Lørdag nat stod den på biograf, og den længe ventede filmatisering af Allan Moores tegneserie "Watchmen".
Jeg havde glædet mig som et lille barn hele lørdagen, og var nødt til at dulme knuden i maven og utålmodigheden med en omgang shopping. Det blev til en ny tegneserie "Sky Doll" - den er jeg spændt på, og bog #9 af "The Last Man" - jeg bliver nødt til at styre min lyst, der er kun en bog tilbage, og så skal jeg ellers vente et halvt til et helt år før den næste kommer.
Dagen gik uendeligt langsomt, men pludselig var kl 00.30 og så var tiden endelig kommet til Watchmen.
Jeg nærmest hoppede op af trappen i Imperial, og kunne ikke vente.
Lysene blev slukket og jeg ventede i spænding.
Directors cut varer i tre timer. Det passer mig fint, for så får man al "dirt" med, hvilket for mig kun er bonus.
Dr. Manhattan har f.x en pik, som jævnligt bliver vist frem. - I "om filmen" bliver det nævnt, at de har gjort meget, for at gøre den "græsk statueagtigt", men i mine øjen som kvinde virker den meget tilfredsstillende.
The Silk Spectr bliver også tilfredsstilet af Manhattan, i en scene, hvor man ser to i stedet for et par hænder.
Filmen er lang, men den er underholdende nok til, at man kan abstrahere fra tiden. Jeg ville dog nok vælge et andet tidspunkt end 00.30, hvis jeg skulle se den igen.
Det tror jeg så ikke, at jeg vil. Den er fed, og der er en del underholdende indslag. Man er gået meget op i at følge tegneserien så slavisk, som overhovedet muligt.
Det irriterer mig dog utrolig meget, at The Nite Owl til forveksling minder mere om Batman end det burde være tilladt*. Selvom The Nite Owl er inspireret af bl.a Batman, synes jeg, at ligheden bliver for stor.
Derfor bliver jeg i sidste ende, nødt til at følge min kærestes underspillede facon og konkludere: "Den er fed nok, men tegneserien er bedre" .
*Jeg er stor Batman fan.
Jeg syntes lige jeg ville pjække fra en utrolig kedeligt, tre timer lang videnskabsteori forlæsning om nykritik.
Jeg trænger til solen, og sjovt nok, den skinner idag. Perfekt udnskyldning for en øl foran KUA med tøserne og bøsserne.
På vejen derned, havde jeg et højrødt tørklæde om halsen, men det machede absolut ikke mine dejlige nye "Rich Maroon-farvede" solbriller. Jeg vidste ikke, hvor jeg skulle gøre af det, og derfor sætte jeg det i min baglomme.
Mens jeg går gennem gangen på KUA, ser jeg mit spejlbillede i vinduet, og pludselig er jeg ført tilbage til en af de første tegneserier jeg har læst, her er da naturligvis tale om Ralf König, jeg kan simpelthen ikke huske, hvilken en af dem det var, men enten "Pretty Baby" eller så "Den følsomme mand".
Jeg slugte jo en god håndfuld, på kort tid dengang. Men jeg kan meget tydeligt huske en scene.
Axel er på bøssebar, og har et gult tørklæde i lommen. Han får kontakt til en fyr, og bliver ført ud på toilettet, derefter er fyren ved at pisse på ham.
Næste scene er han stiktosset på sine venner, der lokker ham i den fælde, men den eneste trøst han får er - "I det mindste var det ikke rødt".
Den gang jeg læste tegneserien var jeg en pæn og uskyldig pige, jeg jeg anede ikke, hvad et rødt og et gult tørklæde betød. Idag ved jeg det.
Og det er stadig ligeså sjovt. - (Jeg har kigget alle mine Ralf König tegneserier igennem, men jeg kan simpelthen ikke finde sekvensen)
Lidt info om "The Gay Hanky Code"
Dengang for mange år siden - ca før jeg var født. Brugte bøsserne forskellige tørklæder, for at vise, hvad de var til, altså seksuelt.
Det handlede i bund og grund, om at vælge sit tørklæde med stor omhu, og med endnu større akkuratesse skulle det placeres.
Alt andet kunne have katastrofale følger i form af eventuelle uønskede seksuelle nederlag.
Jeg fik link til hjemmesiden "The Flagging Code" og jeg kan et eller andet sted se, hvorfor tørklæderne blev droppet stille og roligt. Der er alle regnbuens farver og lidt mere til. Og de forskellige placeringer signalere endda de forskellige lyster. (oftest om man er aktiv eller passiv/top eller bund).
Desuden må det have været vildt fjollet og upraktisk, hvis man var til det meste, men ikke det hele. Så kunne man jo rende rundt med 20-25 forskellige tørklæder på sig.
Det er en skøn skøn, verden vi lever i.
Engang i tidernes morgen elskede jeg at lege forfatter - nærmer lyriker. Min store drøm var at udgive et digtsamling.
Mest egentlig, for at vise min mor, at jeg godt kunne, og at alle de søvnløse nætter ikke var forgæves.
Min mor svarede altid -" Det er godt at drømme min skat, men gå nu ud og lav din matematik, matematik er der en fremtid i".
Som altid holdt min far sig udenfor.
Det eneste han ikke ville have jeg gjorde, var at blive arkæolog, for: "For Erna de sidder så meget udenfor og på jorden, og jorden er kold og jeg tror altså ikke, at det er særlig sundt for din nyre, og tænk hvis du får blærebetændelse, eller endnu være, at din nyre svigter, og-hvis-tallene-stiger-næste-gang-du-er-til-kontrol...?! - Nej Erna, du skal IHVERTFALD ikke være arkæolog, du kan blive ingeniør, dem er der altid brug for. Gå ud og lav din matematik Erna. NU!" - ok han holdt sig ikke udenfor, han gik nærmere i selvsving, og jeg lukkede af.. Det var en nødvendighed at lukke af, for min far er ca tre gange værre end det mest hysteriske kælling.
Mens jeg gik i gymnasiet, sov jeg ca. 3 timer om natten, fordi jeg skrev om natten. Jeg skrev ikke fordi jeg var flittig, og ville arbejde mig selv frem til en kontrakt med et forlag. Nej, jeg skrev fordi jeg ikke kunne lade være. Jeg skrev fordi jeg er en fucking melodramatisk diva.
Så vidt jeg husker, prøvede jeg en enkelt gang at skrive til et forlag, jeg fik at vide, at de ikke gjorde sig så meget i poesi, og så gad jeg ikke mere.
Jeg skrev videre, skrev vrede digte, sørgelige digte og til tider sjove digte - jeg er først blevet sjov på mine gamle dage.
Jeg blev student, og kunne se, at mine forældre måske havde lidt ret, jeg skulle have lavet min matematik - det var der måske mere fremtid i.
Jeg gik hjem for at melde mig til studenterkursus, så jeg kunne tage matematik på enkeltfag, men i stedet for faldt jeg over en lille, næsten usynlig annonce, hvor der stod "Unge, gerne med udlandsk baggrund, forfattere søges til et nyt projekt om immigrantdigte"
Jeg besvarer annoncen med det sammen - mor hænger mig allerede op af nakken. "Tænk hvis han er pædofil?
Erna: "Mor jeg er 19"
Mor: "Tænk hvis han bare vil udnytte dig"
Erna: "Udnytte mig hvordan"
Mor: "Ja, altså voldtage dig"
Erna: "Mor han er 65!! Mon ikke han er ved at være godt på vej mod impotens"
Mor: "De er de værste, Erna"
Erna: "Mor jeg tager til Glostrup, han var vild med mine digte, og jeg vil gerne give det en chance"
Mor: "Jeg vidste det,. Jeg vidste det!! De digte ville føre dig i uføre".
Jeg tog til Glostrup, og mødte en rigtigt fin og rar ældre herre. Han var høj, med brune hundehvalpeøjne øjne og gråt hår. Man kunne ikke andet end at elske ham. Så det gjorde jeg.
VI snakkede og vi svingede rigtigt god. Han var vild med mine værker, og sagde, at de næsten havde ødelagt hans jul, "For de er så sørgmodelige Erna". Jeg tænkte, så er mit arbejde gjort.
Han kaldte dem for "rugbrød" (noget med rugbrød varer længere end flødeskumskager) og ville udgive dem med det samme.
