Mm..Mash...mmmeat...and Musen

Idag er det d.13. April 2010 og for 7 år side, altså d. 13. April 2003, var jeg i Tivoli med min lillesøster og hendes veninde Karo.
Emina havde dage før fødselsdag og to dage før det, havde jeg droppe Ts og min
blind date med undskyldninger om, at jeg var syg. Virkeligheden var, at jeg var træt og trængte til at sove.
Jeg fik samvittighedsnag og derfor inviterede jeg også T med i Tivoli.
Så første gang T og jeg mødte hinanden, var i Tivoli med min 11 årige søster og hendes lige så bette veninde plagende mellemos.

Første gang T kyssede mig, var i Rutjebanen lige før vi nåede tunnellen.
Vi har hver vores version, men jeg kan kun huske, at det var dejligt, og at jeg i det øjeblik accepterede, at han lignede en ulv, så meget.
Spørg ikke, men det gjorde han i mine øjne. Det var noget med hans hår og hans pande og øjnene. Men jeg faldt og idag er det 7 år siden.

Vi skændes, jeg råber. Skriger, skælder ud og det der kan være værre, vi er som en elkoger, sådan en gammeldags en, med damp, der larmer (mere jeg, end ham), men vi holder sammen, for vi elsker - hverken mere eller mindre.
Han står troligt ved min side, som ingen andre har gjort før.

Imorges vågnede jeg med ordene, "Mød mig på Kongens Nytorv kl 17.45, jeg har reserveret bord på Mash".

Så det gjorde jeg. Mash er en restaurant på Bredegade, der har specialiserer sig i kød - nærmere bøf. Og kød, det fik jeg.
T bestilte en ordentlig mofo af en rib eye på 400 gram, og jeg var lidt ydmyg og tøset og nøjedes med en New York Strip på sølle 250 gram. Men jeg er også kun en lille pige.
Jeg spiste det hele op dog og nøj, hvor smagte den godt. Det var næsten himmelsk.
Jeg er ret sikker på, at det er sådan Paradis føles. Fluffy, saftigt, mørt og så smelter det i munden... Mmh

Jeg tror jeg kom en smule.

Bøf var godt, men nu er jeg en pige og derfor blev jeg endnu mere begejstret, da T trak to små pakker op af lommen. Jeg åbnede dem og nærmest skreg, inde i den ene var der det skønneste lille sølvvedhæng - et par små balletsko - "fordi du jo dansede ballet.". Og i den anden var der en sølvamulet. Såvidt jeg kunne forstå brugte man dem for godt 50-60 år siden som en medaljon, hvis man var vaccineret ifølge min medaljon er den tidligere ejer vaccineret mod Difteri, Polio og Stivkrampe med "Calmette".

Jeg bare elsker de små skatte som han finder til mig. Og han bliver kun bedre og bedre.

Det tog mig noget tid, men han er noget nær perfekt efterhånden.

Over Skyerne er Himlen Altid Blå

Efter uge 2, eller rettere sagt, mod slutningen af uge 2, hvor jeg faktisk tvivlede på, om jeg nogen sinde vil kunne trække mig selv op af det hul, jeg var blevet smidt ned i, fik jeg lov til at komme hjem én dag.

Det var så gråt og mørkt, og mit slørede syn gjorde det ikke bedre.

Jeg gik rundt i lejligheden og prøvede at rydde op.

Jeg foldede mit og Ts tøj og græd. Jeg græd så meget, for det gjorde så ondt. - Indeni.

Jeg kunne ikke se noget, og jeg vidste ikke, om jeg ville kunne klare at leve i mørke... Jeg vidste ikke, om jeg vil kunne holde ud, aldrig nogen sinde igen at se mig selv rigtigt i spejlet, at kunne lægge makeup igen, eller bare plukke mine øjenbryn eller klippe mine negle selv.

Pludselig er det de små ting, der er de vigtigste, og som kommer i fokus.

Jeg satte mig opgivende på sengekanten med en trøje i hånden og begyndte at græde, for jeg ved ikke, hvilken gang den dag. Det hele kunne også bare være ligegyldigt.

Jeg ved ikke, hvor længe jeg sad der. Det er vel også ligegyldigt, men på et tidspunkt rejste jeg mig og gik ud i køkkenet.

Jeg ville rydde op i alle de små lapper papir, der stod på køkkenbordet.

Mens jeg fraværrende flyttede bunker papir fra den ene side til den ande, faldt jeg over en stak GO-Cards. Jeg bladrede dem igennem - og så stod det der bare på en gråbrun baggrund, der skulle forestille en by - "over skyerne er himlen altid blå".

Og det gav så meget mening.

Det er en reklame for Radikale Venstre og deres miljøpolitik, men for mig havde det en hel anden betydning. Det var så sigende, som intet andet i hele mit liv, har været.

Jeg tog det GO-Card med på Riget, det har stået tapet med et stykke plaster på min bordlampe siden.

Efter den dag blev det uge 3 og uge 4, og idag er jeg blevet udskrevet med en creatininum på 255...

For over skyerne er himlen altid blå...

Did you say exam?

Jeg har to eksamener tilbage, og faktisk en tredje, som jeg nok desværre bliver nødt til at lade hænge lidt, jeg tror ikke jeg kan nå at skrive den færdig til 4. juni, selvom jeg kun mangler 4-5 sider af den - men en analyse af Operation Xs udsendelse om "Narret til Porno" siger mig absolut ikke noget lige nu. 

Den må jeg bare nosse mig sammen til at skrive i løbet af sommerenferien, så den ikke hænger over hovedet på mig næste semester, hvor jeg både skal følge to fag og skrive ba. 

Jeg er bare dårlig til struktur, lidt pudsigt egentligt, for jeg elsker struktur - denne giver mig en følelse af ro og tilfredshed - struktur for mig kan sagtens erstatte en omgang sex og endda en orgasme. 

Den er vel en form for sutteklud for mig - men jeg mangler den bare evig og altid. 

Det er jo ikke fordi jeg ikke prøver. Det gør jeg virkeligt. Jeg sidder og laver lange lister med detaljerede læseplaner, men på et eller andet tidspunkt så går det galt, det falder sammen, slår mig hårdt i hovedet, så jeg besvimer, og når jeg vågner op af min koma, ser jeg, at jeg i stede for at skulle læse 30 sider på en dag, skal jeg læse 130...  

Idag skal jeg have læst "Fiskerne" af Hans Kirk  - helst den hele, men hvis jeg skal være realistisk, kan jeg nok nå halvdelen. Hvilket også er helt fint. 

Imorgen kaster jeg mig så over den sidste del af skønlitteraturen og påbegynder teorien.

Torsdag skal jeg heeeelst være færdig med min synopsis i faget "Kollektivromanen rekontekstueret"- hvilket jeg naturligvis ikke er, men jeg kan da altid håbe. Er i sommerhus pinsen over, og der kan jeg sidde udenfor i solen og læse - og tager computer og internet naturligvis med - ellers dør jeg..(Jeg arbejder bedst, når jeg har mulighed for overspringshandlinger) 

Når dette så er færdigt, har jeg hmm.. otte? dage ca. til at læse 600 siders (faktisk 1000 siders, men jeg vælger og vrager lidt, og håber på, at min underviser ikke er en ond og ubehagelig sadist, der stiller mig et spørgsmål i f.x Karen Blixen) henholdsvis primær og sekundær litteratur... så jeg kan skrive min litteraturhistorie 3 opgave på sølle 10-15 sider. 

Heldigvis er jeg optimist, så jeg regner med at klare det.

Desværre er jeg også en optimist, der har det med at gå i panik og dermed selvsving - så går ud fra jeg dør i løbet af denne process... 

Det hedder vist bare, at jeg skal gå under jorden her på slottet og spare folk for mit selskab. Jeg er kendt for at bide og kradse øjnene ud på mine medmennesker  mellem tudeturene under eksamenstiden....Og er absolut ikke et særligt godt bekendskab i lige netop denne periode.

Såeeh det hedder vist - vi ses d. 26 juni ;)