Viser opslag med etiketten egne opskrifter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten egne opskrifter. Vis alle opslag

18.6.11

Mormors spinat- og rissuppe - Sån' efter hukommelsen

Jeg er jo ved at være ret kendt for mine overspringshandlinger omkring eksamenstiden. Og denne eksamen er jo ikke nogen undtagelse. 
Så efter, at jeg de sidste tre dage havde en forfærdelig hovedpine, kom jeg op idag ved 17-tiden og satte mig for at læse. 
Egentlig passede det mig fint, for T var ude med tøserne fra CBS, og jeg fik lov til at være alene hjemme.

Jeg fik læst en times tid og så kunne jeg mærke, at jeg var sliksulten. Der var bare det ene lille problem, jeg var alene hjemme og stadig iført pyjamas, (som jeg nægter at tage af, før jeg er færdig med min eksamen d. 22. juni) hvilket lettere umuliggjorde min tur ned til kioskmanden efter slik. 
Så i stedet begav jeg mig ud på at genskabe opskriften på min Mormors fantastiske spinat-rissuppe. 
Jeg fandt noget, der evt kunne ligne og kastede mig så ud i mit projekt. 
Jeg lavede en lille portion og jeg kan love for, at den suppe smagte godt, efter at T kom hjem, så røg den endnu hurtigere. Desværre smager den ikke helt ligesom min mormors, men intet af min mad smager som min mormors. Jeg går ud fra, at det kræver mange års øvelse og rigeligt med smør. 

Men her er opskriften. Suppen er fedtfattig og utrolig nem og hurtigt at lave. Den skal ligne tynd flødestuvet spinat. Men det er det ikke. Det er suppe og det smager godt. 
Enjoy.


450 g spinat (frosset eller frisk)
 60 g ris
  1 løg (jeg brugte denne gang en halv bundt forårsløg, inkl. halvt op af det grønne, det giver en frisk og sommerlig smag)
  1 spsk. mel
  1 æg
  1 tsk. rosen paprika
  4 spsk. olivenolie
Salt / Vegeta
Peber


Fremgangsmåde:

-Hakket spinat i strimler kommes sammen med risene ned i knap 1,5 l kogende vand. Lad det koge ca. 15 min - til risene er næsten færdige.

- Hak løgene fint  og svits dem i en lille pande. Tilsæt 1 spsk mel og rør det godt sammen, så melet ikke klumper. 

- Tilsæt jævningen paprikaen og jævn suppen med denne blanding. 

- Krydder suppen med salt og peber og tilføj det bosniske bullonkrydderi Vegeta. Hvis man ikke har Vegeta (Kan købes hos de fleste grønthandlere, og kan bruges til al madlavning i stedet for salt), kan man godt nøjes med en terning grøntsagsbullon.

- Lad suppen koge 3-4 minutter.

- I mens pisk et æg. Når suppen er lige ved at være færdig og tilsmagt, rør ægget forsigtigt ned i suppen. (Dette bruger jeg et piskeris til, så jeg er sikker på at ægget ikke klumper)


Good luck og bon appetite! For den smager godt i maven! Så godt, at jeg end ikke fik taget et billede, før alt forsvandt.


P.s Tjek lige min nye (gamle) smukke tallerken. Med blomster og guldkant! (Jeg leder efter lignende flade tallerkner, gik lyd, hvis i falder over noget.)

11.12.09

"Pornokagen"

"Pornokagen" hed faktisk "Fedtfattig Æbletærte" og jeg fandt opskriften i "Hjemmet" for efterhånden mange år siden.
Jeg lavede den efter den oprindelige opskrift en enkel gang, men har siden selv forfinet den, og gjort den til det den er idag. - "Pornokagen".

Jo, sådan i sig selv er den hverken pornoagtig eller fræk, men den blev døbt "Pornokagen", da jeg på 1. semester havde en gruppe medstuderende på besøg.
Vi skulle lave en sketch til vores rusfest. Jeg havde bagt æblekagen, fordi kage er så hyggeligt.

