Udpluk: "Som Tornerose"

Nogle gange føler jeg mig som Tornerose. Tornerose, der i 1000 år skulle vente på sit forløsende kys. 
Blot er jeg ikke, som hun var, lagt i en dyb og rolig søvn, hvor tiden fik lov til at rinde i fred. 


Jeg skal hvileløs vandre omkring til han finder og forløser mig.


Måske er jeg romatisk og venter på en drøm, en luftkastel skabt, i sin tid, af en alt for lille pige. 
Men tålmodighed er en dyd har jeg ladet mig fortælle...

"Grimm’s Snow White"

"Once upon a time in midwinter, when the snowflakes were falling like feathers from heaven, a queen sat sewing at her window, which had a frame of black ebony wood. As she sewed she looked up at the snow and pricked her finger with her needle. Three drops of blood fell into the snow. The red on the white looked so beautiful that she thought to herself,If only I had a child as white as snow, as red as blood, and as black as the wood in this frame."

Og således begyndte historien om Snehvide og De Syv Små Dværge, hver gang den blev læst op af min fine store eventyrbog, som min mor, en mørk vinteraften for efterhånden mange år siden, havde bragt mig.
Det har altid været et af mine yndlingseventyr, nok fordi jeg selv syntes, at jeg mest af alle eventyrprinsesser lignede Snehvide. Jeg havde jo det ibenholdtsorte hår, den snehvide hud og de blodrøde læber og kinder.

Så da jeg i går aftes faldt over filmen Grimm’s Snow White, tænkte jeg, at det ville være den perfekte film, at dele sengen med.

I guder, hvor kan man til tider tage fejl.
 Måske skulle IMDBs vurdering på 2.8 have været en god indikator for,  hvad jeg gik ind til, men jeg tænkte, hvor slemt kan det være. Hvor kan man dog tage fejl.

Så jeg trykkede Play og lagde mig til rette.

Den begyndte lettere sært; I stedet for en Dronning, der syr, var det en stjerne, der faldt til jorden og skabte en grøn ild, som Elvene, der faktisk er øgler var tvunget til at passe på, for ellers ville menneskene misbruge ildens kraft, og det ved vi jo alle ikke ville være særlig godt. For vi ved jo også alle, at grøn ild fra Kosmos er en meget farlig ting at lege med, især når man er menneske.

Godt så… Så langt så godt.
Vi hopper i tiden, hvor en Konge er på jagt, og idet han skælder ud på en eller anden, bliver han spist af en øgle, der pludselig er der.

Et øjeblik troede jeg seriøst, at det var en joke, da jeg så øglen. Man skulle tro, at computerteknologien de havde brugt var fra 1995! På nuværende tidspunt har jeg indset, at dette er et lavbudgetfilm, men troede, at alle i Vesten var gået over til minimum Windows Vista.
Jeg har faktisk ikke ord til at forklare grafikken – mit geek er blevet rustent, siden jeg flyttede for mig selv. Men et suk er vel meget sigende.
 

Anyhow. Kongen er død og den onde Dronning græder, men faktisk lader hun kun som om hun græder, hun er jo naturligvis ond og det er hende, der har dræbt kongen, for hun vil overtage hans kongedømme – eller noget i den retning.

En anden Konge, eller er han Prins, der bor i nabolandet kommer for at fri til Dronningen, for at forene de to kongeriger,  hvorfor ved jeg ikke helt, men inden han nå ud til Dronningen, få han øje på Snehvide i hele sin.. øhm… pragt.
Helt blond, med en blå kjole med en fin sløjfe i ryggen og lilla læbestift på læberne (!!).. Ringer det en klokker ? – f.x et andet eventyr, hvor en pige med blondt hår og blå kjole kommer ud på en rejse i et ”Undreland”…

For at gøre en fortælling om en utrolig lang og smerteligt dårlig film kort, så vil jeg hoppe hurtigt over de uinteressante ting.

Bevares Snehvide bliver sendt ud i skoven med to jægere, men pludselig bliver de angrebet af en kæmpeøgle, som jo faktisk er en Elv.
Øglen, der faktisk er en Elv, dræber den ene jæger og tager Alice, jeg mener Snehvide med til Elvenes landsby.
Den anden Jæger flygter hjem til Snowville, og har et falskt hjerte med til Dronningen, der fodrer hybridhundene (der naturligvis pludselig er der) med det, hun tror er Snehvides hjerte.

