Viser opslag med etiketten HogM. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten HogM. Vis alle opslag

18.8.10

Endelig

Først ville jeg have krøller, så ville jeg være blond, for siden hen at lege med min egen hårfarve.

Efter en tur til Sverige, en dag i fugtighed og regn, ser jeg sådan ud. Noget pjusket, derfor forkælede jeg mig selv med en ny kjole, for lige at kompensere for mit nye vildere hår...




Maxikjole fra H&M til 179,-
Den hjemmelavede uglehalskæde

5.7.10

"Summernails"

Til trods for manglende SU og kun minuspenge på kontoen de næste mange uger, kunne jeg ikke dy mig da jeg så denne lille pakke idag.

Fire forskellige sommerfarver til kun 24.95,- i H&M.

Jeg er generelt ikke så god til neglelak, men denne er fin i kvalitet -selv den gule farve dækker udmærket efter to lag.

Sommerens absolutte must!


23.1.10

Sonia Rykiel pour H&M

Sonia Rykel gentager success, og laver endnu en kollektion for H&M - nu en kollektion, hvor jeg rent faktisk kan være med.
Da lingerikollektionen blev lanceret her i vinter, ville jeg end ikke kigge på den - jeg kan bære een slags BH og det er IKKE den slags, der kan købes i H&M, desværre (!!). Og hofteholderene ville jeg slet ikke ud i, da plastikhægter er under min standard - så kan de heller ikke holde strømper oppe.

Jeg skulle lige lørdagsshoppe lidt på hm.com og så blev jeg mødt af de fedeste striber og farver - alle designet af Sonia Rykiel...

Kollektionen er at finde online og i udvalgte butikker fra 20. Februar 2010. Jeg glæder mig. Der er helt klart et par items, der skal med mig hjem.

Jeg elsker farverne og sammensætningen hun leger med.
Jeg har længe været træt af de lidt for blege pastelfarver og har hungret efter noget med lidt mere gang i. Rykiel har virkelig gjort sit for at sætte gang i de stærke farver, nu vi bevæger os mod foråret.

Især glæder jeg mig til at hoppe ned i den sorte jumpsuit og den gule kjole. Gul er iøvrigt en yderst undervurderet farve i mine øjne, der bare ikke får opmærksomhed nok!





Billederne fra nitrolicious.com (h&m.com)

22.1.10

A.P og jeg

Idag skulle jeg forbi Glostrup, professoren og deres "Forsknings Enhed" for at fortsætte undersøgelserne.

De ved stadig ikke, hvad der er galt, men de kan åbenbart se, at det bliver bedre. De vil have mig som forsøgskanin, ikke kun fordi jeg er et interesant "emne" og "giver dem en masse lektier for", men også fordi jeg er "et dydsmønster og laver ingen fejl".
Jeg er åbenbart bare god og sådan en dygtigt pige.

Efter et par timers ventetid, undersøgelser, der indebar en masse stærkt lys direkte i øjnene og tårer, der blev fremtvunget af overanstrengelse, blev jeg sat tilbage i stolen i venteværelset.
Jeg sad der i min verden, da der kom en meget fornem og fin mand iført jakkesæt og satte sig ved siden af mig. Han var dog lidt for almindelig og kvabset til at være en slipseknude, til trods for gråt jakkesæt og slips. Han sad, smilede og virkede lidt vigtig.
Sygeplejersken kom hen til mig og fortalte mig, at der vil være lidt ventetid.

Efter en halv times tid kom jeg ind til den sidste undersøgelse og så smilede hun "ja jeg er ked af, at du skulle vente, men vi har haft hr. A.P Møller herinde, og han er VIP, så undersøgelsesværelset skulle være låst af osv. Jeg er ked af, at du blev sprunget over. Det må du meget undskylde."
Jeg kiggede på hende og spurgte så, om manden i jakkesættet så var hans bodyguard. "Nej, det var hans chauffør."
Jeg kunne ikke andet, end at føle mig en smule vigtigt - jeg var blevet sprunget over af selve A.P Møller, og der blev endda undskyldt for det. Go Lola!

Da jeg igen var tilbage i min stol på gangen, stadig blændet, nu både at lys, overanstrengelse og pupiludvidende dråber (jeg kunne ikke se en skid, men jeg have de vilde dådyrøjne, og jeg tvivler ikke et sekund på, at jeg ville have været et hit til ethvert bal for 150 år siden), blev døren til "Undersøgelsen 24" åbnet. Jeg skulede og en tynd, høj og rystende mand mand med silke charmeklud om halsen blev ført ud af selveste professoren kiggede. De kom mod mig, og jeg prøvede at lade som om jeg ikke gloede (det er lidt svært, når man har sløret syn og skal knibe øjnene sammen bare for at se 3o cm foran sig). Men det var sgu selveste hr. Møller. Chaufføren tager ham under armen og sætter ham på en stol ved siden af mig.
Inden jeg nåede at smile, havde chaufføren taget herrens frakke og hjulpet ham op og i den. Tog ham under armen igen, som den gamle bedstefar han er og førte ham væk.





Da jeg er i underskud af tøjfor/misbrug, dullede jeg mig op idag, selvom jeg kunne skulle til Glostrup Hospital - hvilket viste sig at være heldig.
Dagens out-fif er ikke så meget fif, men en stor trøje og stram lårkort kjole kan gøre underværker, hvilket er heldig, nu der var fornemt besøg.

Tørklæde fra London: 1 pund
Lårkort Bomulds kjole: Mbym 499 kr.
Bælte lånt fra H&M kjole i bomuld
Oversize trøje: Saint Tropez 250 kr. (Kan stadig fås og er stadig sat 50% ned)
Taske: gammel skoletaske.

Desuden har jeg forsøgt mig med et nyt/gammelt koncept som jeg har holdt mig fra i mange år - midterskilling. Jeg synes faktisk at det holder.

28.10.09

Jimmy Choo for H&M


Jeg har i de sidste par år stort set droppet at købe tøj i H&M, ikke grundet snobberi, men af den simple årsag, at jeg synes, at priserne er stedet, men kvaliteten ikke har fulgt med.
Jeg synes, at tøjet meget hurtigt bliver slidt, samt farve -og formløst.

Til gengæld elsker jeg deres kampagner. De har igennem de sidste 5-7 år haft forskellige haute couture designere, til at designe kollektioner for sig, og jeg må sige, at de var gode, omend nogen var bedre end andre.
F.x kunne jeg rigtig godt lide Karl Lagerfelds kollektion fra 2004.
Madonnas 07 kollektion var dog mindre heldig i mine øjne. Faktisk kunne jeg ikke døje den, og så vidt jeg husker, blev den heller ikke udsolgt så hurtigt, som Lagerfeld gjorde. Hvorfor mon.

Jeg synes , at det er et fedt koncept de har kørende, - tøj designet af de store kendte designere, til priser, som almindelige mennesker kan overkomme.
I år har de valgt at lege med Jimmy Choo.

Jeg havde hørt en lille fugl synge om det for et par måneder siden, men nu er det fremme, - også på H&Ms hjemmeside.
D 14. november i år kommer kollektionen ud i butikkerne, naturligvis kun i begrænset antal.
Jeg har ikke tænkt mig at stå i kø, men mon ikke jeg kigger lige forbi og ser, om der ikke er noget tilbage, for jeg synes, at Jimmy Choo laver formidable sko og tasker. Jeg vil bare heller undvære end at slås om et par sko.

Til de tøser som tager chancen - good luck! - Det sker i H&M i K-Gallery
Jeg tager mig en latte i stedet. ;)