De fleste, som kender mig, ved at jeg er lever-og nyre transplanteret i 1994, at jeg sidste sommer mistede stort set al nyrefunktion fra den transplanterede nyre, og at jeg gik i dialyse i fem måneder, før Rigets små guder (aka røvhuller) tog sig sammen og fandt en dato til min transplantation - selvom jeg havde en klar donor i over et år - og vi alle vidste at min nyrefunktion var stærkt aftagende.
Nå men, d. 15 december fik jeg en ny nyre og var endelig rask ifølge de små guder på 13. etage på Riget.
Desværre var rengøring SÅ elendig på afdelingen, og jeg var i høj immunsupressiv medicin, at jeg engang omkring nytår fik mig en blærebetændelse...
Jeg kæmpede med den, og endte med at finde noget antibiotika, der ihvertfald hjalp på mine symptomer - så var der jo ligesom ikke noget galt i følge de små guder fra 13. etage. (Det er trods alt dem, der har taget en 20 år lang uddannelse).
---------
Jeg begyndte at hoste 30. maj, idag er det d. 29 juni, og jeg hoster stadig, og har i to weekender haft noget, der minder om feber (lige på grænser 37,8-38,1)
Jeg skulle til kontrol idag og det viser sig, at min læge ikke er der... (det vidste jeg i øvrigt godt, fordi jeg havde mødt ham i byen et par dage forinden, hvor han bare henkastet sagde "jamen du kommer bare tirsdag i stedet" - okay så gør jeg det. Og så er det ligegyldigt, at mine nyre-tal stiger, og at jeg hoster efterhånden i en måned, at jeg har noget, der minder om feber, og hver gang jeg stopper med antibiotika får jeg symptomer på blærebetændelse.
Jeg tog ud til en anden læge idag, hun skældte mig ud, over at jeg gik om bag ryggen på min egen læge, og hvis jeg ville skifte læge, så skulle jeg tale med ham først.
Jeg fortæller, hvordan det står til, og hun sender mig stort set hjem og siger - kom på fredag, når din læge er her...
Tre timer efter, ringer jeg for at høre, hvordan mine blodprøve svar er. Alt det der skulle falde, var steget, og alt det der skulle stige, var faldet... + at blodprøven viste, at jeg havde infektion i kroppen.
Ti minutter senere ringer lægen, går helt i panik (jeg tuder, for jeg kan ikke klare flere omgange, med mindre de ønsker mig skør - altså på den ufede måde).
Helt panikslagen fortæller hun mig, at jeg skal komme akut i morgen til kontrol, og de skal se de nye blodprøver siger. Jeg skal også have røntgenfotograferet mine lunge (why tænker jeg? - Hosten er på vej væk).
Og vi skal se, om det er en blærebetændelse. Hvis der ikke er tegn på blærebetændelse så skal jeg have en nyrebiopsi - "for at sikre os, at du ikke har en afstødning, Erna"... Nå tænker jeg... endnu en ferie på hospitalet - hurra for mig.
Først sætter hun min immun-supressive medicin op til det dobbelte, men i løbet af tre sætninger siger hun, at jeg skal fortsætte med den samme dosis som før - "For jeg er næsten 100% overbevist om, at det er en infektion".
Jeg var lige ved at grine... "Hun er næsten overbevist om det er en infektion"... Eureka!!! Hun er jo... wow.. glem alt om Einstein, og alle de andre gamle mænd... Hun er jo et...et...et geni.
Jeg blev kørt d. 14. februar på Riget af min far, fordi jeg havde feber og havde det uendeligt dårligt.
Jeg fik antibiotika, og symptomerne forsvandt, men hver gang jeg holdt op med dem, så kom de tilbage...
I fem måneder prøvede jeg at forklare de små guder, at det antibiotika ikke hjælper, at det kun dysser symptomerne ned, og at det hele begynder på ny, hvergang jeg holder en pause.
Jeg blev i fem måneder viftet af... Hmm
Fem måneder - i det mindste tog det ikke tre år, før de fattede noget, som da jeg i 2005 blev indlagt i 6 uger på grund af urinvejsinfektion/blærebetændelse.
Må jeg godt skrige nu?
