Det sagde Balsan til Gabrielle, lige inden hun fik at vide, at Boy havde været ude for en ulykke. Og lige før den allerstørste omvæltning i hendes liv. Ja, jeg har lovet at vende tilbage med indtryk fra filmen. Men det er lidt svært at skrive om noget som ikke gør særlig indtryk.
Jeg kom, typisk for mig, 10 min i filmens begyndelse og var total rundt på gulvet. Købte hurtigt et stykke chokolade, og befandt mig inde i Grand i drømmeposition. Siddende i lækker vintage uldkjole, høje sko, samt chokolade og hjemmelavede romkugler på gaflen.
Stadig idag drømmer jeg mig væk i alle disse romantiske pigeeventyr og tænker på, hvordan det mon var dengang.
Mit drømmesyn om dage, hvor mænd var mænd og kvinder blev behandlet som de skønne væsner de de nu engang er.
Coco Chanel befriede kvinden for korsettet, og for at hylde hende havde jeg påført mig den krydrede og over-the-top Chanel no. 5. Lettere bevidst valgte jeg at tage et par tykke strømper på, og ikke mine smukke vintage Dior, for Christian Dior var trods alt manden, der i sin tid (efter 2. Verdens Krig) satte kvinden tilbage på piedestalen. Og naturligvis afsluttede jeg det hele med at tage min halskæde af og kun beholde perleøreringene, inden jeg trådte ud af døren.
Omend Coco Chanel nedbryder det mit drømmesyn indeholder, så skal hun stadig hyldes. For hun var kvinden, der gjorde det umulige, hun fik succes som designer - en yderst mandsdomineret verden dengang.
Hele pointen med dette indlæg var jo filmen, så jeg må hellere vågne op, og vende tilbage til 2009 og tilbage til "Coco før Chanel".
Hvis man ønsker at se den film, så synes jeg helt klart, at den skal ses i en af de små biografer, det bidrager til atmosfæren og gøre det hele mere indbydende.
Selve filmen, ja...
Når de siger Coco før Chanel, så mener de det i bogstaveligste stand. Hvilket jeg synes er helt fint, da hele hendes fortid netop er skyld i, at hun blev som hun nu en gang var.
Det som jeg synes var meget ærgerligt, er at man mest har koncentreret sig om den periode, hvor hun levede hos Balsan, og hvor hun møder Boy. Filmen varede i knap to timer, men alt det før og efter Balsan er overstået på knap 30 minutter. Hvilket egentlig er synd, for det gør filmen meget ensporet.
Derudover, så var jeg dybt skuffet over Tautous præstation. Jeg følte mig ikke fanget af hende. Hun manglede simpelthen gennemslagskraft. Desuden ser hun efterhånden ret afpillet ud, og ydede ikke Coco Chanel nogen form for retfærdighed. Coco var meget mere distinkt og ud fra billeder jeg har set, virkede hun som en hård og bestemt kvinde, men Tautou fik hende til at ligne en fortabt lille pige.
Der var dog stærke scener, f.x hvor Balsan erklærer hende sin kærlighed og fortæller, at Boy skal giftes med en engelsk kvinde. Desuden var samtlige scener, hvor man ser hende tegne mønstre og klippe i stoffet, yderst stærke. Der var så meget power i den måde det blev filmet på, og måden scenerne var klippet, at jeg blev helt opstemt, og virkelig grebet af stemningen og entusiasmen i hendes fingre og hænder.
Alt i alt en udmærket film. Jeg føler i hvertfald ikke, at mine penge var spildt. Men der skulle have været noget mere handling efter min mening. En fin solid film, men den mangler simpelthen kant.
Jeg glæder mig dog til januar og til den anden film om Coco, der hedder "Coco og Igor". Ifølge anmelderne skulle den også være lidt tynd. Men nu må vi se. Desuden er det Mads Mikkelsen, der spiler Igor Stravinsky. Jeg glæder mig til at se hans præstation.
Jeg giver "Coco Avant Chanel" 3 ud af 6 dukker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar