4.1.10

Nyrenyt - servicemeddelelse. Eller da kaninen blev min bedste ven


Til trods for, at det så ud til, at min nyre og jeg reagerede på den første medicin, gjorde vi det ikke alligevel. Vi responderede og faldt, men så begyndte vi at stige igen.
Afstødningen er vist mere alvorlig end først antaget, da jeg åbenbart danner for mange antistoffer i blodet.

Dette har sat lægerne et skridt videre, nu vil de kaste mig ud i en ny og noget mere krads behandling, der hedder "Plasmaferese" - lidt sejt er det faktisk. De renser blodets plasma for antistoffer der er dannet. Det er lidt a la dialyse, men dette er kun en kur, der bruges 5-7 gange og gives over 5-12 dage.
Bagsiden ved dette er, at immunsystemet bliver smadret helt i stykker, og man får ubehagelige influenzalignende symptomer efterfølgende i hele perioden.

Det übercoole er dog, at medicinen er udvundet på kaniner.. (kaninceller)

***

Derfor til alle søde mennesker, der har overvejet at besøge mig den næste tid, please kom ikke med mindre i er 100% sikre på, at i ikke er forkølet eller har nogen form for virus i jer.

Længe leve kaniner!

Blot fordi man er elsket


Hvad mere kan man ønske sig på en mandag eftermiddag, end en skøn mand, der bringer sandwich og cheesecake, blot fordi han elsker?


Atypiske og velsmagende kager fra tastedeli.dk.
Chokoladekage med rødbeder og cheesecake med bær og æblegele. Smovs...

Det der nok bedst kan beskrive smagen er: rig. Den smager så godt, at selvom man er ved at blive kvalt, bliver man ved med at spise. (Jeg ville dog have foretrukket en mere crunchy bund).




Sandwichen var ligeledes rig - med egne bagte boller, men dog ikke så tilfredsstillende som kagen.
Tunmoussen var lidt for tør og bollen lidt for salt.
Dog skal de have ros for brugen af æble/hinbærbalsamico på salaten. Det gav det hele et sødeligt og syrligt twist på den overraskende og fede måde.


Gå derind hvis du er godt sulten. De sparer ihvertfald ikke på smagen og indholdet.

3.1.10

Nytårsoutfit 2010 - og så har den lommer

Synes lige jeg ville pryde siden med mit nytårs outfit. Nåede desværre ikke at smide det op før, men jeg har jo også så travlt for tiden.

Jeg startede ud med at kaste min kærlighed på en champagnefarvet marengs af en nederdel fra H&m, det skulle være sagen og det skulle være iført høje laksko med kilehæle og enkel sort top med store smykker.
Det hele var planlagt og sat frem.

På selve dagen tog jeg en tulletur igennem byen, gik ind i COS og faldt over en sjov kjole, der var sat 50% ned. Sort kjole med lommer er altid noget, der har en plads i mit skab, så jeg hoppede ind i den tre minutter i luk og uden overhoved at se, hvordan den sad, købte jeg den (str. skulle bare lige prøves).

Tre min i gåtid (en halv time forsinket), er jeg færdig og klar, kigger jeg mig selv i spejlet iført marengs af en nederdel og er ved at falde på røven, for jeg ligner - ja en marengs.

Så jeg kigger på sort kjole fra COS smider den på med et satinbælte om talje og får i løbet af halvandet minut det perfekte nytårs outfit.

Og så har den lommer!




Kjole fra COS, fedeste detalje udover lommer er lynlås fra højre skulder til venstre ærme.


2.1.10

Djævlens kommende brud og alle de andre

Efter en skuffende shoppetur uden drømmefrakke under armen, tog jeg hjem* lettere slukøret med to stange Maoam.
Jeg er blevet ret god til at stene de sidste to uger, så jeg sad og stenede med T, da det pludselig bankede på døren og jeg blev overrasket af yndlingsoffer aka Dick Laurent. Jeg har ikke set manden siden jazzfestivalen i sommer og ih altså! Hvor blev jeg bare glad.
Det var jo nærmest åh og ih og hvor var det rart at se ham.

Han havde endda en gave med til mig.
Jeg tror ikke dette er en gave for sarte sjæle, men mit yndlingsoffer kender mig trods alt, og ved også, at jeg ikke er en sart sjæl.
Så jeg fik smidt lille bog i hånden af Hugleikur Dagsson. En Islandsk tegner. Tjek lige det navn ud. Man kan da ikke være andet end sjov, med sådan et navn.
Bogen hedder "Skulle det nu være sjovt?" - Og ja det er fandme sjovt.
Han er vist det helt store i Island, og som Dick Laurent sagde:"Anders Morgenthaler elsker ham, så kan det kun være godt."

