Den må jeg bare nosse mig sammen til at skrive i løbet af sommerenferien, så den ikke hænger over hovedet på mig næste semester, hvor jeg både skal følge to fag og skrive ba.
Jeg er bare dårlig til struktur, lidt pudsigt egentligt, for jeg elsker struktur - denne giver mig en følelse af ro og tilfredshed - struktur for mig kan sagtens erstatte en omgang sex og endda en orgasme.
Den er vel en form for sutteklud for mig - men jeg mangler den bare evig og altid.
Det er jo ikke fordi jeg ikke prøver. Det gør jeg virkeligt. Jeg sidder og laver lange lister med detaljerede læseplaner, men på et eller andet tidspunkt så går det galt, det falder sammen, slår mig hårdt i hovedet, så jeg besvimer, og når jeg vågner op af min koma, ser jeg, at jeg i stede for at skulle læse 30 sider på en dag, skal jeg læse 130...
Idag skal jeg have læst "Fiskerne" af Hans Kirk - helst den hele, men hvis jeg skal være realistisk, kan jeg nok nå halvdelen. Hvilket også er helt fint.
Imorgen kaster jeg mig så over den sidste del af skønlitteraturen og påbegynder teorien.
Torsdag skal jeg heeeelst være færdig med min synopsis i faget "Kollektivromanen rekontekstueret"- hvilket jeg naturligvis ikke er, men jeg kan da altid håbe. Er i sommerhus pinsen over, og der kan jeg sidde udenfor i solen og læse - og tager computer og internet naturligvis med - ellers dør jeg..(Jeg arbejder bedst, når jeg har mulighed for overspringshandlinger)
Når dette så er færdigt, har jeg hmm.. otte? dage ca. til at læse 600 siders (faktisk 1000 siders, men jeg vælger og vrager lidt, og håber på, at min underviser ikke er en ond og ubehagelig sadist, der stiller mig et spørgsmål i f.x Karen Blixen) henholdsvis primær og sekundær litteratur... så jeg kan skrive min litteraturhistorie 3 opgave på sølle 10-15 sider.
Heldigvis er jeg optimist, så jeg regner med at klare det.
Desværre er jeg også en optimist, der har det med at gå i panik og dermed selvsving - så går ud fra jeg dør i løbet af denne process...
Det hedder vist bare, at jeg skal gå under jorden her på slottet og spare folk for mit selskab. Jeg er kendt for at bide og kradse øjnene ud på mine medmennesker mellem tudeturene under eksamenstiden....Og er absolut ikke et særligt godt bekendskab i lige netop denne periode.
Såeeh det hedder vist - vi ses d. 26 juni ;)
2 kommentarer:
Hehe, den der narret til porno skrev jeg på 9 timer aftnen/natten før den skulle afleveres. Hvis alle opgaver bare kunne kalres så let...
Den har siddet der og kigget ondt på mig de sidste år efterhånden...
Men Toby, du er altså også überklog! :)
Send en kommentar