Lidt om Mænd, Tandbørster og Græskarsupper

Til tider undres jeg over hvordan det lige er, at mænd fungerer. Hvad er det, der foregår i deres hoveder og hvilken slags logik det lige er, de benytter. 

***

Jeg havde det her…forhold er nok lidt for meget at kalde det, men ikke desto mindre, så er forhold nok den eneste betegnelse, der kan bruges.

Manden jeg havde forholdet til var denne pæne mand fra den rigtige side af København. Han gjorde de rigtige ting, plejede sit rygte, sin krop og sin økonomi. Han var så korrekt, og jeg kunne ikke lade være med at grine, når han så alligevel kaldte sig selv "familiens sorte får." - For hvis han var familiens sorte får, så ville jeg nødig møde resten af familien. 

Men ikke desto mindre, vi havde dette forhold. Det strakte sig fra foråret, hen over sommeren og ind i efteråret. 

Jeg forholdt mig yderst neutral i forhold til ham, og besluttede mig at spejle - altså at give lige præcis så meget tilbage som jeg modtog, den anden vej. 

Så jeg spejlede og vores…forhold udviklede sig… faktisk overhoved ikke. Flere gange talte jeg med Bedsteveninderne om, at jeg nok skulle gøre det forbi med ham, for han var da røvkedelig og allerede efter fjerde date, vidste jeg næsten på minuttet, hvad der ville ske. 

Men samtidig blev jeg draget af ham, på en sær måde. Jeg tror jeg ikke ville gøre det forbi, fordi jeg ville se om næsten gang også ville være en kopi af forrige gang. 

Det var den.

Sommeren gik, jeg fulgte med og troligt tog jeg cyklen ud til den kunstige ø, for at besøge ham. Jeg tog elevatoren op på tredje sal, trådte ind i hans lejlighed, fik et kys, fik stukket et glas vin i hånden og så på ham lave maden færdig. 

Så satte vi os ved bordet. Når vi havde spist op, gik vi ud på altanen og røg til vinflasken var tom. I mellemtiden fik jeg et kys eller tre. 

Ved det tredje kys trak han mig oftest op af stolen, førte mig ind i det altid mørke soveværelse, (en gang tjekkede jeg rent faktisk, om der var pærer i hans lampe. Det var der.) lagde mig på sengen, trak mine trusser af og gik ned på mig. Så tog han sit tøj af, lagde sig oven på mig og gik ellers igang. 

Første gang var egentlig meget rar… Efterhånden begyndte jeg at digte historier i mit hoved, de blev kun afbrudt af strategisk placerede støn og hvin, så han vidste, at jeg stadig var til stede. En anden gang var jeg overbevist om, at jeg fik øjnekontakt med naboen i bygningen overfor. 

Når han var færdig, lagde han sig tæt ind til mig og faldt i søvn. Jeg digtede selv videre til jeg døsede hen.  

Når morgenen var ved at gry, vågnede  han som oftest før uret ringede og begyndte at kysse mig i nakken…. Kl. 7 stod han op og bryggede kaffe til mig. 

Kl. 8 fik han lov til at kramme mig farvel, for jeg havde ingen interesse i at få ødelagt min nyanlagte læbestift med et kys. 

Se… jeg kan godt være tålmodig. Og give mennesker chance.

Det var ved at blive efterår og vi kunne ikke sidde på altanen mere. Endnu engang gentog vi rutinen frem til det tredje kys, og dér, ved det tredje kys ødelagde han det hele… 

Vi gik ind i soveværelset, men i stedet for at gå ned på mig, gik han ud på toilettet. Jeg ventede og begyndte at tage mit tøj af… jeg kunne jo  rutinen udenad efterhånden. Midt i at jeg var ved at folde min venstre strømpe sammen, trådte han ud af badeværelset med det bredeste smil jeg længe havde set. Han havde noget i hånden, "Det her er til dig." … en lyserød tandbørste…  Jeg smilede og gjorde mit ypperste for at virke glad. "Nææææææh…tak" sagde jeg måske lidt for skingert. 

 Lidt panisk blev jeg, men bestemte mig for at se, hvad denne nye drejning ville gøre ved vores…forhold.

På vejen hjem bestemte jeg mig for ikke at droppe ham foreløbigt, men i stedet vise mig fra min sødere side og invitere ham med til min fødselsdagsfest. Noget for noget, tænkte jeg. 

Han kunne ikke komme med til min fødselsdag - noget med familiebesøg. Men i stedet ville han gerne spise græskarsuppe med mig.