Long story short - I stedet for at lave vores sketch, endte vi med at spise kagen og kigge i Ts pornoblade. (Jeg tror, at et par af tøserne var lettere forvirret over, at sådanne blade bare fik lov til at stå rundt omkring i lejligheden og jeg ikke havde noget imod det. Nogen skal jo være den seje kæreste).
Vi fik aldrig lavet sketchen, og rygterne siger, at min gruppe hoppede op på scenen og sagde "Ja vi har ikke noget stykke, for vi var hjemme hos Erna og spise pornokage" - siden da har min lille kage heddet "Pornokagen".

Den er delikat, men meget enkel at lave. Den eneste, der beklager sig over den er T, men ingen tager ham seriøst, han glor i pornoblade.



Opskriften:

4 æg
130 g. sukker
125 g. mel

4 æbler
4 sps. sukker
2 tsk. kanel

Fremgangsmåden

Æg og sukker piskes luftige og mel vendes forsigtigt i.
Kagen bages i en rund form i ca 15-20 min på 150 grader.

Mens bunden bages, skrælles og rives æblerne..
Kagen tages ud af ovnen og æblerne spredes jævn over bunden og overstrøs med kanelsukker.

Smid kagen tilbage i ovnen i et kvarters tid mere, så sukker smelter og kanelduften kan få lov til at sprede sig i hjemmet.

Kan serveres kold eller varm. Med eller uden piskefløde/creme fraiche.

Den smager himmelsk! Og jeg har op til flere gange spist den både som morgenmad og aftensmad :)

9.7.09

Hjemmelavet jordbærsaft

I disse uger kan man rundt omkring i byen få danske jordbær til en slik, så i sidste uge bestemte jeg mig for at prøve noget nyt - jordbærsaft!

Jeg købte to kg jordbær af en sød fyr på ved Kongens Nytorv - (Jeg købte ikke mere, for jeg ville ikke lave alt for meget (selvom jeg ynder at dele af mine hjemmelavede eksperimenter)). Men når det nu er første gang, så vil jeg starte langsomt ud. 
Jeg blev faktisk positivt overrasket over, hvor god den er blevet, og jeg vil tage en flaske med på camping i næste uge, for jeg ved, at CiC og datter vil elske at drikke lyserød saftevand. Kan det blive mere tøset end tre piger, der hygger på camping og drikker jordbærsaft?

Opskriften:

2 kg modne jordbær
700 kg sukker (pr. liter færdig grundsaft)
20 g citronsyre
1 liter vand

Forklaring kommer nedenunder sammen med billederne.

 



Jordbærene renses og midten af dem fjernes.



Når de er renset, kan de enten skæres i mindre stykker - eller


- blendes med en stavblender. 
Derefter tilsættes citronsyren og det hele røres rundt.
Dæk de blendede jordbær godt til med celofan eller sølvpapir, og lad dem ligge i køleskabet i 24 timer.


Dagen efter purerer man dem igennem en fin sigte (eller et stykke gazestof) for at saften skal blive klar, og for at slippe for jordbærenes kærner. 
ELSKER BARE FARVEN!!!


Når massen er pureret igennem, måler man grundsaften op og hælder den over i en gryder af god størrelse, så det ikke koger over. Man tilføjer pr. liter saft ca. 700 g sukker. (Af to kg jordbær fik jeg ca. 1,2 l grundsaft og dermed tilføjede jeg lidt under 1 kg sukker). 
Sammen med sukkeret hælder man også 1 l. vand, og så skal saften ellers koge op under omrøring - ved ikke alt for høj blus.



Når der er behov for det, fjerner man skummet af toppen, og lader det koge ved svag varme i ca 15 min.  Efter de ca. 15 min bliver skummet så tykt, at man let kan fjerne det, og den klare saft ligger lige inden under skummet. 
Når saften ser ud som på billederne neden under, så er den klar.