Køb den, den er for fucking sake great! Den er så politisk ukorrekt og morsom, at det næsten gør ondt.

Barn: "Hvorfor skal i skilles?"
Mor: "Fordi din far er nekrofil."
Far: "Jeg kan ikke gøre for det."


Jeg smider naturligvis et par smagsprøver op, men(!!) køb den. We love it!


*Riget - Jeg er stort set flyttet ind i stuen; med hjemmebrændt, papilotter, festtøj og BA.










Genfunden kærlighed


Over en kop kaffe i byen dukkede det op igen, som et spøgelse. Jeg havde tegnet det en måneds tid forinden.

1.1.10

Restsukkerets Konge


"Se lige de gardiner!" Råbte T glad, mens jeg kæmpede mig igennem en orgasme i min mund i form af hjemmelavet moccamousse*.
"Se lige de gardiner, vinen laver! Se det nu. Kig nu! Det er jo restsukkerets konge vi sidder og drikker!"

Der var tale om en Sauternes fra 2002. Og ja, den var rigtigt god. Sød med en smag af figner samt ananas og en afrundning af syrligt, der lige netop afbalancerede den, så den ikke blev kvalm.




*Den der moccamousse kunne godt flytte hjem til mig og jeg ville være villig til at gå fra hus og hjem for et liv med den.
Aldrig har min mund været i nærheden af noget så fuldendt... Lige dele blød, cremet, luftigt, sød og bitter.

Nej! ikke mere hjemmebrændt til dig Lola

Ingen udsigt fra 13ende med krudt på, men en smuk solnedgang kan vel også gøre det?





"Godt nytår. Mor Lola elsker jer alle! Kys" - tikkede det nok ind på et par telefoner landet over da klokken var blevet de par min over 00 sidste nat.

Ja, mor Lola elsker jer alle. Især, når den første liter cosmo er indtaget og hun er godt på vej til at synge med på en total glemt og undervurderet sang af Dschingis Khan - Moskau fra 1979. Hvorfor er det lige, at denne sang er fløjet over hovedet på mig? Jeg sidder stadig forundret tilbage.
Nu er den i hvertfald memoreret, og bliver aldrig glemt igen.


00.30 efter sang, hop og skrål, gik vi ned med vores ene raket. Den var meget tyk og lang.
Nede på gaden stod der en håndfuld fulde fjolser og fyrede af, de klarede det uden at dø, såvidt jeg husker, men jeg var skuffet. T havde ikke købt juniorpakken til mig, som jeg havde ønsket mig. Heldigvis kom en far og hans søn, Lola til undsetning med en hel håndfuld knaldperler. Så natten var ikke helt spildt.

Da ABBA erstattede Dario Von Slutty, Diskofil og den nye yndlingssang, vi var blevet smidt ud af underboens fest, vi havde crashet og cosmoen pludselig også blev erstattet af fars hjemmebrændt, var mor her total klar på noget fest og vilde dage, men pludselig skulle vi tilbage på Riget, fordi et lift bød sig.

Jeg ville naturligvis ikke med, for jeg var godt i gang med at vælte rundt på de høje hæle med flasken i hånden - og nej jer er ikke sådan lige at holde fast på, trods min lille størrelse. Så vi ventede og ventede på, at jeg "liiiige skulle høre een sang mere". Jeg fik vist hørt liiige den sang med. Hvad det var for en, kan jeg ikke huske.

Da jeg så begyndte at fortælle værtinden, at hun er min nye bedste ven, grundet ejet CD af Dario von Slutty, og jeg var ved at lægge an på værtindens veninde, samt mit knæ sagde klik, blev jeg pludselig glad for det lift, der tilbød sig en lille time tidligere.

Fremmed mand iført selvlysende grønt arbejdersuit fra Sterling blev raget på. Lola blev smidt ned i bilen og kørt pænt til Rigets Hovedindgang.
Fnisende oppe på 13ende bliver jeg mødt af tre lettere forvirrede sygeplejerske, der blot kiggede på mig og lod som om jeg var ikkeeksisterende efter, at jeg havde sagt "Lola er her nu og hun skal underholde jer med søvn i nat. Go' nat!"




Håber, at folk ellers er kommet godt ind i det nye år. Jeg gjorde i hvertfald.
Men min tungespids er vist stadig lidt følelsesløs efter det satans hjemmebrændt.