Onkelfarfar

Pedrsn brokkede sig over, at alt skulle omhandle morfar, og ville hellere køre farfarstilen, så jeg vil lige hylde min onkelfarfar, da min egen farfar ikke rigtig har haft nogen indflydelse i mit liv, til ære for hende.

Min onkelfarfar har jeg set ca 5 gange i mit liv, han bor i en anden by, end den jeg er opvokset i.

Han er en gammel, ret sej mand. Som ung horede hanog arbejdede som lastbilschauffører, han blev gift og arbejdede videre, droppede hor, drak hjemmebrændt røg 50 smøger om dagen og levede livet men en kone, han idag ikke taler med og helst vil skilles fra, Men hun er stædig, ligesom alle andre kvinder i min familie, og bliver boende, kun for at provokere ham (Hans kone er en historie for sig. Alle kvinder i min familie er en historie for sig).

Så kom krigen, og han beskyttede sin familie ved at lave bøsser og gevær af afløbsrør og andre rør-formede genstande, for muslimerne havde ikke andet, at beskytte sig med, eftersom Jugoslaviens millitær hørte op med at være Bosniens millitær, da Bosnien fik sin uafhængighed.

Da krigen holdt op, blev min onkelfarfar syg, gammel og religiøs. Han holdt op med at drikke, men begyndte at ryge mere og begyndte at læse Koranen - han er ikke fanatisk muslim, men han er blevet troende på sine gamle dage, og passer mere på med hvad han siger.

Han er stadig sej, selvom han i 2007, da jeg var nede og besøg ham med T, blev ved med at tilbyde os muligheden for at blive gift, så vi kunne vise Gud og mennesket, at vi hører sammen.

Han og T svingede godt sammen- jeg oversatte for dem i flere timer ad gangen.

Han prøvede at overbevise T om, at Gud findes. T ville selvfølgelig ikke anerkende Guds eksistens og efter flere timers diskussion, sagde min onkelfarfar "Ja, visse fugle lærer aldrig at flyve".

Det besvarede T med "Det kan godt være, men andre fugle begynder først at flyve, når de bliver gamle".

Min onkelfarfar blev stum, imponeret, og fik fornyet respekt for T, som han aldrig har haft for andet menneskefør i sit liv.

Det var tydeligt at se, for de resterende to dage vi opholdte os hos ham, gik han efter T som en lille dreng, og ville hele tiden snakke med ham, og når han var alene, kunne jeg høre ham gentage det T havde sagt stille for sig selv.

Så hurra for seje onkelfarfædre - må de længe leve!

P.s pedrsn, hvis du vil efterligne stilen, her er et par billeder ;)