Jeg tog det ikke så tungt. 

Dagen hvor vi skulle spise græskarsuppe nærmede sig og jeg forberedte mig på, hvordan jeg denne gang skulle virke overbevisende. Men det viste sig at være unødvendigt.

I stedet for at spise græskarsuppe sammen, udskyd han vores aftale til ugen efter, fordi han var blevet syg. Jeg ønskede ham god bedring, gav ham et par husmodertips med på vejen og indskød, at han bare skulle sige til, hvis jeg kunne gøre noget. 

Og så hørte jeg ikke mere fra ham. Altså...overhoved ikke. Han kunne ligeså godt være blevet slugt af et hul i jorden.

Idag er det en måned siden. Og jeg er begyndt at overveje, om det græskar mon skal bruges på anden vis.

***

You see my point? 

Det er netop sådan noget, der gør at jeg bliver dybt mystificeret over mænd. Hvor er det lige, at sikringen går?

Er der rent faktisk mulighed for, at sådan en slags kortslutning sker i dem, hvor de tænker "U-uh, nu gør hun jo noget, så må jeg hellere enten løbe skrigende bort, eller lægge mig i fosterstilling, og hvis jeg ligger hernede længe nok, så er jeg måske heldig, at hun går sin vej og ikke opdager mig."?

Med mindre han selvfølgelig er død, (og det kan jo ske. Jeg har ladet mig fortælle af sådan en omgang manflu kan være dødelig) så er der ikke nogen undskyldning for sådan en opførsel….

Eller er jeg helt gal på den?

Fra Glemmebogen

Den nat kunne jeg ikke falde i søvn. 
Mit hoved lå på hans bryst og selvom hans åndedrag var langsomme og tunge efterhånden, kunne jeg ikke fokusere nok til at døse hen i hans rytme.Jeg lå i mørket med øjnene spæret op. Natten var tung og jeg var tom.

Mørket og min stirren blev brudt af en mandestemme, der som igennem en tåge sang en sekvens, der kunne have lydt som Mozarts requiem.

Han smilede. Jeg kunne mærke ham oppe i mig. Hans blå øjne var stadig formørket af liderligheden. Han trak mig ned til sig, kyssede mig og skubbede mig let op igen.
"Det er utroligt, normalt kan jeg ikke kigge folk i øjnene under sex så længe, men dig elsker jeg at se i øjnene." Jeg smilede. "Dine øjne er så smukke. Det bliver så intimt."
Jeg sagde stadig ikke noget. Jeg forsøgte bare at føle efter, hvad ordene gjorde ved mig.
"Du kigger bare så intenst, og du slår ikke blikket ned."
Jeg var lige ved at sige det, men valgte, at lade være. Tænkte det i stedet i mit stille sind; At grunden til, at jeg kigger ham i øjnene, ikke er fordi jeg elsker hans smukke himmel- og havblå øjne, men fordi jeg ikke kan eller tør være ham hengiven. Og at jeg fastholder hans blik, for at fastholde kontrollen over mig selv.

Jeg mærkede endnu en gang efter i maven. Men der var intet. Jeg havde lukket af. Egentlig længe før ham.

Den dybe mandestemme, der havde trængt igennem natten fra et udefinerbart sted var forstummet hen, og det der var tilbage var næsten kun et ekko.

Han lå stadig ved siden af mig og trak vejret roligt.
Jeg lagde mig tættere ind til ham og stirrede fortsat ud i mørket.
Jeg kunne mærke hans hjerte og ønskede et øjeblik, at jeg vidste, hvad det følte - hvad det fik hans hjerne til at tænke. Om han var rædselsslagen, eller ligesom jeg, følte intet.

Han rørte lidt på sig og kyssede mig i håret, stadig sovende. Jeg lukkede mine øjne, snarere fordi de var begyndt at svie af at været spæret op, end af træthed, og døsede hen i mørket.

Guld og Grønne Ligusterhække

"Det kunne da være hyggeligt." svarede jeg med et smil. Han kiggede lidt panisk på mig. Jeg kunne se angsten tegne sig i hans drengede ansigt, og det morede mig.
Det eneste jeg havde foreslået var, at han skulle overnatte, af den simple grund, at jeg fandt vores lækre møder lige korte nok.
Han stod lettere rædselsslagen i døråbningen til soveværelset, hvor jeg stadig slangede mig halvpåklædt i sengen og kiggede på ham med et skævt smil på læberne.

