Den tolvte dag

Jeg har så meget tid hernede. Jeg kan ikke finde ud af om det er godt eller skidt, for jeg tænker. Jeg min hjerne kører så hurtigt, at jeg om natten, når jeg sover, stadig tænker. Jeg husker alle mine drømme og de omhandler alt fra fortid, til nutid til opspind, til fabrikerede minder. 

Jeg fangede mig selv kiggende på småbørn, der leger på stranden i dag på denne tolvte dag, og det trak mig lang, langt tilbage i tiden. Helt tilbage til dengang, hvor min mor sad på en bænk, og min far købte mig en is med to ispinde, og vi alle tre ventede på toget, der skule bringe os hjem fra kysten. 

Det var varmt og min mor var blevet skoldet på ryggen. Vi havde en brun kuffert som min far havde købt, med sort kantebånd. Den havde hjul og jeg sad på den, mens isen dryppede på mine små barnehænder. 

Billedet blev aflyst af virkeligheden og jeg tænkte, at jeg ville ønske jeg var fem år igen. 

Dengang hvor tiden var relativ og min mor iklædte mig fine kjoler med blonder, og laksko. Til dengang mit hår var bundet med et par gule ellastikker, der var pyntet med små fugle og jeg stolt viste skoene, der havde en lille hæl på frem til enhver, der ville kigge. Dengang hvor begge mine forældre holdt mig i hånden, mens vi gik en tur i byen og jeg fik en limonade. 

Børnenes skrig forsvandt og jeg var tilbage i min mormors have, jeg så min smukke moster koge sine lyserøde og orange curlere inden hun satte dem i sit blonde hår. Og min morfar, der dengang, som nu, skældte ud over, at hans spejl ville blive slidt, så meget som vi spejlede os.

De eftermiddage, hvor vi blev lagt i de kolde lagner efter at have spist os mætte i min mormors mad. Og min mormor, min elskede mormor, der altid sad rolig og mild i sin blomsterhave, der var hendes stolthed. Og børnene på gaden, der altid kaldte på mig. Og min fætter, der blev klædt som en lille porcelænsdukke, akkurat ligesom jeg var, når vi begav os op til byen eller ud til de voksnes venner. 

Og alle de varme sommeraftener. 

Mig på min fars skuldre, fordi jeg var for træt og for syg til at gå videre. Skoven og markblomsterne i min favn. 

Og den ene gang, hvor jeg skulle krydse den lille bæk, men kom til at falde i, så min far ikke kunne holde sit grin tilbage. 

De lange gåtur med min morfar og kilden for enden at byen. Og den blå rutsjebane, jeg kom til at nive mig på, da jeg skulle prøve en tur. Den blå rutsjebane som stadig er der, som stadig får mig til at smile og stadig får mig til at tage mig på den balle, der blev nevet.

  

Jeg ender det samme sted, hvor jeg startede - ved den bænk med isen i hånden. Ved banegården, hvor vi skulle krydse togskinderne for at nå vores tog. Og det høje, gulnede græs jeg løb hen til, da vi endelig kom hjem. Jeg gik på bare tær, for jeg havde overhørt de voksne sige, at det var sundt, hvis man gik på bare tær. Solen skinnede afsvedet den dag…

Et falmet postkort tænkte jeg på denne tolvte dag. Mit barndom er et falmet postkort. 

Noget om is, fedt, jungle og tissemænd

Efter ca. 30 timers søvn i løbet af 36 timer, vågnede jeg i morges kl lidt efter 8, og var uendeligt frisk.. 

Så jeg lokkede drengene til burger på Halifax - yum, de smager bare godt, især hvis man ikke taber bøffen på egen smuk pink silkeskørt, og skal sidde iført vådt pink silkeskørt, fordi man prøver at vaske fedtpletterne af på cafeens toilet og en fremmed mand braser ind på pigetoilettet, mens man stå i trusser og top, ford man har glemt at låse døren, og det åbenbart er unisex... Oh well mit liv ville være sååå kedeligt, hvis jeg ikke udsatte mig for sådanne pinligheder.

Efter en tur på isbar.. well, der fandt jeg ud af, at man kan spise for meget (hvem skulle have troet?), og man kan spise så meget, at ens hud bliver for stram til maven, og at man rent faktisk IKKE kan spise normal mængde af gl.dags is (tre kugler). Så skuffet over mig selv, smed jeg de sidste sørgelige rester af smeltet hindbær sorbet og chokolade med chokoladestykker ud efter en halv times lang tur igennem Botanisk have, hvor vi fik set en jungle, skildpadder, klamhed, fisk og en statue af en mand med to tissemænd...

Bare for at undgå tvivl - så er dette klamheden!

Eftersom jeg var omgivet at en flok kedelige gamle mænd, der ikke kan leve uden øl, tog vi hjem. 

Så jeg fik fat i CiC og endte på Amager Strandpark med hende og datter. Hvor var det dog rart at mærke solen på kroppen. Vi lå der i et par timer og fik vendt verdenssituationen (aka mænd) og atter igen blev vi enige om, at mænd ikke dur, og hvis vi to var mænd, ville vi bare kunne gøre det SÅ meget bedre.

På vejen hjem tog jeg mine klipklappere af og cyklede hjem i min gamle, hvide nederdel og bare tær igennem Øresundvej  - og gud, hvor er stranden tæt på. Jeg glemmer det altid.

Noget om mode, antibiotika og is

Idag tog jeg mig endelig sammen (læs: blev tvunget til), og ringede til lægen. Fik en akut tid, og et par timer efter sad jeg foran ham, og huskede pludselig, hvor lækker han faktisk er... 

Der blev lyttet til mig og på mig. Han kunne godt høre, at mine lunger peb (?), så jeg blev sendt ned på apoteket med en ordre om at vi skal ses om 7 dage igen,  efter antibiotika og alt muligt andet sjovt, som ifølge lækker læge kunne helbrede mig. 

Nu dagen var så skøn, solen bagte, og jeg havde taget min fine nye sommernederdel på,

nænnede jeg ikke at gå hjem med det samme, så jeg tog en tur i byen og ordnede et par småting, som hang mig over hovedet, til trods for, at jeg skulle læse til min eksamen på torsdag.

Det viste sig at være en god ide at tage i byen, for jeg skulle bytte et køb jeg havde fortrudt i fredags. Det medførte, at jeg faldt over et par støvler, som var sat ned fra 999,95 kr til 99,95 kr. 

Jeg havde svært ved at tro på det, for de var i skind og lige i øjet. De var faktisk dem, jeg havde ledt efter i godt to år efterhånden.

De var i skind med høj hæl, men ikke for høj. Hælen var ikke stillet, men heller ikke alt for firkantet. Snuden var rund men ikke for rund, og så var de sat ned til 99,95 kr. 

Jeg troede ikke helt mine egne øjne, så jeg spurgte ekspedienten, om det nu var rigtig, at de kostede 99,95 kr. "Jaja" svarede hun. Okay tænker jeg og siger, at jeg gerne vil købe dem, og have resten af beløbet sat på et tilgodebevis. Hun går, og så kommer hun tilbage igen, og fortæller mig: "ja... jeg vist fejlprisat, men du dem til 99,95, fordi det var den pris du så dem til"... Okay tænker jeg, og tripper lykkelig ud på gaden igen.

Solen blev ved med at skinne, og jeg gad simpelthen ikke hjem, så jeg tog til yndlingsbænken på Kgs. Nytorv, og før det forbi yndlingsbiksen, Ben&Jerry's, og købte hele tre kugler is. "Lemoni", "Berry Berry Extraordinary" og naturligvis yndlings forever nr. 1 "Halfbacked".   

Jeg sad og hyggede mig videre med min pornobog forklædt som en samfundskritisk kollektivroman og spise min is. Da jeg var færdig med halfbacked, havde jeg kun den hvide "Lemoni" og den lyserøde "BBE" tilbage, da det pludselig gik op for mig, hvor modebevidst min underbevidsthed er... Selv min is matcher mit tøj...  Sejt ik?