Bare rolig børn, mor er her stadig.
Hun er blot begravet i Salò og eksaminer. Og foretrækker kvalitet, frem for kvantitet.
Vi ses på den anden side, og for guds skyld, kryds fingre for mig på mandag 14.30-15.00. Jeg skal til mundtlig eksamen og jeg er ikke begyndt at læse endnu... Nårhja, så har jeg kun været til fire timer i det pågældende fag (engang i begyndelsen af september sidste år)..
Held og lykke til mig!
25.2.10
20.2.10
Thomas Buttenschøn vs Elmchanted Forest
Min yndlingstegnefilm igennem tiderne har været "Cudesna Suma" (Elm-Chanted Forest). Jeg så den første gang da jeg var helt lille og var på besøg hos mine bedsteforældre i Montenegro.
Mine bedsteforældres naboer havde den tegnefilm, og jeg hang hos dem dagligt og så den - for de havde VHS, og sådan noget nymodens pjat, troede mine bedsteforældre ikke på.
Det er nok den bedste og fedeste tegnefilm i hele verden. Og intet kan ændre min mening på det punkt.
Den har en helt, som er en maler, magi, sang og en meget ondt "Kaktus-zar" - der er meget rød i hovedet, og ligner til forveksling Lenin.
Kaktus-zaren er ond og vil forvandle hele skoven til en ørken, og derfor har dyrene brug for hovepersonen og hans magiske pensel til at rede deres hjem.
Tegnefilmen er helt igennem fantastisk - hverken mere eller mindre.
Jeg har i mange år ledt efter den både på nettet men også nede i ex-Jugoslavien. Og først den dag jeg har den film mellem mine små fedtede fingre, vil jeg være lykkelig.
Hvorfor jeg tænker på den tegnefilm lige nu?
Tja, jeg så jo Zulu Awards 2010 her til aften, og kunne ikke lade være med at undre mig over hvor meget Thomas Butterschøn mider mig om den seje syngende/rappende svamp, som fanger vores helt midt i tegnefilmen.
Er det bare mig eller er ligheden slående?
Mine bedsteforældres naboer havde den tegnefilm, og jeg hang hos dem dagligt og så den - for de havde VHS, og sådan noget nymodens pjat, troede mine bedsteforældre ikke på.
Det er nok den bedste og fedeste tegnefilm i hele verden. Og intet kan ændre min mening på det punkt.
Den har en helt, som er en maler, magi, sang og en meget ondt "Kaktus-zar" - der er meget rød i hovedet, og ligner til forveksling Lenin.
Kaktus-zaren er ond og vil forvandle hele skoven til en ørken, og derfor har dyrene brug for hovepersonen og hans magiske pensel til at rede deres hjem.
Tegnefilmen er helt igennem fantastisk - hverken mere eller mindre.
Jeg har i mange år ledt efter den både på nettet men også nede i ex-Jugoslavien. Og først den dag jeg har den film mellem mine små fedtede fingre, vil jeg være lykkelig.
Hvorfor jeg tænker på den tegnefilm lige nu?
Tja, jeg så jo Zulu Awards 2010 her til aften, og kunne ikke lade være med at undre mig over hvor meget Thomas Butterschøn mider mig om den seje syngende/rappende svamp, som fanger vores helt midt i tegnefilmen.
Er det bare mig eller er ligheden slående?
19.2.10
Dukken - hader, når drømme indeholder mordere, man prøver at slå ihjel med en træstol, uden at det lykkes, og så løbe i mørke over til Vanløse..
Det er således at jeg i næste uge har en skriftlige ugeeksamen i kulturjournalistik. Og det er sådan, at den dag jeg skal aflevere min kulturjournalistikopgave, også skal op til mundtlig eksamen.
Derfor burde jeg sidde nu og kigge på de opgaver, der skal afleveres i løbet af min eksamensuge, så jeg kan nå det hele.
I stedet for at læse sidder jeg og kæderyger, mens jeg læser mine guldkorn, der er kommet op på twitter i løbet af det sidste års tid.
Jeg har læst dem alle igennem, og kan konkludere følgende:
- Jeg twitter ret meget.
- Jeg brokker mig utrolig ofte over mænd.
- Jeg er bare sej, Og så er jeg oveni købet vittig.
Jeg har valgt at smide de tweets, jeg syntes er sjovest op på bloggen. For jeg har jo ikke andet og vigtigere at tage mig af lige nu(?).
----------
Derfor burde jeg sidde nu og kigge på de opgaver, der skal afleveres i løbet af min eksamensuge, så jeg kan nå det hele.
I stedet for at læse sidder jeg og kæderyger, mens jeg læser mine guldkorn, der er kommet op på twitter i løbet af det sidste års tid.
Jeg har læst dem alle igennem, og kan konkludere følgende:
- Jeg twitter ret meget.
- Jeg brokker mig utrolig ofte over mænd.
- Jeg er bare sej, Og så er jeg oveni købet vittig.
Jeg har valgt at smide de tweets, jeg syntes er sjovest op på bloggen. For jeg har jo ikke andet og vigtigere at tage mig af lige nu(?).
----------
- vil også være selvlært imam
- er åbenbart luftig i kødet...
- mor er ikke skuffet! Mor er fuckerhamrendepikkevred! Goddamn you Post Danmark, you didn't even give me a slip!
- skærer unødvendige Laster Fra!!
- har sovet med sine nye sko på, for at forme dem. Ved bare ikke om det var foden, der formede skoen, eller skoen, der formede foden.
- Hørt på "Winx Club" - Stella: "Det er for meget! Hun har allerede kronjuvelerne på!" I know min humor er ikke mere distinkt end onkelmorfar.
- ryger og skråler med på Edith Piaf, uden at kunne et eneste ord fransk... Og så er jeg i øvrigt tonedøv! "Non, je ne regrette rien, sgu!"
- læser op på immunofuckinglogi - det kræver sgu sin hjerne! Der er så mange celler...
- drømte om en skummel djævel, der kiggede ind ad vinduet (wtf??) - jeg skal snart ud herfra
- bruger sin lørdag på at slikke på en meget stor lyserød slikkepind. Der er endda lovet overraskelser, hvis jeg bliver ved (tyggegummi altså).
