"Sure gamle mænd"

Jeg var i fredags lige forbi "Mad og Vin" for at købe noget lækkert rørsukker til aftenens mojitos og hygge før weekendens Mambobesøg, da jeg i kassen faldt over mit nye yndlingsslik*:

Come on, hvad er chancen for, at jeg falder over det, når både jeg og CiC er midt i vores "mande-hade-trip" aka "vi-vil-være-så-meget-bedre-mænd-end-mænd-er-trip"?

Og det sjove var, de var sure, og de var sindsygt seje at tygge igennem... og neej hverken CiC eller jeg fik suttet på dem! ;)

*Jeg var simpelthen nødt til at tilføje "gamle", for det var jo lidt for oplagt...

"Forførelsen"

Normalt er jeg ikke så meget til populærmusik. Jeg kan godt lide at høre det i byen og danse til det, jeg er heller ikke afvisende over for det, men jeg opsøger det ikke nødvendigvis af mig selv. Tit bliver jeg hurtigt træt af det, og det eneste tidspunkt jeg zapper over på MTV eller Boogie Listen, er når jeg skal over til tegnefilmene eller tjekke, om der snart er nyhederne. 

Der er dog altid undtagelser, og når jeg siger, at jeg ikke kan lide populærmusik, så er det heller ikke helt rigtigt. Der er enkelte sange, som fanger mig, men tit er det sådan, at når jeg siger til min 17-årige lillesøster "Ej har du hørt den nye med...?" Kigger hun på mig og fortæller mig med det ene tyndtplukkede øjenbryn løftet UENDELIGT højt oppe i panden "JA, for tre år siden!" - Det er så der, jeg indser, hvor meget gammel mand jeg er, og så er jeg lykkelig, og nyder den nye sang jeg har fundet og forelsket mig i. 

For første gang i lang tid lykkedes det mig i år , at høre en populærsang, næsten før den blev populær. 

Jeg skulle ud med M og se "2200 Carmen" på Nørrebro Teatret som testpublikum engang i februar, og der hørte vi Isam B's sange, jeg blev uendeligt overrasket over, hvor gode de faktisk var, men en af dem stod klart udenfor - "Forførelsen"- og fangede min opmærksomhed.

          

                       

Jeg havde egentlig lidt glemt den, men i forlængelsen af mit romantiske opvågnen dukkede den op igen i min bevidsthed, og den er stadig lige fantastisk. 

Rytmen og musikken er meget enkel og let, der er ikke for mange svingninger. Den er harmonisk, og flyder dejligt igennem luften.

Teksten er noget helt for sig selv. Den er lige i ånden, og kan få en lille pige som mig til at blusse op i lyserøde skyer, sæbebobler og hvide roser. 

Et uddrag -

(...)  Hvis jeg vil ha' dig, så du min

Men hvis du vil ha min kærlighed

Hellere passe på

At du ikke går blind

Ikke ude af sind

Kom nu her

Kom nu her

Hvis du vil ha mig så jeg din

Vil jeg ha dig så pas på min kærlighed

For den er skabt til at brænde dig ned

Holde dig ned

Kom nu her

Kom nu her

Og hun leger

Hun leger med hans hjerte

Og det som om han ikke vil se det, forstå det, bare nyde

At være langt væk – i kærlighed

Langt væk – fra virkeligheden.

Små guder på jorden, eller bare røvhuller?

Gang på gang bliver jeg forundret over det danske sundhedssystem, og over lægerne. Det er lige før jeg ville blive fascineret over deres inkompetence, hvis det ikke var min fucking krop, det handlede om.

De fleste, som kender mig, ved at jeg er lever-og nyre transplanteret i 1994, at jeg sidste sommer mistede stort set al nyrefunktion fra den transplanterede nyre, og at jeg gik i dialyse i fem måneder, før Rigets små guder (aka røvhuller) tog sig sammen og fandt en dato til min transplantation - selvom jeg havde en klar donor i over et år - og vi alle vidste at min nyrefunktion var stærkt aftagende. 

Nå men, d. 15 december fik jeg en ny nyre og var endelig rask ifølge de små guder på 13. etage på Riget. 

Desværre var rengøring SÅ elendig på afdelingen, og jeg var i høj immunsupressiv medicin, at jeg engang omkring nytår fik mig en blærebetændelse...

