Jeg synes jul er stressende, folk er sure, det er koldt, gråt og mørkt udenfor. Øv bøv!! Og faktisk synes jeg, at juleaften er frygteligt kedeligt, ensformigt, antiklimasagtigt og intetsigende i mine øjne. Måske fordi jeg ikke er vokset op med det, og har det ikke i min kultur?
Jeg er faktisk også ligeglad.
Men de sidste seks år er jeg hvert år blevet tvunget med til juleaften ude hos Ts forældre.
Første år var det sjovt.
Andet år slog vi op, jeg kneppede i stedet for at jule. Så konklusion: go juleaften, go!
Tredje år var det hyggeligt.
Fjerde, femte og sjette år har det været dræbende.
Hvert år sværger jeg ved alt, der er mig helligt, at jeg IKKE vil holde jul igen - Jeg er også faldet af på den, (julegaveindpakningen er gået fra smukke hjemmelavede guldkasser til butiksindpakning)men hvert år bliver jeg hivet ind i det samme helvede, for åbenbart går vi meget op i jul både herhjemme og i Ts familie.
Det begynder som regel engang i slutningen af oktober med, at jeg brokker mig over jul, hader og truer med ikke at dukke op juleaften.
Så bliver Ts mor ked af det og siger, jeg ikke må drille. Derefter siger jeg det igen, og at jeg mener det, og så bliver min mor sur, skælder ud og siger, jeg skal være sød og siger til Ts mor, at "Selvfølgelig kommer Erna til jul."
Så bliver det december og jeg pynter op. (For jeg elsker pynt. Jeg hader jul, men jeg elsker pynt (!!)). Vi får vores pakkekalender eller adventsgaver, jeg begynder at føle mig presset og engang i løbet af den sidste uge overgiver mig, bliver apatisk, lader mig styre og pludselig fanger jeg mig selv dansende rundt om juletræet og tænkende: "How the fuck did you end up here again? Stupid bitch"- altså mig selv.
Og så er det, at jeg husker - det er den satans advents/kalendergave fra Ts mor. Den gør mig altid så blød, og jeg nænner ikke, at gøre hende ked af det, ved ikke at dukke op. Hun går så meget op i det satans jul, at jeg bare ikke kan lade være. Hun køber gaver flere måneder i forvejen, pakker dem alle fint ind og udvælger dem så nøje.
Hun tænker altid på os, og i år var det åbenlyst, at hun kun havde tænkt på mig. Den sidste adventsgave var den fineste bog med 150 sylteopskrifter.
Og jeg kan knap nok vente med at komme igang. Hmm ...måske skulle man droppe plan A* og B* og ty til C og blive syltemor? Findes sådan en?
Ellers bliver det opfundet i skrivende øjeblik - "Syltemor Lolas syltede godter" :)
*Plan A - Akademisk uddannelse, der fører til en god karriere som kulturpersonlighed/journalist/forfatter.
*Plan B - Trofækone.
13 kommentarer:
Altså, vi har jo med traditioner at gøre. Men alle traditioner har jo været nye engang. Da juletræet for første gang så dagens lys (??) i DK i 1808, synes de aaaaallerfleste at det var da den mest latterlige ting at gøre. Tænk at slæbe et træ indendørs. Og så pynte det. Ovenikøbet er det blevet lavet sange om det.
Nå, men der er jo ingen som forhindre dig i at skabe nye traditioner.
Jeg tør ikke her nævne hvilke jeg har i tankerne, for det er jo din jul, og den skal ingen anden ødelægge.
Det er således, at jeg kan døje med julen, men jeg virkelig hader juleaftenen... Jeg synes det er frygtelig kedeligt og det interesserer mig slet ikke.
Men T interesserer mig, og så er den vel ikke længere...
Ja, der sluttede den diskussion klokkerent!!! :-)
Så kan du jo holde ramadan og eid-fest..nåhr nej. Nå, han føjer dig jo i masser af andre ting- Med samme entusiasme...! ;-)
Jeg er ikke så meget for traditioner og ting, der skal gentage sig for at blive "rigtige". Jeg synes også, at eid er uendelig kedeligt, og jeg tænker kun på det, fordi mine forældre minder mig om det.
Som jeg skrev tidigere på ugen, så tror jeg ikke på religionen, men på troen. Og de fleste traditioner ender altid med at bunde i en eller anden form for religion. (Er det overhoved en mulig sætningskonstruktion??)
I mine øjne er det ligegyldigt, når folk siger, at "Jul jo ikke har noget med religion at gøre." - Hvis det ikke havde sin udspring i en religiøs tradition, så ville man ikke idag fejre Jesu-fødsel, men vintersolhverv. Ellers så ville man jo rykke andespisningen til november eller februar.
Kære Erna
Jeg kan følge dig langt hen ad vejen. Jeg bryder mig heller ikke om julen. Jeg har nu ikke noget mod selve juleaften, den er egentlig ganske hyggelig.
Men hele optakten og den rituelle udveksling af ligegyldige julegaver, det hænger mig langt ud af halsen.
Min løsning er: 1) Jeg har meldt mig ud af hele julegaveræset. 2) Jeg betragter juleaften som den aften hvor man fejrer at nu er julen overstået. Nu er vi færdige med ræset, og der følger et par fridage hvor vi kan hvile ud efter julen. Som jo også har varet fra oktober til den 23. december.
Soher
P.S.
"Og de fleste traditioner ender altid med at bunde i en eller anden form for religion." er absolut en mulig sætningskonstruktion. Der intet i vejen med den grammatisk.
Det er bare noget sludder. :-)
P.P.S. Julen udspringer ikke af Jesu fødsel. Han er bare den nyeste undskyldning for at holde fest. Den forrige var vintersolhverv. Feste består, årsager kommer og går.
Det jeg prøvede at sige er, at det idag bliver fejret som Jesusfødsel, fordi det idag er kristendommen, der dominerer. Før det var det dyrkelsen af solguden og de andre guder, og derfor mener jeg at det altid kommer til at bunde i en form for religion.
Kan du følge mig?
Kære Erna
Jeg kan sagtens følge dig. Og er enig med dig langt hen ad vejen. Jeg vil dig tro at der på langt sigt er en mulighed for at religionen forsvinder. Vi har efterhånden fået flere ikke-religiøse højtider, som f.eks. Valentines dag og Haloween. Og julen bliver jo også mere og mere kommerciel.
Soher
P.S. Undskyld at jeg forsøgte at drille dig med sproget. Det faldt ikke særlig heldigt ud.
Jamen selv Halloween bunder i en religiøs helligdag - alle helgeners aften og især inden for sydamerikansk katolicisme/kultur - de dødes dag. Som er en yderst religiøs helligdag. Vi har bare valgt at lave den om til noget mere passende, ligesom med julen er blevet det.
Desuden vil jeg dog sætte en skillelinje mellem helligdag og alt det andet. Vi holder trods alt ikke kollektivt lukket 31. oktober eller 14 februar.
Du skal ikke undskylder for sprogdril.. Til tiger tager jeg bare tingene seriøst :)
Det er hele de der sarkasme/ironi som jeg ikke altid fatter lige godt ;)
Kære Erna
Nu gør du jo tingene vanskeligere for dig selv end nødvendigt. Hvis du ikke bryder dig om religiøse højtider, behøver du jo ikke grave historien bag dem frem.
Jeg betragter julen som et tidspunkt hvor man hygger sig med familien. Specielt efter at jeg har trukket stikket ud til julegaverne. At der bliver snakket meget om Jesus, generer mig ikke. Han har bare ikke noget med min jul at gøre. Jeg synger endda om han juleaften, men uden at det er andet end tomme ord.
Dan din egen mening og glem den officielle baggrund. Så bliver det hele meget lettere. Hvem tænker på at Fastelavn har noget med fasten at gøre, eller at midsommerfesten er opkaldt efter en katolsk helgen. Nyd det og glem historien.
Jeg kunne ikke finde på at bruge sarkasme, men måske ironi. (Forskellen er at sarkasme er ondskabsfuld, mens ironi er drillende.) Men jeg er forsigtig med ironi til ukendte modtagere. Det kan let misforstås.
Det jeg skrev, var ingen af delene. Men når jeg læser det igen, har jeg vist vrøvlet. Så glem det igen.
Knus, Soher
Jeg er helt enig med dig i at sarkasme er ondskabsfuld, ironi er til at døje med, og det er også lettere at forstå.
Jeg er bange for at både dit og mit var noget lettere vrøvl.
Man skal være påpasselig med ironi, lige for tiden prøver T at lære mig det, men det er en meget typisk dansk ting og jeg kan aldrig forstå, hvorfor man skal sige ting, man ikke mener, men det er åbenbart det sjove i det :)
Jo jeg gør sikkert tingene vanskeligere for mig selv, men jeg er også interesserert i baggrundshistorierne, det er derfor jeg graver dem.
Og desuden er det i virkeligheden bare brok fra min side.
Jeg tror dog at julen ville blive meget lettere, hvis man ikke skulle ud i alt det der gaveræs. Jeg vil dog sige at modtageren kan hjælpe meget på det. Jeg synes det er som regel sværest at købe til mine forældre for de ønsker sig aldrig noget. :)
Og så til T, for han ønsker sig fred i verden og mine ubetingede kærlighed - må jeg sige ad? Hehe...
Knus E
Ja, julen kunne være en dejlig tid uden det gaveræs.
Jeg kan godt se problemet med T. Det første er ikke til at købe og det sidste er ikke til at pakke ind. :-)
Knus, Soher
Men det sidste kan man øse af til evig tid... Det er det gode ved sådanne gaver :)
Knus E
Send en kommentar