Julen - Tiden hvor man giver, men tit glemmer.

Med en ikkedansk og ikkekristen baggrund har julen aldrig været en del af min opvækst og barndom, og selvom jeg har fundet den årlige komsammen med min daværende kærestes familie utrolig hyggelig, så var det en lettelse for mig, da jeg en september-dag flyttede ud af vores fælleshjem og tænkte "aldrig mere julegaver". 

Da klokken så var ved at slå tæt på december, gik det dog op for mig, at julen alligevel var blevet en gammel kending i min sjæl, og at jeg kunne mærke, at jeg nok ville føle mig forkert til mode, hvis jeg skulle tilbringe den alene. 

Nu er jeg jo en af de heldige og velsignede skabninger på denne jord, så mine veninder og deres familier valgte simpelthen at adoptere mig til jul de sidste par år. 

En ting er at opleve den varme og kærlighed at blive inviteret ind i andre menneskers familie i julen, men for mig er det ligeså givende at opleve andre menneskers juletraditioner og får lov at være en del af dem.

Således bled det, at jeg første år holdt jul hos M, hvor familien inviterede mig ind hele juleuge. Den jul fortjener faktisk et helt indlæg for sig for at give den velfortjente plads: Med jule-bag og julehygge d. 23., julegudstjeneste, julemiddag og juleeventyr d. 24, og julefrokoster både 25. og 26. december var det et eventyr for sig. At blive behandlet som deres egen datter og søster er langt mere end noget andet menneske kan ønske sig. 

Sidste år tog Ems' og hendes familie mig under deres vinger. En jul, der på mange måder var helt anderledes end nogen jul jeg havde prøvet før. Men ikke desto mindre en jul som jeg nok aldrig kommer til at glemme. Det var en af de der juleaftener, hvor man griner til man får ondt i maven, hvor ens kjole nærmest krakelerer af al den gode mad, og man bliver så overvældet, at mennesker, der næsten ikke kender en, køber gaver til en fordi "Selvfølgelig skal du have en julegave, kære Erna.".

I år glæder jeg mig, for i år bliver juleaften med min nabo og hendes familie samt svigermor. Jeg glæder mig og er taknemlig for, at der findes mennesker omkring mig, der endnu en gang har overskud til at åbne deres hjem og hjerter for mig. Og selvom julen er kendt for at være hjerternes tid, så har mange en tendens til at blive så opslugt af (familie)traditioner, at de faktisk glemmer, hvad julens reelle budskab er - at give.  

Og netop dette fik mig til at tænke - her dagen inden jul. 

Selvom vi ikke fejrer jul i min familie, så har jeg været så velsignet med mennesker, der har haft så meget overskud og kærlighed, at jeg de sidste 10 år faktisk hvert år har kunne holde jul - med alt hvad det indebærer. 

Jeg har derfor idag bestemt mig for, at dette er den sidste jul som jeg kommer til at holde i "familiens" skød. Ikke fordi jeg ikke nyder denne fantastiske mulighed, der er mig blevet budt det sidste lange stykke tid, men simpelthen fordi jeg har konkluderet, at det er min tid til at give noget tilbage. 

Jeg er i den heldige situation, at der ikke er nogen, der kommer til at savne mig juleaften, derfor har jeg valgt fra næste år at tilbringe mine juleaftener, hvor der er mere brug for mig - et sted; suppekøkken, eller hvor som helst, hvor mennesker, der er knap så velsignede kommer. Jeg er parat til at give af mig selv til dem, der ikke har det som jeg har. 

Jeg er dybt taknemlig for alt det jeg har fået. Jeg takker og bukker ydmygt og dybt. Mit hjerte er mættet og fyldt og jeg er lykkelig.

Glædelig jul

Juleaften er som et stykke cognacfyldt chokolade

Juleaften er som et stykke cognacfyldt chokolade, man ved, hvad man får og alligevel æder man det. 

Den er ligesom chokoladen pakket fint ind, man lokkes at det lysende papir, man dufter til chokoladen, bidder og fortryder, når cognacen rammer tungen. 

