Noget om elge, måneskin og rigtige mænd

Engang sidste år skrev jeg et fint indlæg om den perfekte mand - altså mig. Retter sagt, hvilken slags mand, jeg ville være, hvis jeg var en mand. Og selvfølgelig ville jeg være en perfekt mand.

Jeg  ville bl.a være en rigtig mand en alfahan. En maskulin og alligevel kærlig mand. For at vise, hvor kærlig jeg var, ville jeg synge serenader, og for at vise, hvor maskulin jeg var, ville jeg trække en hel elg med hjem. Desværre blev jeg aldrig transmogrifferet til en mand, så jeg opgav tanken om at synge serenader for mig selv og trække en elg med hjem... Indtil for et par dage siden.

I forbindelse med hele min manddomstrnamogriffering var der en sang, og jo jeg havde den på min computer, jeg hørte den tit og ofte, teksten havde jeg også fundet, men at finde sangen på youtube, så i andre kunne nyde den, var noget svære. 


"Lille Frøken Måneskin" af Ib Mossin var væk, troede jeg. Men faktisk sad den hele tiden lige ved siden af mig.

Da jeg fandt sagen kom hele transmogrifferingssagen op igen. Jeg savnede pludselig en elg og serenader, men hvad jeg savnede endnu mere var en rigtig mand.
En mand, der ville give mig en elg.


Idag fik jeg en gave. Nej det var ikke en serenade, der blev sunget for mig nede fra gaden, men det var grønt lys til at åbne en lille pakke. Der i lå - ja, rigtigt gættet - en elg! En hel elg og kun til mig.
Min helt egen elg. 
Ok, den er ikke særlig stor, ej hellere var den levende, men den er min! Visse mennesker har endda kaldt den for svajrygget, men jeg er ligeglad. Jeg elsker min elg. Den skal være min, den skal hedde Erling McElg  og den skal være bøsse! For den er min og den skal bo i min taske og sove under min pude!

Hr. Erling McElg og jeg leger i vindueskarmen. 

Ja visse mennesker er bare velsignet og heldige. Og jeg er vist et af disse.