- kan ikke se en skid, men har de vilde dådyrøjne. Ville have været et hit til et bal for 150 år siden! ;)
- drømte inat, at alt hendes tøj var blevet stjålet af sigøjnere...
- fik en tur tilbage på bagsædet, og er nu på fornavn med professoren ;)
- let the teabagging begin... Har hørt, at det skulle være yderst sundt for øjnene. Især, hvis det er camomillete.
- er en hel Pride-parade i sig selv. (Med bøller og bøsser og alt det imellem). - Sagt på en anden måde... ønsker om grå mus holder ikke.
- har meldt sig ud af immunforsvaret, og bekriger den nu med alt godt fra binyrebarken.
- tror til tider, at "har" er datid af "er"... og bliver forvirret, når folk siger, at jeg skal ændre "har" til datidsform...
- Coco før Chanel, og cocktails efter Chanel... Med tøserne i aften!
- er igang med at bearbejde et stort stykke kød af Dexter... hvis du forstå sådan en lille en
- steger sine klatkager i rigeligt smør
- overvejer om influenza A vaccinen også beskytter mod gamle grise?
- I min familie holder vi ikke eid idag, for min far skal til firmajulefrokost, og vi kan ikke nå det. You get the picture?
- er nu sikret mod luftbårne grise og glædes over, den ikrafttrådte lømmelpakke og et helt homogent Danmark. Det er et yndigt land...
- hader, når drømme indeholder mordere, man prøver at slå ihjel med en træstol, uden at det lykkes, og så løbe i mørke over til Vanløse..
- idag er det Mortens Aften, og musen har spist anden. Yum!
- er ej mere Perle Cykelløs... :)
- har et s/m-forhold til sit chatol...
- synes, hvis VKO virkelig var seje, så ville de foreslå jernlænker om foden, med en jernkugle fæstnet til, i stedet for sølle fodlænker i el.
-- mine damer og herre kom nærmere og besku det ottende vidunder... Nemlig: MIG!
- dropper uni og bliver spåkone på Højbro Plads i stedet...
- fucking lorte-pikke-skod-hade-lorteø-jeg-håber-du-dør-ø, hvis i tvivl - amager. Cykel nr to er blevet stjålet. Hurra hva!? Argh! koger lige!
- er faktisk lidt for sej...
- skriver reportage og spiser "Sure (gamle) Mænd" :)
-hører Wagner og er ved at gøre sig klar... Aaah Jaaah!
- havde ikke liiiige tage højde for, at ultrakort skørt + cykel = meget bare lår... hihi :)
- har lige farvet håret sort igen. Og for første gang i år er det lykkedes mig kun at farve halvdelen af ansigtet og overkroppen i nuance 270!
- er gået i total bosnier-mode og har spist kød med kød på til aftensmad og grillet kød til dessert.
- overvejer helt seriøst at droppe ALLE mænd (ja inklusiv T (Især T)) i hendes liv til fordel for chokolade, is og en dildo!
- Mænd er narhoveder og så blive man fri!
-har sendt manden ned efter Kinderæg og vodka...
- er ved at være godt træt af Nordkorea og det, der minder om dem!
- bliver ved med at erstatte mænd med is.. hmmm
- drømte om en ny slik "Brune grønlændere med kakaomælk" (En punchtyggegummi i et plastikkrus med kakaomælk, der kan købes på Nørreport st.
-der er en lille irriterende summen, der bliver ved med at summe på mit domæne... gå nu væk lille kryb, før du bliver støvsuget som de andre
- behøver ikke at købe roser, for hun er en rose i sig selv. Det sagde manden fra hjørnet selv.
- kommer åbenbart sammen med en hvid dansk kachjoffel, mand!
- ser idag ironisk nok et program om Nordkorea.
- er stadig tyk og skal drikke sig tyk i tykke cocktails med sine tykke venner...
- sender alle de smukke-blonde-170cm-58kg-tøser i kbh sure tyk-vred-i-flade-sko-pige-blikke. That's just the way i am...
- og cic har adsluttet en 8 timers Berlinermarch på tredje dag, mens de har voldtaget det tyske sprog med kvælertag og så i røven.
- verliebt, verlassen, VERBLOSSEN - Wolfgang Petry, cic und lola. Berlin ist nicht the same. JAAH!!?
-er blevet et med sit indre naturbarn, overlevet en nat i telt, og som en anden naturens muntre søn, plukket et kg hindbær fra morgenstunden.
- er lykkelig... Har lige fundet sit adamsæble, og det kan bevæge sig... Det er vist sidste skridt mod manddommen. :)
- er så færdig med mænd! Mænd er bare so yesterday!
- ønsker sig et kursus i strygningskundskaber og et par nye baller...
- har et platonisk sexforhold til Ruth...
- er så tæt på at opgive at finde logik bag gamle mænds handlinger...
- man bliver SÅ glad i munden af det her....
- skal koge 8 sider ned til halvanden... mon jeg skal bruge sukker?
- drikke kaffe til morgenmad og spiser en kuglepen som dessert....
-- mine lunger siger lyde, der minder om en motor, der ikke helt vil starte..
- sejler en synkende skude i en sø af modernisme...
- savner en ordentlig dims... Altså en kagedims.
- har hostet sig til en stemmer, som minder om en sexet frø... hvordan end sådan en lyder...
- ikke flere mosquitos til Erna...
- has just realised how disturbing her relationship to her mini vacuumcleaner is...u know - it's not normal to grab it 5 times a day...
- wonders where those pantyhose with two lines ind the back, and one in the front have disappeared? Still miss them in the early mornings.
- har farvet håret sort. Sammen med håret blev panden, kinderne, næsen, nakken, halsen, skulderne og armene også farvet - guess shit happens.
- has taken a trip into her own head - we have so much fun here...
- har hermed fået hjernenedsmeltning af samme omfang som Tjernobyl!
18.2.10
At blive til det man foragter mest
Jeg har altid været stærk, og meget få ting har kunne få mig ned med nakken.
