Nogle gange føler jeg mig som Tornerose. Tornerose, der i 1000 år skulle vente på sit forløsende kys.
Blot er jeg ikke, som hun var, lagt i en dyb og rolig søvn, hvor tiden fik lov til at rinde i fred.
Jeg skal hvileløs vandre omkring til han finder og forløser mig.
Måske er jeg romatisk og venter på en drøm, en luftkastel skabt, i sin tid, af en alt for lille pige.
Men tålmodighed er en dyd har jeg ladet mig fortælle...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar