Viser opslag med etiketten forår. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten forår. Vis alle opslag

24.9.14

Efterårsbarn

Jeg overvejer nogle gange, om der er en forbindelse mellem det at være født i en bestemt årstid, og den årstid man har det bedst i, hænger sammen?
Jeg har altid ønsket, at jeg var født i foråret eller sommeren. Det er de årstider, som jeg har følt, har repræsenteret mig bedst… Maj har altid været min yndlingsmåned og det har altid smertet mig meget, når jeg i maj har skulle bruge tid på eksaminer i stedet for at sidde på en altan og indsnuse de voldsomt-duftende blomster.

Men ikke desto mindre: Jeg er et barn af efteråret.
Den sidste dag i september kom jeg til. Min mor fortalte mig, at det var et af årets varmeste dage, og efterårssolen bagte tungt, da hun blev kørt på hospitalet, fordi jeg var på vej.
Selvfølgelig kan jeg ikke huske den dag, men jeg forestiller mig den. Sådan som min mor så tit har fortalt om den.
Jeg forestiller mig noget lignende den septemberdag i 2011, hvor det i Danmark var årets varmeste dag.
Jeg forestiller mig, hvordan træernes kroner stadig er tunge, men at farverne har ændret sig. Jeg forestiller mig eftermiddagen stilhed. Den der stilhed jeg så tit vender tilbage til, både i mine tanker og mine skriverier, og som altid giver mig et sug i maven. Jeg forestiller mig min far og min mor. Nej dem kan jeg faktisk ikke forestille mig. Men duftene, lydende og dovenskaben af en søndag i 1984 kan jeg godt forestille mig.

Der er noget over efteråret, der altid får mig til at mindes. Der er noget over efteråret, der får mig til at tænke på eventyrlandskaber; på onde hekse, vampyrer; Modige riddere og godmodige prinsesser. Der er noget over efteråret, der altid får mig til at søge tilbage til en tryg og varm hule. Til det vindue i mine bedsteforældres hus, hvor jeg kunne lege i timevise alene. Til brændeovnen og min mormors strikkende hænder; Duftende æbler og det lille tinkrus, der altid stod på kanten af brændeovnen, så jeg ikke skulle drikke koldt vand.


Der er noget over efteråret, der får mig til at føle tryghed. Det er som om efteråret er hjemme for mig. Og det er som om, efter et forår og en sommer, hvor solen, de voldsomt duftende blomster, varmen, den skoldede hud, nøgne menneskekroppe og de korte, lyse, vilde nætter træder tilbage. Lydene bliver mere tyste. Tempoet skrues ned jeg begynder at trække vejret og for alvor vågner.

14.1.10

La Dolce Vita, eller da foråret strejfede 13.ende sal

Engang sidste år, postede Leoparddrengen* "La Dolce Vita" på sin blog, med Ryan Paris. Jeg kan ikke huske anledningen, men jeg kan huske, at solen skinnede udenfor og vi var midt i foråret eller det, der lignede.
Jeg gik tilbage i arkiverne, for det var faktisk et af de fede 80'er numre, som jeg elskede, men havde glemt eksisterede.
Så jeg smed lortet på repeat og svingede med røven, mens jeg gjorde rent.

Den sang gør mig utrolig glad og vækker min krop på en anden måde.
Jeg lytter til den stadig fra tid til anden. Normalt, når solen strejfer mig, og jeg indeni får en følelse af at foråret er på vej.

Jeg ved, at det idag kun er 14. januar, og det er sikkert møgkoldt uden for (jeg ved det ikke, jeg må ikke komme ud). Men her på 13.ende stråler solen lige ind i mit vindue og jeg følte et behov for at høre "La Dolce Vita" - For mig er foråret på vej...

Og så elsker jeg bare tøjet i denne video!





*Leo, du må selv finde den frem, der er over 1000 indlæg hos dig

21.5.09

Min egen hjemmelavede jordbærmarmelade

For et par uger siden fik jeg godt to kg jordbær af min far. Og selvom jeg elsker jordbær - i alle former og afskygninger, så kan jeg bare ikke nå at spise to kg af dem, før de bliver lidt for kedelige.

Derfor tog jeg de rasterende jordbær (ca 600 g) og forberedte dem til en omgang jordbærmarmelade.


Jeg har lavet syltetøj, frugtsødt, marmelade og frugtsaft før, og jeg har forskellige frugter jeg bruger, afhængigt af hvilket årstid vi er i. 

Jeg går op i det og er glad for at gøre det ordentligt. Derfor slår jeg op i samtlige af mine sylte- kogebøger og tjekker lige en ekstra gang et par opskrifter på nettet, for at finde frem til en gennemsnitlig forhold mellem jordbær og sukker, før jeg kaster mig ud i noget. 

