Små guder på jorden, eller bare røvhuller?

Gang på gang bliver jeg forundret over det danske sundhedssystem, og over lægerne. Det er lige før jeg ville blive fascineret over deres inkompetence, hvis det ikke var min fucking krop, det handlede om.

De fleste, som kender mig, ved at jeg er lever-og nyre transplanteret i 1994, at jeg sidste sommer mistede stort set al nyrefunktion fra den transplanterede nyre, og at jeg gik i dialyse i fem måneder, før Rigets små guder (aka røvhuller) tog sig sammen og fandt en dato til min transplantation - selvom jeg havde en klar donor i over et år - og vi alle vidste at min nyrefunktion var stærkt aftagende. 

Nå men, d. 15 december fik jeg en ny nyre og var endelig rask ifølge de små guder på 13. etage på Riget. 

Desværre var rengøring SÅ elendig på afdelingen, og jeg var i høj immunsupressiv medicin, at jeg engang omkring nytår fik mig en blærebetændelse...

Jeg kæmpede med den, og endte med at finde noget antibiotika, der ihvertfald hjalp på mine symptomer - så var der jo ligesom ikke noget galt i følge de små guder fra 13. etage. (Det er trods alt dem, der har taget en 20 år lang uddannelse).

---------

Jeg begyndte at hoste 30. maj, idag er det d. 29 juni, og jeg hoster stadig, og har i to weekender haft noget, der minder om feber (lige på grænser 37,8-38,1)

Jeg skulle til kontrol idag og det viser sig, at min læge ikke er der... (det vidste jeg i øvrigt godt, fordi jeg havde mødt ham i byen et par dage forinden, hvor han bare henkastet sagde "jamen du kommer bare tirsdag i stedet" - okay så gør jeg det. Og så er det ligegyldigt, at mine nyre-tal stiger, og at jeg hoster efterhånden i en måned, at jeg har noget, der minder om feber, og hver gang jeg stopper med antibiotika får jeg symptomer på blærebetændelse.

Jeg tog ud til en anden læge idag, hun skældte mig ud, over at jeg gik om bag ryggen på min egen læge, og hvis jeg ville skifte læge, så skulle jeg tale med ham først. 

Jeg fortæller, hvordan det står til, og hun sender mig stort set hjem og siger - kom på fredag, når din læge er her...

Tre timer efter, ringer jeg for at høre, hvordan mine blodprøve svar er. Alt det der skulle falde,  var steget, og alt det der skulle stige, var faldet... + at blodprøven viste, at jeg havde infektion i kroppen.

 

Ti minutter senere ringer lægen, går helt i panik (jeg tuder, for jeg kan ikke klare flere omgange, med mindre de ønsker mig skør - altså på den ufede måde). 

Helt panikslagen fortæller hun mig, at jeg skal komme akut i morgen til kontrol, og de skal se de nye blodprøver siger. Jeg skal også have røntgenfotograferet mine lunge (why tænker jeg? - Hosten er på vej væk).

Og vi skal se, om det er en blærebetændelse. Hvis der ikke er tegn på blærebetændelse så skal jeg have en nyrebiopsi - "for at sikre os, at du ikke har en afstødning, Erna"... Nå tænker jeg... endnu en ferie på hospitalet - hurra for mig.

Først sætter hun min immun-supressive medicin op til det dobbelte, men i løbet af tre sætninger siger hun, at jeg skal fortsætte med den samme dosis som før -  "For jeg er næsten 100% overbevist om, at det er en infektion". 

Jeg var lige ved at grine... "Hun er næsten overbevist om det er en infektion"... Eureka!!!  Hun er jo... wow.. glem alt om Einstein, og alle de andre gamle mænd... Hun er jo et...et...et geni.

Jeg blev kørt d. 14. februar på Riget af min far, fordi jeg havde feber og havde det uendeligt dårligt. 

Jeg fik antibiotika, og symptomerne forsvandt, men hver gang jeg holdt op med dem, så kom de tilbage... 

I fem måneder prøvede jeg at forklare de små guder, at det antibiotika ikke hjælper, at det kun dysser symptomerne ned, og at det hele begynder på ny, hvergang jeg holder en pause.

Jeg blev i fem måneder viftet af... Hmm

Fem måneder - i det mindste tog det ikke tre år, før de fattede noget, som da jeg i 2005 blev indlagt i 6 uger på grund af urinvejsinfektion/blærebetændelse. 

