Den syttende dag blev min blog læst, og en betænksom stemme spurgte om jeg var ok.
Selvfølgelig er jeg ok. Jeg er som oftes ok og faktisk mere end det.
Melankolien fylder mig blot til tider, men det har den altid gjort, den har været min tro følgesvend - på godt og ondt. Jeg har altid været så forfærdelig tænksom - også dengang jeg var helt sorgløs og lille.
De sidste mange dage har jeg bare haft freden til at sætte mine tanker og følelser i system. Melankolien følger med, når man ranssager sin sjæl.
Alle har melankolien i sig, jeg har blot valgt at krænge min ud til offentligheden.
Den syttende dag skete der ikke så meget. Min mor og søster har gjort os selskab her på den syttende dag.
Roen og stilheden er væk, jeg tror jeg kommer til at savne den.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar