Red en lille kat, leg det' rigtig eventyrjul og få en halv, spist mus i julegave

De sidste to måneder har jeg gået rundt og whinet over manglende lyst til julehelvede i år. Det bliver simpelthen for stressende, og mere og mere intetsigende i mine øjne.

Men efter et lettere drastisk sammenbrud, i tirsdags, over manglende overskud til at skrive videre på BA-projekt. En tur på punkt.ku med begrundelser som: "Det går bare ikke...", "Jeg er ikke klog nok, derfor fortjener jeg ikke at være på uni." og "Jeg kan ikke mere.", for min udskrivelse fra studiet, et halvt år før jeg er færdig. (Did you say dramaqueen? No?). En tre + to timer lang tudetur på gulvet ved radiatoren, efterfulgt af en smadret Ipod, fjernbetjening og T, fordi jeg rev alt ned efter mig, og sparkede til sofaen, for derefter at sparke til alt, der var i nærheden af mig, deriblandt T (still no dramaqueen? I'll be damned...). Det hele blev afsluttet af to blå mærker på hver overarm - det er her T nok skulle have kastet en spand koldt vand efter mig. Tudende i Ts skød blev jeg så overtalt til at tage med i sommerhus, for at tage et langt bad i jacuzzien og samtidigt fejre jul med familien.

Åh ja, det der fulgte efter de blå mærker og mit lille sammenbrud, var inddragelsen af samtlige muligheder for internet, så jeg ikke "gjorde noget dumt".

Jeg gjorde ikke noget dumt, jeg er stadig indskrevet på universitetet. Dramaqueen måske, dropout aldrig. - Det er også pissenederen af T at bruge omvendt psykologi og sige: "Jeg støtter dig i alt min skat, men det er dumt at droppe ud, et halvt år før du er BA, men jeg skal nok støttet dig, også i at være arbejdsløs, hvis det virkelig er det du gerne vil have..." - Ad siger jeg bare!!!

Dagen efter tog jeg så med op til det Nordsjællandske idyl, hvor sneen faktisk stadig var hvid og det hele var julet.

Vi blev dog alle modtaget af Ts mor i døren, der med store øjne sagde: "Åh nej, nu har den jo kravlet op i kassen, hvor mælken er. Jeg har talt med Falck, og de har sagt vi skal sprøjte den med vand for at få den væk, de vil jo ikke komme og hente den".

"Den" var en lille hunkat. En lille sommerhuskilling, som var vild, men har haft nok kontakt med mennesker, til at forstå, at der her var noget at hente.

Ts lillesøster, den store katteelsker, hoppede straks ud til den og nussede den på livets løs, hvilket resulterede i, at katten ikke ville væk. Problemt var, at der allerede var en kat i huset. Og vi umuligt kunne lukke den lille nye ind.

Da Ts søster kom ind, stod der så én kat på terassen og græd, og én fornem prinsessekat inde i stuen, der hvæsede og pustede sig op, og sagde lyde som en ødelagt støvsuger.

Hele natten græd den lille killing, gik fra det ene vindue til det andet i håb om at komme ind. Jeg prøvede bare at ignorere det, men hver lille mijav skar sig i mit hjerte.

Den havde endelig fundet et hus med mennesker, og så ville vi ikke engang lukke den ind, fordi en anden kat ville blive fornærmet.

Næste morgen blev jeg vækket tidligt af ballade, hvæs og poter over det hele. Den lille kat var blevet lukket ind.

Den hårde familie J. var vist ikke så hårde alligevel.

Nu bor den lille nye på det store toilet med jacuzzien, hedder Kattenstein, Kat nr. 2 og Lillekatten bland mange andre navne, er meget glad og spider yderst tilfreds over sit varme badeværelse og mad ad libitum.

Aldrig har jeg været i nærheden af en kat, der var mere nussesyg og legeglad, hun hoppede rundt. Skubber til alt, hun kan komme i nærheden af og elsker at får sit hoved nussset.

Den har meget skarpe klør, som nok meget snart skal klippes ned og som hos en rigtig katteelsker, er mine lår og arme allerede revet itu.

Behøver jeg at sige, at Ts forældre beholder den?

Den havde faktisk også en gave til os. En halvtafgnavet markmus. Mmm... mumsmus...

P.s Til dem, der står tilbage med spørgsmålet "Fik Lola sit lovede bad i jacuzzien?". Svaret er ja, Lola fil sit lovede bad.

Jeg lå i badekaret i godt halvanden time med stearinlys, hvidvin og julede på den bedste måde ever - den egoistiske måde. :)

Glædelig jul!