Snefnug

Jeg sad på hospitalssengen og han på en stol overfor mig. 

Hans blå øjne skinnede, jeg ved ikke om det var genskær fra det kunstige lys, eller om de blot havde en glød i sig.

Han åbnede munden og jeg smilede.

"Du er som et snefnug" sagde han med et suk.

ISUD

Idag, d. 13 oktober er International Suit-Up Day. Det er endnu en nymodens "helligdag", eller hvad man nu skal kalde det, skabt af amerikanere og facebook. Hvor alle skal have jakkesæt på. 


Jeg har valgt at joine denne klub og derfor i anledningen af, at det er ISUD, sol og min mors fødselsdag, ser jeg sådan her ud.  


Nej, det er ikke mit jakkesæt. Det er et jeg har arvet af T, for det er blevet for småt til ham. 
Nej jeg har ikke skjorte på, for det så mærkeligt ud, så jeg kastede mig ud i det yderst vovede look.

Jo det er mine sko, og de er købt i TopShop sidste år for 499,-

Gør som jeg, og alle de andre seje mænd i verden og tag dit jakkesæt på! Vi ses derude.

Mac'ens lille kusine

Jeg havde engang en computer, en helt almindelig PC, og den var ok, men kort tid efter, at jeg havde købt den, ville den ikke gøre som jeg sagde, den blev ved med at slukke, og batteriet ville ikke holde ligeså længe som jeg ville have det til at holde. Den brændte også sammen et par gange. Takket være den har jeg mistet en hel digtsamling, men jeg har stadig harddisken i en mappe, altså et ringbind.

En dag, midt i en eksamensopgave, valgte min PC at fryse, slukke og slette cirka halvdelen af min opgave. Nu har jeg aldrig været særlig hidsig. Ikke nævneværdig meget, men lidt temperament var jeg blevet født med, bare en lille smule.

Så i min mide hidsighed, smed jeg computeren på gulvet, for nu skulle den dø - sådan for alvor - dø. Den havde mobbet mig i 3 år, og nu havde jeg fået nok.

Næste dag, da jeg kom hjem, stod T og smilede i døren. Jeg tænkte - ih nej, hvad har du nu fundet på? Men da han åbnede døren for mig, stod der en pose fra Humac - Jeg hoppede op og ned af lykke og glæde. Tænk sig - endelig havde jeg fået en Mac - for sådan en havde jeg ønsket mig i mange år, jeg havde bare aldrig taget mig sammen til at købe en. Jeg ved ikke hvorfor - det er ligesom med gummistøvlerne. Jeg ønsker mig den, kigger på den, sukker og savler over den, har penge til den, men køber den bare ikke.

Min lykke var gjort. Tre dage efter havde jeg et seriøst kærlighedsforhold til Mac, og kunne skrive mig under fanen "Once you go bla.." Nårh nej, jeg mener "Once you go Mac, you never go back".

Macen elskede mig, og jeg elskede Macen. Vi levede lykkeligt i et halvt års tid eller lidt mere, til en skæbnenvanger dag, hvor Bedsteveninden af ren og skær ophidsethed over vores famøse opgave i Sprog 4, om "Pendulord", kom til at spilde en kop kaffe på det bord min lille Mac havde valgt at sidde på.

Macen overlevede, men den var svært skadet. Den kunne tænde, men den kunne ikke virke uden sit strømkabel.  Men vi klarede os. Bare kærligheden er stor, så er alle udfordringer små.

Vi havde det fint, Mac og jeg, men en dag kom T og jeg op at skændes og det var ikke en af de hverdagsskænderier vi normalt har, næh nej, jeg pakkede mig og flyttede hjem til mine forældre - i hele 24 timer.

Før jeg pakkede mine ting og tog ud til Frederiksberg, kastede T en tegneserie efter mig, og det var ikke en hvilkensomhelst tegneserie, næh, det var en omnibus, og som alle ved, er sådan en omnibus noget tykkere og tungere, end et helt almindeligt hæfte.

Desværre for både T og Macen ramte T ikke mig, men min stakkels lille computer. Dette angreb resulterede i at fem knapper røg af og ikke kunne sættes på igen.