Som altid var jeg også denne gang heldig, og for min drøm forærende.
4 måneder og mindst 15 nervøse sammenbrud senere var den der. "Nattens vinder" , klar til at udkomme.
Jeg tror, at jeg har solgt ca 25 bøger i alt. Sidste løn var i foråret 08, og var svarede til 16,50 kr. Jeg fik betaling i form af frimærker.
Måske min mor havde ret? - Matematik er vejen frem...
Men det jeg faktisk ville frem til er, at selvom jeg idag til dels har lagt digtene og skriveriet bag mig. Jeg gider ikke rigtigt mere, og egentlig gør jeg de fleste ting i trods (Nu prøver folk at overtale mig til at skrive).
Poesien keder mig, og jeg har jo ligesom bevist, at man sagtens kan få udgivet en bog. Så bliver jeg jeg stadig ekstatisk lykkelig, når jeg falder over små digte, som jeg har skrevet, men helt har glemt, at jeg har skrevet dem. Derfor vil jeg dele et par stykker med læserne, for det er altid sjovt at se ens tanker som lille, når man selv er blevet en gammel kælling.
Jeg ville ønske du kunne se tegnene
i sandet.
De er så smukke, varende kun et øjeblik.
Vinden vil snart rejse sig i horisonten
og de vil forsvinde i evigheden
---------------------
Pigedrømme
Hans sylespidse hæl
slæber dovent på fortovet . Stakkels pige - han er
forladt af alle.
I natten venter han på trøst.
Ønsker lidt kærlig varme , håber på et forstående blik-
Men natten er hul, og dog
gemmer den på hemmeligheder, lidt ligesom han.
Da natten viste sit ansigt frem -
da syede hans sine øjne til
for han var blevet bange
for at
se…
------------------
Nat uden følelser, uden
en eneste stjerne, begynder
at herske.
Vinden hviner sørgmodigt.
Vinteren kravler i seng.
Foråret vågner.
Jeg så morgenen komme.
Stjernen fødte dagen.
Af solens lys troede
sjælen at nyt håb
var født.
--------------------
Den gamle by, hver vej
forkommer mere ukendt.
Genkendelige gader
svinder oftere inde i mig.
mens tiden går udenom, længes jeg
efter at omfavne dagen i min
hånd.
Min nats tårer,
tomme skridt høres på fortovet...
Mine gader er tabt i
intetheden.
En gang, da jeg legede feminist, blandt mange andre ismer... Skrev jeg det her. Jeg kan faktisk ikke huske, hvad der inspirerede mig til det. Men noget gjorde -
Enjoy ;)
Hvad skal jeg med en dildo som kan åbne syltetøjsglas?
***
"Jaah sådan, sæt din hammer ind i den værktøjskus…kasse… Værktøjskasse mener jeg." Det sagde jeg sidst jeg havde en håndværker på besøg…
Hvordan det er endt her?
Jagten på den store ORGASME. Flugten fra nærheden, Frygten for mistilliden. Gu er jeg da ej blevet svigtet af min far.
Kvindens ?? Styrken?
Styrker bare min røv!
Jeg har brug for varme.
(?) … Ja, jeg har hørt om den nye varmdunks dildo, så en troværdig undersøgelser, der viste at nogen troede, at den var ægte.
Jeg fulgte alle instrukser - endte med at forbrænde hele molevitten dernede. Den var blevet for hed.
Nej ikke fissen, men dildoen. Gav den 30 minutter i kogende vand og afkølede i 3.
Blot for at finde ud af, at det skulle have været omvendt…
Hvad bliver det næste? DILDOEN SOM KAN ÅBNE SYLTETØJSGLAS?
"Hvad skal du med et uforpligtende forhold til en mand som kun kan, når han vil , når du kan have et uforpligtende forhold til en dildo som kan, NÅR DU VIL? To i én endda! Køb den du vil ikke fortryde!!".
Et voila...
I et par måneder har jeg fulgt med på bloggen: "Leoparddrengen vender tilbage", og har længe ønsket at oplevet dette fænomen i form af en mand, der iført stramtsiddende leopardtøj, danser på Amigo.