Ja ok, man skal nok ikke være cognac elsker, hvis man skal kunne følge denne tankegang.

Forstår mig ret, jeg synes jul er hyggeligt og jeg juler hele december og jeg bager og jeg hygger, men alle disse ting er for mig ikke kun forbundet med en højtid. 
Jeg mener ikke man kun kan lave risengrød i december - Jeg er en forbandet perle, der elsker risengrød så meget, at jeg også laver det midt om sommeren. 

Og jeg spiser kirsebærsauce på pandekager eller på andre uhellige måder, bare fordi jeg kan lide det. Så jeg forstår ikke helt det store ståhej omkring den ene aften af året, hvor alt skal være på en bestemt måde.

Jo, and smager godt og det smerter mig, at man kun åbenbart må spise det til Mortens Aften og til Jul . Men jeg spiser and mere end een gang om året. Netop - fordi jeg elsker and! Og så sent som forrige år fik jeg en forfærdelig lyst til brunede kartofler og rødkål, så T blev sendt på jagt midt i marts.

Det der egentlig fik mig til at skrive dette indlæg, var en diskussion i sengen sidste nat, hvor jeg på grund af feber ikke vidste helt, om jeg kunne overskue en tur til Lyngby inkl. overnatning idag.

T var meget påståelig og mente, at det var synd, at jeg var alene juleaften.

Da jeg prøvede at forklare, at juleaften ikke betød noget for mig, ville han ikke forstå. Han mente, at selvfølgelig betød juleaften noget for mig, for det gør den for alle. Forgæves sagde jeg, at jeg synes, at især juleaften er kedeligt forudseligt og ligegyldigt, men nop "I mit hjerte elskede jeg julen" - Spørgsmålet, der blev ved med at dukke op er, hvorfor i himlens navn skulle jeg gøre det? Den eneste grund, til at jeg holde juleaften, er fordi jeg, af den dårlige samvittighed T og hans familie giver mig, er tvunget til det. 

Altså, jeg kan godt lide at jule og synes lysene i december er både dejlige og tiltrængt, men jeg ser bare juleaften som et kæmpe antiklimaks, hvor alt holder op, og vi skal stadig igennem januar og februar, for at nå til foråret.

Jeg vil da også gerne have maden og gaverne - især gaverne og and og ris a la mande, men det med at danse omkring et træ, at se Disneys Juleshow og finde mandelgave og deslige, betyder ikke noget for mig. Jeg bliver svimmel af at danse omkring juletræet og mandelgaven er alligevel altid et eller andet crap, som bliver fundet for en ti'er i Gorillaen eller Tigeren.

Om jeg er med til juleaften eller ej er fuldkomment ligegyldigt for mig. Måske fordi jeg ikke er vokset op med de traditioner.  Jeg forstår ikke pointen i at danse omkring et træ. Det er jo et træ for pokker! Et træ…  

Eller at se de samme klip af de samme tegnefilm år efter år, efter år Jeg vil hellere se hele tegnefilmen, og så er jeg faktisk slet ikke vild med Anders And og Chip og Chap. Og musene i Askepot er den kedeligste del i en af mine ellers yndlingstegnefilm.

Det jeg egentlig undrer mig mest over er, hvorfor jeg ikke må sige, at jul ikke betyder noget for mig, når det nu ikke betyder noget?

Lige det sidste sure opstød før jeg wrapper op-

Jeg synes, at de klip medier i år har haft fremme, med at flere og flere muslimer holder jul, er direkte forkastelige og dybt foragtelige. Jeg ser det ikke som en del af integrationen, men som leflen for DF - "Se os, se os! Se hvor danske vi er, vi holder også jul, fordi vi er så danske." 

Fint hold i bare jul, men lad dog være med at skilte med det. DF vil stadig ikke kunne lide jer for i har en forkert farve og nationalitet- og ligegyldig hvad i gør, så vil i være "de andre".

Som sagt; Julen er som et stykke cognacfyldt chokolade; smukt pakket ind, lokkende og sød udepå, men bitter inden i.

