26.5.10

Turbo-folk, Balkans skamplet (Dzej Ramadanovski)

I ex-Jugoslavien er der en speciel musikgenre, der hedder "Turbo-folk".

I ex-Jugoslavien er denne genre meget udbredt. I ex-Jugoslavien er der en genre, der hedder "Turbo-folk" og den er forfærdelig vanedannende.


Som navnet antyder er det folkemusik (a la Dansk Top) bare i opspeedet form, tit blandet op med pop eller zigøjnermusik.

En af de kendte Turbo-folk sangere hedder Dzej Ramadanovski. Han er zigøjner og meget elsket dernede. Det var han i hvertfald dengang i 90'ernen, mens jeg stadig hang ud med mine landsmænd (Jeg ville kalde dem fædrelændinge, men det hører ind under en anden kategori).


Turbo-folk er en meget komisk genre og ikke en genre man som sådan kan tage seriøst, de fleste byboer er ikke så meget til den genre, men mest til pop og 70'er rock. Turbo-folk høres mest bland landsbyboere.


Anyways, til trods for den forfærdlige musik og hjerte-smerte-tekster, så er musikken catchy, og når man (jeg) hører en af de sange (som regel introduceret af min alt for dullede og turbo-folk-elskende lillesøster) griner jeg, men de sætter sig fast, og langsomt er jeg begyndt at vise disse sange til T. Egentlig fordi jeg synes de musikere er sjove at se på. Desværre har det så vist sig, at T faktisk elsker denne slags musik. For en Cash og Doors elskende pige, som jeg engang er, er det faktisk næsten blasfamisk, men det hedder vel i med -og modgang.


Idag ville jeg vise T en af Dzej Ramadanovski videoer, for han ligner skræmmende meget en af min fars venner.

T hørte musikken, smilede og begyndte at danse som ex-jugoslaviske bondeknolde danser. Egentlig hoppe op og ned og slå sig på brystet med knyttede næver. Ouch!


Jeg droppde mine landsmænd i håb om at finde en fornuftig dansk dreng, men det er åbenbart ikke lykkedes for mig.


Der findes værre udgaver, som f.x Fazlija og hans smukke sange som "Viski & Kokakola" (Whiskey & Coca Cola" eller "Svadba Cigansk" (En zigøjners bryllup), men ham vil jeg ikke udsætte jeg for.







Dette er hvad jeg lever med...


Teksten følger på dansk.



Hvis du var min pige


Hvis du var min pige

ville du leve som en dronning

om dagen som dronning

og om natten som en kejserinde


Hej lille pige

mit hjerte har du forført

hej lille pige

mit hjerte har du forført


Lad mig tage dig på krammermarkeder

så jeg kan bruge alle mine penge på dig

på guldsandaler

og silkekjoler


Vi ville danse på grønttorvet

på grønttorvet og på gden

mens zigøjner spiller for os.


Hej lille pige

mit hjerte har du forført

hej lille pige

mit hjerte har du forført.


Jeg vil købe dig en hvid vogn

i den halvdelen af verden

tre store huse

større end Amerika


Hej lille pige

mit hjerte har du forført

hej lille pige

mit hjerte har du forført.



Det er så banalt, at det næsten gør ondt, og alligevel er det så vanedannende, at man ikke kan andet, end hoppe med og slå sig på brystet, mens man græder af skam!


Det er så tragikomisk...Suk

14.5.10

I'm still young!!! - eller noget

Skodnyren har kastet mig ud i mit værste mareridt, der selvfølgelig skulle eskalere og ende med at berøre et af mine ømmeste punkter.

I disse dage er jeg godt klar over, at dialyse er uundgåeligt i den nære fremtid, og denne gang i sikkert flere år frem, da jeg ikke har sådan en tilfældig ekstra nyre i baghånden som jeg kan høste. Jeg skal vente som alle andre dødelige mennesker på, at et eller andet tilfældigt menneske dør og dennes indvolde matcher mig. Ja, sådan kan det også siges.

Som sagt, da dialyse er uundgåeligt og jeg ikke er 9 år mere, bliver jeg nok nødt til at passe på min krop på en anderledes måde, end jeg er vant til. Dialyse er hårdt mod kroppen og manglende nyre er endnu hårdere og de kloge siger, at motion gerne kan lette hele processen.
Derfor, da jeg stod op i morges gik ind på en tilfældig motionscenter hjemmeside for at se, hvad de kan tilbyde sådan en som mig.
Og sørme om de ikke havde et tilbud for en som mig:
"Er du studerende - eller bare under 26 år - kan du få et fuldtidsmedlemskab med rabat. Du kan træne i hele centrets åbningstid og på alle de hold, som du har lyst til. Vi skal dog se dokumentation hver 12. måned på, at du stadig er studerende eller under 26 år."