Efter et godt stykke tid, nossede jeg mig selv sammen til at overveje, at dukke op på Amigo uset, og blot betragte dette fænomen af et mennesker, for i min verden var han blevet til det ultimative.
Sidste weekend, befandt jeg mig pludselig på Studiestræde og i en dejligt beruset tilstand, prøvede at finde Cozy.
Det kom som en åbenbaring... Der, på et skilt, som for mig mest af alt lignede af guld. Et skilt, der i mine øjne lyste af uforklarligt skær, stod der med store sorte bogstaver "AMIGO". Jeg lokkede Katten ind i noget der mindede om en baggård, for som jeg forklarede hende: "Jeg tror, at det er her Leoparddrengen plejer at hænge ud, det kan jo være at han er der, og vi kan se ham danse".
Katten var mildere skeptisk. Det så lidt snusket ud, og mindede mest af alt om en opgang. - Det var faktisk en opgang.
Jeg gik først op af trappen, og så ned igen. For det var nu lidt mærkeligt, selv for mig. På vejen ned så jeg et A4 størrelse skilt, hvor der stod: "GAY GAY GAY; only tonight for men" - men frk. Ahmetspahic tænker - "det må da være en fejl. Jeg ved, for Leoparddrengen har skrevet i sin blog, at Amigo er både for kvinder og mænd"
Jeg gik op af trappen igen, men bliver standset af en mand, der siger, at dette sted altså er kun for mænd. Så overbevist som jeg er, prøver jeg at forklare ham, at jeg har hørt, at dette sted både er åbent for kvinder og mænd.
Efter et par minutters hakken frem og tilbage opgiver jeg, og hopper ned ad trappen. Går ind på Cozy, og fortæller mit homoseksuelle selskab, der endelig er ankommet, at jeg simpelthen ikke kunne forstår, hvorfor jeg ikke kunne komme ind på Amigo.
Mit homoseksuelle selskab griner med hovedrysten og spørger: "Taler du om Amigo på Studiestræde, altså Amigo Sauna?"
Erna: "Øh, det ved jeg ikke. Leoparddrengen snakker hele tiden om Amigo, og god musik."
Mit homoseksuele selskab: "Haha du tænker på Amigo Bar, på Frederiksberg. Amigo på Studiestræde er Amigo Sauna"
Erna: "Hvad er forskellen?"
Mit homoseksuelle selskab: "Jo ser du, Amigo Sauna er et sted, hvor bøsser kan betale 100 kr, får udleveret et håndklæde, hvorpå lyset bliver slukket, og så går de ellers igang."
Erna: "Aha... som en form for darkroom?"
Mit homoseksuelle selskab: "Ja, darkroom for bøsser"
Erna: "Men jeg kan jo godt lide darkroom"
Mit homoseksuelle selskab: "Hvor er du genial Erna.."
Erna: "Kan simpelthen ikke forstå, hvorfor jeg ikke måtte komme ind".
Efter en grundig samtale med Leoparddrengen, og op til flere kraklinks, fandt jeg sammen med min Companion In Crime frem til Amigo Bar (!!), på Gl. Kongevej, i lørdags.
Selvom Leoparddrengen havde annonceret sin ankomst ved 2 tiden, var vi der allerede lidt efter 00.
Vi kommer ind. Et af gammelt røg ildelugtende, mørkt lokale, fem mænd i baren og to bagved kommer os i møde. Min første tanke: "Åh nej, hvad har du nu rodet jer ind i søde, lille Erna?" - Companion in crime er total klar, og efter et par udvekslede blikke finder vi et bord.
Jeg skulle til at sætte mig på en stol, med ryggen til baren, men en pludselig væltet barstol og to mænd på gulvet overbeviser mig om, at det nok er smartest, at jeg sætter mig ved siden af companion in crime med ryggen mod muren og øjnene godt fæstnet mod eventuelle flyvende mænd og barstole.
Tiden flyver, til trods for et fantastisk selskab, uendeligt langsomt. Der bliver røget og drukket, snakket og grinet. Companion In Crime, skal bl.a redes fra en farlig middelaldrende mand og ven. Lebben Lola træder frem, og forklarer, at tøsen altså er hendes i nat, og mænd ikke er velkomne.