Hvor dværgene bliver af, kan jeg desværre ikke helt svare på. Men et wild guess ville være, at de nok er erstattet af seks Elver, hvoraf den ene af dem er en kvinde (?).

Skuespillet vil jeg end ikke komme ind på, bortset fra, den ene Elv ved navnet Orlando, der mest af alt taler som en ung Arnold Schwarzenegger. Han er heller ikke glad for, at Snehvide er blevet bragt til deres landsby. For mennesker er jo onde…tilsyneladende. Og i stedet for at kalde ham Orlando, skal vi ikke kalde ham Gnavpot?

I sidste ende handler denne film ikke særlig meget om Snehvide, men mere om Dronningen og hendes kamp om at nå frem til den grønne ild, der røg ned fra himlen og som øglerne, jeg mener Elvene passer på, men som faktisk er på Prinsens, der er forelsket i Snehvides land.

Dronningen forsøger et par gange halvhjertet at slå Snehvide ihjel, men det lykkes hende ikke helt. Derfor tyer hun til grimme metoder og fortryller Prinsen til at forelske sig i hende og dermed glemme Snehvide. For kun på den måde kan hun gifte sig med ham og komme til den grønne ild, som hun så gerne vil have fingre i.

En masse ting sker, og pludselig er vi i en skov, hvor der er krig, Dronningens mænd  kæmper mod Elvene. Dronningen vinder og forsøger at tvangsgifte sig med Prinsen… Til den ene af Elvene pludselig vågner og stikker vagten, der har Snehvide fanget, i ryggen med en meget, meget, meget tynd dolk.
Snehvide er fri og hun hugger Dronningens hoved af, sådan i et hug.

Så skulle man tro at filmen var slut, men næ nej, pludselig er Prinsen død.. Åh nej, hvad skal Snehvide gøre nu? Jo da, hun får sine elvervenner til at hele ham og vække ham fra de døde, så de alle kan leve lykkeligt til deres dages ene i Snowville.

Filmen til side, Elvene og de kæmpeøgler også til side, det jeg ikke kan forstå er, at jeg er ret sikker på at kunne huske, at jeg så plakater for filmen, forskellige steder i byen. Desuden; Gik den ikke i biografen her i efteråret?

Jeg er villig til at kalde denne film mange ting, også mange sjove ting, men ”Grimm’s Snow White”  kan jeg simpelthen ikke få mig selv til at kalde den, for den har absolut intet med Grimm eller Snehvide at gøre. 

Den får 1 ud af 6 Dukker, mest fordi den fik mig til at falde i søvn. Og hvis dette er en parodi på et eller andet, så får jeg fandme en lang næse!

Noget om Raps og Brødkrummer

Nej, jeg er ikke dansk, det har vi nok konkluderet en del gange efterhånden. Og selvom jeg er blevet BA i dansk, så har ikke-danskhed dannet grundlag for en masse sjov vrøvl og misforståelser igennem tiden, når det handlede om det danske sprog og mig. 

Men jeg tager det ikke så tungt. Jeg bestod trods alt i sin tid både Normprøve 1 og 2 ved første forsøg, hvilket flere danskere ikke gjorde. 

Som en rigtig frk. Danmark så jeg her til aften Lorry, der idag kunne fortælle, at rapsplanten i år er blevet angrebet af en lille bille (den hed noget med bøsse - høhø), der spiser blomsterne og resulterede i, at de ellers så smukke gule marker ikke er så prangende i år. 

"Hvor synd!" tænker jeg,"jeg kan jo så godt lide dem" samtidigt med at jeg tænker "Men jeg troede, at raps blev lavet af brødkrummer?"  

Min mund er naturligvis hurtigere end min hjerne, hvilken for mig er blevet en almindelig kendt faktor i hverdagen, så jeg siger det samme til T. 

Følgende er samtalen om emnet, hvordan jeg husker den.

E: "Men jeg troede, at rasp blev lavet af brødkrummer?"

T: "Det gør det da også."

E: "Men hvorfor snakker de om marker og rasbplomster?"

T: "Det er rapsblomster de snakker om. Det du tænker på er rasp."