Jeg kæmpede med den, og endte med at finde noget antibiotika, der ihvertfald hjalp på mine symptomer - så var der jo ligesom ikke noget galt i følge de små guder fra 13. etage. (Det er trods alt dem, der har taget en 20 år lang uddannelse).

---------

Jeg begyndte at hoste 30. maj, idag er det d. 29 juni, og jeg hoster stadig, og har i to weekender haft noget, der minder om feber (lige på grænser 37,8-38,1)

Jeg skulle til kontrol idag og det viser sig, at min læge ikke er der... (det vidste jeg i øvrigt godt, fordi jeg havde mødt ham i byen et par dage forinden, hvor han bare henkastet sagde "jamen du kommer bare tirsdag i stedet" - okay så gør jeg det. Og så er det ligegyldigt, at mine nyre-tal stiger, og at jeg hoster efterhånden i en måned, at jeg har noget, der minder om feber, og hver gang jeg stopper med antibiotika får jeg symptomer på blærebetændelse.

Jeg tog ud til en anden læge idag, hun skældte mig ud, over at jeg gik om bag ryggen på min egen læge, og hvis jeg ville skifte læge, så skulle jeg tale med ham først. 

Jeg fortæller, hvordan det står til, og hun sender mig stort set hjem og siger - kom på fredag, når din læge er her...

Tre timer efter, ringer jeg for at høre, hvordan mine blodprøve svar er. Alt det der skulle falde,  var steget, og alt det der skulle stige, var faldet... + at blodprøven viste, at jeg havde infektion i kroppen.

 

Ti minutter senere ringer lægen, går helt i panik (jeg tuder, for jeg kan ikke klare flere omgange, med mindre de ønsker mig skør - altså på den ufede måde). 

Helt panikslagen fortæller hun mig, at jeg skal komme akut i morgen til kontrol, og de skal se de nye blodprøver siger. Jeg skal også have røntgenfotograferet mine lunge (why tænker jeg? - Hosten er på vej væk).

Og vi skal se, om det er en blærebetændelse. Hvis der ikke er tegn på blærebetændelse så skal jeg have en nyrebiopsi - "for at sikre os, at du ikke har en afstødning, Erna"... Nå tænker jeg... endnu en ferie på hospitalet - hurra for mig.

Først sætter hun min immun-supressive medicin op til det dobbelte, men i løbet af tre sætninger siger hun, at jeg skal fortsætte med den samme dosis som før -  "For jeg er næsten 100% overbevist om, at det er en infektion". 

Jeg var lige ved at grine... "Hun er næsten overbevist om det er en infektion"... Eureka!!!  Hun er jo... wow.. glem alt om Einstein, og alle de andre gamle mænd... Hun er jo et...et...et geni.

Jeg blev kørt d. 14. februar på Riget af min far, fordi jeg havde feber og havde det uendeligt dårligt. 

Jeg fik antibiotika, og symptomerne forsvandt, men hver gang jeg holdt op med dem, så kom de tilbage... 

I fem måneder prøvede jeg at forklare de små guder, at det antibiotika ikke hjælper, at det kun dysser symptomerne ned, og at det hele begynder på ny, hvergang jeg holder en pause.

Jeg blev i fem måneder viftet af... Hmm

Fem måneder - i det mindste tog det ikke tre år, før de fattede noget, som da jeg i 2005 blev indlagt i 6 uger på grund af urinvejsinfektion/blærebetændelse. 

Må jeg godt skrige nu?

Noget om is, fedt, jungle og tissemænd

Efter ca. 30 timers søvn i løbet af 36 timer, vågnede jeg i morges kl lidt efter 8, og var uendeligt frisk.. 

Så jeg lokkede drengene til burger på Halifax - yum, de smager bare godt, især hvis man ikke taber bøffen på egen smuk pink silkeskørt, og skal sidde iført vådt pink silkeskørt, fordi man prøver at vaske fedtpletterne af på cafeens toilet og en fremmed mand braser ind på pigetoilettet, mens man stå i trusser og top, ford man har glemt at låse døren, og det åbenbart er unisex... Oh well mit liv ville være sååå kedeligt, hvis jeg ikke udsatte mig for sådanne pinligheder.

