Coco før Chanel

Jeg er ved at gøre mig klar til at se, den længe ventede film "Coco før Chanel", med Katten og Bedsteveninden.

Coco har fascineret mig længe.

Første gang jeg hørte om hende, kunne jeg ikke have været mere end 5 år. Min mosters svigermor havde et meget, meget smukt sæt tøj (jakke og nederdel), da jeg var lille. Jeg var altid så fascineret af det, på grund af den meget dybe blå farve stoffet have, og den måde farven skiftede afhængigt af belysningen, så jeg havde for vane at røre ved det.

En af de gange jeg rørte ved hendes tøj, kunne jeg mærke noget tungt i det jeg troede var lommen. Jeg spurgte, nysgerrig som jeg altid var, hvad hun havde i lommen.

Der fortalte hun mig historien om den meget store kvinde (jeg troede i mange år efter, at hun sådan rent fysisk var stor), der hed Coco, og som havde været med til at skabe denne "mode", at man skulle sy bly eller andet tungt ind i syningen, for at jakken kunne sidde lige op og ned. Hun fortalte også, hvordan hun engang blev stoppet i lufthavnen, fordi portalen larmede, da hun skulle igennem. Hun skulle forklare dem, hvad der larmede. (Det var vist før terror-æraen).

Selvom kritikerne ikke har været så søde ved filmen, så glæder jeg mig ret mig til at se den. Hvis ikke for andet, så for det smukke tøj, som jeg stærkt satser på, at de har valgt at vise.

Filmen foregår i begyndelsen af det 20. århundrede, og der skete så meget inden for moden i de første årtier.

Man gik fra korsettet og den lange kjole til kjolen, hvor man viste anklen. Derefter kom flapper trenden, der befriede kvinden helt, og satte kjolelængden mange centimeter op. For at ende i forgængeren til 80'ernes powersuit i 30'erne og 40'erne.

Dette er min umiddelbare tese for filmen, men jeg vender stærkt tilbage. Sikkert pikke-beruset af for mange efterfølgende cocktails, til trods for en BA, der åbenbart ikke gider skrive sig selv.

But who cares. Jeg har alligevel droppet alle tanker om et akademiker liv, og bliver i filmens ånd, burlesque danserinde, og efterfølgende trofækone...

Idag er det Leos Fødselsdag....Hurra, hurra HURRA!!!

Og det vil jeg gerne råbe højt op! For åbenbart bliver hans planer skudt i jorden af falsk stubehoste.

Men man kan jo sige, at han har været en sød leopard. For trods rygter og trusler om snevejr i dag, så tjek lige vejret i Købenbhavn. Blå himmel og højt solskin.

Tusind hjerter, kærlighed og frække kys, til verdens bedste leopard!

♥ og kys Mor-E

Monsterhyacinterne

Jeg elsker blomster. Men jeg har aldrig været kendt for at have grønne fingre. Før kunne jeg skylde skylden på mine katte. Jeg havde faktisk overbevist mig selv om, at det var deres skyld, at mine blomster døde, for jeg fandt dem tit med poterne dybt begravet i jorden. Derfor droppede jeg blomster efter noget tid. For de kunne som regel holde et par uger og så skulle de begraves.

Jeg opgav mine katte i år, og blev lokket lidt ud i et orkidéeventyr i sommer, fordi jeg fik at vide, at de var ih og åh så lette at passe. Orkideer er smukke. Men de er fandme ikke lette at passe. Altså var det ikke mine kattes skyld, men min egen skyld, at blomster, hjemme hos mig altid afgår ved døden.

Trods rygtet som blomsterdræberen har jeg hver vinter fyldt mit hjem med hyacinter. Jeg synes de er så smukke, og så dufter de himmelsk.

I sidste uge købte jeg tre hyacinter, nede i den lokale. Idag kunne jeg se, at de har udviklet sig. Udviklet sig til alt andet end hyacinter.

Måske, hvis jeg giver dem rigeligt at spise, så vil de blive levende ligesom blomsten i "The Little Shop of Horrors".

One can only hope...

"Pornokagen"

"Pornokagen" hed faktisk "Fedtfattig Æbletærte" og jeg fandt opskriften i "Hjemmet" for efterhånden mange år siden.

Jeg lavede den efter den oprindelige opskrift en enkel gang, men har siden selv forfinet den, og gjort den til det den er idag. - "Pornokagen".

Jo, sådan i sig selv er den hverken pornoagtig eller fræk, men den blev døbt "Pornokagen", da jeg på 1. semester havde en gruppe medstuderende på besøg.

Vi skulle lave en sketch til vores rusfest. Jeg havde bagt æblekagen, fordi kage er så hyggeligt.

Long story short - I stedet for at lave vores sketch, endte vi med at spise kagen og kigge i Ts pornoblade. (Jeg tror, at et par af tøserne var lettere forvirret over, at sådanne blade bare fik lov til at stå rundt omkring i lejligheden og jeg ikke havde noget imod det. Nogen skal jo være den seje kæreste).

Vi fik aldrig lavet sketchen, og rygterne siger, at min gruppe hoppede op på scenen og sagde "Ja vi har ikke noget stykke, for vi var hjemme hos Erna og spise pornokage" - siden da har min lille kage heddet "Pornokagen".

Den er delikat, men meget enkel at lave. Den eneste, der beklager sig over den er T, men ingen tager ham seriøst, han glor i pornoblade.

Opskriften:

4 æg

130 g. sukker

125 g. mel

4 æbler

4 sps. sukker

2 tsk. kanel

Fremgangsmåden

Æg og sukker piskes luftige og mel vendes forsigtigt i.

Kagen bages i en rund form i ca 15-20 min på 150 grader.

Mens bunden bages, skrælles og rives æblerne..

Kagen tages ud af ovnen og æblerne spredes jævn over bunden og overstrøs med kanelsukker.

Smid kagen tilbage i ovnen i et kvarters tid mere, så sukker smelter og kanelduften kan få lov til at sprede sig i hjemmet.

Kan serveres kold eller varm. Med eller uden piskefløde/creme fraiche.

Den smager himmelsk! Og jeg har op til flere gange spist den både som morgenmad og aftensmad :)

"...og manden skabte".... Jeg mener: "...og Gud skabte kvinden"

Tyvkopieret fra et go-card fundet i Kaffebaren igår, mens jeg som en pæn og flittig pige ventede på, at min underviser kunne fortælle mig, hvad jeg skulle gøre. (Faktisk er go-carden fra 2003 - hvor jeg faktisk var en flittig og pæn pige - åh ja... Wonder what went wrong.)

Ja, tyvstjålet, men jeg kunne ikke lade være. Det passer så godt ind i (åbenbart) månedens tema (min underbevidsthed har vist bestemt sig, for at køre kønsrollerne og mænd/kvinde-forholdet helt ud på et sidespor - det er trods alt min profession. Altså at køre ting ud på et sidespor).

Grin nu for satan!

-Og se flere sjove kreationer af Jørgen Stamp her...

Mænd. Mænd? Mænd!!??

Det evigt tilbagevendende emne. Det emne, der fylder mit lille hoved evigt og altid med: glæde, foragt, kærlighed, undren og alt det imellem er: MÆND.

De er roden til så megen for- og beundring fra min side.

Jeg har altid beskæftiget mig med dem, de har altid optaget og betaget mig meget.

Det kan godt være, at Freud har udtalt om kvinden: "The great question which I have not been able to answer, despite my 30 years of research into the feminine soul, is “what does a woman want?”” - Men det spørgsmål kan ligeså let stilles op omkring mænd.

Jo, jeg ved, at mænd gerne vil have deres basale behov dækket. Jeg har også op til flere gange - mange gange fået bekræftet, at vejen til mandens hjerte går igennem maven.

Men som kvinde skal man altid gætte sig frem til, hvad de ellers ønsker, end blot af få de basale behov dækket.

De er forkvaklede i forhold til deres følelser. De er analyserende, og tror nærmest ikke på, at det kvinden fortæller dem er rigtigt.

De ser helheden, men glemmer tit at tage sig af de små detaljer, som kvinder netop går op i.

Jeg er så småt ved at opgive. Jeg ved ikke, hvad man skal gøre, hvordan man skal få dem til at "snap out of it" og sige, hvad det er de ønsker/søger/har lyst til.

Jeg har prøvet alle metoder efterhånden.

Jeg har været sød.

Jeg har skældt ud.

Jeg har råbt og skreget.

Jeg har efterlignet deres egen væremåde.

Jeg har sat ultimatumer op...

Jeg har ignoreret...

Men lige lidt hjalp det. Det virker som om, mænd er umulige at præge på nogen måde.

De vil ikke indgå kompromis, og værst af alt, hvis de ikke ønsker at indgå et kompromis, men ved, at de taber ved at sige nej, vælger de simpelthen at overhøre kravene. Lader som om det aldrig er blevet sagt. Og værst af alt, tuller bare vider med løftet hoved og hale - selvom de ved, at de er på vej til at tabe.

Er mit sure opstød nogen lunde rigtigt, eller er jeg helt gal på den?

Lader mænd som om de har overhånden, selvom de ved, at de er ved at tabe?

Er kloster den eneste mulighed en kvinde efterhånden har tilbage?

Shii

Ifølge denne video kan kvinder åbenbart ikke lide computerspil, da computerspil er meget man-minded. Derfor bliver vi her introduceret for "Shii" - Et muligt Wii spil, der er henvendt mod kvinder.

Føler du dig fastholdt i en forældret kønsrolle? ;)