Her er al skummet fjernet og saften er parat til at blive hældt op på flakser, der er grundigt renset og tilføjet en halv prop Atamon (til en flaske på 1 liter)


Flaskerne lukkes og renses for evt. saft der er spildt (husk for guds skyld at bruge varmt vand, når flaskerne skal renses, eller springer de bare!)
Og pakkes ind i et uld/vat tæppe, så saften langsomt kan køle af på den måde. (Jeg ved ikke, hvorfor den skal pakkes i et tæppe eller dyne, men alle opskrifterne siger det, og som den lydige bosniske hausfrau jeg er, gør jeg som der bliver sagt;))


Flaskerne fik lov til at ligge pakket ind i tæppet i ca. 24 timer, før de var afkølet nok (ca. stuetemperatur). Derefter blev de smidt i køleskabet, for at blive helt kolde.


Efter et par timer kunne saften nydes som en lækker gammeldags læskedrik på en varm sommerdag :)

Mums! - og naturligvis følger jeg de balkanske dyder, og bruger en aflagt flaske fra hjemmebrændt til min saft :)

12.6.09

Fløjsekagen

Imorgen skal jeg til bryllup, og i anledningen af denne glædelige begivenhed, er jeg blevet bedt om at medbringe en kage.

Jeg var lidt i tvivl om hvad jeg skulle lave (på et tidspunkt var jeg ude i noget pandekager med hjemmelavet marmelade), men takket være min velsmagende overspringshandling aka "jordskælv", visse, dumme mennesker har døbt den til, var jeg modig nok til at lave min egen kage.

For i bund og grund, når det kommer til stykket, så er det kun grundopskriften, både til bunden og til cremen, der er det vigtigste. Alt det andet er jo variation af dem.


Mit lille eksperiment blev til det her :) 


Jeg har brugt 12 æg, 200 g chokolade, et lille glas romessens, piskefløde, kakao, mel, 2 poser hindbær, mælk, bagepulver, sukker og 250 g smør.


Pynt


4 æg til ca 120 g sukker - dertil tilføjes 100 g mel. For at gøre bunden lidt luftigt. Lidt bagepulver, kakao og lidt mælk. Den bages i ca 15-20 min på lidt over 150 C.

Efter min mening er usalt smør det bedste til kager. Så bliver smagsløgene ikke forvirret. 
Men når man arbejder med meget tunge smage som chokolade og smør, så er det godt med bær, der gør det lidt syrligt og mindre tungt.

Grundcreme. 4 æg og ehm - 16 skefulde sukker (tror jeg), men ihvertfald deromkring. Det skal koge på lav varme til det bliver tykt og budding-agtigt. Derefter tilføjer man lidt piskefløde og mørk chokolade. Jeg har smidt 200 g mørkchokolade til 4 æg, for at give den en mørkere farve.

Cremen er lige ved at være færdig. Så skal den bare køle ned. 

Bund nr. 2 - Den første var med kakao og O'Boy. Denne her er kun med hindbær. 
Her har jeg kun brugt to æg. for den skulle ikke blive for tyk. Derfor skal den nok også have lidt kortere tid i ovnen.

Færdig kakaobund, og hindbærbund, der skal ned i ovnen.

Ah ja... Jeg kom også romessens i kakaodejen.   

Cremen fra før bliver delt op i to. Den ene halvdel kommes ufortyndet på de mørke bunde, og den anden halvdel blandes op med smør og en skefuld sukker og resten af romessensen . Når det er pisket godt sammen, vendes hindbær forsigtig i. Det gør ikke noget, at nogen af dem går i stykker, så kommer smagen bare mere frem.

Først kommer man den ene kakaobund, og så "rå creme". Derefter smørcremen. Oven på sætter man hindbærbunden og så igen smørcremen. Øverst oppe sætter man den sidste kakaobund  og så hindbærecreme igen. 

Jeg plejer at skære toppen af den ene bund af, for så kan den kommes øverst og glasuren blive smurt på uden at det bliver blandet med cremen.

Da jeg har valgt lyserød piskefløde som glasur, afslutter jeg kagen først i morgen, da piskefløde ikke har godt af at stå natten over. Den bliver pyntet med tørrede roser og blade fra naturen, som invaderer mit hjem for tiden. Jeg glæder mig selv til at se det helt færdige resultat imorgen. Og lover at smide billede op af den færdige kage... Hurra