3.9.10

Paradoxal

Igår skulle jeg ud til mine forældre. Jeg skulle høre det nyeste sladder om hvad min lillesøster havde rodet sig ud i af ballade de sidste to uger. Der var nok til 5 timers (!!) snak.

Jeg kan til tider blive helt storsøsterharm over hende og den måde, hvorpå hun kører rundt med vores forældre.

F.x igår kunne hun fortælle mig, at hun har mistet kørekortet, fordi hun skulle skynde sig ud til en veninde, hvis kæreste havde droppet hende, og derfor kørte hun 90, et sted, hvor det kun er tilladt at køre 50. Hun kvittede med ordene - "Men det er fordi, der var razzia, at jeg blev stoppet, jeg har kørt før dér.... Men der var bare aldrig politi før...".
Da jeg spørger, "så du har kørt før så hurtigt?", indrømmer hun blankt, "at jada, for hun kan ikke gøre for det. Sådan er hendes temperement bare". Øhm, what the fuck? (Det skal lige siges, at hun har haft kørekort i knap 4 måneder).
Da jeg så spørger, hvad mor og far sagde til det og også til dét faktum, at hun holdt det skjult for dem i over en uge, kigger hun på mig med ordene - "vi snakker ikke rigtig om det, vi er begyndt på en frisk, men jeg skal selv betale bøden."
Wtf??? Selvfølgelig skal du selv betale, din lille forkælede pestilens! Ikke nok med, at du kører 90 i timen, slipper og slap for samtlige pligter derhjemme, på bekostning af at du var lille og ikke kunne gøre for det, og at du hele min ungdom har braset ind på mit værelse, mens jeg havde venner og kærester på besøg, så har du også den frækhed ikke at tage det som en selvfølge, at du selv skal betale, når det er dig, der har lavet rav i den!

Hvis det havde været mig, så skulle jeg både have betalt bøden og gjort bod for det i flere måneder efter.

Efter den og flere andre historier, trængte jeg så forfærdeligt til at være god ved mig selv. Så idag gik jeg en lille tur forbi Magasin og købte to dejskrabere. For til trods for alle de kager jeg har bagt igennem mit liv, så har jeg aldrig investeret i en dejskraber.

På vejen videre, ud til en session med Mit Livs Højeste Mand, kom jeg lidt tilfældigvis med vilje forbi min last - Chanel. Jeg syntes faktisk, det var lidt tid siden, jeg sidst har købt noget der, så jeg tænkte, at jeg hellere måtte vise min hengivenhed og køre dankortet igennem- bare en enkel gang for dem.

Det blev til den mærkeligste neglelak jeg til dato har tilføjet min samling.
Den hedder "Paradoxal" og er ved første øjekast brun, men afhængigt af lyset, så bliver den også lilla. Den er skummel, men jeg kan faktisk godt lide den.
Den er let, afdæmpet og ikke så prangende som de røde jeg ellers render rundt med.
(T mener, at det ligner, at jeg har smurt mudder på neglene. Men hvad ved han, han er bare en mand).


Chanel, 509 Pardoxal
175,- i Magasin



Den er altså brun, i sollys. Og måske ligner det lidt en mudderbrun, men en meget, meget smuk mudderbrun farve.

3 kommentarer:

Rikke'M sagde ...

Åh, jeg burde virkelig også få fat i den neglelak. Den er virkelig fin.

Uden Relevans sagde ...

Den er fiin Erna!

Erna Lola sagde ...

@Rikke, der burde du og billedet under den virkelig ikke retfærdighed.

@Måffebaby, tak vil du prøve den? Så kan jeg også sætte spænder i håret på dig :) :)