Noget om is, fedt, jungle og tissemænd

Efter ca. 30 timers søvn i løbet af 36 timer, vågnede jeg i morges kl lidt efter 8, og var uendeligt frisk.. 

Så jeg lokkede drengene til burger på Halifax - yum, de smager bare godt, især hvis man ikke taber bøffen på egen smuk pink silkeskørt, og skal sidde iført vådt pink silkeskørt, fordi man prøver at vaske fedtpletterne af på cafeens toilet og en fremmed mand braser ind på pigetoilettet, mens man stå i trusser og top, ford man har glemt at låse døren, og det åbenbart er unisex... Oh well mit liv ville være sååå kedeligt, hvis jeg ikke udsatte mig for sådanne pinligheder.

Efter en tur på isbar.. well, der fandt jeg ud af, at man kan spise for meget (hvem skulle have troet?), og man kan spise så meget, at ens hud bliver for stram til maven, og at man rent faktisk IKKE kan spise normal mængde af gl.dags is (tre kugler). Så skuffet over mig selv, smed jeg de sidste sørgelige rester af smeltet hindbær sorbet og chokolade med chokoladestykker ud efter en halv times lang tur igennem Botanisk have, hvor vi fik set en jungle, skildpadder, klamhed, fisk og en statue af en mand med to tissemænd...

Bare for at undgå tvivl - så er dette klamheden!

Eftersom jeg var omgivet at en flok kedelige gamle mænd, der ikke kan leve uden øl, tog vi hjem. 

Så jeg fik fat i CiC og endte på Amager Strandpark med hende og datter. Hvor var det dog rart at mærke solen på kroppen. Vi lå der i et par timer og fik vendt verdenssituationen (aka mænd) og atter igen blev vi enige om, at mænd ikke dur, og hvis vi to var mænd, ville vi bare kunne gøre det SÅ meget bedre.

På vejen hjem tog jeg mine klipklappere af og cyklede hjem i min gamle, hvide nederdel og bare tær igennem Øresundvej  - og gud, hvor er stranden tæt på. Jeg glemmer det altid.

Naturen i mit liv og i mit hjem...

Jeg har aldrig brudt mig om natur, og de mennesker som kender mig godt, ved efterhånden udmærket godt, hvad jeg synes om det. Det er meget hyggeligt og fint i begrænsede og kontrolerede mængder og områder, men vildere skal det heller ikke være.

I Bosnien boede vi i udkanten af byen og jeg havde adgang til en stor mark og lige bag ved den var der en skov, med bakker og de smukkeste blomster og mulighed for de sjoveste lege. Der var masser af plads og muligheder - sagt med andre ord et hvert barns drømsted. Jeg elskede blomsterne og vilde -og markblomster er stadig mine yndlings. Men natur... Det har jeg aldrig kunne lide. 

Kongens Have og Frederiksberg Have kan være hyggeligt. Botanisk have kan være dejligt et par gange hver 10. år. Min baggård og haven i sommerhuset er også dejligt afslappende, men så har jeg heller ikke behov for mere... Natur resulterer bare tit i klamme kryb og alt for meget frisk luft.

Selv som lille pige brokkede jeg mig over, at vi skulle bo i hus - jeg ville heller bo i lejlighed og i byen. 

Da jeg i 1996 blev interviewet til tv3 nyhederne (det var der faktisk engang, nyheder på tv3), var det en meget tilfreds 11-årig pige, der plaprede løs om, hvor skønt Danmark, for Danmark havde opfylde to af mine største ønsker - jeg kom op at flyve i flyvemaskine og jeg fik mulighed for at bo i lejlighed og i byen. 

So lets face it - jeg har altid været en bytøs. 

Natur kan være smukt og overvældende og alt det der, og jeg kan også se pointen og hvad det prøver at bevise - men jeg vil heller have bilos og brosten, larmen og tosserne.

Det jeg faktisk vil frem til er... at ligegyldigt, hvad jeg gør så forfølger naturen mig. Den er farlig og den overtager det hele - selv mit soveværelse...

Eftersom vi om sommeren sover med åbent vindue, og der i gården er en slyngplante har den bestemt sig for.... 

at invadere mit soveværelse!

For et par dage så det sådan her ud:

Idag ser det så sådan her ud!!!  

              

ARGH!! Og Hjælp???