Når voksne lege, så er det med livet som indsats. Eller noget om Krig og Terror

Jeg stod og strøg tøj, for det er sådan noget jeg gør, efter jeg har vasket det. Og i mellemtiden kørte 21 Nyhederne. 

Et af indslagene handlede om de danske jagerfly, der for tiden bliver sendt til Libyen. 

Og så slog det mig, om der egentlig er nogen danskere, der er klar over, at Danmark faktisk er i krig. At vi angriber et land, dræber dette lands borgere (jeg stiller mig ikke i nogen hjørner dennne gang. Kigger blot objektivt på sagerne. Så objektivt som et krigsbarn nu kan.)

Er der er nogen, der stopper op og overvejer, at det eneste, der er anderlede denne gang fra Anden Verdens Krig er, at selve det danske land ikke er besat. 

Vi kalder dem terrorister. Jeg kalder dem terrorister. Jeg ser dem som tossede og rabiate. Som ekstreme, der dræber uskyldige mennesker. 

Vi ser dem som kriminelle. Jeg ser dem som kriminelle, der forstyrrer vores fredelige hverdag. Som pådutter os, mig, noget jeg ikke ønsker. Jeg er bange for dem… Vi har lavet særlige love, der omhandler dem. Og samtidig får vores egne tapperhedsmedaljer.

Men… Vi startede jo. (Nu er lige netop Libyen en lidt anderledes sag, end nogen af de andre krige som Danmark udkæmper og har udkæmpet de sidste 10 år. Da det i Libyen er Libyens egen regering, der gik imod folkemængden, men ikke destomindre er det stadig en krig.) 

Men tænk på Afghanistan. Tænk på Irak. Vi invarderede dem og slog dem ihjel. Vi slog også brødre og sønner og fædre ihjel.  Vi er i krig mod dem. Er de ikke også berretiget til at slå igen, på udebane? 

Er de forbandede terrorister ikke også deres "jagerflypiloter"? 

Jeg er krigsbarn. Jeg kommer fra et krigshærget land. Et land, der var og stadig er gennemsyret af had, vold, smerte og sorg. Jeg bor i Danmark fordi jeg blev født med den forkerte religion. Jeg bor i Danmark, fordi mit navn var muslimsk. Jeg blev forfulgt, men var en af de heldige, der slap uskadt fra det. 

Så mange mennesker døde i Bosnien, fordi de havde det forkerte navn, eller den forkerte religion.

På sin vis gentager historien sig i Mellemøsten.

Vi. Kan. Ikke. Lide. Muslimer.  

Jeg. Kan. Ikke. Lide. Muslimer. Fordi muslimer har en forkert religion og overbevisning. 

Men krig løser ikke noget. Det bringer kun smerte, had og sorg med sig. Også her i Danmark. For Danmark er i krig. Og en eller anden dag vil vi bøde for det. For ingen lader sig angribe, uden at slå igen. På en eller anden måde. 

Onkelfarfar

Pedrsn brokkede sig over, at alt skulle omhandle morfar, og ville hellere køre farfarstilen, så jeg vil lige hylde min onkelfarfar, da min egen farfar ikke rigtig har haft nogen indflydelse i mit liv, til ære for hende.

Min onkelfarfar har jeg set ca 5 gange i mit liv, han bor i en anden by, end den jeg er opvokset i.

Han er en gammel, ret sej mand. Som ung horede hanog arbejdede som lastbilschauffører, han blev gift og arbejdede videre, droppede hor, drak hjemmebrændt røg 50 smøger om dagen og levede livet men en kone, han idag ikke taler med og helst vil skilles fra, Men hun er stædig, ligesom alle andre kvinder i min familie, og bliver boende, kun for at provokere ham (Hans kone er en historie for sig. Alle kvinder i min familie er en historie for sig).

Så kom krigen, og han beskyttede sin familie ved at lave bøsser og gevær af afløbsrør og andre rør-formede genstande, for muslimerne havde ikke andet, at beskytte sig med, eftersom Jugoslaviens millitær hørte op med at være Bosniens millitær, da Bosnien fik sin uafhængighed.

Da krigen holdt op, blev min onkelfarfar syg, gammel og religiøs. Han holdt op med at drikke, men begyndte at ryge mere og begyndte at læse Koranen - han er ikke fanatisk muslim, men han er blevet troende på sine gamle dage, og passer mere på med hvad han siger.

Han er stadig sej, selvom han i 2007, da jeg var nede og besøg ham med T, blev ved med at tilbyde os muligheden for at blive gift, så vi kunne vise Gud og mennesket, at vi hører sammen.

Han og T svingede godt sammen- jeg oversatte for dem i flere timer ad gangen.

Han prøvede at overbevise T om, at Gud findes. T ville selvfølgelig ikke anerkende Guds eksistens og efter flere timers diskussion, sagde min onkelfarfar "Ja, visse fugle lærer aldrig at flyve".

Det besvarede T med "Det kan godt være, men andre fugle begynder først at flyve, når de bliver gamle".

Min onkelfarfar blev stum, imponeret, og fik fornyet respekt for T, som han aldrig har haft for andet menneskefør i sit liv.

Det var tydeligt at se, for de resterende to dage vi opholdte os hos ham, gik han efter T som en lille dreng, og ville hele tiden snakke med ham, og når han var alene, kunne jeg høre ham gentage det T havde sagt stille for sig selv.

Så hurra for seje onkelfarfædre - må de længe leve!

P.s pedrsn, hvis du vil efterligne stilen, her er et par billeder ;)

72 jomfruer eller Helvedet

Jeg er jo muslim, og når jeg nu er muslim, tror jeg på Koranen. Jeg tror på, at man skal faste og bede fem gange dagligt, at man som kvinde skal dække sig til foran fremmede mænd og alt det andet, der følger med.

Jeg er jo muslim, men jeg har ikke læst Koranen, jeg beder ikke fem gange dagligt. Jeg tror, jeg een enkel gang i min ungdom prøvede at faste en halv dag - men så så jeg en min mors baklava på altanen, som jeg ikke kunne holde fingre fra. Og man kan nok heller ikke beskylde mig for at dække mig til foran fremmede mænd.

Jeg er faktisk alt andet en muslim.

Jeg tror stadig. Jeg tror på noget guddommeligt. Men jeg purenægter at kalde mig selv muslim. Ikke fordi jeg har noget imod islam, men simpelthen, fordi jeg ikke vil have sat et mærkat på min tro. Jeg bryder mig ikke om, at man kan tro rigtigt eller forkert. At der findes rigtige og forkerte mennesker.

Jeg har til tider kaldt mig selv agnostiker, men det er simpelthen, fordi nogen mennesker har behov for, at jeg definerer mig selv.

Omend jeg ikke har lyst til at tilhøre nogen religion, så har jeg tit syntes, at religion er meget spændende. Jeg har løbende igennem mit liv bevæget mig mellem forskellige religioner, til jeg fandt mig selv til rette i troen. Det har givet mig kendskab til en bred vifte af religioner.

Idag faldt jeg op til flere gange over ordet martyr, og kunne ikke lade være med at undre mig over hele konceptet med, at muslimske martyrer får 72 jomfruer, når de dør. Jeg kan så ikke lade være med at undre mig, om det er en belønning eller straf. Tænk at skulle tilfredsstille 72 kvinder. De fleste mænd får jo grå hår af en enkel kvinde ad gange.

Så forestil dig 72 stykker, at skulle holde styr på. Desuden synes jeg, at det var et sjovt twist wiki havde på hele "ḥūrīyah" myten. At det faktisk ikke var jomfruer, men hvide rosiner, man får tildelt som død martyr.

Tror de fleste, nok ville blive relativ skuffet, hvis de fik 72 hvide rosiner, omend de faktisk smager himmelsk.

Well was just wondering.... ;)