E: "Så raps bliver lavet af brødkrummer, hvad bruger man så blomsterne til?"

T: "… RAPS!"

E: "Ja ja, det er også det jeg siger, rasp."

T: "RAPS!! Rasp  er brødkrummerne, dem du f.eks. kan panere med. Raps er blomsterne, som man laver bl.a olie af!"

E: "Altså rapsolie?"

T: "NEJ! Raspolie. Du kan ikke lave olie af brødkrummer."

E: "Rapsolie?"

T: "Rasp...olie!"

E: "Var det ikke raps?"

T: "Jow, rasp. Argh!"

Tegn på en kogt hjerne

Igår sad jeg hele dagen på Paludan, levede af sort te og cola, og ellers trampede bare løs på min computer i håb om at blive færdig med min BA. Jeg hørte noget med noget Konservative, der var sprængt og Lene, men jeg var i min egen lille puppe, så intet slap helt igennem - bortset fra en døv, der kunne snakke og dermed rungede i hele cafeen.

Jo bevares, da jeg kom hjem kl 21ish, hørte jeg noget om, at Lene Espersen (ifølge sig selv) havde "frivilligt forladt" C, men min hjerne har i disse dage en tendens til at filtrere unødvendig info fra - og al info, der ikke har med O's Historie eller kønsdebat at gøre, er unødvendig info.

Efter at jeg imorges vågnede med tre trampende kæmper i min mave og havde sukket sån' ca 30 minutter i træk og var ved at besvime, fordi jeg havde hyperventileret så meget, sagde T, at jeg skulle slappe af. I min rus efter hyperventilationen, begyndte vi (T), at snakke om C.

Følgende samtale foregår i ægtesengen kl 9.30 om morgenen tre dage før min BA skal afleveres.

T: "Jeg tror, at Lars Barfoed nok kan trække en del stemmer tilbage til C, hvis han bliver valgt."
E: Stener lidt, mærker efter kæmper i maven og lettere omtåget siger: "Er det så ham Mads Mikkelsen og Lars... Hvad er det han hedder Bar... Hvordan staver man egentlig til hans efternavn?"
T: Ryste på hoved og kigger tiggende på mig "Lov mig skat, at du bare holder dig fra politik."
E: Lette forvirret: "Hvad mener du? Hvorfor? Hvordan er det man staver til hans navn, altså??"
T: "B A R F O E D."
E: "Hmm hos mig ville han altså have været B A R E F O D. Hvorfor skal jeg holde mig fra politik?"
T: Opgivende: "Bare lov mig, at du holder dig fra politik, OK. Ja, det er ham Mads Mikkelsen, en af Danmarks bedste skuespillere og ham BARE-FOD, der skal konkurrere. Bare kald mig Barefod."
E: Kigger lidt uforstående ud og mærker videre efter berusede, trampende kæmper i maven: "Jeg tror, det er sådan det føles, når en hjerne er kogt færdig..."

Paradoxal

Igår skulle jeg ud til mine forældre. Jeg skulle høre det nyeste sladder om hvad min lillesøster havde rodet sig ud i af ballade de sidste to uger. Der var nok til 5 timers (!!) snak.

Jeg kan til tider blive helt storsøsterharm over hende og den måde, hvorpå hun kører rundt med vores forældre.

F.x igår kunne hun fortælle mig, at hun har mistet kørekortet, fordi hun skulle skynde sig ud til en veninde, hvis kæreste havde droppet hende, og derfor kørte hun 90, et sted, hvor det kun er tilladt at køre 50. Hun kvittede med ordene - "Men det er fordi, der var razzia, at jeg blev stoppet, jeg har kørt før dér.... Men der var bare aldrig politi før...".
Da jeg spørger, "så du har kørt før så hurtigt?", indrømmer hun blankt, "at jada, for hun kan ikke gøre for det. Sådan er hendes temperement bare". Øhm, what the fuck? (Det skal lige siges, at hun har haft kørekort i knap 4 måneder).
Da jeg så spørger, hvad mor og far sagde til det og også til dét faktum, at hun holdt det skjult for dem i over en uge, kigger hun på mig med ordene - "vi snakker ikke rigtig om det, vi er begyndt på en frisk, men jeg skal selv betale bøden."

Wtf??? Selvfølgelig skal du selv betale, din lille forkælede pestilens! Ikke nok med, at du kører 90 i timen, slipper og slap for samtlige pligter derhjemme, på bekostning af at du var lille og ikke kunne gøre for det, og at du hele min ungdom har braset ind på mit værelse, mens jeg havde venner og kærester på besøg, så har du også den frækhed ikke at tage det som en selvfølge, at du selv skal betale, når det er dig, der har lavet rav i den!

Hvis det havde været mig, så skulle jeg både have betalt bøden og gjort bod for det i flere måneder efter.

Efter den og flere andre historier, trængte jeg så forfærdeligt til at være god ved mig selv. Så idag gik jeg en lille tur forbi Magasin og købte to dejskrabere. For til trods for alle de kager jeg har bagt igennem mit liv, så har jeg aldrig investeret i en dejskraber.

På vejen videre, ud til en session med Mit Livs Højeste Mand, kom jeg lidt tilfældigvis med vilje forbi min last - Chanel. Jeg syntes faktisk, det var lidt tid siden, jeg sidst har købt noget der, så jeg tænkte, at jeg hellere måtte vise min hengivenhed og køre dankortet igennem- bare en enkel gang for dem.

Det blev til den mærkeligste neglelak jeg til dato har tilføjet min samling.

Den hedder "Paradoxal" og er ved første øjekast brun, men afhængigt af lyset, så bliver den også lilla. Den er skummel, men jeg kan faktisk godt lide den.

Den er let, afdæmpet og ikke så prangende som de røde jeg ellers render rundt med.

(T mener, at det ligner, at jeg har smurt mudder på neglene. Men hvad ved han, han er bare en mand).

Chanel, 509 Pardoxal

175,- i Magasin

Den er altså brun, i sollys. Og måske ligner det lidt en mudderbrun, men en meget, meget smuk mudderbrun farve.

Turbo-folk, Balkans skamplet (Dzej Ramadanovski)

I ex-Jugoslavien er der en speciel musikgenre, der hedder "Turbo-folk".

I ex-Jugoslavien er denne genre meget udbredt. I ex-Jugoslavien er der en genre, der hedder "Turbo-folk" og den er forfærdelig vanedannende.

Som navnet antyder er det folkemusik (a la Dansk Top) bare i opspeedet form, tit blandet op med pop eller zigøjnermusik.

En af de kendte Turbo-folk sangere hedder Dzej Ramadanovski. Han er zigøjner og meget elsket dernede. Det var han i hvertfald dengang i 90'ernen, mens jeg stadig hang ud med mine landsmænd (Jeg ville kalde dem fædrelændinge, men det hører ind under en anden kategori).

Turbo-folk er en meget komisk genre og ikke en genre man som sådan kan tage seriøst, de fleste byboer er ikke så meget til den genre, men mest til pop og 70'er rock. Turbo-folk høres mest bland landsbyboere.

Anyways, til trods for den forfærdlige musik og hjerte-smerte-tekster, så er musikken catchy, og når man (jeg) hører en af de sange (som regel introduceret af min alt for dullede og turbo-folk-elskende lillesøster) griner jeg, men de sætter sig fast, og langsomt er jeg begyndt at vise disse sange til T. Egentlig fordi jeg synes de musikere er sjove at se på. Desværre har det så vist sig, at T faktisk elsker denne slags musik. For en Cash og Doors elskende pige, som jeg engang er, er det faktisk næsten blasfamisk, men det hedder vel i med -og modgang.

Idag ville jeg vise T en af Dzej Ramadanovski videoer, for han ligner skræmmende meget en af min fars venner.

T hørte musikken, smilede og begyndte at danse som ex-jugoslaviske bondeknolde danser. Egentlig hoppe op og ned og slå sig på brystet med knyttede næver. Ouch!

Jeg droppde mine landsmænd i håb om at finde en fornuftig dansk dreng, men det er åbenbart ikke lykkedes for mig.

Der findes værre udgaver, som f.x Fazlija og hans smukke sange som "Viski & Kokakola" (Whiskey & Coca Cola" eller "Svadba Cigansk" (En zigøjners bryllup), men ham vil jeg ikke udsætte jeg for.

Dette er hvad jeg lever med...

Teksten følger på dansk.