Jeg er kun 25 år, men jeg har oplevet ting, andre mennesker ikke oplever på et helt liv.
Fra sygdom, til krig, til ny begyndelse, til hjertesorger, død og mere sygdom. Men alt har jeg udholdt med løftet hoved - altid.
Denne uge har været så forfærdelig lang, og det er vel naturligt, når man vågner en helt tilfældig gråvejrs mandag, og finder ud af, at man er udleveret på en anden bloggers blog.
En blogger, som har chikaneret mig i 7 måneder.
Jeg blev bare så træt, da jeg læste hendes indlæg, og jeg følte mig for første gang krænket, og jeg har været forbi mange, lad os kalde dem "spændende", mennesker i mit liv.
Jeg troede ikke helt, jeg ville kunne komme på den anden side. Ikke på grund af hende, men på grund af, at alt i år bare er gået imod mig. Hun var bare dråben.
Ligegyldigt, hvor meget jeg har prøvet, så ville det bare ikke går rigtigt, og så skulle hun selvfølgelig intensificere sin hetz mod mig, her i slutningen af vinteren, hvor den er mørkest og længst.
Jeg følte mig misbrugt, og det gik op for mig at hun nød det.
Som Femme Fatale sagde, da jeg gik hen til hende den eftermiddag, på jagt efter noget kærlighed - "Hun er jo tarvelig, både i sin væremåde og i sit sprog".
Jeg var bare træt den dag, og kunne kun sige "tjaah"...
Jeg tænkte længe den nat og lige før jeg faldt i søvn gik det op for mig, hvad hun var. Hun var hverken dum, syg, sindssyg, idiot eller noget andet i den dur.
Hun var et menneske, der har oplevet noget grusomt, men var desværre blevet til det, hun foragter mest i hele verden - en voldtægtsforbryder, der voldtager tilfældige mennesker, der krydser hendes vej...
Da jeg vågnede næste dag, var hendes indlæg om mig væk, og erstattet med et indlæg om forsinket valentinesday...
Jeg syntes det var synd for hende... Jeg kunne ikke andet.
Det er måske forkert af mig at skrive dette, især fordi jeg bare gerne vil afslutte denne sag, men som hun skrev - (...) jeg skriver det hér, i mit fristed..(...)
- for hun bliver ved med at kredse i mit indre, og det fortjener hun ikke..
Jeg er kun 25 år, men jeg har oplevet ting, andre mennesker ikke oplever på et helt liv.
Fra sygdom, til krig, til ny begyndelse, til hjertesorger, død og mere sygdom. Men alt har jeg udholdt med løftet hoved - altid.
Denne uge har været så forfærdelig lang, og det er vel naturligt, når man vågner en helt tilfældig gråvejrs mandag, og finder ud af, at man er udleveret på en anden bloggers blog.
En blogger, som har chikaneret mig i 7 måneder.
Jeg blev bare så træt, da jeg læste hendes indlæg, og jeg følte mig for første gang krænket, og jeg har været forbi mange, lad os kalde dem "spændende", mennesker i mit liv.
Jeg troede ikke helt, jeg ville kunne komme på den anden side. Ikke på grund af hende, men på grund af, at alt i år bare er gået imod mig. Hun var bare dråben.
Ligegyldigt, hvor meget jeg har prøvet, så ville det bare ikke går rigtigt, og så skulle hun selvfølgelig intensificere sin hetz mod mig, her i slutningen af vinteren, hvor den er mørkest og længst.
Jeg følte mig misbrugt, og det gik op for mig at hun nød det.
Som Femme Fatale sagde, da jeg gik hen til hende den eftermiddag, på jagt efter noget kærlighed - "Hun er jo tarvelig, både i sin væremåde og i sit sprog".
Jeg var bare træt den dag, og kunne kun sige "tjaah"...
Jeg tænkte længe den nat og lige før jeg faldt i søvn gik det op for mig, hvad hun var. Hun var hverken dum, syg, sindssyg, idiot eller noget andet i den dur.
Hun var et menneske, der har oplevet noget grusomt, men var desværre blevet til det, hun foragter mest i hele verden - en voldtægtsforbryder, der voldtager tilfældige mennesker, der krydser hendes vej...
Da jeg vågnede næste dag, var hendes indlæg om mig væk, og erstattet med et indlæg om forsinket valentinesday...
Jeg syntes det var synd for hende... Jeg kunne ikke andet.
Det er måske forkert af mig at skrive dette, især fordi jeg bare gerne vil afslutte denne sag, men som hun skrev - (...) jeg skriver det hér, i mit fristed..(...)
- for hun bliver ved med at kredse i mit indre, og det fortjener hun ikke..
17.2.10
Villa-Salò - de gjorde alt for at bibeholde illusionen om virkeligheden.
Det er nu et par dage siden, jeg første gang var inde i Villa-Salò. Jeg lovede at vende tilbage med indtryk, så hurtigt som muligt. Jeg har bare ikke kunne sætte mig ned og skrive om det før nu.
Villa-Salò kommer til at blive beskrevet i bidder og fragmenter i løbet af de næste par uger, for det er, hvad Villa-Saló er, i hvertfald i mit indre.
Der er så mange forskellige aspekter af stykket, at det ikke kan andet, end total-præge beskueren, og man kan ikke andet, end at tage det med hjem og atter igen vende tilbage til villaen, for man vil have mere, man vil suge til sig af de mennesker, man tror man har lært at kende.
Villa-Salò er Signas fortolkning af Pasolinis klassiker "Salò", der igen er inspireret af Marquis de Sades bog "120 dage i Sodoma", hvor en gruppe unge mennesker bliver holdt fanget og systematisk misbrugt af fire libertinere - Præsidenten, Greven, Dommeren og Biskoppen.
Jeg tror, at Villa-Saló bliver noget, der vil sætte sit præg på kunsten i mange år fremover. Desuden tror jeg, at det ville have været lige interessant for beskueren at blive lukket ind i sådan et univers - ligegyldigt, hvilken historie, der blev fortalt. Sagt med andre ord, ligegyldigt hvilken klassiker Signa Köstler havde valgt, ville det have gjort indtryk på de besøgende.