Derefter ender jeg altid med at eksperimentere mig frem til en opskrift ud fra de forskellige opskrifter jeg har fundet som de bedste.


Jeg kom frem til, at netop jordbærmarmelade skulle laves på følgende måde - så JEG allerbedst kunne lide det.


Til 600 g jordbær skal der ca 400 g sukker (mindre hvis man ikke kan lide det så sødt).


Jordbærrene vaskes og stilkene fjernes. Hvis man kan, er det også godt, at fjerne den lille hvide stilk i midten af jordbærret. Hvis man ikke kan, er det fordi jordbærret er for småt, og så gør det heller ikke noget.


De sættes i en gryde med halvdelen af sukker på, og så lader man dem ligge natten over i køleskabet med et viskestykke over.

Dagen efter skulle jordbærrene gerne have frigivet deres saft. 



Resten af sukkeret tilføjes.



Jordbærrene skæres nu i mindre stykker, og man skal arbejde sig hen imod en konsistens, der er moset.
 

(Da jeg ikke kan lide hele jordbær i min marmelade - blender jeg dem til næsten ingenting med en stavblender) - Man kan også bare bruge fingrene, hvis man gerne vil have større stykker frugt i sin marmelade.


Man sætter frugten over et lavt blus og så skal det koges ind. Det må ikke koge på for høj varme, da det let kan brænde på. 


Man skal huske at tage skummet fra toppen af med jævne mellemrum, da det er bedre (hvorfor ved jeg ikke).




Lad det koge en times tid på lav blus. Når det ser nogen lunde klart og stift ud, tag lidt af massen op med en lille te-ske, sæt det på en tallerken og lad det køle lidt af. 

Hvis det ikke er for flydende, så er det færdigt.

Hvis det er flydende giv det en halv time mere :) 



Inden man tager marmeladen af ilden, så kan jeg anbefale, at man tilføjer to-tre teskefulde citronsyre marmeladen, da det fremhæver smagen.

Lad det køle lidt af og imens vask et passende syltetøjsglas af. Tør af det med et viskestykke, og kom marmeladen i glasset. Luk med det samme...

Et voila...




23.4.09

Pensumopgivelser

Der var en gang, hvor foråret var mit yndlings årstid. Især maj elskede jeg, da det var der alle træer i København var i blomst.
Jeg elskede at sidde på mine forældres altan, og især om aftenen indsnuse foråret.
Så kom jeg op i 9. klasse og skulle pludselig læse og skrive opgaver i maj og juni. 
"Fint", tænkte jeg, så har jeg i det mindste april til gode. I april er dagene lange og lyse, og det er også en del af foråret. 
Dette holdt i et par år - til jeg kom på universitetet og blev smidt ned i et pensum-helvede, der var så dyb som et bundløst hul...

24 (ikke maj), men april (aka imorgen), er der afleveringsfrist for pensumopgivelser på Københavns Universitet, Amager. I en uge nu, har jeg siddet og sammenfattet 1000 siders litteratur, der skal indeholde lidt af hvert.

Da jeg i år har 4 eksaminer jeg skal afslutte, valgte jeg at lade mig binde af en "Bunden 10-dags skriftlig opgave" i litteraturhistorie 3, hvor jeg kun skulle skrive 10-15 sider i stedet for de 15-18, en "fri hjemmeopgave" krævede.
Da man skal skrive 3-5 sider mindre, bliver man straffet på den anden side - i form af pensumopgivelser. 
Jeg var fortrøstningsfuld, til den dag jeg indså HVORDAN denne pensum skulle sammensættes:

Litteraturhistorie 3 (1900-nu)

1000 sider, som skal fordeles på følgende måde -

6 primær værker, hvoraf 5 af dem skal være hele værker. 
De skal naturlivis indeholde lyrik, epik og drama.
Mindst 2 af dem skal være før 1950 og
mindst 2 af dem efter 1950 - man vælger selv, hvordan de skal fordeles. 

Det sidste værk skal være sammensat af 10 antologier, som til sammen skal fylde mindst 200 sider.


3 sekundær værker, som skal være faglitteratur.

Der skal være 2 værker, der hver er på min 100 sider. 
Det ene af værkerne skal være litteraturteori.
Og det tredje værk skal være sammensat af 4 mindre artikler, der til sammen fylder 150 sider.


Da det er underviseren, der stiller et spørgsmål ud fra pensumopgivelserne, er det vigtigt at sætte sin sekundær litteratur, omkring det emne, der har størst interesse for en.
Hjælp - det er jo praktisk talt umuligt, at indkredse sig til 1-2 emner, og stadig opfylde et krav på min. 350 normalsider.

Argh - jeg har ikke lavet pensumsammensætning i halvandet år efterhånden - Jeg tror, at jeg har fået hjernesammensmeltning. 
Tjernobyl go home!