Og jeg tænkte "næh, hvor heldig jeg falder under begge kategorier i et helt...4-måneder-endnummh..." der så jeg, at 26 var et tal og det hele blev en kæde af alt for hurtige tanker.At fire måneder er langt mindre end jeg huskede, og at jeg jeg bliver 26, og at det er langt mere end 22 (som jeg jo troede, at jeg var???) og mit hoved blev let og mine arme blev tunge og jeg troede, at jeg enten skulle kaste op eller besvime eller... Jeg er fandme ikke 26!
Jeg. nej sgu, jeg er ikke 26. Jeg hverken tænker, eller ligner en, der bliver 30 om under 5 år... nu sker det igen, jeg tror det er fordi jeg hyperventilerer og. Fuck motion, I'm still young!

13.5.10

Silhuetter fra en drøm

Igår nat ville min krop ikke falde til ro, så mens jeg med halvlukkede øjne lå i mørket, kom dé ud af mørket.

En efter en... mænd jeg har kendt, elsket og været elsket af.


Jeg har været forelsket mange gange - et utal.

Hvor mange gange har jeg ikke sukket og grædt mig selv i søvn med et smertende bryst, på grund af de mænd, jeg ikke kunne få. Jeg længtes og ønskede og higede.


"Hvorfor vil han ikke have mig", spurgte jeg stjernerne og bøgerne. Men jeg så ikke, ej hellere værdsatte jeg, de samme blikke, der længtes efter mig.

En solskinsdag, da en af mændende fortalte mig, hvor forelsket han havde været i mig, gik det op for mig, at jeg kun ønskede det jeg ikke kunne få. Jeg var så optaget af det, at jeg overså alt andet. Jeg koncentrerede hele min væsen om dét, til jeg fik det.

Da jeg havde det i min hånd, smed jeg det væk.


Min store drøm var, at en mand skulle erklære mig sin udødelige kærlighed. Og ligegyldig, hvor mange gange det skete, så jeg det ikke. Når jeg endelig så det, forsvandt min lyst, både til manden og kærligheden.



Jeg ligger her i mørket, værelset - kun belyst af det elektroniske skær. Og jeg kan se dem alle for mig.

Den høje sygeplejer med de blå øjne og de stærke arme. Hans billede er noget sløret, men det er vel også 20 år siden han sidst løftede mig fra briksen over på sengen.

Min første kærlighed er der også. Hans legen med mig. 4 år, før han pressede mig op ad køkkenbordet og jeg endelig lokkede et kys fra hans læber. Da han slog op, sagde min far, at jeg endelig var voksen.

Og den lille dreng med de brune øjne, som jeg skrev digte til og som jeg sneg mig ud til i de kolde efterårsaftener. Han fik æren og knuste mit hjerte som den første.


Ham som ligger ved min side lige nu, står der også og får mig til at smile. Får mig til at boble.


Jeg kan heller ikke glemme den forvoksede knægt, der ville mig for meget, og derfor erklærede mig sin kærlighed to uger efter, midt på en mørk plads. Det var stadig vinter og han dukkede frem fra mørket. Jeg vendte ham ryggen og gik min vej. Rygterne siger, at han stadig taler om mig.


Drømmeren er der også. Drømmeren, der drømte. Drømmeren, der drømte måske lidt for meget, for det var så farligt at begive sig ud af drømmen vi havde skabt.

Hvor kunne jeg dog glemme min blåøjede engel. Der forsikrede mig om, at jeg var levende, og sammen med et kys gav mig en mønt til ønskebrønden.


Og så er der den ene der. Den ene der aldrig turde. Han er der også. Den ene, som jeg med tynget hjerte var nødt til at vælge fra. Den ene, som jeg har lært mig selv ikke at tænke på mere. Han er der også. Den ene som jeg tvang mig selv til ikke at elske mere. Han står der også... Han er der stadig fordi spørgsmålet stadig nager mig - hvorfor tog han mig, men gav mig ikke det jeg higede efter?


Måske så han bare ind i mig. Så mit inderste væsen, og vidste, at han ville miste mig, hvis han gav sig. Måske var vi bare lige stædig, og stolte - straffen er en anderledes skæbne et liv, der udviklede sig. En skæbne jeg idag ikke ville ændre. Kun svaret søger jeg hos ham...


De står alle der i mørket og smiler til mig, enkelte med sørgmodige øjne.

12.5.10

Hjemmebrygget Sydstats Sweet Tea


Første og eneste gang jeg var i USA, besøgte jeg min familie i Altanta i Sydstaterne. Der fandt jeg ud af, at de slet ikke drak så meget Cola som jeg gik og troede. Næ de var storforbrugere af sweet tea og ice tea.
Der lærte jeg også, at sweet tea var langt mere læskende, end noget andet i hele verden. Og noget anderledes, end det icetea vi er vante til herhjemme.

Det tog mig næsten fem år, men idag tog jeg mig sammen og kastede mig ud i et eksperiment som jeg fandt på nettet. Da amerikanere er sukkergrise og jeg har boet i Danmark i mange år, prøvede jeg lidt at lege med opskriften og gjorde teen mere danskervenligt aka syrlig.

Jeg kan ikke sige andet, end at det blev en success og den halvanden liter jeg bryggede idag er også ved at være fortæret.

Det er ret lige til og enkelt at brygge.

OPSKRIFTEN:

Sirup:
250 ml vand
500 ml sukker

Te:
1,5 liter vand
10 tsk sort te (eller 8-10 poser te)
1 knivspids bagepulver
Saften af 1 citron
1 citron i skiver til pynt og ekstra syrlighed (frivilligt)


Vand og sukker kommes i en gryde og koges til det er sirupagtigt flydende. Kog det op og lad det simre på middelvarme i ca. 25 minutter. Sirupen er færdig, når boblerne springer sådan lidt drevent. Den skal ikke være alt for tyk, men heller ikke alt for tynd.
Lad det køle af.

Mens det køler, kommer man 1.5 liter vand i en anden gryde og koger det op. Slukker for varmen og kommer teen i. Jeg brugte sort kvædete, for jeg elsker kvæde. Men man kan bruge andre slags te også. Det er sådan set smag og behag.

Når teen har trukket til den ønskede styrke kommer man en knivspids bagepulver i, det gør teen blød og fjerner bitterheden (og det gør det), sirupen og citronsaften. Det hele røres godt igennem, til sirupen er smetet og så hælder man det enten på flaske eller i en kande og kommer det i køleskabet til det er helt koldt.

Skær den anden citron i tynde skiver og kom det ind i kanden før det serveres med isklumper.

Et voila. Sommerens bedste læskedrik til dato.

Jeg kommer citroner i for at opklare den ellers lidt for søde og vamle smag som amerikaner er vant til og danskerne (og jeg med) ikke helt kan klare i samme mængde.


2.5.10

Metaporno

Sjove samtaler fra festen igår, fik mig til at stoppe op ved Kanal København her inat. Traditionen tro var der porno. Sik'en overraskelse.
Det er lang tid siden, jeg sidst har hængt mere end 20 sekunder ved den kanal. Ikke fordi jeg har noget imod porno - jeg går ind får fri seksualitet, sålænge det ikke skader andre, min vej har bare ikke krydset kanalen.

Dagens idag bød på et trekantsdrama, mellem en læge, der kneppede en sygeplejerske, og en kvindelig patient, der lå ved siden af og kiggede på.

Det der fangede min interesse var min reaktion.
Nu er jeg et seksuelt væsen, og man skulle tro, at en pornofilm ville vække min interesse på andre end akademiske planer, men jeg kunne ikke andet end sidde yderst forundret tilbage. For der er fandme sket noget med pornofilm siden jeg sidst har set en.

Plot havde den ikke noget af, men siden hvornår er pornofilm gået fra at være semi-simuleret sex, til at have dybere tanker og endda indeholde metafysiske elementer?

Midt i kampens hede begynder patienten at tale med sig selv og det, der skal ligne hendes sjæl, rejser sig op og begynder at fantasere, at hun har byttet roller med sygeplejersken.

Klip rollerne er byttet igen. En monolog til. En pik, der ejakulerer...
Klip og sygeplejersken befinder sig i en jungle med en anden kvinde iført læderundertøj og en mand iført et par ....noget... ehm..ja.. en læderdimps på pikken.

Der zappede jeg væk - jeg troede, at porno skulle være en kilde til hurtig udløsning og ikke en kilde til dybere tanker og surrealisme... Men hvad ved jeg, jeg er også bare en gammel kone...


........
Det er vist ved at være sengetid for mig...


- Kys fra BlogPress og
min iPhone