Viser opslag med etiketten sommerhus. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sommerhus. Vis alle opslag

24.12.09

Red en lille kat, leg det' rigtig eventyrjul og få en halv, spist mus i julegave



De sidste to måneder har jeg gået rundt og whinet over manglende lyst til julehelvede i år. Det bliver simpelthen for stressende, og mere og mere intetsigende i mine øjne.

Men efter et lettere drastisk sammenbrud, i tirsdags, over manglende overskud til at skrive videre på BA-projekt. En tur på punkt.ku med begrundelser som: "Det går bare ikke...", "Jeg er ikke klog nok, derfor fortjener jeg ikke at være på uni." og "Jeg kan ikke mere.", for min udskrivelse fra studiet, et halvt år før jeg er færdig. (Did you say dramaqueen? No?). En tre + to timer lang tudetur på gulvet ved radiatoren, efterfulgt af en smadret Ipod, fjernbetjening og T, fordi jeg rev alt ned efter mig, og sparkede til sofaen, for derefter at sparke til alt, der var i nærheden af mig, deriblandt T (still no dramaqueen? I'll be damned...). Det hele blev afsluttet af to blå mærker på hver overarm - det er her T nok skulle have kastet en spand koldt vand efter mig. Tudende i Ts skød blev jeg så overtalt til at tage med i sommerhus, for at tage et langt bad i jacuzzien og samtidigt fejre jul med familien.
Åh ja, det der fulgte efter de blå mærker og mit lille sammenbrud, var inddragelsen af samtlige muligheder for internet, så jeg ikke "gjorde noget dumt".
Jeg gjorde ikke noget dumt, jeg er stadig indskrevet på universitetet. Dramaqueen måske, dropout aldrig. - Det er også pissenederen af T at bruge omvendt psykologi og sige: "Jeg støtter dig i alt min skat, men det er dumt at droppe ud, et halvt år før du er BA, men jeg skal nok støttet dig, også i at være arbejdsløs, hvis det virkelig er det du gerne vil have..." - Ad siger jeg bare!!!

Dagen efter tog jeg så med op til det Nordsjællandske idyl, hvor sneen faktisk stadig var hvid og det hele var julet.
Vi blev dog alle modtaget af Ts mor i døren, der med store øjne sagde: "Åh nej, nu har den jo kravlet op i kassen, hvor mælken er. Jeg har talt med Falck, og de har sagt vi skal sprøjte den med vand for at få den væk, de vil jo ikke komme og hente den".
"Den" var en lille hunkat. En lille sommerhuskilling, som var vild, men har haft nok kontakt med mennesker, til at forstå, at der her var noget at hente.

Ts lillesøster, den store katteelsker, hoppede straks ud til den og nussede den på livets løs, hvilket resulterede i, at katten ikke ville væk. Problemt var, at der allerede var en kat i huset. Og vi umuligt kunne lukke den lille nye ind.

Da Ts søster kom ind, stod der så én kat på terassen og græd, og én fornem prinsessekat inde i stuen, der hvæsede og pustede sig op, og sagde lyde som en ødelagt støvsuger.

Hele natten græd den lille killing, gik fra det ene vindue til det andet i håb om at komme ind. Jeg prøvede bare at ignorere det, men hver lille mijav skar sig i mit hjerte.
Den havde endelig fundet et hus med mennesker, og så ville vi ikke engang lukke den ind, fordi en anden kat ville blive fornærmet.

Næste morgen blev jeg vækket tidligt af ballade, hvæs og poter over det hele. Den lille kat var blevet lukket ind.
Den hårde familie J. var vist ikke så hårde alligevel.
Nu bor den lille nye på det store toilet med jacuzzien, hedder Kattenstein, Kat nr. 2 og Lillekatten bland mange andre navne, er meget glad og spider yderst tilfreds over sit varme badeværelse og mad ad libitum.

Aldrig har jeg været i nærheden af en kat, der var mere nussesyg og legeglad, hun hoppede rundt. Skubber til alt, hun kan komme i nærheden af og elsker at får sit hoved nussset.
Den har meget skarpe klør, som nok meget snart skal klippes ned og som hos en rigtig katteelsker, er mine lår og arme allerede revet itu.
Behøver jeg at sige, at Ts forældre beholder den?

Den havde faktisk også en gave til os. En halvtafgnavet markmus. Mmm... mumsmus...





P.s Til dem, der står tilbage med spørgsmålet "Fik Lola sit lovede bad i jacuzzien?". Svaret er ja, Lola fil sit lovede bad.
Jeg lå i badekaret i godt halvanden time med stearinlys, hvidvin og julede på den bedste måde ever - den egoistiske måde. :)


Glædelig jul!

9.6.09

Naturen i mit liv og i mit hjem...

Jeg har aldrig brudt mig om natur, og de mennesker som kender mig godt, ved efterhånden udmærket godt, hvad jeg synes om det. Det er meget hyggeligt og fint i begrænsede og kontrolerede mængder og områder, men vildere skal det heller ikke være.

I Bosnien boede vi i udkanten af byen og jeg havde adgang til en stor mark og lige bag ved den var der en skov, med bakker og de smukkeste blomster og mulighed for de sjoveste lege. Der var masser af plads og muligheder - sagt med andre ord et hvert barns drømsted. Jeg elskede blomsterne og vilde -og markblomster er stadig mine yndlings. Men natur... Det har jeg aldrig kunne lide. 
Kongens Have og Frederiksberg Have kan være hyggeligt. Botanisk have kan være dejligt et par gange hver 10. år. Min baggård og haven i sommerhuset er også dejligt afslappende, men så har jeg heller ikke behov for mere... Natur resulterer bare tit i klamme kryb og alt for meget frisk luft.