Må jeg godt skrige nu?

Noget om is, fedt, jungle og tissemænd

Efter ca. 30 timers søvn i løbet af 36 timer, vågnede jeg i morges kl lidt efter 8, og var uendeligt frisk.. 

Så jeg lokkede drengene til burger på Halifax - yum, de smager bare godt, især hvis man ikke taber bøffen på egen smuk pink silkeskørt, og skal sidde iført vådt pink silkeskørt, fordi man prøver at vaske fedtpletterne af på cafeens toilet og en fremmed mand braser ind på pigetoilettet, mens man stå i trusser og top, ford man har glemt at låse døren, og det åbenbart er unisex... Oh well mit liv ville være sååå kedeligt, hvis jeg ikke udsatte mig for sådanne pinligheder.

Efter en tur på isbar.. well, der fandt jeg ud af, at man kan spise for meget (hvem skulle have troet?), og man kan spise så meget, at ens hud bliver for stram til maven, og at man rent faktisk IKKE kan spise normal mængde af gl.dags is (tre kugler). Så skuffet over mig selv, smed jeg de sidste sørgelige rester af smeltet hindbær sorbet og chokolade med chokoladestykker ud efter en halv times lang tur igennem Botanisk have, hvor vi fik set en jungle, skildpadder, klamhed, fisk og en statue af en mand med to tissemænd...

Bare for at undgå tvivl - så er dette klamheden!

Eftersom jeg var omgivet at en flok kedelige gamle mænd, der ikke kan leve uden øl, tog vi hjem. 

Så jeg fik fat i CiC og endte på Amager Strandpark med hende og datter. Hvor var det dog rart at mærke solen på kroppen. Vi lå der i et par timer og fik vendt verdenssituationen (aka mænd) og atter igen blev vi enige om, at mænd ikke dur, og hvis vi to var mænd, ville vi bare kunne gøre det SÅ meget bedre.

På vejen hjem tog jeg mine klipklappere af og cyklede hjem i min gamle, hvide nederdel og bare tær igennem Øresundvej  - og gud, hvor er stranden tæt på. Jeg glemmer det altid.

Double Jeopardy

Den sender de på tv2 lige nu. Filmen fra 1999 med Tommy Lee Jones, Ashley Judd og Benjamin Weir. Hvor Judd bliver dømt for mordet på sin mand, som hun slet ikke har begået, for han lever stadig, under et falsk navn.

Jeg har set den før, men kan simpelthen ikke huske, hvad den ender med, og er ret spændt på at se, hvad der sker. 

Det der undrer mig er, hvad får et menneske til at frame sin kone? Alt virker idylisk og så en dag... vågner man med blod på hænderne og anklaget for mord...

Den gamle mand og kvinden...

Jeg er bare en gammel mand, på mange punkter. Jeg begyndte at se Go' Morgen Danmark, da det begyndte at blive sendt tilbage i 1996, og har faktisk set det, stort set hver dag, og jeg elsker mit Go' Morgen Danmark. Der er bare intet bedre, end at tænde for fjerneren og lytte til overgearede værter og gæster, der hyggepludrer, mens man selv gør sig klar til dagens gerninger og sipper en hjemmelavet latte. (Desuden, så er det fedt med nyheder halv og hel, for så ved jeg nogen lunde, hvor lang tid jeg har, før jeg skal ud ad døren.)

Jeg må virkelig have været i en eksamensrus, for jeg har slet ikke opfattet, at Cecilie Frøkjær stopper. 

Jeg kommer altså til at savne hende i de tidlige morgener. Ligesom jeg savner alle de andre gamle værter. Jeg synes at Morten Resen er god og indlevende som vært - og han må gerne blive i 30 år endnu - især fordi han også er liiiidt lækker, men de to nye været - Kamilla Valsøe og Anders Breinholt, de stinker - mildest talt. 

Og jeg ved, at de er nye, og at de skal have tid, men for helvede altså! Breinholt er bare en klovn, han taler ikke tydeligt, og falder over ordene, og Valsøe, hun minder mig bare om en snerpet, forkælet lille Helleruptøs! Hvis hun ikke er på, så ser hun altid så sur ud. Desuden kan hun heller ikke tale. 

De mangler begge karisma og indlevelse  - øv! 

Øv altså! ... Jeg håber ikke, at deres kontrakt bliver forlænget...

Når...

...socialrealismen har erstattet ekspressionismen, og hostesaften cocktails, ser der sådan her ud hjemme hos mig -

Kaos er genskabt med et glimt af realistisk surrealismen - (hvilket også er et 30'er fænomen) - ellers også er jeg bare ved at blive skør og godt påvirket af alt det medicin jeg spiser for tiden...

Igennem mit studie af Hans Kirks "Fiskerne", har jeg indset, at denne lille fine bog som omhandler Indre Mission, blot er et udtryk for eros, lyst og drift - bare forklædt som socialistisk kollektivroman.. 

Derfor valgte jeg at gøre det modsatte af Indre Mission, og læse iført kjole og høje smukke sko - (Fordi jeg skal vænne fødderne til et par sko, som kun er brugt en enkel gang, og skal bruges igen på fredag til fab-fest).

Så kom det...

Jeg  er vågnet, de sidste to dage ca, hver halve time siden kl 4. 

Jeg tænkte først, at det var hosten, men da jeg her til morgen, for en time siden opgav at sove videre, gik det op for mig... 

Jeg troede, at jeg var kommet over, og var lidt overrasket over, at jeg ikke var mere nervøs. Men naturligvis var det for godt til at være sandt.

Jeg er svimmel, min mave knuger sig sammen og gør ondt. Jeg har kvalme og ryster. Jeg kan ikke sove, den mindste uregelmæssighed vil de næste to dage få mig til at tude... Og mit hoved føles tom og let...Den er vendt tilbage igen:

Min eksamensangst.

Ja, jeg er en af dem... Jeg bliver nervøs to-tre dage i forvejen og kan ikke sove og bryder sammen, fordi jeg enten føler, at jeg ikke får læst nok, ellers fordi jeg er bange for, at jeg ikke får læst færdigt. 

Jeg overvejer at blive væk på torsdag, og tage den om til august. Jeg tør ikke gå op..

Jeg ved det bare. Det vil sortne for mine øjne, min stemme vil ryste og jeg vil end ikke kunne udtale mit eget navn. Jeg vil fumle, og den tjekkede tøs vil bare forsvinde i de 30 minutter. Selvom jeg er forberedt hjemmefra, så vil jeg kigge alt for meget ned på mine noter, men bogstaverne vil blive tværet ud, og jeg vil alligevel ikke få noget ud af det. 

Jeg vi begynde at hyperventilere, snuble over ordene og stamme, tale for hurtigt og dermed glemme vigtige fakta.

Og ja , jeg har hørt den der med, "du dør ikke, det værste, der kan ske er, at du dumper". Jeg vil hverken dumpe, eller have en dårlig karakter. Jeg vil have en tilfredsstillende karakter - det jeg ser som tilfredsstillende. 

Hver gang er det sådan  - i løbet af et semester tænker jeg: "Jeg er er ligeglad, jeg skal bare bestå, men jo tættere jeg kommer på selve datoen, des mere bliver jeg nervøs, og des højere bliver mine krav til mig selv". 

Det er snobberi og arrogance. Det er tøsepjat - men jeg vil gerne have fucking 10 i den eksamen! 

Jeg tror bare ikke, at det er muligt, for jeg mistede næste tre læsedage, fordi jeg har være så satans forkølet. Det har gjort, at selv hvis jeg læser i døgndrift de næste 48 timer, så tror jeg ikke, at jeg kan nå at læse det hele.... 

Og nu er jeg gået i panik, og aner slet ikke, hvor jeg skal begynde...

Noget om mode, antibiotika og is

Idag tog jeg mig endelig sammen (læs: blev tvunget til), og ringede til lægen. Fik en akut tid, og et par timer efter sad jeg foran ham, og huskede pludselig, hvor lækker han faktisk er... 

Der blev lyttet til mig og på mig. Han kunne godt høre, at mine lunger peb (?), så jeg blev sendt ned på apoteket med en ordre om at vi skal ses om 7 dage igen,  efter antibiotika og alt muligt andet sjovt, som ifølge lækker læge kunne helbrede mig. 

Nu dagen var så skøn, solen bagte, og jeg havde taget min fine nye sommernederdel på,

nænnede jeg ikke at gå hjem med det samme, så jeg tog en tur i byen og ordnede et par småting, som hang mig over hovedet, til trods for, at jeg skulle læse til min eksamen på torsdag.

