A.P og jeg

Idag skulle jeg forbi Glostrup, professoren og deres "Forsknings Enhed" for at fortsætte undersøgelserne.

De ved stadig ikke, hvad der er galt, men de kan åbenbart se, at det bliver bedre. De vil have mig som forsøgskanin, ikke kun fordi jeg er et interesant "emne" og "giver dem en masse lektier for", men også fordi jeg er "et dydsmønster og laver ingen fejl".

Jeg er åbenbart bare god og sådan en dygtigt pige.

Efter et par timers ventetid, undersøgelser, der indebar en masse stærkt lys direkte i øjnene og tårer, der blev fremtvunget af overanstrengelse, blev jeg sat tilbage i stolen i venteværelset.

Jeg sad der i min verden, da der kom en meget fornem og fin mand iført jakkesæt og satte sig ved siden af mig. Han var dog lidt for almindelig og kvabset til at være en slipseknude, til trods for gråt jakkesæt og slips. Han sad, smilede og virkede lidt vigtig.

Sygeplejersken kom hen til mig og fortalte mig, at der vil være lidt ventetid.

Efter en halv times tid kom jeg ind til den sidste undersøgelse og så smilede hun "ja jeg er ked af, at du skulle vente, men vi har haft hr. A.P Møller herinde, og han er VIP, så undersøgelsesværelset skulle være låst af osv. Jeg er ked af, at du blev sprunget over. Det må du meget undskylde."

Jeg kiggede på hende og spurgte så, om manden i jakkesættet så var hans bodyguard. "Nej, det var hans chauffør."

Jeg kunne ikke andet, end at føle mig en smule vigtigt - jeg var blevet sprunget over af selve A.P Møller, og der blev endda undskyldt for det. Go Lola!

Da jeg igen var tilbage i min stol på gangen, stadig blændet, nu både at lys, overanstrengelse og pupiludvidende dråber (jeg kunne ikke se en skid, men jeg have de vilde dådyrøjne, og jeg tvivler ikke et sekund på, at jeg ville have været et hit til ethvert bal for 150 år siden), blev døren til "Undersøgelsen 24" åbnet. Jeg skulede og en tynd, høj og rystende mand mand med silke charmeklud om halsen blev ført ud af selveste professoren kiggede. De kom mod mig, og jeg prøvede at lade som om jeg ikke gloede (det er lidt svært, når man har sløret syn og skal knibe øjnene sammen bare for at se 3o cm foran sig). Men det var sgu selveste hr. Møller. Chaufføren tager ham under armen og sætter ham på en stol ved siden af mig.

Inden jeg nåede at smile, havde chaufføren taget herrens frakke og hjulpet ham op og i den. Tog ham under armen igen, som den gamle bedstefar han er og førte ham væk.

Da jeg er i underskud af tøjfor/misbrug, dullede jeg mig op idag, selvom jeg kunne skulle til Glostrup Hospital - hvilket viste sig at være heldig.

Dagens out-fif er ikke så meget fif, men en stor trøje og stram lårkort kjole kan gøre underværker, hvilket er heldig, nu der var fornemt besøg.

Tørklæde fra London: 1 pund

Lårkort Bomulds kjole: Mbym 499 kr.

Bælte lånt fra H&M kjole i bomuld

Oversize trøje: Saint Tropez 250 kr. (Kan stadig fås og er stadig sat 50% ned)

Taske: gammel skoletaske.

Desuden har jeg forsøgt mig med et nyt/gammelt koncept som jeg har holdt mig fra i mange år - midterskilling. Jeg synes faktisk at det holder.