Jeg gider ikke fejre julen, bare fordi jeg bor i et land, hvor den skal fejres.

Glædelig Jul! Og glæd jer til nytårsindlæg, for dét er min højtid!

Hvad du ønsker skal du få...

Jeg gad ikke at holde jul i år. Jeg ønskede, at jeg kunne slippe, og jeg skal love for at jeg slap.

Blev ringet op af Ølgaard (overguden fra 13. på Riget - min læge) igår formiddag, der sagde, at jeg skulle komme ind til ekstra blodprøver, da blodprøverne fra d. 22. december var steget voldsomt. (Her kan man se lidt, hvad jeg snakker om). Min creatininum (måleenheden for nyrefunktionen) var steget fra 0,110 (som er stort set inden for normalen) til 0,260 i tirsdags.

Guden fra 13. mente, at det nok bare var storm i et glas vand, men ville have mig på Riget til ekstra blodprøver, bare for at være på den sikre side. Vi forlod den lille nye kat og det Nordsjællandske idyl, og begav os mod Riget og København.

Velankommet halvandet time efter, blev der taget hasteblodprøver og to timer yderligere kommer ung blond læge med accent, og fortæller mig, at Ølgaard har ringet hjemmefra og vil have mig indlagt, da min creatininum på to dage er steget yderligere, fra 0,260 til 0,340. Bad, bad, bad shit!

Alle de andre værdier er stort set inden for normalen, så den eneste mulighed de kan se er en akut afstødning af nyren.

Eftersom jeg er så heldig som jeg er, er patologerne - dem som laver og kigger på biopsier lukket over ferien, så de kan først foretage en biopsi på mandag. Til da skal jeg i prednisolonkur - binyrebarkhormon. Hvor de sætte mig fra 10 mg dagligt til 500 mg i tre dage. WTF??

Det crap jeg taler om er immunsuppressiv medicin og jeg fik det også efter operationen.

Bivirkningerne vil jeg slet ikke ud i, for det vil kræve en hel blog at nævne dem alle, men de er ikke kønne. Visse af dem er: hyperaktivitet, søvnløshed, følelsesladenshed (as if I need more), runde kinder, fedt-omfordeling og lettere vægtøgning, da de også øger ens appetit. Fedtet rykker sig som regel rundt fra arme og lår til kinder og mave. Derudover kan man også nævne rysteture, afkalkning af knogler og nyrefunktionens forringelse, på længere sigt. Mildest talt bliver jeg de næste tre dage pumpet op med gift.

Oh well. Lang historie kort. Mit ønske blev opfyldt, jeg sad i stuen med T og spiste et sørgeligt stykke and med sovs og kartofler og kartoffelmos igår og appelsiner som juleknas.

Idag kom familien forbi med rigtig and og rigtig julemad, og naturligvis gaverne. Jeg vil end ikke tælle. Så mange gaver fik jeg, bl.a Tornerose dvd, helt hvidt bomulds sengetøj, Anne Gads takt og tone og gavekort til yndlingsbutik, men vinderen var helt klart Ts påfund.

Jep.. Hvad man ønsker skal man få, men husk at ønske rigtigt. For jeg fik endelig den parfume, jeg har sukket efter i fem år efterhånden, men var simpelthen for nærig til at købe - Chanel No 5, den lille på 7,5 ml - altså med andre ord - ren parfume. Åh...ih...suk ih guder, hvor den dufter. Jeg har sat en lille dråbe bag hvert øre, og jeg kan stadig dufte det.

Jeg elsker den parfume, og jeg er så bange for at bruge den, men hvor dufter den rent og alle nuancerne træder frem, uden at blive dræbt af afalkoholen, som både eau de parfume og endnu mere eau de toilette har.

Hvad man ønsker skal man få, men fra nu af vil jeg aldrig igen ønske, at jeg kan slippe for julen.

Åh ja, situationen for nyren.