Det smertede mit hjerte, men hvad skulle jeg gøre? Hvad skulle jeg gøre... Jeg nussede min lille mac, og fortsatte, hvor jeg slap, vi klarede seks eksaminer sammen trods dette overgreb.

Men da denne sommer var på hæld, ville Mac ikke tænde. Det var strømforsyningen, jeg lappede den med tape og endnu mere kærlighed, og det lykkedes mig at tænde den en sidste gang. Hvis ikke andet, så for at kysse den farvel.

Min mac var død. Og hvis ikke helt død, så var den så godt som.

Jeg var fortabt, T mente, at vi skulle kigge på en brugt computer, og det var jeg, sån' halvhjertet, med på.

D. 30. september, blev jeg vækket af mine forældre og T med sang, lys og flag, men ingen gaver.

Jeg blev ført ind i stuen og der stod der to computere ved siden af hinanden. På den ene computer var der et lille computerspil til mig . Den anden computer var min lille Mac, og den så helt ked af det ud. Der hang et lille brev fra den. Hvori der stod følgende: "Kære Erna, 

Vi to har været igennem meget de sidste par år.

Jeg fik kaffen galt i halsen og måtte gå i snor hele tiden.

Jeg er træt og vil gerne pensioneres. Derfor har jeg sendt bud efter min lille kusine. 

Hun kommer snart med posten.

- Din for altid, Computer"

Jeg tænker på min Mac, rigtig tit endda, men ih hvor jeg dog elsker Mac'ens lille kusine. Hun er yngre og hurtigere end sin ældre kusine. Der er stadig en masse ting, som hun skal have lært sig, men det går hurtigt og jeg kan ikke være andet end tilfreds med hende.

Dagens Dåbsfit

Jeg var til barnedåb idag. En af T's venner fik en datter i... (ok, giv mig lige tre min til at gå i panik over min alder)... sommer. Hun er noget af det mest nuttede, der findes på jorden, har jeg idag konkluderet. For idag var jeg til hendes dåb.
Det er min første dåb, ever, for vi muhamedaner leger ikke med kirker, dåb og andet lignende - ikke hvad jeg ved af ihvertfald.
Præsten var supercool, iført et par Mary Janes med en hæl, der lignede 10 cm, og undercut. Hun holdt en meget smuk prædiken, hvor hun især gjorde menigheden opmærksom på lighed og forskelle. Nu er jeg ikke særlig troende, men det kunne jeg sætte mig i.
To mænd snakker om Jesus. Den ene spørger, hvor Jesus kommer fra, hvorpå den anden svarer "Nazareth". Så spørger den første mand "Kan der kommer noget godt fra Nazareth?"
Præsten afsluttede den sekvens med ordene "Fortæl mig, hvor du er fra, og jeg skal fortælle dig, hvem du er." -  banal metafor, men sand.

Anyhow, til trods for en halvvåd nat i byen igår, var jeg oppe kl 8.00 sharp-ish, for at gøre mig lidt lækker for kirken og for babyen.
Babyen havde en 100 år gammel dåbskjole på med håndlavede kniplinger, som kommer fra faderens familie og jeg havde følgende på:

Grå kjole med firkantede sorte perler omkring kraven - fra H&M.  En kjole som jeg købte, mens jeg powershoppede på Riget i januar, men inkl. idag kun har haft to gange på.

En sort cardigan - fra United Colors of Benetton.

Grå wedges - fra Vagabond, som er mine favorit wedges

Desuden hørte der røde Chanellæber til og min nyeste Chanel neglelak. Nej, ikke Paradoxal, men Vendetta, som jeg fik i fødselsdagsgave. Den er super mørkelilla, på grænsen til sort og vi elsker den. Nej, ikke kun fordi den er lilla, men fordi den også har glimmereffekt!

Tissefyrsangen

Jeg har denne veninde - her på bloggen går hun under navnet enten "Den Gode Veninde" eller "Bedsteveninden". Grunden til, at hun blev omdøbt til "Den Gode Veninde", er at jeg engang blev aa hende introduceret under samme navn, så dette var min hævn.

Hun ville så gerne være "Bedsteveninden" igen, at hun truede mig, derfor måtte jeg døbe hende tilbage.

Nå men, Den Gode, jeg mener Bedsteveninden har en storebror, og ikke en hvilken som helst storebror. Men den absolut bedste af slagsen. En storbror, der med årene også er blevet min surrogatbror.

Han er nok et af det sjoveste mennesker jeg kender og vi elsker hinanden og det gjorde vi nærmest fra den anden gang vi mødtes.

Første gang Storbror og jeg mødtes, kan jeg ikke helt huske, men anden gang husker jeg som var det idag.

Katten og jeg skulle tøse den hjemme hos mig, for efterhånden mange år siden. Vi snakkede med Storbror over messenger og spurgte om han ikke skulle tøse med os. Han tog os på ordet og kom ud til mig med en flaske vin.

Det var nok årets absolut hyggeligste aften.

Vi sad i min gamle brune sofa med mine katte omkrig os og computeren foran os.

Vi endte med at se en masse klip på youtube, der sendte os til alexenderband "Store Patter Betyder Undskyld", og derfra videre til til en sang som Storbror har lavet "Kære Underbo" (Et brev, der blev skrevet til Storbror af hans overbo) og fra den sang igen tilbage til Alexenderband og deres noget charmerende sang "Tissefyr".

Den var ikke at finde på nettet, men Storbror kunne noget af den udenad, så han sang den for mig i den blødestes ulækkerste pædagogstemme. Jeg var ved at Kaste op af grin.

Siden da blev den sang fast inventar, når Storbror og jeg sås.

"Stooooooorbroooor" kigger jeg op på ham med de største øjne og en truttmund. "Jeeeaaah daaahrling" Kigger han ned på mig.

"Tissefyrsaa-aan-g!!". Storbror kigger som regel på mig og bærer over med mig og synger det han kan huske af den for mig.

Og så er min aften fuldendt.

Sidste år fik Storbror en ny kæreste og så blev jeg lidt nervøs. For kun mennesker, der kender både Storbror og mig rigtig godt, kan forstå vores forhold. Nej det er ikke fordi vi prøver at score hinanden, at vi vrider os op og ned af hinanden på dansegulvet, og ej heller flirter vi bare fordi vi snakker posh engelsk til hinanden og kalder hinanden "daaarling". 

I februar havde Den Gode, jeg mener Bedsteveninden fødselsdag og jeg var inviteret og Storbror var inviteret og Storbrors kæreste var inviteret. Hun syntes rigtig sød omend noget reservert og genert.

Midt under made. - vanen tro, kiggede jeg på Storbror og tiggede om "Tissefyrsangen".

Storbror rømmede sig og sang op, til de flestes morskab, og min især fornøjelse.

Efter maden forsvandt hans kæreste og Storbror brugte resten af aftenen på telefonen.

Det viste sig at kæresten ikke syntes at Tissefyrsangen var ligeså sjov, som jeg gjorde.

Hun syntes, den var klam og hun syntes, at storbror ikke skulle flirte med mig og synge sådanne sange, mens hun sad ved hans side. Hun syntes mange andre ting... De som kendte mig og kendte Storbror sagde "Flirte? Storbror? Men det er jo bare Erna."

Det blev et halvår, hvor jeg ikke fik set Storbror så meget, for jeg var, mildest talt, ikke faldet i god jord.

Jeg var ked af det og savnede vores eskapader, men hvis hun gjorde storbror glad, jamen så skulle jeg da nok lade være med at "flirte" med min surrogat Storbror (???)

Anyways long story short, Storbror gav hende sparket og kom til min fødselsdag iført hendes lilla bluse.

Som timerne gik, gik jeg hen til storbror i håb om, at han NU kunne og ville synge Tissefyrsangen for mig. Men hvergang sagde han, at min lilladag ikke var det rette selskab for netop den sang. Og spurgte til sidst om jeg da slet ikke kunne huske, hvad der skete sidste gang han sang den. Jo, det kunne jeg da godt, sagde jeg med trutmund.  "Derfor har jeg ikke havde lyst til at synge sangen igen, Erna".

Jeg sukkede og accepterede de næste 30 minutter, hvor jeg så spurgte igen. Men ak, svaret var stadig nej.

På et tidspunkt i løbet af aftenen kiggede Den Gode, jeg mener, Bedsteveninden og Storbror på hinanden tog fat i mig og sagde at de havde en overraskelse til mig.