Et par dårlige undskyldninger, et par drinks og et par historier senere, er de væk og pladserne er atter kun optaget af Companion In Crime og andet godt selskab.
Halvdelen af Amigos gæster, der sidder omkring os, venter med stor spænding på nattens helt. Manden som jeg har sat på en absolut piedestal.
Jeg gruer for, at fænomenet ikke kan leve op til mine livlige fantasier. Endnu værre jeg gruer for, at han slet ikke dukker op.
Hver gang døren går op, håber jeg, at det er ham, men hver gang er det en skuffelse. Ingen mand iført leopardtøj.
Pludselig, som fra en tåge er han der, som om han har sneget sig ind, uden at blive opdaget, allerede dansende - solo i sin egen verden. Jeg kigger og beundrer. Resten af selskabet er solgt - jeg var det allerede, nu har jeg blot kvitteret.
Companion In Crime og jeg løber op, fordi jeg ikke tør gøre det alene. Vi løber og siger hej. En måske lidt overvældet eller retter overrasket Leoparddreng hilser på os, ved ikke, hvad han skal sige, men rækker mig hånden - "åh gud tænker jeg", selv hans hænder er iført et par leopardhandsker. Fantastisk...Fabelagtigt - gift dig med mig du forunderlige mand...
En dans begynder og forvandler sig til flere. Natten er skøn og våd. Før jeg ved af det er klokken knap fem, regnet er stilnet af, og jeg er på vej hjem med Companion In Crime. Fuglene synger og tågen er ved at lette.
Jeg er høj, og på vej mod Rådhuspladsen. Jeg er høj på oplevelser og fantastisk dans.
Leoparddrengen har fyldt mit hoved og sind, og forløst mig i en ekstase af lykke, der spreder sig som varme igennem min krop. :)
Idag kiggede jeg i mine gamle indlæg, og faldt over en overset kommentar til dette indlæg, og nogle meget gode rettelser, som ville gøre digtet meget mere harmonisk .
Jeg ville derfor takke den anonyme engel, der underskriver sig GP, som hjalp mig på vej i min færden af de bosniske digte jeg ønsker, at oversætte til dansk, ved at udgive et indlæg med digtet, hvori hans hjælpsomme kommentar er inkluderet.
Tusind tak for hjælpen
Emina
I aftes, på vej tilbage, fra den varme kro,
Gik jeg forbi haven af den gamle imam;
Og der i haven, i skyggen af jasminer,
med kanden i hånden stod Emina.
Så ydmyg hun er! Ved alt der' mig helligt,
Hun vil end ikke skamme sig, selv hos sultanen!
Og når hun går og sine skulde bevæger...
End Imamens amulet ville ikke hjælpe mig mere!...
Jeg kaldte hende en hilsen. Ved alt der' mig helligt,
Ville end ikke lytte, den smukke Emina,
Med sølvkanden i hånden, greb hun noget vand
og i haven gik hun, blomsterne at vande;
Fra grenen et vindpust fløj ned af hendes ydmyg bryst
Optrævlede hendes tykke fletninger,
Håret begynde at dufte som blå syrener,
Og jeg blev omtumlet i hovedet!
Jeg troede jeg skulle dåne, ved alt der' mig helligt,
Men til mig kom aldrig smukke Emina
Hun så blot på mig, med et mørkt blik
Hun tog sig ej af, at jeg efter hende dør.
Desuden tager jeg mig den frihed, at gengive en del af den originale kommentar, da det tilføjer information - som selv jeg ikke kendte ti.
"Hvorfor har du ikke omkvædet med i oversættelsen? Som i en dansk middelaldervise eller en græsk tragedie, er det hér, koret
fortæller rammen for handlingen.
"Ajsik, ajsa
konja jase subasa"
Aysik ved jeg ikke sikkert hvad betyder. Gør du? Kunne være fra tyrkisk "ay" = "måne". Aysha betyder "i fred, velbeholdent, etc." En "subasi" er overhovedet for en vilayet - en borgmester. Javas er tyrkist "langsomt". Så altså:
"I måneskin, fredeligt, til hest, red borgmesteren langsomt"
Eller noget i den stil. Det slår altså digtets handling og sted an."