Det, at det er misbrug, vold, sex og andet, som også sker i vores hverdag, men som vi lukker øjnene for, der bliver vist i stykket, gør det i mine øjne blot mere interessant. Da man ikke kan andet, end reflektere over sin egen opførsel i huset, og over egen reaktion. Tænk på den harme det ville skabe, hvis man reagerede på samme måde i virkeligheden på den slags systematisk udnyttelse?
Det som jeg syntes var interessant at opdage, var gæsternes reaktioner på volden og misbruget. Når de kom ud, rystede de alt af sig og konkluderede: "Det er meget grænseoverskridende, men man skal jo se det, for det er teatret og kunst".
Derfor blev jeg langsomt ligeså interesseret i gæsterne og deres reaktioner, som min egen og villaens beboere.
Jeg reagerede ved at forsøge at finde ud af disse mennesker. For det var tydeligt, at skuespillerne ikke kunne skelne virkelighed fra skuespil, når de blev slået, og det var også tydeligt at se, at de oprigtigt var trætte og udmattede til sidst.
Enten har man her med sindssygt gode skuespillere at gøre, ellers så viser dette blot, at når en gruppe mennesker bliver isoleret og sat ind i forudbestemte roller, så vil de på et tidspunkt begynde at falde så meget ind i dem, at de til dels vil begynde at identificere sig med dem.
Jeg tror, at det her er det sværeste stykke arbejde, disse mennesker nogen sinde vil komme ud for i hele deres karriere - netop fordi temaet er som det er, og fordi det er så intenst og koncentreret. De bor trods alt i villaen i 7 dage ad gangen - uden pauser.
Efter, at jeg i søndags var vendt tilbage og havde gået rundt i villaen i mange, mange, mange timer, satte jeg mig på en stol for at slappe lidt af. Jeg sad ved trappen, og jeg kunne høre skrigene, jeg kunne se en fucker sodomisere biskoppen, jeg kunne høre børnene synge i spisestuen: "My master vill never show pity upon me", jeg kunne lugte spiritus og daggammel sved omkring mig. Det hele blev et virvar af alting, og jeg lukkede fuldkomment af for al galskaben, og lukkede mig inde i mit lille univers i hovedet, hvor jeg nærmest fik kvalme over mig selv og over dmin reaktion, eller retter sagt mangel på samme, over de uhyrligheder, der skete omkring mig.
Jeg sad der og så på disse uhyrligheder og jeg gjorde intet.
En anden ting som jeg blev fascineret af, var hele deres forsøg på at bibeholde illusionen af virkelighed. Og god-damn-it, hvor lykkedes det godt!
Jeg synes skuespillerne var så gode.
Især var det fantastisk at være sammen med personerne på tomandshånd, hvor jeg som beskuer, til tider, blev i tvivl, om det nu var karakteren, eller personen bag, der følte og mente således.
Det tenderede kun til at vare i et par sekunder og så var de tilbage i rollen, men som modtager var det yderst forvirrende, og et eller andet sted lettere paranoia-fremkaldende, for man føler, at man får et forhold til disse mennesker.
Idag er jeg forelsket, men det vil jeg fortælle om på et andet tidspunkt.
Jeg vil bare råde jer til at gå ind og opleve Villa-Salò. For det er en once in a lifetime oplevelse. Det afdækker virkelig ens medmenneskelighed og det indre ønske om magt og om at besidde andre menneskers vilje, lyst og liv.
Hvis man giver sig selv hen, kan man lære sig selv at kende - og det monster som man går rundt og gemmer på til dagligt...
Jeg græd... hvilket overraskede mig.
Villa-Salò kommer til at blive beskrevet i bidder og fragmenter i løbet af de næste par uger, for det er, hvad Villa-Saló er, i hvertfald i mit indre.
Der er så mange forskellige aspekter af stykket, at det ikke kan andet, end total-præge beskueren, og man kan ikke andet, end at tage det med hjem og atter igen vende tilbage til villaen, for man vil have mere, man vil suge til sig af de mennesker, man tror man har lært at kende.
Villa-Salò er Signas fortolkning af Pasolinis klassiker "Salò", der igen er inspireret af Marquis de Sades bog "120 dage i Sodoma", hvor en gruppe unge mennesker bliver holdt fanget og systematisk misbrugt af fire libertinere - Præsidenten, Greven, Dommeren og Biskoppen.
Jeg tror, at Villa-Saló bliver noget, der vil sætte sit præg på kunsten i mange år fremover. Desuden tror jeg, at det ville have været lige interessant for beskueren at blive lukket ind i sådan et univers - ligegyldigt, hvilken historie, der blev fortalt. Sagt med andre ord, ligegyldigt hvilken klassiker Signa Köstler havde valgt, ville det have gjort indtryk på de besøgende.
Det, at det er misbrug, vold, sex og andet, som også sker i vores hverdag, men som vi lukker øjnene for, der bliver vist i stykket, gør det i mine øjne blot mere interessant. Da man ikke kan andet, end reflektere over sin egen opførsel i huset, og over egen reaktion. Tænk på den harme det ville skabe, hvis man reagerede på samme måde i virkeligheden på den slags systematisk udnyttelse?
Det som jeg syntes var interessant at opdage, var gæsternes reaktioner på volden og misbruget. Når de kom ud, rystede de alt af sig og konkluderede: "Det er meget grænseoverskridende, men man skal jo se det, for det er teatret og kunst".
Derfor blev jeg langsomt ligeså interesseret i gæsterne og deres reaktioner, som min egen og villaens beboere.
Jeg reagerede ved at forsøge at finde ud af disse mennesker. For det var tydeligt, at skuespillerne ikke kunne skelne virkelighed fra skuespil, når de blev slået, og det var også tydeligt at se, at de oprigtigt var trætte og udmattede til sidst.
Enten har man her med sindssygt gode skuespillere at gøre, ellers så viser dette blot, at når en gruppe mennesker bliver isoleret og sat ind i forudbestemte roller, så vil de på et tidspunkt begynde at falde så meget ind i dem, at de til dels vil begynde at identificere sig med dem.