Jeg blev genet ind i salen og stillet op på en stol. Jeg havde virkelig ikke fantasi til at forestille mig, hvad det var de havde gang i. Først troede jeg, at det var en tale, men så så jeg den falske T (den falske T er Bedstevenindens kæreste) med en guitar i hånden.  Storbror fortalte historien om sangen, der ødelagde hans forhold, hev et papir op af lommen og sagde, at han nu for første gang havde skrevet hele teksten ned, så han kunne synge den for mig.

Bare det at tænke tilbage giver mig hjertebanken.

Aldrig har jeg været så rystet og glad og var lige ved at græde af lykke!

Jeg hader overraskelser, men jeg elsker overraskelser. Jeg hader overraskelser fordi jeg er så nysgerrig, men ih, hvor jeg elsker, når jeg bliver overrasket, uden at have anet uråd.

Jeg elsker Storbror så meget, at ord ikke kan beskrive det!

Og sangen kommer naturligvis her, for det er på grund af den, at jeg skriver dette indlæg.

Læg lige mærke til, at den ikke er for sarte sjæle, kedelige sjæle, sjæle uden sarkasme, ironi og politisk ukorrekthed samt sjæle med børn.

Rest of you enjoy!

Tissefyr 

af Alexanderband - sangen kan høres på deres hjemmeside http://www.alexanderband.dk/ under MP3 - CD7 - sammen med en masse andre sjove og satiriske numre.

Jeg har en ven til dig

Det er min Tissefyr

Har du os' en ven til mig

Så ka vi lege Tissefyr leg

Ska' vi lege?

Her er min Tisseven

Kan du vinke pænt til den

Se den sover åh så sødt

Husk at klappe ganske blødt

Ka' I sige hej til Tissefyr?

Tissefyr er stået op

Se den strækker rankt sin krop

Hvis du giver den et bad

Bliver Tissefyr så glad 

Se hvad Tissefyr den kan

Rokke ved din rokketand

Men först så ska Tissemand

op en tur i numseland

Hvor skal Tissefyren op?

En ting må du love mig

Hvis du vil være ven med mig

At du ikk' fortæller mor

At du ved hvor Tissefyr bor.

Shhhh...

Wonderland Adventures

For et par  uger siden smuttede jeg en tur til Faraos Cigar, for at tjekke om nogen af de serier jeg følger var kommet. Der var ikke bid, dog faldt jeg over en forside med en meget letpåklædt pige, og så var min interesse vakt. 

Jeg blev endda mere nysgerrig, da jeg så at titlen indholdt "Wonderland". 

Alice i Eventyr har altid være min yndlingstegnefilm, eller ihvertfald siden gymnasiet, da jeg blev introduceret for ismen "surrealisme" og bogen har jeg læst op til flere gange, hvilket er en sjældenthed, da jeg ikke har tålmodighed til at udforske det jeg allerede har udforsket.

Anyways, jeg bladrede i den nye comic book, og var solgt fra side to. 

Wonderland består af tre graphic novels: "Return to Wonderland", "Beyond Wonderland", "Escape from Wonderland", der er skrevet af Raven Gregory + det løse, der omhandler de forskellige karakter som figurerer i Carrolls' roman fra 1865.

De tre ovenover nævnte værker omhandler en voksen Alice, der er yderst psykisk ustabil og hele historien begynder med, at hun forsøger at begår selvmord, for at slippe for noget fra hendes fortid.

Alice har en datter Calie, der har den absolutte hovedrolle i serien og en søn, der har en næsten ligeså vigtig rolle. Serien omhandler hele familien, men Calie er nøglepersonen.

Hele familien er i opløsning og Alices familie har hver deres måde at cope med moderens sindsyge på. Calie leger goth, fester, drikker og bruger sin tid med kæresten, faderen har en elskerinde, der knepper og tæver ham hver fredag efter arbejde, og sønnen er forskruet på sin helt egen charmerende måde. 

Historien udvikler sig for alvor en dag, hvor Calie kommer hjem senere end vant, og Alices hvide kanin er væk. I sit forsøg på at finde kaninen falder Calie ned i et hul og kommer dermed til eventyrland. 