Med store skrækslagne øjne og en, sikkert mere end planlagt, mekanisk stemme svarede han "Ja, øh ja...Ja, jeg må nok finde en dag så, hvor øh jeg kan overnatte."
Det morede mig endnu mere, men jeg sukkede alligevel opgivende.
Jeg rejste mig op og tog min kåbe på, for at følge ham ud.

Da jeg havde kysset ham farvel og lukkede døren bag ham, erstattede jeg kåben med min lyserøde pyjamas, slukkede lyset og kunne trods mørket, der omringede mig, ikke falde i søvn.

Mine tanker var i uro og et sted dybt inde rasede jeg.
Jeg rasede, fordi angsten netop havde været så tydelig i hans øjne.
Jeg rasede, fordi jeg som kvinde ikke kunne tillade mig at foreslå noget som enhver mand foreslår helt uden bagtanker om committment, og en fælles fremtid i et lille hus bag en velklippet ligusterhæk.

Efter et rum tid lukkede jeg øjnene og indså, at der ikke var noget at gøre, for når det kommer til sex, så er der bare forskellige forestillinger.
Mænd kan tillade sig at sige, hvad der faldt den ind, love guld og grønne ligusterhække. Kræve hvad de lyster: nærhed, tryghed og varme. Men hvis en kvinde efterspørger de samme ting, så er der stor sandsynlighed for, at man bliver mødt med mistanke om bagtanker, hemmelige agendaer og ønsker om et lykkeligt til kvælende og fælles dages ende.

Jeg indsnusede den kølige vinternat, der var trængt ind i mit soveværelse og så igen for mig hans ansigt, der var overmalet af angst, sidste gang jeg kyssede ham.

Suspekt

Jeg har aldrig været særlig meget til hiphop og den slags musik, der var dog engang, da jeg kom sammen med Carlos, min egen rod, at jeg hørte det en del.

Det er længe siden, at Carlos og jeg har været kærester. Det endte heller ikke godt mellem ham og jeg.
Han ville og jeg nægtede ham dét. Mine principper blev dengang stadfæstet af stædighed og det min mor havde lært mig.
Han gik og jeg forblev uberørt og ren.

Det er længe siden, og jeg har forkastet det min mor har lært mig.
Og det er længe siden, jeg har været forbi den musikgenre, der altid minder mig om et koldt, gråt efterår, et grønt hæfte jeg skrev i og de grå højhuse ved Søndermarken.

Og alligevel har jeg gang på gang i den seneste tid fanget mig selv i at bevæge min krop til den tunge beat som kun hiphop kan fremtrylle. Og det jeg har lytter til, har været Suspekt.
Jeg begyndte at lytte til dem, fordi de blandt en masse følelsespornografi, der er at finde i hiphop-musikken, er et lettere perverst og meget mere råt og afstumpet bekendtskab.


Så da jeg igår blev hjemme på grund af tømmermænd, ugidelighed og dovenskab, bestemte jeg mig for at høre alle deres plader igennem.

Et par timer inde i projektet, greb jeg febrilsk ud efter min telefon og skrev til M, at jeg blev underlig af at høre Suspekts musik; Jeg blev liderlig.

De rå, usødede, groteske og mandschauvenistiske billeder vækkede noget i mig.

Jeg gider end ikke forsvare det, for dyrisk urinstinkt skal ikke forsvares.
Men ikke destomindre, når jeg lytter til deres tekster, deres stemmer, skabes der billeder i mit indre, der bare giver mig lyst til at give mig hen til hver og en af dem og lade mig blive opslugt, taget...brugt.
Intet mere, intet mindre.
Råt for usødet.

Billeder af mørke, uvished, ekstravagance. Billeder skabt af et ubevidst id som normen, samfundet og jeg selv undertrykker... giver mig lyst til at reduceres til et objekt, der eksisterer kun for at tilfredsstille deres lyster.
Det min mor forkastede og lærte mig var forkert, vækkes ved stemmen, der gentager "Jeg' din doktor nu. Ja jeg er din doktor, for du er en freak.
[...]
Men det' mennesker gennem slægter, der dræber og knepper Elektra."

Det taler til min egen indre freak, der altid bliver holdt i skak af selvkontrol, gemt bag et flirtende smil og et pænt ydre.

Jeg er ligeglad med Suspekt, ligeglad med mændene bag, men universet de skaber, vækker i mit indre, får mig til at ændre karakter. Et øjeblik kun, men nok til at jeg mister kontrolen og tænker, hvad jeg tænker.