Jeg tror, at det her er det sværeste stykke arbejde, disse mennesker nogen sinde vil komme ud for i hele deres karriere - netop fordi temaet er som det er, og fordi det er så intenst og koncentreret. De bor trods alt i villaen i 7 dage ad gangen - uden pauser.
Efter, at jeg i søndags var vendt tilbage og havde gået rundt i villaen i mange, mange, mange timer, satte jeg mig på en stol for at slappe lidt af. Jeg sad ved trappen, og jeg kunne høre skrigene, jeg kunne se en fucker sodomisere biskoppen, jeg kunne høre børnene synge i spisestuen: "My master vill never show pity upon me", jeg kunne lugte spiritus og daggammel sved omkring mig. Det hele blev et virvar af alting, og jeg lukkede fuldkomment af for al galskaben, og lukkede mig inde i mit lille univers i hovedet, hvor jeg nærmest fik kvalme over mig selv og over dmin reaktion, eller retter sagt mangel på samme, over de uhyrligheder, der skete omkring mig.
Jeg sad der og så på disse uhyrligheder og jeg gjorde intet.
En anden ting som jeg blev fascineret af, var hele deres forsøg på at bibeholde illusionen af virkelighed. Og god-damn-it, hvor lykkedes det godt!
Jeg synes skuespillerne var så gode.
Især var det fantastisk at være sammen med personerne på tomandshånd, hvor jeg som beskuer, til tider, blev i tvivl, om det nu var karakteren, eller personen bag, der følte og mente således.
Det tenderede kun til at vare i et par sekunder og så var de tilbage i rollen, men som modtager var det yderst forvirrende, og et eller andet sted lettere paranoia-fremkaldende, for man føler, at man får et forhold til disse mennesker.
Idag er jeg forelsket, men det vil jeg fortælle om på et andet tidspunkt.
Jeg vil bare råde jer til at gå ind og opleve Villa-Salò. For det er en once in a lifetime oplevelse. Det afdækker virkelig ens medmenneskelighed og det indre ønske om magt og om at besidde andre menneskers vilje, lyst og liv.
Hvis man giver sig selv hen, kan man lære sig selv at kende - og det monster som man går rundt og gemmer på til dagligt...
Jeg græd... hvilket overraskede mig.
Jeg giver Villa-Salò 6 ud af 6 dukker!
14.2.10
Villa-Saló
Igår var jeg ude i Villa-Saló. Idag har jeg foreløbigt droppet planer om oplæg og må tage det inat, eller på et andet tidspunkt, for jeg er på vej derud igen nu.
Da jeg kom ud af huset igår, twittede jeg, at jeg var blæst omkul.
Alle der har været derude ville have, at jeg skulle dele mine oplevelser med dem. Men jeg er stadig målløs.
Idag, mens jeg er på vej derud igen, ved jeg, at det kun kan beskrives med en sætning på nuværende tidspunkt og det er:
Jeg savnede dem, og derfor måtte jeg tilbage.
Da jeg kom ud af huset igår, twittede jeg, at jeg var blæst omkul.
Alle der har været derude ville have, at jeg skulle dele mine oplevelser med dem. Men jeg er stadig målløs.
Idag, mens jeg er på vej derud igen, ved jeg, at det kun kan beskrives med en sætning på nuværende tidspunkt og det er:
Jeg savnede dem, og derfor måtte jeg tilbage.
13.2.10
Krøller eller ej?
Jeg trænger til noget forandring i mit liv.
Jeg kan mærke, at jeg føler en indre rastløshed.
Der skal ske noget... Normalt, når jeg har denne følelse i kroppen, så plejer jeg at klippe mit hår kort og/eller farve det platinblondt, men jeg har ikke lyst til at farve det, hverken blondt eller at klippe det kort.
Jeg er ret glad for mit lange mørke hår, der giver mig en eksotisk glød, som de pæne danske mænd så godt kan lide.
Derfor er jeg faldet over en gammel klassiker, jeg før har været forbi - og det er krøller.
Jeg elsker store og fyldige krøller, men jeg har også tykt, tungt hår og masser af det, så krøllerne ender hurtigt med at blive trukket ud og lettere kedelige.
Jeg vil gerne have krøller, men spørgsmålet er - tør jeg kaste mig ud i en permanent? - Især fordi jeg er bange for at kemikalierne vil ødelægge mit hår - (det er også en af grundene til, at jeg er holdt op med at bruge hårfarve, der indeholder ammoniak )- kemikalierne, der ødelægger håret og gør det kedeligt og glansløst.
Da jeg var 16 fik jeg krøller første gang. Sidste gang jeg havde dem var jeg 18 og var ret glad for dem - bortset fra, at håret tager skade af permanenten.
Jeg har siden leget med curlere og krøllejern, men nu er mit hår blevet for langt, til at jeg kan udføre krøllerne, så de sidder ordentligt.
Som eks vises -
en 18å-rig, uskyldig og med krøller Lola - Så i kan se, hvordan det ser ud :)
What to do - jeg trænger til foranring, hvis ikke krøller, hvad så?
Jeg kan mærke, at jeg føler en indre rastløshed.
Der skal ske noget... Normalt, når jeg har denne følelse i kroppen, så plejer jeg at klippe mit hår kort og/eller farve det platinblondt, men jeg har ikke lyst til at farve det, hverken blondt eller at klippe det kort.
Jeg er ret glad for mit lange mørke hår, der giver mig en eksotisk glød, som de pæne danske mænd så godt kan lide.
Derfor er jeg faldet over en gammel klassiker, jeg før har været forbi - og det er krøller.
Jeg elsker store og fyldige krøller, men jeg har også tykt, tungt hår og masser af det, så krøllerne ender hurtigt med at blive trukket ud og lettere kedelige.
Jeg vil gerne have krøller, men spørgsmålet er - tør jeg kaste mig ud i en permanent? - Især fordi jeg er bange for at kemikalierne vil ødelægge mit hår - (det er også en af grundene til, at jeg er holdt op med at bruge hårfarve, der indeholder ammoniak )- kemikalierne, der ødelægger håret og gør det kedeligt og glansløst.
