Er det bare mig...

...Eller er stønnere faldet lidt af på den, de sidste år?

Jeg skylder skylden på internettet.

Takket være internettet har de fleste blottere og stønnere haft mulighed for at udleve deres fantasier på nettet og derfor er de bare faldet af på den i RL.

Det er næsten synd. Det er jo nærmest en hel kultur, der forsvinder.

Derfor blev jeg forundret, da min mobil igår nat ringede 00.04 fra ukendt nummer, og T var hjemme (normalt er han den eneste jeg kender med ukendt nummer).

Lola: "Det' Erna"

Stilhed...

Lola: "Hallååå?"

Dyb suk

Lola: "Hallå"

Dyb støn og baggrundsstøj.

Lola: "Hallå æ' der någen?"

Silhed...

Jeg valgte så at lægge på, for jeg var lidt for træt til kække bemærkninger.

Tænk sig, lille mig, der har fået sig en stønner.

Mit eneste problem er, at vedkommende virker til at være lettere kedelig, måske endda genert? Svarede slet ikke tilbage på mine henvendelser. Jeg ville ønske jeg havde en stønner, der turde svare igen...

Noget om at æde sine ord igen eller "Historien om "Cirkus Go' Morgen Danmark""

En gang, mens min jeg-vil-være-gammel-manden-legen var på sit højeste og jeg var godt dopet af diverse hostesafter, fandt jeg ud af, at Cecilie Frøkjær var i færd med at forlade Go' Morgen Danmark.

Jeg blev så skuffet. Jeg brummede, bandede og håbede, at det var en ond drøm, eller illusion skabt af for megen hostesaft.

Men næ nej; Frøkjær skred, og efterlod mig alene med Kamilla Valsøe og Anders Breinholt. Jeg var forarget og nærmest knust.

Jeg syntes, at Valsøe mindede mig om en forkælet snerpet Helleruptøs. Og at Breinholt bare var en klov.

Ja, jeg mener stadig det samme om både Valsøe og Breinholt. Men jeg må da indrømme, at Breinholt er den sjoveste klovn jeg nogensinde har set især, når han er akkompagneret af Peter Tanev.

Jeg zappede over i morges, da han og Tanev var ved at vise klimaet anno 2075. Jeg var ved at få min latte galt i halsen.

Jeg må simpelthen æde mine ord igen, omend jeg sjældent er så glad for det, og sige: Hurra for Anders Breinholt, Danmarks sjoveste vært nogensinde!! Ingen kan få min morgen bedre igang, end han kan, og især i samspil med Peter Tanev.

De er som to store legebørn, der har frit slag på alle hylder.

Breinholt er bare så underspiller, sammenkrummet og rødhåret. Han er kikset og roder tit rundt, mumler, bander, siger tingene forkert, og netop derfor kan man som seer og almindeligt menneske, forholde sig til ham.

Han er nede på jorden, evigt ufrivilligt sjov - og det er netop med til at give ham den charme og medmenneskelighed, som jeg i sommer havde svært ved at få øje på.

Imorges fik jeg tårer i øjnene af grin, da jeg så dette klip, hvor Peter Tanev og Anders Breinholt tager os 66 år ud i fremtiden, (hvor Breinholts nu 5-årige datter er 45 år (??)), og viser os vejret anno 2075 - Gør dig selv den tjeneste og se det hele!

Må også lige anbefale klippet, hvor de i sommer skulle lave juice med en saftpresser. Anders Breinholt prøver at starte en benzindrevet blender (??), og Tanev udtaler "Nu vil Onkelmorfar vise, hvordan det virker" hvorpå han presser og der så løber juice ud over det hele.

Cirkus, når det er bedst!

Nu rabler det sgu for dem!

Jeg har over en længere periode bemærket, at socialdemokraterne havde tabt tråden. Men de kan altså stadig overraske mig og få mig til at sluge den første tår morgenkaffe til for hurtigt, så jeg brænder hele mundhulen.

Man burde næsten kalde pinlige politiske sager og udtalelser for "en socialdemokrat".

Dagens socialdemokrat: S mener, at staten burde sikre de fattige i Danmark julegaver.

1. De fattigste i Danmark tænker nok ikke så meget over julen. Med mindre de har børn

2. Så vidt jeg husker, så er der julehjælp at hente på kommunen, hvis man har børn.

"Hustru, der tugtes"

I forlængelse af hele kønsrolledebatten, bliver jeg nødt til at smide dette udklip fra en brevkasse fra ugebladet "Hjemmet" op. Udklippet er fra 1946. Og selv jeg synes, at det er lettere politisk ukorrekt stillet op.

Selvom jeg godt kan se en pointe i at kaste koldt vand på en hystade. Det ville ihvertfald slå hende ud længe nok til at man selv kan reagere...

Hmm.. det kan være T og jeg skal praktisere det herhjemme. Guderne skal vide, at jeg kan få mig selv kørt op i en spids... Og han ditto. Så kan vi lege vandkamp på vore 120x50 cm store badeværelse.

Hvem har brug for parterapi, når man kan skrive til Hjemmets brevkasse anno 1946.

Tak brevkasse!

Hjemmelavet Kokossmovs (Romkugler og Bounty)

Efter et par dage i influenzaens tegn, blev jeg enig med mig selv om, at jeg ville kaste mig ud i to projekter. Mine kendte, og af alle elsket, romkugler, og så Annes hjemmelavede Bonty. Bedsteveninden skulle komme og putte om mig, og derfor ville jeg også putte lidt om hende. Det blev også til en god omgang sladder, vin, hygge og noget mere sladder - efter at overboen havde lukket hende ind. For i mit kokkererings iver hørte jeg ikke, at hun i hele ti min havde ringet på.

Både Bounty'en og romkuglerne blev en success, derfor vil jeg dele opskrifterne med jer.

Bounty:

Opskriften på bounty kan findes her og den er frygtelig enkel.

1 dåse kondenseret mælk blandes med ca. 250 g. kokosmel.

Massen arbejdes godt igennem med hænderne og formes til små brød. Husk at lave dem små, for der er meget gods i dem, og ellers kan man kun spise en halv ad gangen.

Læg de formede brød i køleskabet eller fryseren i et par timer. Når de er kolde, smelt 250 g. god (jeg foretrækker 65%) chokolade og hæld over bountyerne.

Jeg tog Annes råd og pyntede dem med kokos.

Et voila. Bounty a la Anne

Mors Romkugler:

Mors romkugler er næsten ligeså lette at lave som bounty'en. Jeg har aldrig i hele mit liv hørt ét ondt ord om de kugler. Kun smaskelyde og en masse uhm'er. Jeg elsker dem også selv og laver altid en kæmpeportion, for jeg ved, at de ryger i løbet af 0 komma 5.

Opskriften er min mors, som hun lavede romkuglerne i Bosnien, men jeg har siden ændret et par ting og tilpasset opskriften mine smagsløg og åbenbart alle andres.

Opskriften er enkel og det er en skøn, enkel og hurtig dessert, som kan holde længe - hvis man laver portionen stor nok.

60 stk. Mariekiks

150 g blødt smør (Spar ikke på smørret, for så bliver de tørre (jeg har allerede halveret mængden) . Og hvis man endelig skal gøre det, så kan man ligeså godt gøre det på den rigtige måde)

300 g flourmelisse

3 skefulde kakao

1 pasteuriseret æg

Romessens efter ønske - til de mål bruger jeg ca 50 ml. Det lyder af meget, men det er trods alt romkugler.

Kokosmel

Fremgangsmåde:

Mariekiks knuses, jeg bruger min foodproseser. Alle ingredienserne blandes samme og arbejdes til en jævn masse - med hænderne (!!).

Af massen former man kugler - jeg kan godt lide dem små, så jeg former dem til en størrelse der minder om en stor marmorkugle. Derefter dyppes kuglerne i kokos og stilles i køleskabet til de er kolde og hårde. De smager bedst kolde.