Sex vs. Dans

Den sidste måneds tid har en del mennesker bemærket, at jeg oser af energi, og at jeg næsten er hyperaktiv. Det er egentlig forståeligt, for  selv når jeg ikke danser, så danser jeg. Jeg har endda fanget mig selv i at hyggedanse solocharleston på gaden, i elevatoren, i køen, ventende på bussen og andre sære steder. Og jo jeg bemærker de skæve smil omkring mig og undrende øjne, men jeg satser på, at de kan se, at der er en eller anden mening bag bevægelserne, og om ikke andet, at deres dag bliver det sjovere, takket være mine ticks. 

Idag var jeg forbi socialdans og Baby spurgte, hvor fanden jeg får al den energi fra. For udover sidste søndag, mandag, tirsdag så har jeg også været ude at danse til langt ud på natten fredag og lørdag denne weekend.  Og der gik det så op for mig, midt i at jeg var ved at falde over min egne fødder, fordi Baby ikke magtede flere danse med mig, mens jeg forsøgte at lokke ham med en omgang shimmy, hvor fanden jeg faktisk får al energien fra. 

Jeg troede, at det var fordi jeg både tager mine multi - og D-vitaminer, men nej; Al energien kommer fra ren og skær mangel på sex. 

Ja, jeg indrømmer blankt, jeg har mere eller mindre ikke fået noget i godt en måned… Det er så, hvad det er. 

Det var egentlig først på vejen hjem, hvor jeg stadig var høj efter den fedeste omgang dans ever, at jeg begyndedte at overveje, om sex overhoved er det værd og om det i det hele taget kan betale sig at indføre det i mit liv igen.

Jeg får som sådan dækket de fleste af mine behov dansende. 

Jeg får nærhed, når jeg danser blues og jeg får gang i endorfinerne, når jeg bliver slynget rundt til swing. 

Jeg synes det kører ret godt for mig, og energien er nu meget rar at have, især nu hvor jeg har 45 ECTS point, der skal hentes hjem i løbet af et semester. 

Why fix it, if it ain't broke, siger jeg bare?

Pediculis Pubis

Bijelo Dugme (Hvide Knap) er det rock band, der i Ex-Jugoslavien bliver anset, som det mest populære nogensinde.

De eksisterede fra 1974-1989 og har haft flere forskellige medlemer. Bl.a er Goran Bregovic en af grundlæggerne bag bandet.

Han skrev en masse tekster for bandet. Idag såvel som dengang var hans tekster meget udspekuleret, tvetydige og kunne måle sig med genistreger.

I 2005 holdt de et reunion koncert og samlede, såvidt jeg husker 50.000 tilskuere.

Da jeg var midt i puberteten, vendte jeg mig mod mine bosniske rødder og dyrkede meget bosnisk musik, og især bosnisk rockmusik, da jeg prøvede at tage afsted fra alle de andre bosnier i Danmark, der foretrak den meget, på Balkan, populære genre turbofolk.

Jeg prøvede at få fat i al musik, der kunne lyde lidt henad rock, og en sen aften - mens Napster stadig var "lovlig", fik jeg downloaded "Pediculis Pubis" af Bjelo Dugme.

Jeg faldt for den med det samme. Jeg kunne læse mig frem til, at den udkom på albumet "Bijelo Dugme", men uofficielt hed albumet også "Kosovska Djevojka" (Kosovopigen).

Idag hørte jeg sangen igen, og satte mig for at oversætte den. (Jeg skriver jo tords alt BA-Projekt.)

Pediculis Pubis

Det var novmber

Og himmlen græd, og gud tissede

Da jeg fik øje på hende

Våd som en mus

i mørket

Jeg giver hende en snaver

Jeg siger til hende: Du lille, pas på, så du ikke får lungebetændelse.

Lad os gå over til mig,

mit hus er rundt om hjørnet.

Jeg smilede skælmsk,

siden da har jeg kløet.

Ja, Ja, Ja.

December i Sarajevo, Holliday Inn (hotel i Sarajevo)

Damen konsumerer tonic og gin

Hun smiler sødt

Hun er fra Zagreb,

I byen er hun på en kort visit.

Og mens det udenfor sneer

Taler hun om Krleza (forfatter)

Lad det ligge, du gamle

Hos mig tænder det ikke.

Kom, lad os gå op

din gudeskønne skabning.

Pediculis Pubis

Dididi dirlija

Pediculis Pubis

Der var varme drinks

pjat og grin

Kjolen bliver tørret af centralvarmen.

Idyl!

Nøgen var hun.

Og som enhver anden mandlig gris.

vokser jeg stille og roligt - som gær.

Sådan er vi serbere bare.

Defor klør det.

Ja, ja, ja

Hvem ville have troet, værelset fyldt med parfume,

og hun - dronningen af sæber, olier og cremer

Sikke en fejltagelse.

Ih hvor det klør..

Ja, Ja, Ja.

Dette er hundrede gange værre

hundrede gange sortere.

end i Nis (by i Serbien), da jeg i hæren fik fladlus.

Den glade bosnier

bed fast

bed fast på krogen.

Pediculis Pubis

Dididi dirlija

Pediculis Pubis.

Det er jo ikke særlig svært at lure, hvad denne sang handler om. Den bliver sunget af Bijelo Dugme med gæsteoptræden af Tifa og Bora Corba.

De er tre forskellige mænd, der synger, åbenbart, om en kvinde de alle har mødt og ikke har haft særlig meget held med, da hun åbenbart har smittet dem med fladlus.

Videoen er lidt pudsig, den er meget enkel og uden særlig megen pynt.

Den eneste publikum de har, er en gruppe unge drenge, som de synger til (og som udtrykker deres ironiske tanker via talebobler). De tror f.x ikke helt på, at den ene af dem har været sammen med hende, mens hendes kjole bliver tørret, og hun sammen med ham er nøgen. Han tænker "Da, ali u limburgu mjesecu", hvilket på godt dansk kan udtrykkes med "yeah right" eller "når gris flyver" - "Limburg mjesec" er en frase, der tit bliver brugt på bosnisk, hvis noget er usandsynligt.

Da jeg læste kommentarer på youtube, var der flere, der forarget kommenterer "hvad er det dog, de lærer børnene" og en svarer "De lærer børnene, at de skal passe på".

Det er svært at vide, hvad de tænkte på, da de skrev sangen, men Goran Bregovic er tekstforfatteren, og han skriver sjældent noget, uden, at der er en større mening bag hans ord.

Da jeg skulle oversætte, manglede jeg forklaring på et par ord, og ringede til min far, der kunne fortælle mig, at dette faktisk er en sang, der aldrig vandt særlig stor popularitet i sin samtid, hvilket ikke undrer mig. Den er meget moderne og kunne let minde mig om noget David Bowie ville have skrevet.

Når man hører den idag, kan man stadig høre, at den i et Jugoslavien, der stadig var meget optaget af pop, var alt for langt forud for sin tid.

Jeg synes, at den er genial, og et humoristisk og ironisk kommentar på hele globaliseringen og den frie sex.

Nyd den. Omend den er på bosnisk.

Fortæl mig elsked', hvem har kysset dig

Jeg elsker, elsker, elsker middelalderlitteratur. Hvor er den dog blodig, og så mange stærke følelser bliver der fortalt om.

Kærlighed, had, jalousi trods, sorg og alt det imellem. Sex, mord, utroskab... ah den skønne poesi... Når jeg får fortalt, at man skal søge tilbage til de gode dyder, ligesom i gamle dage, så må jeg jo sige, - stik det skråt op og læs dette digt! Og læg mærke til, hvor puritanske, forskrækkede og indskrænkede vi er blevet idag.

Fortæl mig elsked', hvem har kysset dig

Ali-beg skændtes med sin elskede

Første nat, på den bløde madras.

Bandt hendes hænder med reb

fra albuerne helt ned til de hvide negle

Fra neglene sort blod drypper. 

- Fortæl mig elsked', hvem har kysset dig.

- Slip mig fri, da vil jeg sandheden dig fortælle:

to Pasic, tre Dizdarevic.

Dizdaric for en række dukater,

og Pasic for en gylden burqa.

Han svang og skar hendes hoved af,

- af ond slægt, afkom skal der ikke blive!

Rullende sagde hovedet:

- Jeg elsker heller at være en død Dizdarevic,

end en levende Alibegovic.

---------------------

Kazuj, Ljubo, Ko te je ljubio

Ali-beg se s ljubom zavadio

Prvu noccu na mehku duseku

Svezao joj ruke aspurlijom 

od lakata do b'jelih nokata

iz nokata crna krvca kapa.

- Kazuj, ljubo, ko te je ljubio.

- Pusti, beze, pravo cu ti kazat:

dva Pasica, tri Dizdarevica.

Dizdarevic za redak dukata,

a Pasic za zlatnu feredzu

On zamahnu, o'sjece joj glavu,

od zla roda, nek nije poroda!

Poskakujuc glava govorila:

- Volim biti mrtv dizdaricka

nego ziva Alibegovica