9.1.10

Where the f*uck is Jebus, I want my sight back!

I torsdags var det ok. Der sov jeg hele dagen væk og lagde ikke mærke til så meget.
De gange jeg vågnede og det hele så sløret ud, tænkte jeg, at det blot var fordi jeg var træt og udkørt af feber og bivirkninger.

Igår vågnede jeg dejlig frisk og udhvilet efter ca. 24 timers søvn, men kunne ikke se noget.
Jo jeg kunne se, men der var et slør foran mine øjne og - tro det eller ej - hoppede der en chokoladepåskehare-lignende skygge foran mine øjne, afhængigt af baggrunden enten sort eller hvid. De satans kaniner slipper mig aldrig igen.
Den hoppede og hoppede fra højre mod venstre, enten på benene eller på sine lange øre, til jeg lagde mig til at sove.
Normalt ville jeg have hoppet efter den og spist den, for hvem siger nej til noget, der ligner en chokoladehare, denne kunne jeg bare ikke fange.

Lægen kom ind til stuegang og fortalt, at nyren så pæn ud, og at vi fortsætter som vanligt.
Da han skulle tjekke mine øjne tog han mig ud på toilettet i mørket og kiggede mig dybt, dybt i øjnene, men kunne intet se.

Tilbage i lyset ville han høre, hvor mange fingre han havde.

Søren Schwartz Sørensen: "Hvor mange fingre kan du se?"
Lola: "Fire"
SSS: "Nu?"
Lola: "pege -og lillefinger."
SSS: "Nu?"
Lola "Halvanden finger."
SSS: "Ej! Du kan sgu ikke se halvanden finger?"
Lola: "Jo jeg kan."
SSS: "Ej det kan du altså ikke. Du kan ikke fortælle mig, at du kun kan se halvanden finger."
Lola: "Nu kan jeg kun se en kvart."
SSS: "Men så kan du jo ikke se..."
Lolla: "???" (Tænker "No shit Sherlock Holmes").


Søren SS er handlinges mand. Tit er jeg bange for ham, men før jeg nåede at reagere, var han ude og tilbage igen med ordene "Ja okay Glostrup Hospital". WTF tænker jeg.
Øjenafdelingen på Riget er lukket, så jeg sendes akut til Glostrup, hvor de tjekker mig i hoved og røv (okay bare hoved). Snakker om "bulls eyes" konturer og linjer og prikker som jeg ikke kan se, og skumle tegninger som jeg skal tegne, mens jeg holder mig for øjnene.

Åbenbart aner de ikke, hvad der er galt, og mine øjne skal undersøges videre på mandag. Dog her på Riget.

Hvad de kunne komme frem til sådan en lørdag eftermiddag er, at det vist er en bygningsfejl, som øjet ikke kunne kompensere for mere pga. stress og alt for megen medicin. Så nu skal jeg have briller.

Da jeg var lille var det mit største ønske at få briller. Da jeg begyndte at bruge makeup var jeg glad for at slippe. Idag spørger jeg - where the fuck is Jebus, I want my sight back.


Det kunne være jeg skulle følge Brit Humes råd til Tiger Woods og selv konvertere til kristendommen, de har vist både større mirakel- og syndforladelsesfaktor.

2 kommentarer:

Sommerherren sagde ...

Kære Erna

Det er til gengæld kedeligt at høre at kaninerne sætter sig på øjnene. Hvis det virkeligt er rigtigt at det er en bygningsfejl, så er det måske slet ikke så tosset at det er blevet opdaget. Det må anstrenge øjnene hele tiden at skulle kompensere. Selv om de er gode til det.

Knus, Soher

Erna Lola sagde ...

Jeg tror ikke kaninerne har sat sig på øjnene.
Jeg har i et par år vidst, at jeg havde noget bygningsfejl, men øjet kunne sagtens kompensere for det. Så jeg satsede på, at det ville gå væk eller noget.
Øjet kunne så ikke kompensere mere, pga stress og al medicinen. Det lille øje blev træt.

Men det passer mig udmærket, nu har jeg en hel ny boldgade jeg kan spendere penge og boltre mig på :)

Jeg svælger allerede og har planer allerede om at søge orlov fra Riget på mandag, så jeg kan kigge på alle de smukke briller, der kommer til at stå side om side med mine solbriller.