Da jeg var 16 fik jeg krøller første gang. Sidste gang jeg havde dem var jeg 18 og var ret glad for dem - bortset fra, at håret tager skade af permanenten.
Jeg har siden leget med curlere og krøllejern, men nu er mit hår blevet for langt, til at jeg kan udføre krøllerne, så de sidder ordentligt.
Som eks vises -
en 18å-rig, uskyldig og med krøller Lola - Så i kan se, hvordan det ser ud :)
Jah.. jeg var nuttet - lige til at bide i.. Get over it! - også dig far! Jeg er 30 om 4 år - ikke så meget nuttethed over mig mere.
What to do - jeg trænger til foranring, hvis ikke krøller, hvad så?
iLola - fordi den er flink og rund
Jeg ligger i sengen og skriver lige nu. Hvorfor, spørger i jer selv, fordi jeg er kommet ind i det nye årtusinde igår, og har forvandlet mig selv til iLola.
Jeg er mildest talt forelsket.
Selvfølgelig er jeg en kælling - (man er vel en kvinde) og skal brokke mig over enkelte ting; Så som, at jeg ikke selv kan vælge, hvordan den skal larme, når der tikker sms ind, eller at jeg ikke kan indspille en fancy "pilletid"-alarm, så den larmer eksklusivt, når jeg skal tage min medicin.
Kamereaet stinker naturligvis stadig. Men alle de andre ting opvejer for de små skavanker og mangler den har.
Ligesom alt andet fra Apple er den lækker i sit design og der er ingen unødvendige tilføjelser.
Alt er målt og tilrettelagt præcist, det overflødige er taget fra, men hvis man ønsker, at den lille satan skal rode, så kan man tilføje så mange apps som man ønsker.
Jeg foretrækker det naturligvis - clean and neat.
Dog har jeg hevet iBlogger ned, samt alle de andre spam-bare apps der findes. Vil jo helst ikke "skuffe" min fanskare ved at være stum.
Jeg er faktisk glad for, at folket talte og valgte for mig, og at de valgte "to iPhone".
Jeg sidder og tænker tilbage på det sidste års tid og på de sidste fem år, og på hvor dyb min kærlighed har været til Sonofon og til Samsung, især den sidste Samsung jeg har haft.
Men jeg kan nu se, at det var på tide at komme videre, hvilket jeg gjorde igår...
Jeg har kun haft den lille nye i knap 24 timer, men jeg er villig til at friste skæbnen og påstå, that this must be love...
Jeg giver den 5 ud af 6 dukker.
Den får lige en dukke ekstra for sig selv, simpelthen fordi den er flink og rund.
Hilsen iMor
11.2.10
Kontaktannonce
Ung Q søger nyre mage.
Hvis en substitut mand findes derude, så er jeg en (k)ærlig Q, med hang til stirrekonkurrencer, der helst resulterer i hypnose, og lange ture i skoven, under fuldmånens skær. Jeg holder af knive og andet skarpt, der kan skære, uden for meget blodbad.
Hvis en substitut mand findes derude, så er jeg en (k)ærlig Q, med hang til stirrekonkurrencer, der helst resulterer i hypnose, og lange ture i skoven, under fuldmånens skær. Jeg holder af knive og andet skarpt, der kan skære, uden for meget blodbad.
Mine yndlingsredskaber er en rulle sorte sække og en transportabel minifryser. Jeg nyder cocktails frem for vin, for vin kan desværre ikke kombineres med massere af is.
Mit hjem er nydeligt og sterilt, og så har jeg en lille fræk briks i soveværelset i stedet for dobbeltsengen - vi skal jo komme hinanden ved *blink blink*.
Jeg er B rH+, og har længe interesseret mig for lægevidenskaben, dog uden nogen sinde at have gennemført en sundhedsvidenskabelig uddannelse.
Jeg kan godt lide at lege...mange forskellige lege.
Hvis du er til en udfordrende og vild krop pige, der ikke er bange for at tage initiativ. Måske er træt af dage, og hvis overnævnte frister, så kan jeg kontaktes på denne blog...
Skriv endelig, jeg er ikke farlig, for jeg er holdt op med at bide *sf*...(Jeg fandt ud af, at det sviner for meget, og huset skulle jo holdes sterilt *fnis*)
Kyz og en hel masse knuzzer
Lola *SS*
Hivs jeg frister, kan du skrive en kommentar og så tager vi den derfra.
Jeg kunne simpelthen ikke dy mig...
En lille shoutout til samtlige af mine læsere fra Irina....
Er vi ikke alle heldige, at sådanne mennesker findes? Og er vi ikke endnu mere heldige, at man selv kan bestemme, hvor og hvis kommentarer man gerne vil udgive? ;) - Ja det er sgu en skøn tidsalder vi lever i, der er sket meget. Men visse ting forbliver altid de samme - Tosserne udstiller stadig sig selv til offentlig skue...
...............
"Anonym har efterladt en ny kommentar til dit indlæg "Ny nyre søges":
(hold nu op, du har postet mange af dem, enjoy your rape fame (well, my rape fame actually). Ps. Han blev faktisk dømt i går, dog for noget andet, rock on med din vidunderlige energi, jeg tror det et plus på min side. Og alle disse dejlige mennesker der bare have opnået ufattelig meget (HAHAHAHAHAHA). Elsker mennesker der ikke forstår hvordan de selv er skyld i deres undergang. De fede og grimme har dannet en klub. Rock on (virkelig, forsæt, for gud skyld, please bliv med at være fuckhoveder, jeres tilværelse dannes derefter, fede og ligegyldige, undskyldninger af mennesker, spild plads. Ps. Erna er du ikke glad for at vi er i vores tidsalder, for et par hundrede år siden var der slet ikke plads til de "svage".. Svagpisser (bliv ved med at være så dejlig in your mind, og dit indre følger fint efter).
Udgiv denne kommentar.
Afvis denne kommentar.
Moderer kommentarer til denne blog."
Er vi ikke alle heldige, at sådanne mennesker findes? Og er vi ikke endnu mere heldige, at man selv kan bestemme, hvor og hvis kommentarer man gerne vil udgive? ;) - Ja det er sgu en skøn tidsalder vi lever i, der er sket meget. Men visse ting forbliver altid de samme - Tosserne udstiller stadig sig selv til offentlig skue...
