Glædelig Stor Badedag

Som de fleste af mine læsere efterhånden ved, så er jeg langt fra dansk, til trods for mit meget danske fornavn, danske studie, danske pas og danske kæreste. Jeg er vel bekvemlighedsdansker, lidt ligesom mange muslimer idag også er bekvemlighedsmuslimer. Jeg har det danske pas og statsborgerskab, fordi det er nemmere at rejse. Jeg har den danske kæreste, fordi danskere er nemmere at håndtere (fnis) og mit danske navn... tja det var nu mest en tilfældighed. Vi kendte knap nok til Danmark, dengang jeg blev navngivet og min far troede sådan set, at det var et jødisk navn. Jeg har boet i Danmark i 16 år efterhånden. Faktisk har jeg boet mere i Danmark end i Bosnien,  men stadig idag føler jeg mig ikke dansk. Ikke fordi jeg føler mig særlig bosnisk. Men jeg kan heller ikke få mig selv til at omtale mig selv som dansker. Hvis jeg er noget, og hvis jeg hører til et sted, må det være København(er). Nå, men det jeg egentlig vil frem til er, at det idag er stor bededag. Jeg aner faktisk stadig ikke, hvad det lige præcis indebærer, når det er stor bededag, bortset fra, at man spiser hveder og hygger med stearinlys. Jeg tror dog, at hele historien bagved er noget mere religiøs end hygge og mad.  Første gang jeg hørte om stor bededag var jeg ikke så gammel. Nok omkring de 10-11 år, og jeg forstod det som værende "stor badedag" - altså en dag hvor alle kollektivt gik i bad. Jeg ved ikke lige, hvad jeg havde forestillet mig, og hvordan man kollektivt skulle i bad... men til mit forsvar, så er der faktisk en helligdag på Balkan som hedder "Djurdjevdan" (Djurdjes dag). Det er d. 6 maj, og er en helligdag for de græskortodokse kristne på Balkan. Den dag står man tidligt op og vasker ansigtet i dug, så man er frisk og smuk til den næste Djurdjevdan.  Min morfar fortalte mig idag, at man også kan gøre det på en anden måde, hvor man går til kilden ( På Balkan er der mange naturlige kilder og floder) dagen før og tager vandet med hjem. I en skål kommer man vandet fra kilden sammen med blomster (såvidt jeg husker jasminblomster), bestemte urter og et rødt æg man har gemt fra påsken (dernede farver man æg til påske i forskellige farver, og påsken er en uges tid efter i forhold til den katolske kalender). Om morgenen d. 6 maj vasker man sig i vandet, så man er skarp (klar) som vandet fra kilden, duftende som blomsterne og rød som ægget (underforstået har røde kinder). Selvom Djurdjevdan i princippet er en græskortodoks helligdag og tradition, så var det noget både muslimer, katolikker og græskortodokse praktiserede. Så vidt jeg husker er der også en flod i Makedonien(?), hvor man smider en masse blomster ned i og bader.  Jeg har kun prøvet at vaske mig i dug tidligt om morgenen. I år glemte jeg det og det ærger mig så meget. For det er sådan en smuk tradition.... Når man kender til denne historie er det vel ikke så mærkeligt, at end til for et par år siden troede, at stor bededag faktisk var stor badedag. :)