5.5.09

Kjoleamok

Siden torsdag har jeg haft det ubehageligste behov for at shoppe - især efter kjoler. Jeg tør slet ikke tænker på, hvor mange penge jeg har brugt. Jeg ved det ikke, og jeg tør heller ikke undersøge det. Jeg prøver at regne mig nogen lunefrem, for kviteringerne har jeg gemt. Jeg har ikke behov for at se dem - og dog kan jeg ikke lade være med at regne på det. 

Mens jeg kommer højere og højere op i beløbet, finder jeg undskyldninger for, hvorfor jeg også har brugt penge på andre ting. 
Telefonen skulle jeg bruge. Eller det skulle jeg ikke, men den gamle var ikke smuk, og var kun et nødkøb, da jeg i efteråret mistede min smukke Samsung U600 på Riget. 
Den gamle Soul kunne nu heller ikke komme ordentligt online såh ja.. ... Ballerinaerne var også ret nødvendige - de andre er næsten helt slidt, og jeg går altid i ballerinasko. Og boleroen.. ja den skulle jeg også have længe efterhånden, da jeg tit gå med nederdele, der har høj talje. Og med sådanne skal man have en bolero. En cardigan ødelægger formen på nederdelen...
Og kjolerne... jam.. ja men kjolerne....de.. de er bare så smukke, og der er så mange, at jeg bare ikke kan lade være...  

Et eller andet sted synes jeg, at det er fascinerende - det her fænomen "shopping". Jeg ville ønske, jeg havde card blanc i en tid, blot for at se, hvornår jeg ville blive træt af at shoppe, og hvor mange penge jeg rent faktisk ville kunne bruge. Jeg er dog bange for, at det med at blive træt af det er lidt af en umulighed.
I modsætning til Musen, der får det fysisk dårligt over at bruge penge, og allerhelst bare vil bo i et telt og leve af bær, mens han arbejder 24/7, så får jeg det største rus og kick af at bruge penge. "På beløbet tak" eller "jeg tager den lige på kortet" - det er nok min yndlingsfrase, og aldrig i livet vil jeg blive træt af det. Når jeg fører kortet igennem - Ja, jeg fører kortet igennem, da jeg efter en tur i USA kom hjem med 40 kg ekstra i bagagen indså jeg, at jeg absolut ikke egner mig til et dankort. Derfor valgte jeg at erhverve et dengang Maistro-kort" - hvor man godt kunne hæve i de forskellige bankers automater, men man kunne ikke brug kortet i butikkerne eller hæve over. 
Siden hen har de lavet den om til Master, og de fleste butikker tager samt internettet imod den - til min store glæde og Musens store ærgelse. - Jeg kan dog stadig ikke hæve over!

Mit kjoleamok begyndte i torsdags, hvor jeg købte to hverdags kjoler i sort bomuld. Sådanne er altid rare at have, og eftersom jeg for det meste går i sort, slider jeg kjolerne hurtigt op, så det er altid rart at have et par ekstra bagerst i skabet.
Jeg mødtes med en nær ven til en hurtig kop kaffe ved søerne, og mens jeg cyklede hjem efter dette møde, indså jeg, at jeg egentlig burde tage til Frederiksberg, for lige at tjekke om min mascara var kommet. Så jeg efterlod cyklen ved Christianshavn og tog metroen til Frederiksberg. Mascaraen var den ikke, så jeg tog en tur i forbi Centret og endte med at købe denne fine sommerkjole... 

Kjolen er fra Vila, og jeg har bedømt, at det er ok, at jeg har købt den, dan de var sat markant ned. Den er i gammelrosa og har et smukt 70'er inspireret snit, dog i en længere udgave.
                                                                Detaljen ved sommerkjolen. 
Små fugle, der forbinder hinanden med en fin snor

Der hører endda en underkjole til.


Der er fugle på, og den er i gammelrosa og jeg elsker den - okay okay... Jeg mangler jo ligesom sommerkjoler - har jo kun sort tøj...

I fredags købte jeg ikke noget, selvom jeg atter igen var forbi Frederiksberg, hvor min mascara endelig var kommet. Det er utroligt, at man skal bruge tre uger på at købe en mascara. Jeg tør bare ikke kaste mig ud i andre frisørsaloner end "Klippestuen Z" på Falkoner Allé, da jeg har haft et par dårlige oplevelser andre steder, og desuden er der meget få steder man kan købe Trúcco, som er absolut den ultimative mascara for mig. 
Jeg kørte forbi M i Arnold Busck og fik smidt en bog efter mig oven i købet, "For jeg mangler jo lidt at læse" her midt i eksamenstiden - yeah right. 
Ellers skulle jeg hjem, da jeg skulle ud og spise og på Oak Room på Nørrebro, for at drikke cocktails med Ems.

Weekenden blev der ikke tid til at shoppe, da salsaen, mojitos og Club Mambo tog det meste af tiden.
------------

Igår skulle jeg forbi Riget, for at sige hej til min læge, og så liige se, om jeg ikke kunne få et glimt af den lækre Dr. Thomas, som desværre STADIG er gift med Mads, men man kan vel håbe. Han kommenterede mine nye fake briller (som jeg i øvrigt har købt to par af - just i case) og sagde, at min læbestift var fræk - Flirter han mon med mig? Eller er han bare übergay? Jeg tror selvfølgelig på det første...
Efter Riget fandt jeg mig pludselig, som ved et trylleslag, i Magsin, og skulle lige dufte til et par parfumer og udskifte et par makeup børster. Som Mac-sælgerne plejer at sige: "heller bruge en god og dyr børste med billigere makeup, end dyr make up med en billig børste" - jeg kunne ikke være mere enig. 

Impulsiv møde med M bliver udskudt - "jeg er færdig om 20 min, skal lige forbi Topshop" skriver jeg i en sms - 25 minutter efter, er jeg 750 kr (med studierabat) fattigere, men en smuk sommerkjole og et pink skørt rigere.  








Jeg elsker bare denne lomme ved nederdelen. De giver den sådan en skøn karakter.

I mens jeg går mod Kgs. Nytorv, drømmer jeg stadig om de to kjoler jeg ikke kunne bestemme mig imellem. Det er begge to skønne, og jeg er ved at gå fordi M fordi mine tanker stadig er i TopShop. 
En hurtig kop kaffe og et lækkert stykke kage senere er jeg på vejen i bussen hjem til Amager. Jeg får helt ondt i maven over, at jeg ikke har købt i hvertfald den ene af kjolerne.
Den har det smukkeste snit, med en krave og så bliver den bundet bagi i taljen.

Jeg vågner kl. 7 idag, fordi jeg ikke kan andet end at tænke på Kate Moss<3topshop>
Musen har været til eksamen og har fået 10 - derfor synes jeg, at han skal fejres ved, at vi spiser sushi og at han bestemmer hvilken af kjolerne jeg skal have. 

Han er ligeglad - dog synes han, at den med kraven og 50'er snittet er lige i øjet og utrolig lille-pige sexet. Når han nu ikke kan vælge, vælger jeg - begge to... På vej mod kassen vågner vægten i mig, da jeg ser den smukkeste blå kjole med en masse svaler, der flyver rundt og bærer på røde hjerter er jeg solgt. Dropper den ene kjole, og vælger fræk lillepige-kjole med blomster i 50'er snit og kæk kjole med svaler, hjerter - og en sløjfe som jeg pludselig får øje på - May I rest my case? - I think so...

Fattig, men lykkelig tripper jeg ud af TopShop med en Mus, der sukker og næsten er badet helt i sved. Jeg prøver at forklare, at smukke kjoler koster - selv i de billige butikker - men han ligner mest af alt en, der er ved at få et hjerteanfald. 
En omgang lækker sushi og en tegneserie til ham hjælper lidt på hans situation. Lille Musen er så udmattet nu af alle de prøvelser han skulle igennem idag, at han nu sover på tredje time..

De sidste to kjoler -

Smuk Kate Moss<3topshop>
 


 Kæk lillepige kjole med svaler, hjerter og sløjfe

 

Ingen kommentarer: