I'm still young!!! - eller noget

Skodnyren har kastet mig ud i mit værste mareridt, der selvfølgelig skulle eskalere og ende med at berøre et af mine ømmeste punkter.

I disse dage er jeg godt klar over, at dialyse er uundgåeligt i den nære fremtid, og denne gang i sikkert flere år frem, da jeg ikke har sådan en tilfældig ekstra nyre i baghånden som jeg kan høste. Jeg skal vente som alle andre dødelige mennesker på, at et eller andet tilfældigt menneske dør og dennes indvolde matcher mig. Ja, sådan kan det også siges.

Som sagt, da dialyse er uundgåeligt og jeg ikke er 9 år mere, bliver jeg nok nødt til at passe på min krop på en anderledes måde, end jeg er vant til. Dialyse er hårdt mod kroppen og manglende nyre er endnu hårdere og de kloge siger, at motion gerne kan lette hele processen.

Derfor, da jeg stod op i morges gik ind på en tilfældig motionscenter hjemmeside for at se, hvad de kan tilbyde sådan en som mig.

Og sørme om de ikke havde et tilbud for en som mig:

"Er du studerende - eller bare under 26 år - kan du få et fuldtidsmedlemskab med rabat. Du kan træne i hele centrets åbningstid og på alle de hold, som du har lyst til. Vi skal dog se dokumentation hver 12. måned på, at du stadig er studerende eller under 26 år."

Og jeg tænkte "næh, hvor heldig jeg falder under begge kategorier i et helt...4-måneder-endnummh..." der så jeg, at 26 var et tal og det hele blev en kæde af alt for hurtige tanker.At fire måneder er langt mindre end jeg huskede, og at jeg jeg bliver 26, og at det er langt mere end 22 (som jeg jo troede, at jeg var???) og mit hoved blev let og mine arme blev tunge og jeg troede, at jeg enten skulle kaste op eller besvime eller... Jeg er fandme ikke 26!

Jeg. nej sgu, jeg er ikke 26. Jeg hverken tænker, eller ligner en, der bliver 30 om under 5 år... nu sker det igen, jeg tror det er fordi jeg hyperventilerer og. Fuck motion, I'm still young!

Boyfriend-style go home! Here comes morfar!

Det er nok ikke nogen nyhed, at det i år er total in for kvinder at stjæle tøj fra kærester, fædre, drengevenner, bedstefædre, onkler og sikkert også fremmede mænd - i mode og fashion gælder alle kneb..eller var det krig og kærlighed? Oh well.. jeg har aldrig være god til citater.

Vi er gået væk fra de fine strutskørter og over til smokingbuksen, Marlene Dietrich og den skønne flade herresko (hvilket fører mig til; Hurra, nu har jeg endelig anledning til at bruge min tophat igen).

Jeg elsker at klæde mig feminint, og jeg praktiserer det ofte, både i form at strømer, hofteholdere og korsetter (ja også i hverdagen), bare fordi jeg kan.

Men jeg elsker ligeså meget at lege mand, og jeg har tit stjålet T's arbejdsskjorter, hvilket har fået ham til at hade mig, da jeg som regel leverer dem tilbage duftende at tøseparfumer.

Jeg faldt ver et par brune herresko i en genbrugsbutik oppe på landet allerede for to år siden. Hele min familie grinede af mig, "for det er sådan noget man gik med i 60'erne, når man var fattig og fornuftig".

De er brune, grimme, kostede 40 kr, og jeg elsker dem over alt på jorden.

Jeg blev lykkelig, da jeg så sidste år kunne erhverve mig et par råhvide herresko i TopShop - til en noget højere pris (ca 10 gange højere) dog, men de kom med i samlingen.

Idag snakker de om, at man skal stjæle kærestens stil.

Og da indså jeg hvor meget foran jeg er, for allerede sidste år bestemte jeg mig for at blive en mand. Og ikke bare en mand, men en gammel mand, fordi jeg ville være så meget en bedre gammel mand, end mænd er. Jeg skal jo altid tage tingene et skridt længere ud. (Lidt ligesom med nyren - "Nej Erna, du har ikke kun T-celleafstødning, du har også

B-celle afstødning". - Tja hvorfor ikke...

