kaninen. Fuck lidt blindhed og rysten på hænderne og febervildelse, bare jeg slipper for kinderne.

Når alt crap nu er sagt, så ser det ud til at det virker. Jeg har kun fået en kur og allerede efter den ene kur, er antigenerne slået helt ned til normalen. Så vi fortsætter med tymoglobuline (kaninkuren) og plasmaferese i 3-7 dage endnu.

Mor her tage den bare i stiv arm. Eller sagt på en anden måde, eftersom alle andre går rundt omkring mig og sukker og klynker: "Åh søde Erna", "Åh putter", "Kom så giver mor et kys", "Åh far elsker sin pige over alt på jorden, det skal nok gå." så bliver jeg ligesom nødt til at tage det hele i stiv arm. Det kan bare kræve sin kvinde, når man er så slatten som en vandmand.

Tallene var idag faldet efter tre dage med stigning. Og lægen turde endda sige: "Det virker næsten umiddelbart, sådan som vi næsten gerne vil have det til at virke".

Da jeg så spurgte "...og det betyder?", svarede han "Det virker".

Han gik endda med til at sige, at "vi helt klart er optimistiske".

Heldigvis er jeg den heldigste skabning på denne jord, der har et hav af skønne mennesker, der elsker mig, tænker på mig og er der for mig evig og altid.

Normalt er jeg ikke til shout outs, men jeg er fanget herinde og kan ikke give jer, andet end et virtuelt kys og et kæmpe "Mor Lola elsker jer, bare fordi i er som i er!!!"

P.s jeg har lagt mærke til, at en del fashionblogs har dagens outfit på, så det vil jeg også kaste mig ud i. Mit bliver blot "Dagens kinder". For mine kinder ændres fra dag til dag for tiden.

Dagen kinder: dukke-runde. Tørklæde fra Nørgaard skjuler antenner ud af halsen. Oversize trøje varmer mod minusgrader i stuen (Grundet manglende varme på hospitalet).

Tak VKO!!!

*Overdrivelse fremmer forståelse.

Coco før Chanel

Jeg er ved at gøre mig klar til at se, den længe ventede film "Coco før Chanel", med Katten og Bedsteveninden.

Coco har fascineret mig længe.

Første gang jeg hørte om hende, kunne jeg ikke have været mere end 5 år. Min mosters svigermor havde et meget, meget smukt sæt tøj (jakke og nederdel), da jeg var lille. Jeg var altid så fascineret af det, på grund af den meget dybe blå farve stoffet have, og den måde farven skiftede afhængigt af belysningen, så jeg havde for vane at røre ved det.

En af de gange jeg rørte ved hendes tøj, kunne jeg mærke noget tungt i det jeg troede var lommen. Jeg spurgte, nysgerrig som jeg altid var, hvad hun havde i lommen.

Der fortalte hun mig historien om den meget store kvinde (jeg troede i mange år efter, at hun sådan rent fysisk var stor), der hed Coco, og som havde været med til at skabe denne "mode", at man skulle sy bly eller andet tungt ind i syningen, for at jakken kunne sidde lige op og ned. Hun fortalte også, hvordan hun engang blev stoppet i lufthavnen, fordi portalen larmede, da hun skulle igennem. Hun skulle forklare dem, hvad der larmede. (Det var vist før terror-æraen).

Selvom kritikerne ikke har været så søde ved filmen, så glæder jeg mig ret mig til at se den. Hvis ikke for andet, så for det smukke tøj, som jeg stærkt satser på, at de har valgt at vise.

Filmen foregår i begyndelsen af det 20. århundrede, og der skete så meget inden for moden i de første årtier.

Man gik fra korsettet og den lange kjole til kjolen, hvor man viste anklen. Derefter kom flapper trenden, der befriede kvinden helt, og satte kjolelængden mange centimeter op. For at ende i forgængeren til 80'ernes powersuit i 30'erne og 40'erne.

Dette er min umiddelbare tese for filmen, men jeg vender stærkt tilbage. Sikkert pikke-beruset af for mange efterfølgende cocktails, til trods for en BA, der åbenbart ikke gider skrive sig selv.

But who cares. Jeg har alligevel droppet alle tanker om et akademiker liv, og bliver i filmens ånd, burlesque danserinde, og efterfølgende trofækone...

Jimmy Choo for H&M

Jeg har i de sidste par år stort set droppet at købe tøj i H&M, ikke grundet snobberi, men af den simple årsag, at jeg synes, at priserne er stedet, men kvaliteten ikke har fulgt med.

Jeg synes, at tøjet meget hurtigt bliver slidt, samt farve -og formløst.

Til gengæld elsker jeg deres kampagner. De har igennem de sidste 5-7 år haft forskellige haute couture designere, til at designe kollektioner for sig, og jeg må sige, at de var gode, omend nogen var bedre end andre.

F.x kunne jeg rigtig godt lide Karl Lagerfelds kollektion fra 2004.

Madonnas 07 kollektion var dog mindre heldig i mine øjne. Faktisk kunne jeg ikke døje den, og så vidt jeg husker, blev den heller ikke udsolgt så hurtigt, som Lagerfeld gjorde. Hvorfor mon.

Jeg synes , at det er et fedt koncept de har kørende, - tøj designet af de store kendte designere, til priser, som almindelige mennesker kan overkomme.

I år har de valgt at lege med Jimmy Choo.

Jeg havde hørt en lille fugl synge om det for et par måneder siden, men nu er det fremme, - også på H&Ms hjemmeside.

D 14. november i år kommer kollektionen ud i butikkerne, naturligvis kun i begrænset antal.

Jeg har ikke tænkt mig at stå i kø, men mon ikke jeg kigger lige forbi og ser, om der ikke er noget tilbage, for jeg synes, at Jimmy Choo laver formidable sko og tasker. Jeg vil bare heller undvære end at slås om et par sko.

Til de tøser som tager chancen - good luck! - Det sker i H&M i K-Gallery

Jeg tager mig en latte i stedet. ;)

Noget om mode, antibiotika og is

Idag tog jeg mig endelig sammen (læs: blev tvunget til), og ringede til lægen. Fik en akut tid, og et par timer efter sad jeg foran ham, og huskede pludselig, hvor lækker han faktisk er... 

Der blev lyttet til mig og på mig. Han kunne godt høre, at mine lunger peb (?), så jeg blev sendt ned på apoteket med en ordre om at vi skal ses om 7 dage igen,  efter antibiotika og alt muligt andet sjovt, som ifølge lækker læge kunne helbrede mig. 

Nu dagen var så skøn, solen bagte, og jeg havde taget min fine nye sommernederdel på,

nænnede jeg ikke at gå hjem med det samme, så jeg tog en tur i byen og ordnede et par småting, som hang mig over hovedet, til trods for, at jeg skulle læse til min eksamen på torsdag.

Det viste sig at være en god ide at tage i byen, for jeg skulle bytte et køb jeg havde fortrudt i fredags. Det medførte, at jeg faldt over et par støvler, som var sat ned fra 999,95 kr til 99,95 kr. 

Jeg havde svært ved at tro på det, for de var i skind og lige i øjet. De var faktisk dem, jeg havde ledt efter i godt to år efterhånden.

De var i skind med høj hæl, men ikke for høj. Hælen var ikke stillet, men heller ikke alt for firkantet. Snuden var rund men ikke for rund, og så var de sat ned til 99,95 kr. 

Jeg troede ikke helt mine egne øjne, så jeg spurgte ekspedienten, om det nu var rigtig, at de kostede 99,95 kr. "Jaja" svarede hun. Okay tænker jeg og siger, at jeg gerne vil købe dem, og have resten af beløbet sat på et tilgodebevis. Hun går, og så kommer hun tilbage igen, og fortæller mig: "ja... jeg vist fejlprisat, men du dem til 99,95, fordi det var den pris du så dem til"... Okay tænker jeg, og tripper lykkelig ud på gaden igen.

Solen blev ved med at skinne, og jeg gad simpelthen ikke hjem, så jeg tog til yndlingsbænken på Kgs. Nytorv, og før det forbi yndlingsbiksen, Ben&Jerry's, og købte hele tre kugler is. "Lemoni", "Berry Berry Extraordinary" og naturligvis yndlings forever nr. 1 "Halfbacked".   

Jeg sad og hyggede mig videre med min pornobog forklædt som en samfundskritisk kollektivroman og spise min is. Da jeg var færdig med halfbacked, havde jeg kun den hvide "Lemoni" og den lyserøde "BBE" tilbage, da det pludselig gik op for mig, hvor modebevidst min underbevidsthed er... Selv min is matcher mit tøj...  Sejt ik?