Nyrenyt - den var lang, men lige en anelse for tynd

Det var så idag, at den famøse biopsi skulle udføres.

Hvad jeg fik ud af den? Tja...jeg fik lov til at glo 20 minutter på Rigets lækreste læge. Der desværre ikke blot er gift, men også er gift med en mand.

Ak ja, hvis nogen nogensinde skulle stikke i mig, så skulle det være ham.

Åh dr. Thomas, hvor jeg dog begærer Deres smukke hænder og deres charmerende smil, og det mørke skæg, der omkranser Deres fyldige læber.

Åh dr. Thomas, tag mig og hold om mig i disse mørke stunder... Nårh nej De har jo Mads, som varmer Dem i de kolde vinternætter.

Biopsien forløb fint og uden komplikationer. Jeg er stadig øm, men han stak også tre gange, fordi jeg første gang ikke ville give mig til ham.

De foreløbige reultater er kommet, men læger er nu engang læger, så de er ikke så glade for at oplyse deres patienter.

Jeg kom i hvertfald frem til, at nyren er udsat for et angreb af hvide blodlegemer - dvs immuforsvaret prøver at bekæmpe nyren som var den et virus. Men medicinen virker og det er vist det vigtigste.

De vil gerne beholde mig i et par dage endnu til observation, men imorgen er vist afgørende. Hvis mine tal er faldet yderligere, så kan jeg nok komme hjem snart for good. Hvis ikke, får jeg lov til at holde nytår og så komme ind igen dagen efter.

***

Her er et par billeder fra biopsien... Som sagt, lang men tynd.. Men jeg klarer mig nok ;)

Lægen leder efter nyren med ultralyd

Lokalbedøvelsen i min mave

Det er frække sager vi leger med her.

Nålen bliver fæstnet til ultralydsdimsen, så den dejlige dr. Thomas ved, hvor han skal stikke. Vi skal helst ikke lave alt for mange nye huller.

Den var vist ikke 25 cm - jeg var lidt for petit, så jeg måtte nøjes med knap 18 cm.

Hvad du ønsker skal du få...

Jeg gad ikke at holde jul i år. Jeg ønskede, at jeg kunne slippe, og jeg skal love for at jeg slap.

Blev ringet op af Ølgaard (overguden fra 13. på Riget - min læge) igår formiddag, der sagde, at jeg skulle komme ind til ekstra blodprøver, da blodprøverne fra d. 22. december var steget voldsomt. (Her kan man se lidt, hvad jeg snakker om). Min creatininum (måleenheden for nyrefunktionen) var steget fra 0,110 (som er stort set inden for normalen) til 0,260 i tirsdags.

Guden fra 13. mente, at det nok bare var storm i et glas vand, men ville have mig på Riget til ekstra blodprøver, bare for at være på den sikre side. Vi forlod den lille nye kat og det Nordsjællandske idyl, og begav os mod Riget og København.

Velankommet halvandet time efter, blev der taget hasteblodprøver og to timer yderligere kommer ung blond læge med accent, og fortæller mig, at Ølgaard har ringet hjemmefra og vil have mig indlagt, da min creatininum på to dage er steget yderligere, fra 0,260 til 0,340. Bad, bad, bad shit!

Alle de andre værdier er stort set inden for normalen, så den eneste mulighed de kan se er en akut afstødning af nyren.

Eftersom jeg er så heldig som jeg er, er patologerne - dem som laver og kigger på biopsier lukket over ferien, så de kan først foretage en biopsi på mandag. Til da skal jeg i prednisolonkur - binyrebarkhormon. Hvor de sætte mig fra 10 mg dagligt til 500 mg i tre dage. WTF??

Det crap jeg taler om er immunsuppressiv medicin og jeg fik det også efter operationen.

Bivirkningerne vil jeg slet ikke ud i, for det vil kræve en hel blog at nævne dem alle, men de er ikke kønne. Visse af dem er: hyperaktivitet, søvnløshed, følelsesladenshed (as if I need more), runde kinder, fedt-omfordeling og lettere vægtøgning, da de også øger ens appetit. Fedtet rykker sig som regel rundt fra arme og lår til kinder og mave. Derudover kan man også nævne rysteture, afkalkning af knogler og nyrefunktionens forringelse, på længere sigt. Mildest talt bliver jeg de næste tre dage pumpet op med gift.

Oh well. Lang historie kort. Mit ønske blev opfyldt, jeg sad i stuen med T og spiste et sørgeligt stykke and med sovs og kartofler og kartoffelmos igår og appelsiner som juleknas.

Idag kom familien forbi med rigtig and og rigtig julemad, og naturligvis gaverne. Jeg vil end ikke tælle. Så mange gaver fik jeg, bl.a Tornerose dvd, helt hvidt bomulds sengetøj, Anne Gads takt og tone og gavekort til yndlingsbutik, men vinderen var helt klart Ts påfund.

Jep.. Hvad man ønsker skal man få, men husk at ønske rigtigt. For jeg fik endelig den parfume, jeg har sukket efter i fem år efterhånden, men var simpelthen for nærig til at købe - Chanel No 5, den lille på 7,5 ml - altså med andre ord - ren parfume. Åh...ih...suk ih guder, hvor den dufter. Jeg har sat en lille dråbe bag hvert øre, og jeg kan stadig dufte det.

Jeg elsker den parfume, og jeg er så bange for at bruge den, men hvor dufter den rent og alle nuancerne træder frem, uden at blive dræbt af afalkoholen, som både eau de parfume og endnu mere eau de toilette har.

Hvad man ønsker skal man få, men fra nu af vil jeg aldrig igen ønske, at jeg kan slippe for julen.

Åh ja, situationen for nyren.

Lige nu får jeg den prednisolonkur, fordi de mener, at det er en akut afstødning af nyre. Hvis man skal vælge af to onder som nyretransplanteret, så ønsker man denne slags afstødning, da den kan reverses med kuren og nyren tit kan gå tilbage til helt normal funktion igen. Det jeg havde med min sidste nyre, var en kronisk afstødning, hvor nyren langsomt mister sin funktion, og dér bare ikke er noget gøre.

Jeg fik endda at vide idag, at det er meget normalt med sådan en afstødning. Og de har pt. to andre patienter indlagt med præcis det samme.

Normalt er proceduren således, at de skal lave en nyrebiopsi før de pumper en fuld med binyrebarkhormon, da det ikke er det sundeste man kan komme i nærheden af, men jeg fik det med det samme, for de ville ikke vente på en biopsi, der pga helligedage først kan foretaget på mandag. Jeg vender i hvertfald tilbage på mandag med videre opdateringer. Ellers før, hvis der sker noget nyt.

Velkommen til mig liv... ;)