10.6.09

Dagens velsmagende overspringshandling...



Dag 3 af eksamen er ved at gå på hæld, og jeg sidder nu på anden dagen iført slasketøj, slaskehår og intet makeup. Kigger igennem vinduet, mens det regner, og har en ubehagelig trang til at lave alt muligt andet, end at skrive om Broby Johansen og ekspressionismen. 

Som det første tænker jeg; "ææh... lad mig da gøre lidt rent". Jeg kigger mig rundt og kommer i tanke, at jeg var smart og gjorde det fra morgenstunden, netop for at narre mig selv.
Jeg ryster Tobleroneæsken, den er tom. Åbner vinduet - gider ikke vise mig på gaden iført slasketøj og slaskehår. Ryger en cigaret og lukker vinduet igen. 
Jeg vil have chokolade.. Nej jeg vil heller have kage.. Kigger i køleren. Den indeholder stadig kun champagne, foie gras og andet som ville være måske lidt for ekstravagant til at spise i en eksamensrus. Kigger kølerens skuffer igennem og finder to æg - hurra udløbsdato først om to uger. 
 
Jeg finder noget kakao og sukker, mel og mælk, jeg har altid citroner, så det er godt. Jeg laver naturligvis kage...
----

2 æg
50-70 g sukker
50-60 g mel
Kako efter øjemål, så det ser nogenlunde rigtigt ud
Bagepulver efter øjemål - ca 1 tsk, tror jeg.
Et par eller fem - skefulde mælk

Æg og sukker piskes luftige. Mel vendes i med et piskeris, ikke elpisker, men piskeris (!) så forbliver det luftigt. Kakao og bagepulver blandes sammen og vendes også i. Mælk og citronskal tilføjes og det hele vendes i, til det bliver en jævn masse.
Smid det ned i en smurt bageform og bag i ca 30 min på 150-175 grader...Sådan ca. Prøv dig frem.

Skær i fine stykker, anret på en smuk tallerken og pynt med naturen, der overtager hjemmet.

Et voila - verdens mest velsmagende overspringshandling!
  

Lækker svampet inde i og crispy udenpå. Jeg er bange for, at den aldrig bliver så god som idag. Det var jo bare en omgang rester pisket sammen.

Hmm.. Noget kunne naturen alligevel bruges til.

Med kakao-citronskalskage virker kosmos noget tættere på selvom man er midt i et kaos af en litteraturhistorie opgave. 

8 kommentarer:

Leoparddrengen sagde ...

Resistance is futile... ;)

(Jeg tror næsten den kan bruges på alle dine indlæg?)

Erna Lola sagde ...

Nu er du bare dåååm!

Pas på.... jeg går rundt med ønsker om en leopardpyjamas... og jagten er så småt gået ind.. Så små leoparddrenge skal være søde, med mindre de ønsker at miste deres prikker ;)

Og hvilke andre indlæg kan det bruges på?

Leoparddrengen sagde ...

Passer på... men af dem du har på forsiden nu:

En rigtig mand (med lidt god vilje)

Europapropaganda (indlysende)

Nok ikke Sidney Lee - men ved ikke hvem han er.

Naturen etc (har allerede brugt den)

Såeh....

Erna Lola sagde ...

Lol... så jeg skal give op...

Leoparddrengen sagde ...

Narj, det ligger stadig ikke i det. Det betyder jo bare modstand er nyttesløs. Men en masse helte (og heltinde?) epos handler jo netop om forsøget på den nyttesløse modstand.

Hvad hedder epos iøvrigt i flertal?? Epi?

Erna Lola sagde ...

Hmm... virker...nytteløst ;) - men hvis leoparden siger, at man ikke skal give op, så giver Lola ikke op ;)

Epos - er det ikke også bare epos i flertal?

Leoparddrengen sagde ...

Ved det ikke. Men hvis jeg kigger under epos på wikipedia (dansk) bruger de "eposser" i flertal. Men det lyder forkert?

Nå, jeg skal ikke forstyrre mere... du har travlt. Resistance is futile!

Erna Lola sagde ...

Jeg tænkte også på eposer sådan lige umiddelbart, men det lyder forkert...


Jeg vil dog afslutte med et "viva la resistance!" ;)