Hvis du var min pige

Hvis du var min pige

ville du leve som en dronning

om dagen som dronning

og om natten som en kejserinde

Hej lille pige

mit hjerte har du forført

hej lille pige

mit hjerte har du forført

Lad mig tage dig på krammermarkeder

så jeg kan bruge alle mine penge på dig

på guldsandaler

og silkekjoler

Vi ville danse på grønttorvet

på grønttorvet og på gden

mens zigøjner spiller for os.

Hej lille pige

mit hjerte har du forført

hej lille pige

mit hjerte har du forført.

Jeg vil købe dig en hvid vogn

i den halvdelen af verden

tre store huse

større end Amerika

Hej lille pige

mit hjerte har du forført

hej lille pige

mit hjerte har du forført.

Det er så banalt, at det næsten gør ondt, og alligevel er det så vanedannende, at man ikke kan andet, end hoppe med og slå sig på brystet, mens man græder af skam!

Det er så tragikomisk...Suk

So by today it's official. My body has once again fucked me in the ass!

Hvorfor siger jeg det? Jo... Remember Januar? Hele cirkuset med afstødningen af nyren, plasmaferesen, thymoglobilinen og de hoppende kaniner?
Well... Det har åbenbart været en afstødning fra helvedet, der har ødelagt min myre. Den kan ikke mere...

Idag var jeg på Riget til kontrol, og mine nyretal var steget yderligere. Creatininum er røget op på 400, hvilket ikke er så godt, da den jo stadig kun skal være på omkring 100.

Igår var det Ølgaard, der kiggede på mig, og han mente, at der ikke var mere at gøre. Og når Ølgaard mener det, så er det sgu alvorligt.

I juni, når jeg er færdig med mine eksaminer, skal min gamle transplanterede nyre, fra 1994, fjernes og det sted skal forberedes til transplantation.
Jeg får lov til at hele sommeren over, og så skal jeg igen transplanteres... Jeg håber bare på, at det vil gå hurtigt, så jeg slipper for dialyse.

Tja... Det var så min dag.
Heldigvis er jeg ikke gravid. Kvalmen skyldtes åbenbart min svage nyre.





- Kys fra BlogPress og
min iPhone

Jeg kunne simpelthen ikke dy mig...

En lille shoutout til samtlige af mine læsere fra Irina.... 
Er vi ikke alle heldige, at sådanne mennesker findes? Og er vi ikke endnu mere heldige, at man selv kan bestemme, hvor og hvis kommentarer man gerne vil udgive? ;) - Ja det er sgu en skøn tidsalder vi lever i, der er sket meget. Men visse ting forbliver altid de samme - Tosserne udstiller stadig sig selv til offentlig skue...


...............


"Anonym har efterladt en ny kommentar til dit indlæg "Ny nyre søges":

(hold nu op, du har postet mange af dem, enjoy your rape fame (well, my rape fame actually). Ps. Han blev faktisk dømt i går, dog for noget andet, rock on med din vidunderlige energi, jeg tror det et plus på min side. Og alle disse dejlige mennesker der bare have opnået ufattelig meget (HAHAHAHAHAHA). Elsker mennesker der ikke forstår hvordan de selv er skyld i deres undergang. De fede og grimme har dannet en klub. Rock on (virkelig, forsæt, for gud skyld, please bliv med at være fuckhoveder, jeres tilværelse dannes derefter, fede og ligegyldige, undskyldninger af mennesker, spild plads. Ps. Erna er du ikke glad for at vi er i vores tidsalder, for et par hundrede år siden var der slet ikke plads til de "svage".. Svagpisser (bliv ved med at være så dejlig in your mind, og dit indre følger fint efter).


Udgiv denne kommentar.
Afvis denne kommentar.
Moderer kommentarer til denne blog."

Hvis mænd var så nuttede...

...så ville jeg være mindre arrig...

Da min far, for et par uger hentede mig, så han, at mit glattejern var ved at dø (ifølge ham ville ledningen hoppe ud i løbet af et par gange "og så vil du jo slet ikke have noget fladejern tilbage! Giv mig det, så skal jeg nok lave det") sagde han til mig og hev det ud af min hånd.

Jeg stoler på min far, han er ret handy, men var lettere skeptisk, eftersom jeg dagligt bruger mit fladejern, og han i de dage havde ret travlt. 

