Du har to køer, og for det meste går det bare galt, eller noget om ismer

Fordi jeg er så uinspireret og har været det i lang tid efterhånden, vil jeg smide noget op her, og det er end ikke skrevet af mig.
Jeg fandt det for noget tid siden på nettet, men min 6 timer lange tur igennem et burokratisk helvede fik mig til at tænke på netop den følgende tekst.
Det burokratisk helvede lover jeg, at jeg vil vende tilbage til inden alt for længe.  Men nu må i nøjes med noget sjovt, dog ikke mit sjovt.

----------------

Socialisme:
Du har to køer. Du giver den ene til din nabo.


Kommunisme:
Du har to køer. Staten tager dem begge og giver dig lidt mælk.


Fascisme:
Du har to køer. Staten tager dem begge og sælger dig lidt mælk.


Nazisme:
Du har to køer. Staten tager dem begge og skyder dig.


Surrealisme:
Du har to giraffer. Staten opfordrer dig derfor til at lære at spille mundharpe.


Bureaukrati:
Du har to køer. Staten tager dem begge, skyder en, malker den anden...Og smider mælken ud.


Traditionel kapitalisme:
Du har to køer. Du sælger den ene og køber en tyr. Din flok udvides og din økonomi vokser. Du sælger kvæget og lever resten af dine dage af overskuddet.


Moderne kapitalisme:
Du har to køer. Du sælger den ene og presser den anden til at producere ligeså meget mælk som 4 køer. Senere hyrer du en dyr konsulent til at analysere, hvorfor koen faldt død om.


IT-Factory-kapitalisme:
Du har to køer. Du sælger tre af dem til dit børsnoterede selskab, fordi en bankgaranti overbeviser investorer om, at du i virkeligheden har fire køer. Derfor trækker du fodret til fem køer fra i skat. Retten til at malke seks køer overføres via en bank i Polynesien, ejet af et skuffeselskab, som tilbagesælger retten til at malke syv køer til dit oprindelige selskab. Det revisorgodkendte årsregnskab fastslår, at virksomheden ejer otte køer med option på en mere. Du hævder, at du har en tyr, der får førstepræmie ved dyrskuet, hvorefter du sælger tyren og forsvinder.


En fransk virksomhed:
Du har to køer. Du går i strejke og blokerer vejene, fordi du vil have tre køer.


En italiensk virksomhed:
Du har to køer, men ved ikke hvor de er. Du beslutter dig for at holde frokost.


En russisk virksomhed:
Du har to køer. Du tæller dem og når frem til, at du har fem køer. Du tæller dem igen og når frem til, at du har 42 køer. Du tæller dem igen og når frem til, at du har to køer. Du åbner en flaske vodka mere.


En kinesisk virksomhed:
Du har to køer. Du har 300 ansatte til at malke dem. Du hævder, at du har fuld beskæftigelse og høj produktivitet. Du lukker den avis, der skriver det modsatte.


En indisk virksomhed:
Du har to køer. Du tilbeder dem.


En australsk virksomhed:
Du har to køer. Forretningen ser ud til at gå fint. Du lukker kontoret og fejrer det med et par fadbamser.


En japansk virksomhed:
Du har to køer. Du re-designer dem, så de kun er en tiendedel-størrelse og producerer tyve gange så meget mælk. Du skaber derefter en mangafigur og forøger din indkomst ved at lancere den som børnelegetøj over hele verden under navnet Kokimon.


En irakisk virksomhed:
Alle tror du har masser af køer. Du fortæller dem, at du ikke har nogen. Ingen tror dig, så de bomber dig sønder og sammen og invaderer dit land. Du har stadig ingen køer, men i det mindste bor du nu i et demokrati.

Historien om Nietzsche og Gud

De sidste dage har budt på hovedrengøring og sortering af crap jeg har formået at samle de sidste fem år, som jeg har brugt i denne lejlighed.
Jeg har bl.a sorteret i mine sko, hvor jeg fandt et par, som jeg havde glemt, at jeg havde. Men sikk'en lykke det bragte i det lille skohjørne, da de sådan lyste sådan gult op.
Jeg ved præcis, hvad jeg vil have dem på til.
Med mine nye sorte cigaretbukser, jeg fik købt i sidste uge, og en sort strikbluse, vil et sådan par gule wedges som disse er, være perfekte.

Anyways dagens projekter var:
1. Sortering og oprydning af tøj.
2. Sortering af mine Go-Cards, som jeg efterhånden har samlet på i 10 års.

På grund af dovenskab lavede jeg om på rækkefølgen og valgte at ordne Go-Cards først. (Tøj er uoverskueligt og Go-Cards kan ordnes i sofaen.)

Jeg har en stor kurv, fyldt med Go-Cards som jeg har samlet igennem årene og midt i det hele stod det sjoveste, jeg nogen sinde har haft mellem mine hænder lige der foran mig og lyste neongrønt: Historien om Nietzsche og Gud. (Undskyld mig, men hvad skete der egentlig for Nietzsches og valg af navn? Jeg troede, at numerologi var en ny opfindelse.)

Anyways, billedeteksten taler for sig selv.

Noget om at æde sine ord igen eller "Historien om "Cirkus Go' Morgen Danmark""

En gang, mens min jeg-vil-være-gammel-manden-legen var på sit højeste og jeg var godt dopet af diverse hostesafter, fandt jeg ud af, at Cecilie Frøkjær var i færd med at forlade Go' Morgen Danmark.

Jeg blev så skuffet. Jeg brummede, bandede og håbede, at det var en ond drøm, eller illusion skabt af for megen hostesaft.

Men næ nej; Frøkjær skred, og efterlod mig alene med Kamilla Valsøe og Anders Breinholt. Jeg var forarget og nærmest knust.

Jeg syntes, at Valsøe mindede mig om en forkælet snerpet Helleruptøs. Og at Breinholt bare var en klov.

Ja, jeg mener stadig det samme om både Valsøe og Breinholt. Men jeg må da indrømme, at Breinholt er den sjoveste klovn jeg nogensinde har set især, når han er akkompagneret af Peter Tanev.

Jeg zappede over i morges, da han og Tanev var ved at vise klimaet anno 2075. Jeg var ved at få min latte galt i halsen.

Jeg må simpelthen æde mine ord igen, omend jeg sjældent er så glad for det, og sige: Hurra for Anders Breinholt, Danmarks sjoveste vært nogensinde!! Ingen kan få min morgen bedre igang, end han kan, og især i samspil med Peter Tanev.

De er som to store legebørn, der har frit slag på alle hylder.

Breinholt er bare så underspiller, sammenkrummet og rødhåret. Han er kikset og roder tit rundt, mumler, bander, siger tingene forkert, og netop derfor kan man som seer og almindeligt menneske, forholde sig til ham.

Han er nede på jorden, evigt ufrivilligt sjov - og det er netop med til at give ham den charme og medmenneskelighed, som jeg i sommer havde svært ved at få øje på.

Imorges fik jeg tårer i øjnene af grin, da jeg så dette klip, hvor Peter Tanev og Anders Breinholt tager os 66 år ud i fremtiden, (hvor Breinholts nu 5-årige datter er 45 år (??)), og viser os vejret anno 2075 - Gør dig selv den tjeneste og se det hele!

Må også lige anbefale klippet, hvor de i sommer skulle lave juice med en saftpresser. Anders Breinholt prøver at starte en benzindrevet blender (??), og Tanev udtaler "Nu vil Onkelmorfar vise, hvordan det virker" hvorpå han presser og der så løber juice ud over det hele.

Cirkus, når det er bedst!