...............
"Anonym har efterladt en ny kommentar til dit indlæg "Ny nyre søges":
(hold nu op, du har postet mange af dem, enjoy your rape fame (well, my rape fame actually). Ps. Han blev faktisk dømt i går, dog for noget andet, rock on med din vidunderlige energi, jeg tror det et plus på min side. Og alle disse dejlige mennesker der bare have opnået ufattelig meget (HAHAHAHAHAHA). Elsker mennesker der ikke forstår hvordan de selv er skyld i deres undergang. De fede og grimme har dannet en klub. Rock on (virkelig, forsæt, for gud skyld, please bliv med at være fuckhoveder, jeres tilværelse dannes derefter, fede og ligegyldige, undskyldninger af mennesker, spild plads. Ps. Erna er du ikke glad for at vi er i vores tidsalder, for et par hundrede år siden var der slet ikke plads til de "svage".. Svagpisser (bliv ved med at være så dejlig in your mind, og dit indre følger fint efter).
Udgiv denne kommentar.
Afvis denne kommentar.
Moderer kommentarer til denne blog."
10.2.10
Gokkebrødrene
Qua et par kommentarudvekslinger med Leoparddrengen (henholdsvis her og her, er jeg kommet frem til, at der burde findes noget, der hedder "gokkebrødrene" - en klub, hvor mænd udvekslet gokkesokker...
Hvis sådan en findes, er jeg vild utilfreds, for sådan en klub vil jeg SÅ gerne være med i... Altså som en af gokkebrødrene, og ikke blot som en sølle tredjehåndsleverandør...
Men udelukkelsen fra "the fun stuff", er vel en af kvindes straffe, for at have spist af æblet i sin tid.
Hvis sådan en findes, er jeg vild utilfreds, for sådan en klub vil jeg SÅ gerne være med i... Altså som en af gokkebrødrene, og ikke blot som en sølle tredjehåndsleverandør...
Men udelukkelsen fra "the fun stuff", er vel en af kvindes straffe, for at have spist af æblet i sin tid.
Ny nyre søges
Jeg er ved at være lidt træt af min nyre..
Ikke fordi den svigter og ikke vil arte sig, men simpelthen, fordi den er så kedelig og forudseelig efterhånden. Den minder mig faktisk lidt om min plageånd, Irina. Hun chikanerer mig også med bedstemte mellemrum, og jeg kan efterhånden regne ud, hvornår den næste sviner, i form af en kommentar fra "Anonym", vil komme.
Ligesom, at jeg vidste, at Irina snart ville lade høre fra sig (igår), så vidste jeg også, at mine nyretal ville stige igen.
På fredag er de helt sikkert på vej ned.
Engang i næste uge vil de være på det laveste (omkring 250) og så vil de langsomt i løbet af uge 8 stige igen og toppe med omkring 350.
Se, det er der, jeg begynder at kede mig. Jeg synes faktisk det er lidt pinligt, at have en nyre, der er så ordinær, kedelig og forudseelig.
Jeg er jo ingen af tingene. Jeg er ekstravagant, ekstrem, kreativ, vild og ikke til at tøjle på syv tønder land - hedder det det?
Hvorfor har nyren ikke taget lidt af mit ekspressionistiske væsen til sig?
Hvorfor skejer den ikke lidt ud?
Hvis mine tal endelig skal stige, hvorfor stiger de ikke til 1000, eller noget i den retning. I stedet forat holde sig inden for den kedelige grænse.
Nu har den lille nyre opført sig sådan i snart to måneder. Snap out it - please? Just do something! Go crazy, eller noget...
Hvis den bliver ved med at være så ordinær, så er jeg bange for, at jeg bliver nødt til at lede efter en substitut. Finde en robust, lækker satan, der ved, hvad en kvinde vil have, og som kan erstatte denne kedelige ting, de sidste år proppede ind i mig.
Jeg har hørt, at forhold har det med dampe lidt af, efter det første års tid, men havde nu håbet, at den ville byde på lidt mere, når den nu har fået lov til at komme ind i sådan en lille fræk sag som mig...
9.2.10
Men hvor er Sibirien?
... i denne video?
Som åbenbart er 80'ernes bedste...
Jeg kan kun se Langelinie, en ørken og en jungle...
Og så hår... alt, alt, alt for meget hår.
"Et ikke så luftigt indlæg"?
Jeg læste mit sidste indlæg op for T igår, og da jeg så spurgte om hans mening (og hans mening er vigtig for mig) fik jeg en meget tør kommentar i form af: " Ja det er jo et mere luftigt indlæg".
Da jeg så spurgte, hvad han mente med luftigt sagde han "det handler jo ikke om død, sygdom og ødelæggelse..."
Er det så nu jeg skal tænke - "å-åh jeg må ikke skrive om andet end død og sygdom og ødelæggelse?"
Så for at leve op til- og udfylde min rolle som den tunge-død-sygdom-og-ulykke-skribent, kan jeg da fortælle, at min morfars nabo døde her for et par uger siden...Hun var kun oppe i 80'erne.
Lola, altid til tjeneste...
8.2.10
Luksusproblemer
Jeg sidder i sofaen, efter den første, alt for lange mandag, i rækken af alt for mange lange mandage, de næste lange fire måneder.
Jeg er ved at blive, kun en smule (en lille-bitte-bitte-bitte-smule) stresset af logistik, og planlægning. Hvorfor er det lige, at døgnet ikke har 40 timer, og ugen 10 dage? Det er da også meget mere pænt og rundt end det der 24/7 er.
Jeg prøver at finde en dag til at gå ind og tjekke Villa Saló ud, men jeg aner ikke, hvornår det skal være.
For mellem oplæg i to forskellige fag, opgaver, eksaminer, kontrol på henholdsvis Riget og Gentofte, psykologbesøg samt syv fødselsdage (og her snakker vi kun i februar), kan jeg kun finde tid til sjov i de timer, hvor jeg burde sove. Men hvornår skal jeg så sove - og er det ok at tage en morfar midt i et indlæg, eller et oplæg for den sags skyld, hvis oplægget er tidligt om morgenen?