Jeg dyrkede gammel mand-stilen hele sommeren, men nu er det in, så jeg tog selvfølgelig videre i min fashion-færden, og forvandlede mig - ved et tilfælde - til noget fra Charlies Angels, fordi min frisør kom til at klippe mit pandehår lidt forkert. Åh well - shit happens, jeg må vel bare leve med at være et fashion-ikon.. (Vifter L'oreal-reklame-agtigt med håret, mens jeg skriver det).

Dagens out-fif:

Jeg skulle ud og lufte kinderne idag, for jeg skulle i hvertfald ikke sidde hjemme i dette skønne vejr!

Gem kinderne væk med et par fakebriller (jeg synes jeg får deja-vu).

Og tage fokus fra kinderne med store smykker og endnu større skulderdimser.

Briller fra Pieces: 80,-

Irriterende fnulderbluse med skulderdimser fra h&m: 79.-

Yndlingssmykke fra NoaNoa: Gave

Nederdel fra TopShop: 299,-

Og ja, mit køkken er pink. Det skal jo matche min læbestift.

Lige for at runde af - det kan være, det her indlæg lyder lidt hyper, men jeg er også lettere hyper idag. Jeg er høj! Så høj, så høj!

Jeg har fundet ud af, at man godt kan blive høj uden rusmidler - jeg er denne weekend høj af lykke og glæde! Sådan helt ind til benet. Så jeg kan mærke det i hele kroppen!

Where the f*uck is Jebus, I want my sight back!

I torsdags var det ok. Der sov jeg hele dagen væk og lagde ikke mærke til så meget.

De gange jeg vågnede og det hele så sløret ud, tænkte jeg, at det blot var fordi jeg var træt og udkørt af feber og bivirkninger.

Igår vågnede jeg dejlig frisk og udhvilet efter ca. 24 timers søvn, men kunne ikke se noget.

Jo jeg kunne se, men der var et slør foran mine øjne og - tro det eller ej - hoppede der en chokoladepåskehare-lignende skygge foran mine øjne, afhængigt af baggrunden enten sort eller hvid. De satans kaniner slipper mig aldrig igen.

Den hoppede og hoppede fra højre mod venstre, enten på benene eller på sine lange øre, til jeg lagde mig til at sove.

Normalt ville jeg have hoppet efter den og spist den, for hvem siger nej til noget, der ligner en chokoladehare, denne kunne jeg bare ikke fange.

Lægen kom ind til stuegang og fortalt, at nyren så pæn ud, og at vi fortsætter som vanligt.

Da han skulle tjekke mine øjne tog han mig ud på toilettet i mørket og kiggede mig dybt, dybt i øjnene, men kunne intet se.

Tilbage i lyset ville han høre, hvor mange fingre han havde.

Søren Schwartz Sørensen: "Hvor mange fingre kan du se?"

Lola: "Fire"

SSS: "Nu?"

Lola: "pege -og lillefinger."

SSS: "Nu?"

Lola "Halvanden finger."

SSS: "Ej! Du kan sgu ikke se halvanden finger?"

Lola: "Jo jeg kan."

SSS: "Ej det kan du altså ikke. Du kan ikke fortælle mig, at du kun kan se halvanden finger."

Lola: "Nu kan jeg kun se en kvart."

SSS: "Men så kan du jo ikke se..."

Lolla: "???" (Tænker "No shit Sherlock Holmes").

Søren SS er handlinges mand. Tit er jeg bange for ham, men før jeg nåede at reagere, var han ude og tilbage igen med ordene "Ja okay Glostrup Hospital". WTF tænker jeg.

Øjenafdelingen på Riget er lukket, så jeg sendes akut til Glostrup, hvor de tjekker mig i hoved og røv (okay bare hoved). Snakker om "bulls eyes" konturer og linjer og prikker som jeg ikke kan se, og skumle tegninger som jeg skal tegne, mens jeg holder mig for øjnene.

Åbenbart aner de ikke, hvad der er galt, og mine øjne skal undersøges videre på mandag. Dog her på Riget.

Hvad de kunne komme frem til sådan en lørdag eftermiddag er, at det vist er en bygningsfejl, som øjet ikke kunne kompensere for mere pga. stress og alt for megen medicin. Så nu skal jeg have briller.

Da jeg var lille var det mit største ønske at få briller. Da jeg begyndte at bruge makeup var jeg glad for at slippe. Idag spørger jeg - where the fuck is Jebus, I want my sight back.

Det kunne være jeg skulle følge Brit Humes råd til Tiger Woods og selv konvertere til kristendommen, de har vist både større mirakel- og syndforladelsesfaktor.