"Eventyrland" er måske lidt grotesk at kalde det. 

Den engelske betegnelse "wonderland" dækker heller ikke helt over dette univers. 

For dette univers er ondt. Pure evil. Der er ikke nogen søde twillinger eller en hjælpsom cheshire cat, der er ikke nogen fjollet hattemager eller andet, der ligner det der er fortalt før.

Wonderland er et sted, hvor dine værste mareridt bliver til virkelighed. 

Calie undslipper med nød og næppe dette univers som hendes mor Alice også har været fanget i. Men den virkelig verden er ikke meget bedre, og Calies verdens begynder først at falde fra hinanden, da Alices selvmord lykkes. 

Det er længe siden, at jeg er faldet over en så fed serier. 

Den er ond, den er modbydelig, uhyggelig og pissegodt tegnet.

Kvinderne er frække og pornoficeret på den fede måde. Mændene er onde og rå og monstrene er store og ubehagelige.

Og kaninen.. Den vil jeg slet ikke komme ind på... 

Tegneserierne er noget dyre, hvert bind koster ca. 160 kroner, men de er virkelig pengene værd. 

Gummilove

For et par år siden fik min mor et par Ilse Jacobsen gummistøvler og jeg faldt pladask for dem. Min mors var dog røde, og da jeg er sådan en lettere kedelig type der altid foretrækker sort frem for alt andet, takkede jeg pænt nej, da hun tilbød mig dem. 

Jeg kiggede dog stadig beundrende på dem, hver gang min mor havde dem på, men jeg kunne ikke få mig selv til at give 900 kr for et par gummistøvler - naturgummi og håndlavet eller ej.

Ja, jeg ved, at det er bullshit, for jeg har op til flere gange givet langt flere penge på andre mindre fornuftige ting. Men altså, jeg fik dem aldrig købt.

Derfor, da jeg i torsdags havde fødselsdag og fyldte 20 (!!) igen, blev jeg dejligt overrasket over gaven mine forældre havde foræret mig.

Nej, der var ikke et par støvler i den lille æske, men der var et gavekort til et par Ilse Jacobsen gummistøvler. 

Støvlerne havde butikken ikke hjemme, men så kunne jeg selv gå derned og købe et par, når de endelig kom.

Jeg gik der ned - ja, tålmodighed er en dyd, men jeg går ikke ind for dyder, allerede idag, for at se om de havde fået mine støvler.

De havde de ikke, til gengæld faldt jeg - bogstaveligt talt, over deres nye model, som var lige kommet hjem og jeg så var jeg solgt.

De var lidt dyrere, men hvad gør en pige ikke for bling bling...

Ilse Jacobsen gummistøvle med fór og i sort naturgummi 950,-

Detalje - similistensspænde 

Tyske talenter

Du troede, at du havde set det hele. Du troede, at du var sikret mod flere ubehagelige overraskelser på nettet.

Du tog fejl.

Tyskerne har været skyld i mange ting igennem årene. Nu er de skyld i, at du får lyst til at tage dine øjne ud af øjenhullerne og rense dem i saltpeter syre...

Følg vejen til de tyske talenter via - Eb.dk

Og så blev Dukken 20...igen

Jeg ligger i sofaen og skriver stadig på min iPhøn, ikke fordi jeg mangler en computer, men fordi Mac'ens lille kusine, som den nye mac er blevet døbt, sidder og oplader.

Jeg elsker overraskelser og det ved T, derfor elsker jeg T.
Da jeg gik kold over at min lille
Mac var ved at dø, sagde han, at han ville spørge drengene om de kunne skaffe en brugt Mac, for vi havde ikke råd til en ny. Jeg affandt mig med det og skrev endda et "hjælp mig jeg er fattig-indlæg" på bloggen i håb at nogen af jer ville kunne hjælpe med en aflagt som jeg måske kunne købe.
Well - imorges blev jeg vækket med sang og flag af T og mine forældre, der var kommet med morgenmad på sengen til mig.
....
(Det sjove fortæller jeg om imorgen, hvor jeg fra mac'ens lille kusine vil blogge med billeder).

Nu vil jeg ose og nyde de sidste tre minutter af min fødselsdg. Bare fordi jeg kan.