Det viste sig at være en god ide at tage i byen, for jeg skulle bytte et køb jeg havde fortrudt i fredags. Det medførte, at jeg faldt over et par støvler, som var sat ned fra 999,95 kr til 99,95 kr. 

Jeg havde svært ved at tro på det, for de var i skind og lige i øjet. De var faktisk dem, jeg havde ledt efter i godt to år efterhånden.

De var i skind med høj hæl, men ikke for høj. Hælen var ikke stillet, men heller ikke alt for firkantet. Snuden var rund men ikke for rund, og så var de sat ned til 99,95 kr. 

Jeg troede ikke helt mine egne øjne, så jeg spurgte ekspedienten, om det nu var rigtig, at de kostede 99,95 kr. "Jaja" svarede hun. Okay tænker jeg og siger, at jeg gerne vil købe dem, og have resten af beløbet sat på et tilgodebevis. Hun går, og så kommer hun tilbage igen, og fortæller mig: "ja... jeg vist fejlprisat, men du dem til 99,95, fordi det var den pris du så dem til"... Okay tænker jeg, og tripper lykkelig ud på gaden igen.

Solen blev ved med at skinne, og jeg gad simpelthen ikke hjem, så jeg tog til yndlingsbænken på Kgs. Nytorv, og før det forbi yndlingsbiksen, Ben&Jerry's, og købte hele tre kugler is. "Lemoni", "Berry Berry Extraordinary" og naturligvis yndlings forever nr. 1 "Halfbacked".   

Jeg sad og hyggede mig videre med min pornobog forklædt som en samfundskritisk kollektivroman og spise min is. Da jeg var færdig med halfbacked, havde jeg kun den hvide "Lemoni" og den lyserøde "BBE" tilbage, da det pludselig gik op for mig, hvor modebevidst min underbevidsthed er... Selv min is matcher mit tøj...  Sejt ik?

At leve i kaos med bevidsthed om kosmos III

Så skete det... Den blev afleveret i torsdags og den blev faktisk rigtig smuk...

Efter ti dage i kaos ...

...opnåede jeg kosmos!

Update

Og med denne bevidsthed om kosmos rykker jeg mig ca. 10 år frem i tiden til den samfundskritiske roman og kollektivromanens begyndelse...

Det skønne ved litteratur er, at hvis man kigger igennem historien så er det bare det samme shit, der er skrevet siden 17. århundrede (Tom Kristensens svulstige komposition kan f.x trækkes helt tilbage til Kingos måde at sætte digte op på). Idag er der bare kommet nye forskellige nuancer til og endnu mere bevidsthed er til stede... Noget er stadig accepteret, andre igen søger efter det umulige og andre igen svælger i det... 

Lidt ligesom moden - kassebukser er in i 2009, ligesom de var 1969, i 09 har de bare en syning. 

At leve i kaos med bevidsthed om kosmos II

Kaos dominerer stadig mit liv og lige nu føles det næsten som om jeg sejler i en synkende skude i en sø af modernisme.  

Bøger er over det hele, små post-its er over det hele. Tekster og kompendier fylder sofaen og mine tanker er begyndt at gentage sig selv - "At leve i kaos, men at stræbe efter kosmos" "at acceptere kaos." " Modernisten er den, der ikke har noget skrive om, men skriver alligevel". BLOD, Broby, Bønnelycke. "Ekspressionismen udspringer i billedekunsten" "Modernismen har tre faser, men er bedre beskrevet, hvis man bruger ander begreber. "Gud er død virkeligheden er ligeledes død" intet er tilbage kun nu'et eksisterer ikke kun transcendens har mistet sin mening men også immanensen der er ikke nogen værdiger tilbage tegnet har mistet sin betydning... men-hvordan-kan-man-så-finde-mening?Dererikkenogenmening.............. værende i kaos med bevidsthed om kosmos....  

Værende i en eksamensmode, men med bevidsthed om en afsluttet opgave og påbegyndt ferie... 48 timer til opgaven skal afleveres og 9 dage til sommerferien begynder....  

Halleluja!!!

At leve i kaos med bevidsthed om kosmos

Selv når man lever i kaos, er det vigtigt at arbejde sig mod kosmos... 

Derfor er slaskehår og slaksetøj droppet. Slik og fake nørdebriller er taget frem - simpelthen for at fremme processen mod den nært liggende kosmos!

