Så kom det...

Jeg  er vågnet, de sidste to dage ca, hver halve time siden kl 4. 

Jeg tænkte først, at det var hosten, men da jeg her til morgen, for en time siden opgav at sove videre, gik det op for mig... 

Jeg troede, at jeg var kommet over, og var lidt overrasket over, at jeg ikke var mere nervøs. Men naturligvis var det for godt til at være sandt.

Jeg er svimmel, min mave knuger sig sammen og gør ondt. Jeg har kvalme og ryster. Jeg kan ikke sove, den mindste uregelmæssighed vil de næste to dage få mig til at tude... Og mit hoved føles tom og let...Den er vendt tilbage igen:

Min eksamensangst.

Ja, jeg er en af dem... Jeg bliver nervøs to-tre dage i forvejen og kan ikke sove og bryder sammen, fordi jeg enten føler, at jeg ikke får læst nok, ellers fordi jeg er bange for, at jeg ikke får læst færdigt. 

Jeg overvejer at blive væk på torsdag, og tage den om til august. Jeg tør ikke gå op..

Jeg ved det bare. Det vil sortne for mine øjne, min stemme vil ryste og jeg vil end ikke kunne udtale mit eget navn. Jeg vil fumle, og den tjekkede tøs vil bare forsvinde i de 30 minutter. Selvom jeg er forberedt hjemmefra, så vil jeg kigge alt for meget ned på mine noter, men bogstaverne vil blive tværet ud, og jeg vil alligevel ikke få noget ud af det. 

Jeg vi begynde at hyperventilere, snuble over ordene og stamme, tale for hurtigt og dermed glemme vigtige fakta.

Og ja , jeg har hørt den der med, "du dør ikke, det værste, der kan ske er, at du dumper". Jeg vil hverken dumpe, eller have en dårlig karakter. Jeg vil have en tilfredsstillende karakter - det jeg ser som tilfredsstillende. 

Hver gang er det sådan  - i løbet af et semester tænker jeg: "Jeg er er ligeglad, jeg skal bare bestå, men jo tættere jeg kommer på selve datoen, des mere bliver jeg nervøs, og des højere bliver mine krav til mig selv". 

Det er snobberi og arrogance. Det er tøsepjat - men jeg vil gerne have fucking 10 i den eksamen! 

Jeg tror bare ikke, at det er muligt, for jeg mistede næste tre læsedage, fordi jeg har være så satans forkølet. Det har gjort, at selv hvis jeg læser i døgndrift de næste 48 timer, så tror jeg ikke, at jeg kan nå at læse det hele.... 

Og nu er jeg gået i panik, og aner slet ikke, hvor jeg skal begynde...