Noget om elge, måneskin og rigtige mænd

Engang sidste år skrev jeg et fint indlæg om den perfekte mand - altså mig. Retter sagt, hvilken slags mand, jeg ville være, hvis jeg var en mand. Og selvfølgelig ville jeg være en perfekt mand.

Jeg  ville bl.a være en rigtig mand en alfahan. En maskulin og alligevel kærlig mand. For at vise, hvor kærlig jeg var, ville jeg synge serenader, og for at vise, hvor maskulin jeg var, ville jeg trække en hel elg med hjem. Desværre blev jeg aldrig transmogrifferet til en mand, så jeg opgav tanken om at synge serenader for mig selv og trække en elg med hjem... Indtil for et par dage siden.

I forbindelse med hele min manddomstrnamogriffering var der en sang, og jo jeg havde den på min computer, jeg hørte den tit og ofte, teksten havde jeg også fundet, men at finde sangen på youtube, så i andre kunne nyde den, var noget svære. 


"Lille Frøken Måneskin" af Ib Mossin var væk, troede jeg. Men faktisk sad den hele tiden lige ved siden af mig.

Da jeg fandt sagen kom hele transmogrifferingssagen op igen. Jeg savnede pludselig en elg og serenader, men hvad jeg savnede endnu mere var en rigtig mand.
En mand, der ville give mig en elg.


Idag fik jeg en gave. Nej det var ikke en serenade, der blev sunget for mig nede fra gaden, men det var grønt lys til at åbne en lille pakke. Der i lå - ja, rigtigt gættet - en elg! En hel elg og kun til mig.
Min helt egen elg. 
Ok, den er ikke særlig stor, ej hellere var den levende, men den er min! Visse mennesker har endda kaldt den for svajrygget, men jeg er ligeglad. Jeg elsker min elg. Den skal være min, den skal hedde Erling McElg  og den skal være bøsse! For den er min og den skal bo i min taske og sove under min pude!

Hr. Erling McElg og jeg leger i vindueskarmen. 

Ja visse mennesker er bare velsignet og heldige. Og jeg er vist et af disse.

En rigtig mand...

Hvis jeg var en mand... så ville jeg være en rigtig mand. Sådan en, kvinder ville elske og ønske. 

Jeg ville være maskulin og en rigtig alfahan. Jeg ville være dominerende og vise, at jeg var den med bukserne på.

Jeg ville holde om hende og beskytte hende mod den farlige verden - selv når hun var påståelig og trodsigt ville vise mig, at hun sagtens kan klare sig selv. - Jeg ville trække en stor elg med hjem til hende og slå mig selv på brystet, for at vise, hvor god jeg er. Jeg ville lade hende kigge overbærende på mig, når jeg blev lidt for meget.

Og jeg ville naturligvis være stor og stærk med blå, milde øjne og sort hår, så jeg kunne holde fast i hende, når hun fik et hysterisk anfald.

Jeg ville være romantisk, og sende små sedler til min pige. Disse ville veksle mellem kærlige ord, jeg selv har skrevet til hende, og det, der er skrevet af mennesker før mig. Smukke citater, jeg har fundet.

Hvis et digt mindede mig om hende, så ville jeg sende det til hende. Jeg ville synge hende serenader og danse med hende  - bare fordi jeg har lyst - endda midt på gaden en tilfældigt tirsdag eftermiddag.

--------

Takket være Katten er jeg gået tilbage til Morten Korch. Og her denne regnfulde onsdag sidder jeg og nynner med på "Lille søde Frøken Måneskin".

Hvis jeg var en mand, så ville jeg synge denne sang til mig selv....

Jeg kan desværre ikke finde et klip med den, men teksten har jeg dog fået fingre i - så jeg kan lære den uden ad og synge den for mig selv, nu ingen mand vil gøre det.

"Lille søde frøken Måneskin,

kalder jeg dig i mit stille sind.

Du fortryller mig simpelthen,

hvad beskriver dig bedre end

lille søde frøken Måneskin,

du er smuttet li'så stille ind,

i mit hjerte fra første søde nu,

lille smilende du."

Lige den strofe - lige der, blev den lille romantiske pige vækket igen. Den lille pige med sløjfer og drømmende øjne. Den lille pige som har sovet i måske et helt årti. 

Ligesom så mange andres, blev min romantiker begravet under dynen af kvindekamp og røde strømper... 

Jeg vil gerne tages med storm... og hvis ingen andre vil gøre det. Gør jeg det da bare selv!

Hvide roser, duftende syrener og et digt - det er hvad jeg idag ønsker mig. Alt andet er ligegyldigt

"Lille Søde Frøken Måneskin"

Det sker så tit tilfældigt

et sted på alfarvej,

at to ka' føles det var heldigt,

at det blev dig og mig.

 

Lille søde frøken Måneskin,

kalder jeg dig i mit stille sind.

Du fortryller mig simpelthen,

hvad beskriver dig bedre end

lille søde frøken Måneskin,

du er smuttet li'så stille ind,

i mit hjerte fra første søde nu,

lille smilende du.

De lyse lette lune sommernætters

skælmske kogleri.

Alt det er du for mig og det er jeg så vildt forelsket i.

Lille søde frøken Måneskin,

blot vi sidder sammen kind mod kind,

har jeg månen og stjernehimlen her

bare du er mig nær.

 

Du ser på aftenhimlen

de lys som blinker der.

Jeg tror der mangler et i vrimlen,

du sidder nemlig her.

 

Lille søde frøken Måneskin,

kalder jeg dig i mit stille sind.

Du fortryller mig simpelthen,

hvad beskriver dig bedre end

lille søde frøken Måneskin,

du er smuttet li'så stille ind,

i mit hjerte fra første søde nu,

lille smilende du.

De lyse lette lune sommernætters

skælmske kogleri.

Alt det er du for mig og det er jeg så vildt forelsket i.

Lille søde frøken Måneskin,

blot vi sidder sammen kind mod kind,

har jeg månen og stjernehimlen her

bare du er mig næ.

Lille søde Frøken Måneskin - det er mig!  

Om jeg er født et halvt århundrede for sent? Sikkert. Jeg ved at jeg ville egne mig uendeligt godt til at være ung i 50'erne... Og jeg ved ligeså godt, at jeg ville være den perfekte husmoder.

Naturligvis med det skæve touch.