Historien om O, der blev kneppet i sømmene og nu er dræbt

Jeg kapitulerer! Jeg er Polen, jeg tager hænderne op og lader mig invadere. Jeg åbner muren og lader de tyske folk genforenes, tager mig en lille dram og ser på, mens verden får flere lande. Jeg GIDER ikke mere... Er der nogen, der ejer et hvidt flag? Jeg har ikke så meget hvidt, går jo som regel i sort.

Jeg har kneppet O's Historie så meget i sømmene, at den bogstaveligt talt er ved at falde fra hinanden.

Mit BA-projekt skal afleveres d. 4. Januar, og nej jeg vil ikke sige, hvor meget jeg har

fået skrevet, eller rettere, hvor meget jeg IKKE har skrevet.

Jeg har aldrig troet, at jeg ville sige det, men jeg tror simpelthen, jeg ikke kan nå det.

Altid har jeg kunne klare det, altid har jeg siddet natten før afleveringsfristen, og skrevet lortet færdigt og kommet ud på den anden side med fine karakter, men jeg tror ikke jeg kan. Og ja, det er dumt at sidde og skrive brokkerier om, at man ikke kan skrive. Og ja, jeg burde give mig selv en endefuld, tage mig selv i nakken og sætte mig selv på stolen og tvinge mig selv til at sidde på stolen til jeg har skrevet samtlige 72.000 tegn!... Men aaargh jeg kan sgu ikke!

Min hjerne har tænkt så meget og så hårdt, at den vist er brændt sammen. Den er gået i tomgang og alt, hvad der har med sex, litteratur, køn og kvinder at gøre, bliver bare ikke behandlet deroppe længere.

Jeg ligger om natten og glor op i loftet i flere timer, for jeg kan ikke sove. Når jeg endelig sover, så vågner jeg en halv snes gange i løbet af natten, og så har jeg vist fået kronisk hovedpine.

Stress? Nææh... jeg kapitulerede jo i begyndelsen, remember?