11 kommentarer:
Tja, de blev vel nødt til at vente til bakerierne blev resistente. Eller noget.
Jeg krydser fingre. Og hvis du ryger ind, skriver du lige hvor du ligger ikke? Så kigger jeg forbi en dag.
Der er nogen bestemte kriterier de følger, nogen af tallene skal stige (som helst skal være stabile) bl.a hvide blodlegemer, da de betegner, at noget fremmed er i kroppen, man skal have feber (minimum 38,5), det skal svige, når man tisser og ellers, hvis man kommer op på nefrologisk, med hovedet under armen, og spadalskhed og aids og ebola og alt muligt andet sjovt, så bliver man sendt hjem...
Du har ikke feber? Det sviger ikke? Her tag nogen piller... Vi ses igen om to uger.
Og selvfølgelig skal jeg sige til :) Tak
Jeg tror dog, at det er urinvejsinfektion, for alt tyder på det....
Dejlige Leopard :)
Og nej, man skal helst ikke vente på at bakterien bliver resistent - for så er det bare endnu svære at slå skidtet ihjel... Det skal bare slås ned med en masse antibiotika, så hurtigt som muligt.
Det var lissom min pointe. Det virker som ret dum idé bare at fylde antibiotika på i så mange måneder, uden at reagere når det ikke virker ordentligt. Men jeg er selvfølgelig også kun lægmand - man skal jo nok være uddannet for at kunne se fornuften :)
Jamen det er svært for en lille gud, at skulle tage imod råd fra det menneske, der kender sin egen krop allerbedst...
Men hvad ved jeg, jeg er jo bare en dum lille pige - der kun har levet med sin krop, og sin sygdom - like for ever! (Siden jeg var 1 år)
Så kan man vel heller ikke forvente du kan forholde dig objektivt til emnet?!
Det skal jeg sådan set heller ikke... Det er jo trods alt mit helbrede det handler om, og der er det svært at være objektiv...For jeg vil have den bedste behandling. Og FFS - de er der sgu da for min skyld. Jeg og andre borger betaler trods alt deres løn... Jeg skal ikke krybe for hans fødder, han har bare at give mig den bedste behandling...
Men jeg har været i systemet så længe efterhånden, at sidste gang jeg var hos min læge - foreslå jeg, at vi skulle prøve noget antibiotika som vi prøvede for 5 år siden, og han gav mig en recept på den uden at tjekke, om det overhovedet virker på den præcise bakterie...
Jeg har ligeledes oplevet, at læger, der ikke kender mig, tror at jeg er medicinstuderende, fordi jeg bare har styr på begreberne.
Jeg deltager aktivt i det - netop fordi jeg ikke stoler en dyt på dem..
Men når man er nyretransplanteret, så skal lægerne reagere med det samme, på det mindste tegn af infektion eller blærebetændelses symptomer.
Jojo, det forstår jeg jo. Jeg var bare sarkastisk, som sædvanlig :)
Endelig... bare kør på.. Vi elsker sarkasme, når mennesker leger guder!
Jeg synes efterhånden, at jeg hører flere og flere af den slags "små" historier.
Jeg ve ikke hvad de lærer på studiet, men der må være et fag, hvor blandt andet arrogance indgår.
Også inden for egner rækker, lader jeg mig fortæller.
Kirurger er øverste i hakkeordnen.
Mon det er et levn fra gamle dage, hvor en hvid kittel var lig med autoritet?
Jeg ved godt, at jeg ikke må generalisere!
Jeg er glad for, at du slår i bordet.
Bliv ved med at slå og slå hårdt.
Vil have at du bliver og FORbliver helt rask.
Ok?
/
Sådan er det bare - som patient har man bare ingen rettigheder.. Submissiv? Ja tak i følge dem...
1. er at sundhedssystemet stinker. Der er ikke nok penge, og mangel på læger. De har simpelthen ikke tid til patienterne.
Og jeg skal nok slå i bordet - deroppe er jeg kendt som "hende, der bliver utilfreds, hvis hun ikke får sin vilje".
Altså, hvis jeg ikke passer på mig selv, hvem skal så? Åbenbart ikke de professionelle...
Så jeg slår, på et eller andet tidspunkt skal de nok høre det...
Og tak :)
Send en kommentar