Samtlige mennesker omkring mig har sagt, at jeg skal drosle ned, sætte et par ting på hylden og pause, for ellers falder jeg, og taber det hele i farten. Men jeg kan simpelthen ikke se, hvad jeg skal sætte på hylden og pause, og hvornår jeg skulle finde tiden, til at sætte ting på hylden og pause... Pause... sikke et dejligt ord. Gid man havde tid til sådan en.
Jeg har jo kun 70 ects. point, jeg skal nå at afslutte i dette semester, for at få min grad. Om jeg tror det er muligt?
Realisten i mig siger: "No way", optimisten håber naturligvis, og hvis man har fulgt med i mine skriblerier, så ved man, hvad jeg, til tider "desværre", til dels er...
Det værste af det hele er, at disse, af mig, ses som luksusproblemer, og jeg føler ikke engang, at jeg kan tillade mig at klage over dem. For selvfølgelig kan jeg klare alle eksaminer, selvom jeg lige har været blændet og stadig ser dobbelt.
Oprah har haft mange af den slags gæster på besøg, og hvis de kan, så kan jeg da også..
Eller prøver jeg bare at lege overmenneskelig til trods for, at jeg liiige har været indlagt i syv fucking uger?
Super-Lola is the name... og vi ses igen engang i...august?
Og værst af alt; Beløningen for mit hårde arbejde er en fremtid som en rød, arbejdsløs humanist..
Hvorfor jeg gør det? Det vil tiden vel vise... Med mindre jeg forvandler mig til Tornerose og sover de næste 100 år...
7.2.10
Lykkekonto vs Sundhedskonto
Jeg har det med at være lettere kontrolfreakish. Jeg skal altid have styr på et eller andet i mit liv, og helst det hele. Jeg skal styre det, og jeg skal naturligvis sætte yderst høje krav til mig selv. Krav så høje, at intet normalt, dødeligt menneske kan indfrie dem.
Da jeg blev indlagt faldt mit liv lidt på gulvet. Jeg prøvede at afslutte mit BA-projekt, og jeg sad og skrev på det, men da jeg så blev blind, var jeg mod min vilje nødt til at droppe skidtet, eftersom jeg ikke kunne læse.
Jeg kunne skrive, men det er lidt svært at skrive et BA-projet, når man skal have referencer fra litteraturen med.
Så jeg kastede mig over noget andet at kontolere - k a l o r i e r...
Nu er jeg sådan en sukkergris, der bare kan nøjes med at drikke en godt sød kaffe, hvis der ikke er andet sødt i huset, og lysten melder sig. Så det der med at lave mine kostvaner om, var ikke the way to go.
Så min kalorietælning indebærer ikke at spise en masse sundt, kedeligt og grønt. Jeg har opvejet sundhedskontoen over for lykkekontoen.
Hvis jeg spiser 100 gram chokolade, så har jeg spist, hvad der svarer til en portion aftensmad, eller ca 600 gram grøntsager... Det kan godt være, at sundhedskontoen bliver lidt tom på den måde, men jeg skal da love for at lykkekontoen bliver fyldt. Og jeg får stadig lov til at kontrolere.
Jeg har vejet og opvejet, at lykkekontoen er vigtigst.. sundhedskontoen må jeg tage mig af, når jeg bliver gammel.
3.2.10
Chanel 2.55, måske til lillefingeren?
Efter at havde brugt h a l v a n d e t f u c k i n g t i m e på at nå Glostrup Hospital, og efter at havde brugt fire fede timer på at lade mig blitze i øjnene, syntes jeg, jeg fortjente en kop kaffe. Heldigvis havde bedsteveninden og Guitar-Hero (kæresten) en lille time til mig.
Følgende samtale bliver citeret efter hukommelsen...
L= SeMoi (Lola)
BV= Bedsteveninde
GH= Guitar-Hero
GH: "Men hvad så nu, hvad sker der med creatininen?"
L: "Den er jo faldet til 255 siden igår."
GH: "Hvad er det normale?"
L: "Omkring 100, men jeg tror ikke, at den nogen sinde kommer derned igen"
BV: "Hvorfor ikke?"
L: "Fordi nyren har taget skade af afstødningen og inflammationen."
BV&GH: "Hmm."
L: Men T mener, at den vil kommer ned omkring 100 igen. Vi har også væddet om det. Jeg mener, at creatininen aldrig kommer ned under 170 igen. Og han mener, at den nok skal lande der, hvor den har været sidste år. Hvis den ikke kommer under 170 igen, så får jeg en Chanel 2.55 :) :)."
BV: "Okay fedt! Hvad koster sådan en?"
L: " Hmm omkring 15k..."
BV&HG: "15khva'fornoget?"
L: "Altså 15 tusind."
BV: (Vantro) "Og T er gået med til det?!?!?"
L: "Mm.. :)"
BV: "15.ooo, hvorfor er den så dyr? Hvor stor er den?"
L: "Fordi, det er prisen?? Og den er ca. så stor (Viser med hænderne str på en Chanel 2.55) og fordi den er lavet af lammeskind og den er lækker"
BV: "Men, hvorfor skal du have den SÅ stor? Kan du ikke nøjes med en mindre?"
GH: "Lammeskind?"
L: "Fordi det er størrelsen på den?..."
GH: "Lammeskind?"
L: "Ja, tasken er lavet af lammeskind."
BV: "ER det EN TASKE?!?"
GH: "?..Jeg troede sgu, at det var en parfume!"
L: "Hahah" (Gang det op med 500! og 5 minutter).
BV: "Det troede jeg sgu også. Derfor kunne jeg ikke forstå, hvorfor du ville have den så stor, og hvorfor du ikke kunne nøjes med en mindre."
Lola: "Hahah jeg kan lige se det for mig "Ja, hej, jeg vil gerne bede om en Chanel 2.55, men i en mindre udgave - måske en lille-bitte en, til min lillefinger. Er det noget, der kan lade sig gøre?"
Abonner på:
Opslag (Atom)
