At blive til det man foragter mest

Jeg har altid været stærk, og meget få ting har kunne få mig ned med nakken. 
Jeg er kun 25 år, men jeg har oplevet ting, andre mennesker ikke oplever på et helt liv.
Fra sygdom, til krig, til ny begyndelse, til hjertesorger, død og mere sygdom. Men alt har jeg udholdt med løftet hoved - altid. 


Denne uge har været så forfærdelig lang, og det er vel naturligt, når man vågner en helt tilfældig gråvejrs mandag, og finder ud af, at man er udleveret på en anden bloggers blog.


En blogger, som har chikaneret mig i 7 måneder. 


Jeg blev bare så træt, da jeg læste hendes indlæg, og jeg følte mig for første gang krænket, og jeg har været forbi mange, lad os kalde dem "spændende", mennesker i mit liv. 
Jeg troede ikke helt, jeg ville kunne komme på den anden side. Ikke på grund af hende, men på grund af, at alt i år bare er gået imod mig. Hun var bare dråben. 
Ligegyldigt, hvor meget jeg har prøvet, så ville det bare ikke går rigtigt, og så skulle hun selvfølgelig intensificere sin hetz mod mig, her i slutningen af vinteren, hvor den er mørkest og længst. 


Jeg følte mig misbrugt, og det gik op for mig at hun nød det. 
Som Femme Fatale sagde, da jeg gik hen til hende den eftermiddag, på jagt efter noget kærlighed - "Hun er jo tarvelig, både i sin væremåde og i sit sprog". 
Jeg var bare træt den dag, og kunne kun sige "tjaah"...


Jeg tænkte længe den nat og lige før jeg faldt i søvn gik det op for mig, hvad hun var. Hun var hverken dum, syg, sindssyg, idiot eller noget andet i den dur.
Hun var et menneske, der har oplevet noget grusomt, men var desværre blevet til det, hun foragter mest i hele verden - en voldtægtsforbryder, der voldtager tilfældige mennesker, der krydser hendes vej...


Da jeg vågnede næste dag, var hendes indlæg om mig væk, og erstattet med et indlæg om forsinket valentinesday...


Jeg syntes det var synd for hende... Jeg kunne ikke andet.


Det er måske forkert af mig at skrive dette, især fordi jeg bare gerne vil afslutte denne sag, men som hun skrev - (...) jeg skriver det hér, i mit fristed..(...)
 -  for hun bliver ved med at kredse i mit indre, og det fortjener hun ikke..