Selv som lille pige brokkede jeg mig over, at vi skulle bo i hus - jeg ville heller bo i lejlighed og i byen. 
Da jeg i 1996 blev interviewet til tv3 nyhederne (det var der faktisk engang, nyheder på tv3), var det en meget tilfreds 11-årig pige, der plaprede løs om, hvor skønt Danmark, for Danmark havde opfylde to af mine største ønsker - jeg kom op at flyve i flyvemaskine og jeg fik mulighed for at bo i lejlighed og i byen. 
So lets face it - jeg har altid været en bytøs. 
Natur kan være smukt og overvældende og alt det der, og jeg kan også se pointen og hvad det prøver at bevise - men jeg vil heller have bilos og brosten, larmen og tosserne.

Det jeg faktisk vil frem til er... at ligegyldigt, hvad jeg gør så forfølger naturen mig. Den er farlig og den overtager det hele - selv mit soveværelse...

Eftersom vi om sommeren sover med åbent vindue, og der i gården er en slyngplante har den bestemt sig for.... 
at invadere mit soveværelse!

For et par dage så det sådan her ud:



Idag ser det så sådan her ud!!!  
ARGH!! Og Hjælp???

2.6.09

Pinsen 2009 - Amar'knæhug det var sjovt....




... Jeg skal aldrig spise mere igen. The City Girl opfandt udtrykket Pierre/Nice-gravid, jeg vil gå videre og udvikle det til pinse-gravid/fed. 

Igår ved 20-tiden kom jeg hjem efter fire dage i sommerhus med (sivger)ogfamilien, og kan stadig ikke trække vejret. Jeg føler mig oppustet og kan stadig ikke forstå, at jeg har formået at spise så meget, på så kort tid. Jeg tror, at jeg på fire dage har spist, hvad jeg normalt plejer at spise på tre uger. 

Tre måltider dagligt i fire dage, inklusiv mellemmåltider og tilbehør og chokolade og dessert og kaffe og sodavand og cider og øl og mojitos og kage og frugt og is og...og..og..og... må jeg godt besvime nu?

Tak..


Men udover mad - hvilket åbenbart er danskernes yndlingshobby (og jeg bliver overrasket over det hver gang), så bød pinsen på en masse internationalt komsammen - vi kunne tælle fire nationaliteter, så kan kun sige, at vi gør vores imod racismen og for integrationen.   


Det blev til et par ture ned til stranden - som har givet mig en ubehagelig hoste, men skønne billeder. En lækker tur på loppemarked, hvor jeg har fundet et hav af uerstattelige skatte - bla. en L&P armring fra 70'erne, en stak kvinde/ugeblade fra krigstiden og deromkring (Et billede-bladet fra 1939 fortæller, at "Negerkongen kommer på besøg - Frankrigs tro vasal" Derudover bliver der også nævn, at negerkongens krone er en guldbroderet kasket. Et billede af en nøgen kvinde, og T fandt en tapet-valse fra 50'erne. Den er meget sjov, men den står altså og fylder lige nu. 

Efter loppen kørte vi op til Oddens røgeri og købte røget fisk for alle pengene og sikkert mere til... 

Mums jeg kunne have siddet der i fem timer, og bare kørt røget pebermakrel ned - bare verdens bedste opfindelse! 

Faktisk var det lidt ubehageligt, hvor Morten Korchisk der så ud ved røgeriget. En blå himmel, smukke danske huse, havet der bruser og et dannebrog, der danser i vinden... føj om jeg må. Men som en ægte perle falder jeg alligevel for det, og synes det er hyggeligt. 


Eventyrene sluttede som oftest med en flad familie, der lå eller spiste og sagde mærkelige ting.

Vi kom bl.a frem til dødens bøffer og pølser (T's hjemmelavede krydderitopping) - Dødens pølse blev omdøbt til "Dödens Pölse" som bliver et nyt anerkendt metalband. Deres nye single er som alle har hørt: "The Dark Side of my Penis". 

Negerkongen fra ovenover med sin guldbroderede kasket kom fobi. Fars krudt blev genoptaget, og Amar'halshug blev til Amar'knæhug fordi jeg fik en "mosqutios" eller tre for meget.

Alle familier vil undgår, at deres svigerdatter er fuld - bortset fra min .. "Ej, ej Erna, skal du ikke lave en kande mojitos mere? Du er så sjovt, når du er fuld. Skal vi ikke drikke Erna fuld?" - sagde T's lillesøster (og nej hun er ikke fem, men 21!).


Alle familier er mærkelige... meeen min topper altså i weird samtaleemner. Og hvis man som flue på væggen stod og fulgte med, så tror jeg man ville blive skizofren, for der er bare ikke nogen hoved og hale i det. 

Vi har det dog sjovt...



Haven ved sommerhuset
I 2005 udvidede T's forældre sommerhuset til næsten dobbelt str. Jeg klager ikke.

Og tilbereder hjemmefanget fisk med hjemmelavet marinade af olivenolie, persille, hvidløg og citron. Mums torsk på perle-maner (ifølge danskerne)

Så kom min far, og havde en gave med til mig. En rød fisker-dims til hans yndlings fiskerpartner.
Den første nat braste sengen sammen under T og mig... Hmm
Markblomster er  bare de smukkeste blomster.




Røget ål... Ikke min favorit.. Men jeg havde smovset hele pebermakrelen før jeg kom i tanke om billeder.
Morten Korchsk idyl....
Mine nyerhvervede blade. Har i hørt at Clark Gable er blevet skilt??
Den noget mere blege negerkonge kom forbi, sådan lige tilfældigt.