Den er lidt morsom, og som titlen antyder, så er det en orakel for kvinder. Der er 46 spørgsmål, og så kan man spørge bogen, hvis man er i tvivl om noget, og så giver den en det svar, man enten kan blive begejstret for, forvirret over eller skuffet over. De forskellige spørgsmål kan lyde bl.a på :
"Skal jeg gifte mig?"
"Holder han ligeså meget af mig, som jeg af ham?"
"Hvad skal jeg give min mand til middag?"
"Skal jeg trække mig fra selskabslivet?" og mange andre sjove spørgsmål.
Den virker på (ifølge mig) held, eller rettere tilfældighed - vælg et spørgsmål, luk øjene udpeg et bogstav fra tabellen og ellers find frem til svaret. Men den er meget underholdende at lege med, især når man skal skrive opgave. Så er den en noget anderledes overspringshandling.
Første gang blev den udgivet i 1857 og siden hen tre gange yderliger i 1900, 1917 og siden i 2003 på forlaget Frother.
For et par dage siden legede jeg med den, og spurgte "Hvad jeg skulle gøre, for at få min mand til at holde af mig?" - svaret blev "Vær snild som en slange og enfoldig som en due" - Jeg slog det lige op, for at være sikker på, hvad de to adjektiver betød, og så blev forvirringen endnu større - for det er nærmest to modsatrettede egenskaber dette ordsprog vil have mig til at bruge.
Sidenhen har jeg fundet ud af (takket være min kaptajn), at dette er uddrag fra Bibelen, Matteus 10,16 - (...) "hvem er da han, som er så vanvittig, at han er ligeglad med rosen fra de helgener, som kommer han i møde, og i stedet vil forsvare retfærdigheden hos dem, der dyrker ufromheden? For der blev jo sandelig sagt til dem: "Se, jeg sender jer ud som får blandt ulve. Vær derfor snilde som slanger og enfoldige som duer". (Matt 10,16)
Men selv med denne viden, kan jeg ikke få det til at forenes - hvordan kan man være snild som en slange og enfoldig som en due - på samme tid??
14 kommentarer:
Normalt er sådan nogle orakler jo ganske gådefulde; men den her synes jeg nu er klar nok (eller også tænker jeg bare meget ensidigt): tænk mandlige kønsorganer, og tænk så som dem.
Snilde som slanger, enfoldige som duer; lige i øjet!
(Den anden dag, til fødselsdag i forstæderne, fik jeg også lavet noget dirty ud af noget snak om haveslanger med selvoprul...)
Sååå... Jeg skal bare byde mig til for slangen?
Ikke nødvendigvis, men du skal tænke som den - sætte dig i dens sted, om du vil. (Og nu tænker jeg virkelig dirty!)
Det forstår jeg seeet ikke... Leoparddrengen du skal huske, at jeg i bund og grund er pisseuskyldig og til tider enfoldig - så udpensling tak :)
Jamen, jeg ved jo godt du er uskyldig og enfoldig (som en due) - men det vil jeg jo netop ikke korrumpere. Så det vil jeg skam ikke udpensle! Er sikker på du vil takke mig om mange år, når du er lige så viis som jeg!
Hæ :)
Jamen jeg vil jo ikke være uskyldig og enfoldig... Jeg er jo ved at være en stor pige... Og vil gerne have det udpenslet - tak!
Narj, narj - nogen erfaringer må man selv tildrage sig... eller lade være uerfarede!
Hmrf! Du er også bare DÅM!! At du ved det!
Snild som en slange, enfoldig som en due ;)
... og total tøsefornærmet oven i!!!
Pfth.. mænd... De tror de ved bedst! Og så praler det med det, uden at dele af det!
Som sagt, du vil takke mig!
Nå, nu er der halvleg (og DK fører 1-0), så jeg tror ikke jeg driller dig det næste kvarter...
Ser du fodbold???
Jeg er på vej i ben om en halv times tid... såee du kan drille som du vil.
For om lidt vil jeg være snedig og enfoldig blandt lækre mænd på K-bar :)
Jeg hører fodbold - kan ikke se den kanal. Men det gør jo så man kan sidde og lave en masse andet samtidig.
Men: snild! ikke snedig; der er faktisk en vigtig forskel. Snild er meget mere som det engelske clever og kan også betyde dygtig til en eller anden færdighed; det behøver ikke handle om at tænke eller narre.
Men god bytur! Byen vil jo nok være lidt præget af fodbolden, kan jeg forestille mig.
Åh gud... Du er en af DEM!!
Det kan godt være byen er fodboldpræget, men jeg skal heldigvis ikke ud steder, hvor der kommer særlig mange fodboldfreaks :) - og igen, hvis de gør, så kan jeg nok takle dem, med min snilde hahah
Send en kommentar