Lige nu får jeg den prednisolonkur, fordi de mener, at det er en akut afstødning af nyre. Hvis man skal vælge af to onder som nyretransplanteret, så ønsker man denne slags afstødning, da den kan reverses med kuren og nyren tit kan gå tilbage til helt normal funktion igen. Det jeg havde med min sidste nyre, var en kronisk afstødning, hvor nyren langsomt mister sin funktion, og dér bare ikke er noget gøre.

Jeg fik endda at vide idag, at det er meget normalt med sådan en afstødning. Og de har pt. to andre patienter indlagt med præcis det samme.

Normalt er proceduren således, at de skal lave en nyrebiopsi før de pumper en fuld med binyrebarkhormon, da det ikke er det sundeste man kan komme i nærheden af, men jeg fik det med det samme, for de ville ikke vente på en biopsi, der pga helligedage først kan foretaget på mandag. Jeg vender i hvertfald tilbage på mandag med videre opdateringer. Ellers før, hvis der sker noget nyt.

Velkommen til mig liv... ;)

Red en lille kat, leg det' rigtig eventyrjul og få en halv, spist mus i julegave

De sidste to måneder har jeg gået rundt og whinet over manglende lyst til julehelvede i år. Det bliver simpelthen for stressende, og mere og mere intetsigende i mine øjne.

Men efter et lettere drastisk sammenbrud, i tirsdags, over manglende overskud til at skrive videre på BA-projekt. En tur på punkt.ku med begrundelser som: "Det går bare ikke...", "Jeg er ikke klog nok, derfor fortjener jeg ikke at være på uni." og "Jeg kan ikke mere.", for min udskrivelse fra studiet, et halvt år før jeg er færdig. (Did you say dramaqueen? No?). En tre + to timer lang tudetur på gulvet ved radiatoren, efterfulgt af en smadret Ipod, fjernbetjening og T, fordi jeg rev alt ned efter mig, og sparkede til sofaen, for derefter at sparke til alt, der var i nærheden af mig, deriblandt T (still no dramaqueen? I'll be damned...). Det hele blev afsluttet af to blå mærker på hver overarm - det er her T nok skulle have kastet en spand koldt vand efter mig. Tudende i Ts skød blev jeg så overtalt til at tage med i sommerhus, for at tage et langt bad i jacuzzien og samtidigt fejre jul med familien.

Åh ja, det der fulgte efter de blå mærker og mit lille sammenbrud, var inddragelsen af samtlige muligheder for internet, så jeg ikke "gjorde noget dumt".

Jeg gjorde ikke noget dumt, jeg er stadig indskrevet på universitetet. Dramaqueen måske, dropout aldrig. - Det er også pissenederen af T at bruge omvendt psykologi og sige: "Jeg støtter dig i alt min skat, men det er dumt at droppe ud, et halvt år før du er BA, men jeg skal nok støttet dig, også i at være arbejdsløs, hvis det virkelig er det du gerne vil have..." - Ad siger jeg bare!!!

Dagen efter tog jeg så med op til det Nordsjællandske idyl, hvor sneen faktisk stadig var hvid og det hele var julet.

Vi blev dog alle modtaget af Ts mor i døren, der med store øjne sagde: "Åh nej, nu har den jo kravlet op i kassen, hvor mælken er. Jeg har talt med Falck, og de har sagt vi skal sprøjte den med vand for at få den væk, de vil jo ikke komme og hente den".

"Den" var en lille hunkat. En lille sommerhuskilling, som var vild, men har haft nok kontakt med mennesker, til at forstå, at der her var noget at hente.

Ts lillesøster, den store katteelsker, hoppede straks ud til den og nussede den på livets løs, hvilket resulterede i, at katten ikke ville væk. Problemt var, at der allerede var en kat i huset. Og vi umuligt kunne lukke den lille nye ind.

Da Ts søster kom ind, stod der så én kat på terassen og græd, og én fornem prinsessekat inde i stuen, der hvæsede og pustede sig op, og sagde lyde som en ødelagt støvsuger.

Hele natten græd den lille killing, gik fra det ene vindue til det andet i håb om at komme ind. Jeg prøvede bare at ignorere det, men hver lille mijav skar sig i mit hjerte.