Efter en tur på isbar.. well, der fandt jeg ud af, at man kan spise for meget (hvem skulle have troet?), og man kan spise så meget, at ens hud bliver for stram til maven, og at man rent faktisk IKKE kan spise normal mængde af gl.dags is (tre kugler). Så skuffet over mig selv, smed jeg de sidste sørgelige rester af smeltet hindbær sorbet og chokolade med chokoladestykker ud efter en halv times lang tur igennem Botanisk have, hvor vi fik set en jungle, skildpadder, klamhed, fisk og en statue af en mand med to tissemænd...

Bare for at undgå tvivl - så er dette klamheden!

Eftersom jeg var omgivet at en flok kedelige gamle mænd, der ikke kan leve uden øl, tog vi hjem. 

Så jeg fik fat i CiC og endte på Amager Strandpark med hende og datter. Hvor var det dog rart at mærke solen på kroppen. Vi lå der i et par timer og fik vendt verdenssituationen (aka mænd) og atter igen blev vi enige om, at mænd ikke dur, og hvis vi to var mænd, ville vi bare kunne gøre det SÅ meget bedre.

På vejen hjem tog jeg mine klipklappere af og cyklede hjem i min gamle, hvide nederdel og bare tær igennem Øresundvej  - og gud, hvor er stranden tæt på. Jeg glemmer det altid.

Double Jeopardy

Den sender de på tv2 lige nu. Filmen fra 1999 med Tommy Lee Jones, Ashley Judd og Benjamin Weir. Hvor Judd bliver dømt for mordet på sin mand, som hun slet ikke har begået, for han lever stadig, under et falsk navn.

Jeg har set den før, men kan simpelthen ikke huske, hvad den ender med, og er ret spændt på at se, hvad der sker. 

Det der undrer mig er, hvad får et menneske til at frame sin kone? Alt virker idylisk og så en dag... vågner man med blod på hænderne og anklaget for mord...

Den gamle mand og kvinden...

Jeg er bare en gammel mand, på mange punkter. Jeg begyndte at se Go' Morgen Danmark, da det begyndte at blive sendt tilbage i 1996, og har faktisk set det, stort set hver dag, og jeg elsker mit Go' Morgen Danmark. Der er bare intet bedre, end at tænde for fjerneren og lytte til overgearede værter og gæster, der hyggepludrer, mens man selv gør sig klar til dagens gerninger og sipper en hjemmelavet latte. (Desuden, så er det fedt med nyheder halv og hel, for så ved jeg nogen lunde, hvor lang tid jeg har, før jeg skal ud ad døren.)

Jeg må virkelig have været i en eksamensrus, for jeg har slet ikke opfattet, at Cecilie Frøkjær stopper. 

Jeg kommer altså til at savne hende i de tidlige morgener. Ligesom jeg savner alle de andre gamle værter. Jeg synes at Morten Resen er god og indlevende som vært - og han må gerne blive i 30 år endnu - især fordi han også er liiiidt lækker, men de to nye været - Kamilla Valsøe og Anders Breinholt, de stinker - mildest talt. 

Og jeg ved, at de er nye, og at de skal have tid, men for helvede altså! Breinholt er bare en klovn, han taler ikke tydeligt, og falder over ordene, og Valsøe, hun minder mig bare om en snerpet, forkælet lille Helleruptøs! Hvis hun ikke er på, så ser hun altid så sur ud. Desuden kan hun heller ikke tale. 

De mangler begge karisma og indlevelse  - øv! 

Øv altså! ... Jeg håber ikke, at deres kontrakt bliver forlænget...

Når...

...socialrealismen har erstattet ekspressionismen, og hostesaften cocktails, ser der sådan her ud hjemme hos mig -

Kaos er genskabt med et glimt af realistisk surrealismen - (hvilket også er et 30'er fænomen) - ellers også er jeg bare ved at blive skør og godt påvirket af alt det medicin jeg spiser for tiden...

Igennem mit studie af Hans Kirks "Fiskerne", har jeg indset, at denne lille fine bog som omhandler Indre Mission, blot er et udtryk for eros, lyst og drift - bare forklædt som socialistisk kollektivroman.. 

Derfor valgte jeg at gøre det modsatte af Indre Mission, og læse iført kjole og høje smukke sko - (Fordi jeg skal vænne fødderne til et par sko, som kun er brugt en enkel gang, og skal bruges igen på fredag til fab-fest).