Desuden så er der meget får ting et par nørdebriller og slik ikke kan rette op på!

Noget om fløjsekager, guflefanter og kaos og kosmos

Lige det sidste om fløjsekager og guflefanterne og bryllupper.

Kagen blev en succes og blev spist relativ hurtigt. Jeg skulle dog have gjort opmærksom på, at roserne IKKE kunne spises... men jaja... Resistance is futile, I guess. 

Brylluppet var som en Morten Korch drøm. Med blå himmel og hvid kirke. Smukke blomster, solskin, blæst i træerne og børn, der løb og legede. 

Jeg må indrømme, at det er verdens bedste dansker-bryllup jeg har været til!

Tillykke til Aukenerne herfra også!

Jeg vågnede lørdagmorgen og havde en ubehagelig tøjkrise. Men af en eller anden grund gik der 7 minutter og så var den krise overstået. Jeg tror, at jeg aldrig i mit liv har haft så kort en tøjkrise... Det må være takket mine fornemme fjer.

Jeg var simpelthen nødt til at tage et billede af fløjskagen skåret ud, for at vise alle lagene.

Nedefra op: 

Kakaobund

Råcreme

Smørcreme

Hvid hindbærbund

Smørcreme

Kakaobund

Råcreme

Smørcreme

Toppen af den ene kakaobund

Flødeskum

Pynt

MUMS!!

-----

Derudover....

Så er synopsen til den ene eksamen afleveret og nu mangler jeg kun at skrive litteraturhistorie færdig. Hurra...

Jeg tæller ned - 10 dage og så kan jeg med god samvittighed gå ud og nyde en ordentlig latte i solen og hoppe og råbe. Og sidst men ikke mindst - lege en gammel mand. Uge 27 er faktisk fastlagt. CiC og jeg vil hele ugen nyde København iført jakkesæt og hat og overskæg - altså nyde København som gamle mænd. 

Fløjsekagen - det endelige resultat

Jeg lovede i fredags, at jeg ville smide billeder op af den færdige kage, ligeså snart den var færdig. Men pludselig skulle vi afsted. Så det bliver nu i stedet for.

Jeg nåede liiige at få et igår stykke... ellers var den bare revet væk. 

Hvis jeg kan huske opskriften, må jeg bare prøve at lave den igen. Den var en succes. Den smagte så godt - Det var en ret spændende kombination, hvor man først kunne smage den fløde/smøragtige creme, der blev afløst af en let romsmag, for til sidst at blive syrlig og meget sommerlig i sit udtryk pga hindbær. 

----

Normalt plejer jeg at bruge "Shlag" som er pulverpiskefløde. Det er lavet på vegetabilsk fedt og er meget lettere at arbejde med. Det er også mere luftigt og holder sig bedre end piskefløde gør. Det dækker bedre også, man kan også få den lyserød med jordbærsmag (det er naturligvis bosniskproduceret). 

Denne gang brugte jeg dog almindeligt piskefløde blandet op med hindbærsaft, da jeg ikke havde tid til at købe det andet. 

Og så med pynt :)

En prinsessekage, der vil noget :)

Fløjsekagen

Imorgen skal jeg til bryllup, og i anledningen af denne glædelige begivenhed, er jeg blevet bedt om at medbringe en kage.

Jeg var lidt i tvivl om hvad jeg skulle lave (på et tidspunkt var jeg ude i noget pandekager med hjemmelavet marmelade), men takket være min velsmagende overspringshandling aka "jordskælv", visse, dumme mennesker har døbt den til, var jeg modig nok til at lave min egen kage.

For i bund og grund, når det kommer til stykket, så er det kun grundopskriften, både til bunden og til cremen, der er det vigtigste. Alt det andet er jo variation af dem.

Mit lille eksperiment blev til det her :) 

Jeg har brugt 12 æg, 200 g chokolade, et lille glas romessens, piskefløde, kakao, mel, 2 poser hindbær, mælk, bagepulver, sukker og 250 g smør.

Pynt

4 æg til ca 120 g sukker - dertil tilføjes 100 g mel. For at gøre bunden lidt luftigt. Lidt bagepulver, kakao og lidt mælk. Den bages i ca 15-20 min på lidt over 150 C.

Efter min mening er usalt smør det bedste til kager. Så bliver smagsløgene ikke forvirret. 

Men når man arbejder med meget tunge smage som chokolade og smør, så er det godt med bær, der gør det lidt syrligt og mindre tungt.

Grundcreme. 4 æg og ehm - 16 skefulde sukker (tror jeg), men ihvertfald deromkring. Det skal koge på lav varme til det bliver tykt og budding-agtigt. Derefter tilføjer man lidt piskefløde og mørk chokolade. Jeg har smidt 200 g mørkchokolade til 4 æg, for at give den en mørkere farve.

Cremen er lige ved at være færdig. Så skal den bare køle ned. 

Bund nr. 2 - Den første var med kakao og O'Boy. Denne her er kun med hindbær. 

Her har jeg kun brugt to æg. for den skulle ikke blive for tyk. Derfor skal den nok også have lidt kortere tid i ovnen.

Færdig kakaobund, og hindbærbund, der skal ned i ovnen.

Ah ja... Jeg kom også romessens i kakaodejen.   

Cremen fra før bliver delt op i to. Den ene halvdel kommes ufortyndet på de mørke bunde, og den anden halvdel blandes op med smør og en skefuld sukker og resten af romessensen . Når det er pisket godt sammen, vendes hindbær forsigtig i. Det gør ikke noget, at nogen af dem går i stykker, så kommer smagen bare mere frem.

Først kommer man den ene kakaobund, og så "rå creme". Derefter smørcremen. Oven på sætter man hindbærbunden og så igen smørcremen. Øverst oppe sætter man den sidste kakaobund  og så hindbærecreme igen. 

Jeg plejer at skære toppen af den ene bund af, for så kan den kommes øverst og glasuren blive smurt på uden at det bliver blandet med cremen.

Da jeg har valgt lyserød piskefløde som glasur, afslutter jeg kagen først i morgen, da piskefløde ikke har godt af at stå natten over. Den bliver pyntet med tørrede roser og blade fra naturen, som invaderer mit hjem for tiden. Jeg glæder mig selv til at se det helt færdige resultat imorgen. Og lover at smide billede op af den færdige kage... Hurra

Dagens velsmagende overspringshandling...

Dag 3 af eksamen er ved at gå på hæld, og jeg sidder nu på anden dagen iført slasketøj, slaskehår og intet makeup. Kigger igennem vinduet, mens det regner, og har en ubehagelig trang til at lave alt muligt andet, end at skrive om Broby Johansen og ekspressionismen. 

Som det første tænker jeg; "ææh... lad mig da gøre lidt rent". Jeg kigger mig rundt og kommer i tanke, at jeg var smart og gjorde det fra morgenstunden, netop for at narre mig selv.

Jeg ryster Tobleroneæsken, den er tom. Åbner vinduet - gider ikke vise mig på gaden iført slasketøj og slaskehår. Ryger en cigaret og lukker vinduet igen. 

Jeg vil have chokolade.. Nej jeg vil heller have kage.. Kigger i køleren. Den indeholder stadig kun champagne, foie gras og andet som ville være måske lidt for ekstravagant til at spise i en eksamensrus. Kigger kølerens skuffer igennem og finder to æg - hurra udløbsdato først om to uger. 

 

Jeg finder noget kakao og sukker, mel og mælk, jeg har altid citroner, så det er godt. Jeg laver naturligvis kage...

----

2 æg

50-70 g sukker

50-60 g mel

Kako efter øjemål, så det ser nogenlunde rigtigt ud

Bagepulver efter øjemål - ca 1 tsk, tror jeg.

Et par eller fem - skefulde mælk

Æg og sukker piskes luftige. Mel vendes i med et piskeris, ikke elpisker, men piskeris (!) så forbliver det luftigt. Kakao og bagepulver blandes sammen og vendes også i. Mælk og citronskal tilføjes og det hele vendes i, til det bliver en jævn masse.

Smid det ned i en smurt bageform og bag i ca 30 min på 150-175 grader...Sådan ca. Prøv dig frem.

Skær i fine stykker, anret på en smuk tallerken og pynt med naturen, der overtager hjemmet.

Et voila - verdens mest velsmagende overspringshandling!

  

Lækker svampet inde i og crispy udenpå. Jeg er bange for, at den aldrig bliver så god som idag. Det var jo bare en omgang rester pisket sammen.

Hmm.. Noget kunne naturen alligevel bruges til.

