27.4.12

"Grimm’s Snow White"


"Once upon a time in midwinter, when the snowflakes were falling like feathers from heaven, a queen sat sewing at her window, which had a frame of black ebony wood. As she sewed she looked up at the snow and pricked her finger with her needle. Three drops of blood fell into the snow. The red on the white looked so beautiful that she thought to herself,If only I had a child as white as snow, as red as blood, and as black as the wood in this frame."

Og således begyndte historien om Snehvide og De Syv Små Dværge, hver gang den blev læst op af min fine store eventyrbog, som min mor, en mørk vinteraften for efterhånden mange år siden, havde bragt mig.
Det har altid været et af mine yndlingseventyr, nok fordi jeg selv syntes, at jeg mest af alle eventyrprinsesser lignede Snehvide. Jeg havde jo det ibenholdtsorte hår, den snehvide hud og de blodrøde læber og kinder.
Så da jeg i går aftes faldt over filmen Grimm’s Snow White, tænkte jeg, at det ville være den perfekte film, at dele sengen med.
I guder, hvor kan man til tider tage fejl.
 Måske skulle IMDBs vurdering på 2.8 have været en god indikator for,  hvad jeg gik ind til, men jeg tænkte, hvor slemt kan det være. Hvor kan man dog tage fejl.
Så jeg trykkede Play og lagde mig til rette.

Den begyndte lettere sært; I stedet for en Dronning, der syr, var det en stjerne, der faldt til jorden og skabte en grøn ild, som Elvene, der faktisk er øgler var tvunget til at passe på, for ellers ville menneskene misbruge ildens kraft, og det ved vi jo alle ikke ville være særlig godt. For vi ved jo også alle, at grøn ild fra Kosmos er en meget farlig ting at lege med, især når man er menneske.

Godt så… Så langt så godt.
Vi hopper i tiden, hvor en Konge er på jagt, og idet han skælder ud på en eller anden, bliver han spist af en øgle, der pludselig er der.
Et øjeblik troede jeg seriøst, at det var en joke, da jeg så øglen. Man skulle tro, at computerteknologien de havde brugt var fra 1995! På nuværende tidspunt har jeg indset, at dette er et lavbudgetfilm, men troede, at alle i Vesten var gået over til minimum Windows Vista.
Jeg har faktisk ikke ord til at forklare grafikken – mit geek er blevet rustent, siden jeg flyttede for mig selv. Men et suk er vel meget sigende.
 

Anyhow. Kongen er død og den onde Dronning græder, men faktisk lader hun kun som om hun græder, hun er jo naturligvis ond og det er hende, der har dræbt kongen, for hun vil overtage hans kongedømme – eller noget i den retning.

En anden Konge, eller er han Prins, der bor i nabolandet kommer for at fri til Dronningen, for at forene de to kongeriger,  hvorfor ved jeg ikke helt, men inden han nå ud til Dronningen, få han øje på Snehvide i hele sin.. øhm… pragt.
Helt blond, med en blå kjole med en fin sløjfe i ryggen og lilla læbestift på læberne (!!).. Ringer det en klokker ? – f.x et andet eventyr, hvor en pige med blondt hår og blå kjole kommer ud på en rejse i et ”Undreland”…



For at gøre en fortælling om en utrolig lang og smerteligt dårlig film kort, så vil jeg hoppe hurtigt over de uinteressante ting.

Bevares Snehvide bliver sendt ud i skoven med to jægere, men pludselig bliver de angrebet af en kæmpeøgle, som jo faktisk er en Elv.
Øglen, der faktisk er en Elv, dræber den ene jæger og tager Alice, jeg mener Snehvide med til Elvenes landsby.
Den anden Jæger flygter hjem til Snowville, og har et falskt hjerte med til Dronningen, der fodrer hybridhundene (der naturligvis pludselig er der) med det, hun tror er Snehvides hjerte.


Hvor dværgene bliver af, kan jeg desværre ikke helt svare på. Men et wild guess ville være, at de nok er erstattet af seks Elver, hvoraf den ene af dem er en kvinde (?).

Skuespillet vil jeg end ikke komme ind på, bortset fra, den ene Elv ved navnet Orlando, der mest af alt taler som en ung Arnold Schwarzenegger. Han er heller ikke glad for, at Snehvide er blevet bragt til deres landsby. For mennesker er jo onde…tilsyneladende. Og i stedet for at kalde ham Orlando, skal vi ikke kalde ham Gnavpot?

I sidste ende handler denne film ikke særlig meget om Snehvide, men mere om Dronningen og hendes kamp om at nå frem til den grønne ild, der røg ned fra himlen og som øglerne, jeg mener Elvene passer på, men som faktisk er på Prinsens, der er forelsket i Snehvides land.

Dronningen forsøger et par gange halvhjertet at slå Snehvide ihjel, men det lykkes hende ikke helt. Derfor tyer hun til grimme metoder og fortryller Prinsen til at forelske sig i hende og dermed glemme Snehvide. For kun på den måde kan hun gifte sig med ham og komme til den grønne ild, som hun så gerne vil have fingre i.

En masse ting sker, og pludselig er vi i en skov, hvor der er krig, Dronningens mænd  kæmper mod Elvene. Dronningen vinder og forsøger at tvangsgifte sig med Prinsen… Til den ene af Elvene pludselig vågner og stikker vagten, der har Snehvide fanget, i ryggen med en meget, meget, meget tynd dolk.
Snehvide er fri og hun hugger Dronningens hoved af, sådan i et hug.
Så skulle man tro at filmen var slut, men næ nej, pludselig er Prinsen død.. Åh nej, hvad skal Snehvide gøre nu? Jo da, hun får sine elvervenner til at hele ham og vække ham fra de døde, så de alle kan leve lykkeligt til deres dages ene i Snowville.







Filmen til side, Elvene og de kæmpeøgler også til side, det jeg ikke kan forstå er, at jeg er ret sikker på at kunne huske, at jeg så plakater for filmen, forskellige steder i byen. Desuden; Gik den ikke i biografen her i efteråret?

Jeg er villig til at kalde denne film mange ting, også mange sjove ting, men ”Grimm’s Snow White”  kan jeg simpelthen ikke få mig selv til at kalde den, for den har absolut intet med Grimm eller Snehvide at gøre. 


Den får 1 ud af 6 Dukker, mest fordi den fik mig til at falde i søvn. Og hvis dette er en parodi på et eller andet, så får jeg fandme en lang næse!

Ingen kommentarer: