24.5.11

Noget om Raps og Brødkrummer

Nej, jeg er ikke dansk, det har vi nok konkluderet en del gange efterhånden. Og selvom jeg er blevet BA i dansk, så har ikke-danskhed dannet grundlag for en masse sjov vrøvl og misforståelser igennem tiden, når det handlede om det danske sprog og mig. 
Men jeg tager det ikke så tungt. Jeg bestod trods alt i sin tid både Normprøve 1 og 2 ved første forsøg, hvilket flere danskere ikke gjorde. 

Som en rigtig frk. Danmark så jeg her til aften Lorry, der idag kunne fortælle, at rapsplanten i år er blevet angrebet af en lille bille (den hed noget med bøsse - høhø), der spiser blomsterne og resulterede i, at de ellers så smukke gule marker ikke er så prangende i år. 
"Hvor synd!" tænker jeg,"jeg kan jo så godt lide dem" samtidigt med at jeg tænker "Men jeg troede, at raps blev lavet af brødkrummer?"  
Min mund er naturligvis hurtigere end min hjerne, hvilken for mig er blevet en almindelig kendt faktor i hverdagen, så jeg siger det samme til T. 
Følgende er samtalen om emnet, hvordan jeg husker den.

E: "Men jeg troede, at rasp blev lavet af brødkrummer?"
T: "Det gør det da også."
E: "Men hvorfor snakker de om marker og rasbplomster?"
T: "Det er rapsblomster de snakker om. Det du tænker på er rasp."
E: "Så raps bliver lavet af brødkrummer, hvad bruger man så blomsterne til?"
T: "… RAPS!"
E: "Ja ja, det er også det jeg siger, rasp."
T: "RAPS!! Rasp  er brødkrummerne, dem du f.eks. kan panere med. Raps er blomsterne, som man laver bl.a olie af!"
E: "Altså rapsolie?"
T: "NEJ! Raspolie. Du kan ikke lave olie af brødkrummer."
E: "Rapsolie?"
T: "Rasp...olie!"
E: "Var det ikke raps?"
T: "Jow, rasp. Argh!"

23.5.11

Du har to køer, og for det meste går det bare galt, eller noget om ismer

Fordi jeg er så uinspireret og har været det i lang tid efterhånden, vil jeg smide noget op her, og det er end ikke skrevet af mig.
Jeg fandt det for noget tid siden på nettet, men min 6 timer lange tur igennem et burokratisk helvede fik mig til at tænke på netop den følgende tekst.
Det burokratisk helvede lover jeg, at jeg vil vende tilbage til inden alt for længe.  Men nu må i nøjes med noget sjovt, dog ikke mit sjovt.

----------------

Socialisme:
Du har to køer. Du giver den ene til din nabo.


Kommunisme:
Du har to køer. Staten tager dem begge og giver dig lidt mælk.


Fascisme:
Du har to køer. Staten tager dem begge og sælger dig lidt mælk.


Nazisme:
Du har to køer. Staten tager dem begge og skyder dig.


Surrealisme:
Du har to giraffer. Staten opfordrer dig derfor til at lære at spille mundharpe.


Bureaukrati:
Du har to køer. Staten tager dem begge, skyder en, malker den anden...Og smider mælken ud.


Traditionel kapitalisme:
Du har to køer. Du sælger den ene og køber en tyr. Din flok udvides og din økonomi vokser. Du sælger kvæget og lever resten af dine dage af overskuddet.


Moderne kapitalisme:
Du har to køer. Du sælger den ene og presser den anden til at producere ligeså meget mælk som 4 køer. Senere hyrer du en dyr konsulent til at analysere, hvorfor koen faldt død om.


IT-Factory-kapitalisme:
Du har to køer. Du sælger tre af dem til dit børsnoterede selskab, fordi en bankgaranti overbeviser investorer om, at du i virkeligheden har fire køer. Derfor trækker du fodret til fem køer fra i skat. Retten til at malke seks køer overføres via en bank i Polynesien, ejet af et skuffeselskab, som tilbagesælger retten til at malke syv køer til dit oprindelige selskab. Det revisorgodkendte årsregnskab fastslår, at virksomheden ejer otte køer med option på en mere. Du hævder, at du har en tyr, der får førstepræmie ved dyrskuet, hvorefter du sælger tyren og forsvinder.


En fransk virksomhed:
Du har to køer. Du går i strejke og blokerer vejene, fordi du vil have tre køer.


En italiensk virksomhed:
Du har to køer, men ved ikke hvor de er. Du beslutter dig for at holde frokost.


En russisk virksomhed:
Du har to køer. Du tæller dem og når frem til, at du har fem køer. Du tæller dem igen og når frem til, at du har 42 køer. Du tæller dem igen og når frem til, at du har to køer. Du åbner en flaske vodka mere.


En kinesisk virksomhed:
Du har to køer. Du har 300 ansatte til at malke dem. Du hævder, at du har fuld beskæftigelse og høj produktivitet. Du lukker den avis, der skriver det modsatte.


En indisk virksomhed:
Du har to køer. Du tilbeder dem.


En australsk virksomhed:
Du har to køer. Forretningen ser ud til at gå fint. Du lukker kontoret og fejrer det med et par fadbamser.


En japansk virksomhed:
Du har to køer. Du re-designer dem, så de kun er en tiendedel-størrelse og producerer tyve gange så meget mælk. Du skaber derefter en mangafigur og forøger din indkomst ved at lancere den som børnelegetøj over hele verden under navnet Kokimon.


En irakisk virksomhed:
Alle tror du har masser af køer. Du fortæller dem, at du ikke har nogen. Ingen tror dig, så de bomber dig sønder og sammen og invaderer dit land. Du har stadig ingen køer, men i det mindste bor du nu i et demokrati.