2.2.10

Over Skyerne er Himlen Altid Blå



Efter
uge 2, eller rettere sagt, mod slutningen af uge 2, hvor jeg faktisk tvivlede på, om jeg nogen sinde vil kunne trække mig selv op af det hul, jeg var blevet smidt ned i, fik jeg lov til at komme hjem én dag.
Det var så gråt og mørkt, og mit slørede syn gjorde det ikke bedre.

Jeg gik rundt i lejligheden og prøvede at rydde op.
Jeg foldede mit og Ts tøj og græd. Jeg græd så meget, for det gjorde så ondt. - Indeni.
Jeg kunne ikke se noget, og jeg vidste ikke, om jeg ville kunne klare at leve i mørke... Jeg vidste ikke, om jeg vil kunne holde ud, aldrig nogen sinde igen at se mig selv rigtigt i spejlet, at kunne lægge makeup igen, eller bare plukke mine øjenbryn eller klippe mine negle selv.
Pludselig er det de små ting, der er de vigtigste, og som kommer i fokus.

Jeg satte mig opgivende på sengekanten med en trøje i hånden og begyndte at græde, for jeg ved ikke, hvilken gang den dag. Det hele kunne også bare være ligegyldigt.
Jeg ved ikke, hvor længe jeg sad der. Det er vel også ligegyldigt, men på et tidspunkt rejste jeg mig og gik ud i køkkenet.
Jeg ville rydde op i alle de små lapper papir, der stod på køkkenbordet.
Mens jeg fraværrende flyttede bunker papir fra den ene side til den ande, faldt jeg over en stak GO-Cards. Jeg bladrede dem igennem - og så stod det der bare på en gråbrun baggrund, der skulle forestille en by - "over skyerne er himlen altid blå".
Og det gav så meget mening.

Det er en reklame for Radikale Venstre og deres miljøpolitik, men for mig havde det en hel anden betydning. Det var så sigende, som intet andet i hele mit liv, har været.

Jeg tog det GO-Card med på Riget, det har stået tapet med et stykke plaster på min bordlampe siden.
Efter den dag blev det uge 3 og uge 4, og idag er jeg blevet udskrevet med en creatininum på 255...


For over skyerne er himlen altid blå...

4 kommentarer:

Uden Relevans sagde ...

Nemlig!!! You fight girl! Det skal nok gå altsammen!

Krams ad libitum

Morfar

Erna Lola sagde ...

Mmm..morfarkram...mmm... ;)

Anonym sagde ...

Jeg har aldrig læst din blog før, men faldt lige over dét her indlæg, og det rørte mig rigtig meget, så tårerne trillede. Jeg står selv i en situation, hvor tingene bare bliver ved med at vælte - har fået konstateret sklerose, brækket armen godt og grundigt, humper rundt på en dårlig fod og har nu fået flere celleforandringer i underlivet. Men som kortet siger "Over skyerne er himlen altid blå" hvilket er så rigtigt - og selvom det nogle gange er en kamp, så lander man forhåbentlig altid igen :-)...tusind tak for en opløftende og positiv tanke :-)...knus Anette

Erna Lola sagde ...

Kære Anette...

Først og fremmest ønsker jeg dig alt godt og god bedring. Det lyder som en hård omgang, du har været igennem.

For det andet, så glæder det mig rigtig meget, at høre, at mit indlæg kunne lysne det op for mig.
Det er sådanne kommentar, der gør, at jeg skriver, og at lysten melder sig. For hvis jeg kan gøre det lettere for blot et enkelt menneske, så bliver jeg tilfreds og glad.

Igen, god bedring og held og lykke..

Mange knus og varme tanker

Erna