Den havde endelig fundet et hus med mennesker, og så ville vi ikke engang lukke den ind, fordi en anden kat ville blive fornærmet.

Næste morgen blev jeg vækket tidligt af ballade, hvæs og poter over det hele. Den lille kat var blevet lukket ind.

Den hårde familie J. var vist ikke så hårde alligevel.

Nu bor den lille nye på det store toilet med jacuzzien, hedder Kattenstein, Kat nr. 2 og Lillekatten bland mange andre navne, er meget glad og spider yderst tilfreds over sit varme badeværelse og mad ad libitum.

Aldrig har jeg været i nærheden af en kat, der var mere nussesyg og legeglad, hun hoppede rundt. Skubber til alt, hun kan komme i nærheden af og elsker at får sit hoved nussset.

Den har meget skarpe klør, som nok meget snart skal klippes ned og som hos en rigtig katteelsker, er mine lår og arme allerede revet itu.

Behøver jeg at sige, at Ts forældre beholder den?

Den havde faktisk også en gave til os. En halvtafgnavet markmus. Mmm... mumsmus...

P.s Til dem, der står tilbage med spørgsmålet "Fik Lola sit lovede bad i jacuzzien?". Svaret er ja, Lola fil sit lovede bad.

Jeg lå i badekaret i godt halvanden time med stearinlys, hvidvin og julede på den bedste måde ever - den egoistiske måde. :)

Glædelig jul!

Små, men gode

I år er julegaverne, rent fysisk, små, hvilket er superrart, da vi i aften tager op til Nykøbing Sj. for at fejrer jul. (Jeg vejer stadig for og imod, da jeg er stresset, og ikke kan overkomme to dage med ultraintens hygge).

Men gaverne er små, så jeg skal i hvertfald ikke tænke på at de fylder meget. De er stadig gode, og jeg glæder mig til folk åbner op for de vidundere, vi har fundet frem til dem.

Jeg er tilfreds med årets gavekøb, men det er stadig ikke ensbetydende med, at jeg er blevet glad for julen!

Fra en nedsmeltet hjerne til alle de andre nedsmeltede hjerner, glædelig jul, og vi ses på den anden side af andestegen.

4. advent i december +/- en dag, eller historien om "Syltemor Lolas syltede godter"

Nej, jeg holder ikke jul. Jeg elsker ikke jul. Jeg tror ikke på Jesus eller julehumør.

Jeg synes jul er stressende, folk er sure, det er koldt, gråt og mørkt udenfor. Øv bøv!! Og faktisk synes jeg, at juleaften er frygteligt kedeligt, ensformigt, antiklimasagtigt og intetsigende i mine øjne. Måske fordi jeg ikke er vokset op med det, og har det ikke i min kultur?

Jeg er faktisk også ligeglad.

Men de sidste seks år er jeg hvert år blevet tvunget med til juleaften ude hos Ts forældre.

Første år var det sjovt.

Andet år slog vi op, jeg kneppede i stedet for at jule. Så konklusion: go juleaften, go!

Tredje år var det hyggeligt.

Fjerde, femte og sjette år har det været dræbende.

Hvert år sværger jeg ved alt, der er mig helligt, at jeg IKKE vil holde jul igen - Jeg er også faldet af på den, (julegaveindpakningen er gået fra smukke hjemmelavede guldkasser til butiksindpakning)men hvert år bliver jeg hivet ind i det samme helvede, for åbenbart går vi meget op i jul både herhjemme og i Ts familie.

Det begynder som regel engang i slutningen af oktober med, at jeg brokker mig over jul, hader og truer med ikke at dukke op juleaften.

Så bliver Ts mor ked af det og siger, jeg ikke må drille. Derefter siger jeg det igen, og at jeg mener det, og så bliver min mor sur, skælder ud og siger, jeg skal være sød og siger til Ts mor, at "Selvfølgelig kommer Erna til jul."