Til sidst gik jeg med til det, og han tog det med hjem. 

Der gik 4-5 dage og så ringede min telefon pludselig.

Far: "Hej, går det godt? Hvad laver du? Er du blevt rask? Det der fladejern...der..."

Lola: "Jo tak, jeg har det fint, er på vej ud og spise frokost med drengene.. hvad er der med mit fladejern?!"

Far: "Jo...altså... Jeg vil gerne betale et nyt...For..."

Lola: "Hvad har du gjort?"

Far: "Jamen jeg prøvede at lave det, men så gik det i stykker... Men køb du, så betaler jeg, når vi kommer tilbage fra ferien."

Lola: "Suk.. jamen er du sikker på, at du vil af med 1500 kr. for et fladejern?"

Far: "FOR-HVOR-HVOR!!-MEGET-FOR-HVAD-FOR-NOGET?!"

Lola: "Ja... det bliver nok ikke under 1000 kr. Og hvis jeg skal købe et nyt, så bliver det GHD, og det koster jo lidt."

Far: "Hvad, er det forgyldt?"

Lola: "Nej far, det er ikke forgyldt, og GHD står ikke får "Gold High Definition". Det er bare et godt fladejern, som professionelle også bruger. Men du skal IKKE smide det andet ud, jeg har jo ikke noget i mellemtiden, og min frisør er også på ferie, så jeg kan jo ikke få fat i et andet lige nu og her!"

Far: "Hmm.. tja..  men..Det er lidt for sent, jeg har smidt det ud."

Lola: "Suk..men (T bryder ind - "Neeej, ikke råbe af ham, husk, du skal være den store, tale pænt"). Far for helvede..." 

Jeg kigger på T og slår ham lidt ihjel med mit blik. Vender tilbage til min far og ringer af med ordene - "så ok, jeg må vel bare nøjes med kruset eller krøllet hår... Du kan vel heller ikke gøre for det, du ville jo bare hjælpe..."

Nu har jeg siden d. 25. juni været uden mit glattejern. Heldigvis var det stranddage, så håret røg bare op i en knold. 

Idag kunne jeg ikke overskue flere knolde, krøller eller andet pjusket style, og da jeg var nede og opmuntre M, mens hun blev klippet og farvet, faldt jeg over det mest nuttede fladejern. Jeg kunne simpelthen ikke stå for det. De kalder det rejsestylingsjern, hvilket passer mig udmærket, for jeg skal pakke let, både når jeg skal til Berlin i uge 30, og når jeg i næste uge skal på camping med CiC og datter.

Da jeg tog det ud af kassen fladt jeg lidt for det. Da jeg så glattede mit hår, blev jeg irriteret over, at det rev og hev, og at det tog så lang tid at glatte håret. Men jeg kunne simpelthen ikke vedligeholde min vrede, for det var lidt for nuttet. 

Selv den sureste mand vil da ikke kunne stå for denne størrelse :)

Er det der sådan en diddel en?

Allerede som 15 årig faldt jeg over Tidens Kvinder, og bladet fangede min interesse kort tid efter. Der var en masse sjove ting, der blev ridset op, og så kunne jeg så godt lide alle de billeder af nøgne mænd.

Jeg bestilte tre blade - det der svarer til et halvt år. Sammen med dem fik man en gave med, i form af en krystal dildo.

Der gik noget tid og en lørdagformiddag ringede det på døren. Jeg åbnede og det var postbudet, han havde en pakke med. Jeg skrev under og straks kom min far og min søster ud i gangen for at se, hvad det nu var for noget. 

Jeg kiggede på pakken i min hånd, og vidste straks, hvad den indholdt. Min far kiggede meget spændt og ville vide, hvad det var. Med røde kinder og en rystende stemme fik jeg fremstammet, at det var sådan en obligatorisk gave man fik med den avis jeg havde bestilt. 

Han kiggede lidt uforstående og mildere forvirret, hvorefter han midt i det hele udbrød  "Er det sådan en diddel en?" 

Jeg end ikke turde kigge på ham, mumlede noget i retning af, at det vidste jeg da ihvertfald ikke, hvad var og løb ind på mit værelse.

 

Diddel'en er ikke blevet nævnt siden :)