Med kakao-citronskalskage virker kosmos noget tættere på selvom man er midt i et kaos af en litteraturhistorie opgave. 

En rigtig mand...

Hvis jeg var en mand... så ville jeg være en rigtig mand. Sådan en, kvinder ville elske og ønske. 

Jeg ville være maskulin og en rigtig alfahan. Jeg ville være dominerende og vise, at jeg var den med bukserne på.

Jeg ville holde om hende og beskytte hende mod den farlige verden - selv når hun var påståelig og trodsigt ville vise mig, at hun sagtens kan klare sig selv. - Jeg ville trække en stor elg med hjem til hende og slå mig selv på brystet, for at vise, hvor god jeg er. Jeg ville lade hende kigge overbærende på mig, når jeg blev lidt for meget.

Og jeg ville naturligvis være stor og stærk med blå, milde øjne og sort hår, så jeg kunne holde fast i hende, når hun fik et hysterisk anfald.

Jeg ville være romantisk, og sende små sedler til min pige. Disse ville veksle mellem kærlige ord, jeg selv har skrevet til hende, og det, der er skrevet af mennesker før mig. Smukke citater, jeg har fundet.

Hvis et digt mindede mig om hende, så ville jeg sende det til hende. Jeg ville synge hende serenader og danse med hende  - bare fordi jeg har lyst - endda midt på gaden en tilfældigt tirsdag eftermiddag.

--------

Takket være Katten er jeg gået tilbage til Morten Korch. Og her denne regnfulde onsdag sidder jeg og nynner med på "Lille søde Frøken Måneskin".

Hvis jeg var en mand, så ville jeg synge denne sang til mig selv....

Jeg kan desværre ikke finde et klip med den, men teksten har jeg dog fået fingre i - så jeg kan lære den uden ad og synge den for mig selv, nu ingen mand vil gøre det.

"Lille søde frøken Måneskin,

kalder jeg dig i mit stille sind.

Du fortryller mig simpelthen,

hvad beskriver dig bedre end

lille søde frøken Måneskin,

du er smuttet li'så stille ind,

i mit hjerte fra første søde nu,

lille smilende du."

Lige den strofe - lige der, blev den lille romantiske pige vækket igen. Den lille pige med sløjfer og drømmende øjne. Den lille pige som har sovet i måske et helt årti. 

Ligesom så mange andres, blev min romantiker begravet under dynen af kvindekamp og røde strømper... 

Jeg vil gerne tages med storm... og hvis ingen andre vil gøre det. Gør jeg det da bare selv!

Hvide roser, duftende syrener og et digt - det er hvad jeg idag ønsker mig. Alt andet er ligegyldigt

"Lille Søde Frøken Måneskin"

Det sker så tit tilfældigt

et sted på alfarvej,

at to ka' føles det var heldigt,

at det blev dig og mig.

 

Lille søde frøken Måneskin,

kalder jeg dig i mit stille sind.

Du fortryller mig simpelthen,

hvad beskriver dig bedre end

lille søde frøken Måneskin,

du er smuttet li'så stille ind,

i mit hjerte fra første søde nu,

lille smilende du.

De lyse lette lune sommernætters

skælmske kogleri.

Alt det er du for mig og det er jeg så vildt forelsket i.

Lille søde frøken Måneskin,

blot vi sidder sammen kind mod kind,

har jeg månen og stjernehimlen her

bare du er mig nær.

 

Du ser på aftenhimlen

de lys som blinker der.

Jeg tror der mangler et i vrimlen,

du sidder nemlig her.

 

Lille søde frøken Måneskin,

kalder jeg dig i mit stille sind.

Du fortryller mig simpelthen,

hvad beskriver dig bedre end

lille søde frøken Måneskin,

du er smuttet li'så stille ind,

i mit hjerte fra første søde nu,

lille smilende du.

De lyse lette lune sommernætters

skælmske kogleri.

Alt det er du for mig og det er jeg så vildt forelsket i.

Lille søde frøken Måneskin,

blot vi sidder sammen kind mod kind,

har jeg månen og stjernehimlen her

bare du er mig næ.

Lille søde Frøken Måneskin - det er mig!  

Om jeg er født et halvt århundrede for sent? Sikkert. Jeg ved at jeg ville egne mig uendeligt godt til at være ung i 50'erne... Og jeg ved ligeså godt, at jeg ville være den perfekte husmoder.

Naturligvis med det skæve touch.