(Man kan også rulle dem i kakao, smeltet chokolade og hvad fantasien ellers byder på, men personligt ruller jeg dem kun i kokos. Da rom, kokos og kakao komplimenterer hinanden fantastisk.)

Mors Romkugler, så gode, at de kan lokke i fordærv på flere planer.

Kan jeg friste? ;)

"Jeg-synes-alt-skal-være-gult,-for-den-farve-er-kønsneutral-forslaget" aka Fætter BR's Julekatalog

Onde tunger (Go' Aften Danmark) fortalte mig for et par dage siden, at årets Fætter BR Julekatalog har vakt harme over, at drengelegetøj bliver præsenteret på blå farve og pigelegetøj på lyserød farve. Det er åbenbart for galt, for det fastholder børn i "forældede" kønsroller. Jeg.... er egentlig lidt målløs.

Jeg tror, at børn selv vælger det legetøj og farver, der passer dem bedst. Og flere internationale undersøgelser har vist, at helt fra 1 års alderen bliver piger hurtigt draget af bløde former og drenge af mere kantede former. Farverne har faktisk ikke så meget med det at gøre.

Jeg mindes, da jeg var lille afskyede jeg grøn, for den var ikke pæn og dermed måtte den være drenge farve (og drenge var jo dumme), men samtidigt legede jeg med biler. Min kusines yndlingsfarve var grøn, og jeg syntes hun var mærkelig.

Sort eksisterede slet ikke.

Jeg forstår ikke hele denne kønsrolledebat.

Måske er jeg gammeldags. Måske er jeg blevet forstyrret af Fætter BR's julekatalog gennem årene. Måske er jeg bare blevet hjernevasket fordi min mor gav mig lyserødt tøj på og rottehaler, da jeg var lille.

Men jeg synes faktisk, at det er farligt at lege med kønnet. Kønnet og kønsrollerne er noget, der til dels er biologisk fastsat, og hvis man roder for meget ved biologien, så går det som regel galt.

Børn kopierer deres forældre og lærer fra dem, og hvis forældrene viser børnene de forskellige muligheder de har i livet, så skal det nok gå fint.

Jeg bliver nok ikke populær blandt feminister, men jeg er glad for mænd. Rigtige mænd. Mænd, der kan finde ud af at bestemme, og ikke mænd, der strikker, syr og græder. Mænd, der kan bore huller i væggen og mænd, der kan tage mig i arme og beskytte mig.

Jeg kan alt det jeg vil, og hvis jeg bliver udsat for situationer, hvor jeg skal lave mandearbejde, kan jeg sagtens gøre det, men hvorfor i himlens navn skulle jeg borre, bære og samle, når jeg har min mand til det.

Mænd og kvinder er da ligeværdige, det er der ikke noget at diskutere om, men vi er forskellige, og det kan man ikke ændre på, og man burde heller ikke.

---------------------

UPDATE !!

Gad vide, hvordan de ligestillingshigende mennesker ville reagere, hvis "Dagens Mand" lavede en "special" med 20 mænd, der skulle bedømme en kvinde? - Ja, blot en strøtanke.... ;)

Hvad ser du mig som - Pige eller Kvinde?

For en måneds tid siden lavede jeg en afstemning, hvor jeg spurgte læserne om de så mig som "pige" eller "kvinde".

Jeg er faktisk lidt mundlam over resultatet. 70% mente, at jeg er en kvinde, hvilket overrasker mig, da jeg stadig ser mig selv som en pige.

Kvinder er sådanne smarte, fornuftige skabninger med job, stiletter, modemagaziner på bordet og lyse lejligheder med hvide møbler. Skabninger, der har styr på livet og alt går tip top.

Jeg... Jeg er bare mig. En der klapper i hænderne over flamberede pandekager og hopper op og ned som en lille hund, når jeg er utålmodig og gerne vil have fat i et eller andet, jeg ikke må få.

Et menneske, der fniser over ord i tide og utide og tager billeder af julepynt, der ser det mindste fallisk ud. Og alt det, der følger med.

Jeg ser mig selv faktisk som alt andet end en kvinde...

Kvinde? Næppe!