Så bliver det december og jeg pynter op. (For jeg elsker pynt. Jeg hader jul, men jeg elsker pynt (!!)). Vi får vores pakkekalender eller adventsgaver, jeg begynder at føle mig presset og engang i løbet af den sidste uge overgiver mig, bliver apatisk, lader mig styre og pludselig fanger jeg mig selv dansende rundt om juletræet og tænkende: "How the fuck did you end up here again? Stupid bitch"- altså mig selv.

Og så er det, at jeg husker - det er den satans advents/kalendergave fra Ts mor. Den gør mig altid så blød, og jeg nænner ikke, at gøre hende ked af det, ved ikke at dukke op. Hun går så meget op i det satans jul, at jeg bare ikke kan lade være. Hun køber gaver flere måneder i forvejen, pakker dem alle fint ind og udvælger dem så nøje.

Hun tænker altid på os, og i år var det åbenlyst, at hun kun havde tænkt på mig. Den sidste adventsgave var den fineste bog med 150 sylteopskrifter.

Og jeg kan knap nok vente med at komme igang. Hmm ...måske skulle man droppe plan A* og B* og ty til C og blive syltemor? Findes sådan en?

Ellers bliver det opfundet i skrivende øjeblik - "Syltemor Lolas syltede godter" :)

*Plan A - Akademisk uddannelse, der fører til en god karriere som kulturpersonlighed/journalist/forfatter.

*Plan B - Trofækone.

Nu rabler det sgu for dem!

Jeg har over en længere periode bemærket, at socialdemokraterne havde tabt tråden. Men de kan altså stadig overraske mig og få mig til at sluge den første tår morgenkaffe til for hurtigt, så jeg brænder hele mundhulen.

Man burde næsten kalde pinlige politiske sager og udtalelser for "en socialdemokrat".

Dagens socialdemokrat: S mener, at staten burde sikre de fattige i Danmark julegaver.

1. De fattigste i Danmark tænker nok ikke så meget over julen. Med mindre de har børn

2. Så vidt jeg husker, så er der julehjælp at hente på kommunen, hvis man har børn.

"Hustru, der tugtes"

I forlængelse af hele kønsrolledebatten, bliver jeg nødt til at smide dette udklip fra en brevkasse fra ugebladet "Hjemmet" op. Udklippet er fra 1946. Og selv jeg synes, at det er lettere politisk ukorrekt stillet op.

Selvom jeg godt kan se en pointe i at kaste koldt vand på en hystade. Det ville ihvertfald slå hende ud længe nok til at man selv kan reagere...

Hmm.. det kan være T og jeg skal praktisere det herhjemme. Guderne skal vide, at jeg kan få mig selv kørt op i en spids... Og han ditto. Så kan vi lege vandkamp på vore 120x50 cm store badeværelse.

Hvem har brug for parterapi, når man kan skrive til Hjemmets brevkasse anno 1946.

Tak brevkasse!

Kære Julemand...

Kære Julemand

Jeg vil rigtig gerne ændre mit julegave ønske for i år - I stedet for et par smukke Louboutins, ønsker jeg mig en Hillary Clinton Nutcracker....

                                             

Tusind knus og stadig et kys på næsen, din hengivne 

E. Lola Ahmetspahic.

I've been such a good girl this year...

Santababy I'm so humble when it comes to my dreams and wishes...

Some people wish for worldpeace, and good health all of their life. Others wish for a shining star. 

Some again want true love and happiness for as longe as they live - all I want for christmas this year is a pair of black beautiful and smooth Louboutins...

My sweet Santa, you have to know, the smooth leather feels so god against my naked skin, and the red sole just makes me happy - deep, deep down in my soul. I know, you won't think of my wish as a sin.

Santababy I have been such a good girl this year. Have been eating all of my vegetables, and haven't kissed one single man.. 

You are the only one for me, you are the only one, who has been on my mind. 

So please Santa bring me a pair of Louboutins this year... and Iwill be you girl for the rest of my time...

With love, and a kiss on your nose 

Yours hopelessly devoted 

miss E. Lola Ahmetspahic