Blev det mon til et hoftevrik for meget?
Neeejh, det kan man vist ikke sige. Lige nu er Colaen min bedste ven, og min krop tigger mig om salt. Men dynen er så blød og blot det at rejse sig, er et større projekt for mig.
Natten var lun, skørtet var kort og papilotterne havde givet mig de fineste slangekrøller, som naturligvis blev sat op i noget, der mindede om en 50'er look.
CiC (Companion in crime - tak Leoparddrengen for den fornuftige forkortelse) og jeg var ved at være dejligt bedugget da vi steg af 5a på Rådhuspladsen. Vi havde lokket et offer med på vores eventyr på Club Mambo. Han ventede på os foran indgangen mens vi fnisende trippede på den brostensbelagte gade. (Da jeg så ham og gav ham et kram, kunne jeg ikke andet end fryde mig over, at der også i Danmark findes åbne mennesker, der ikke er bange for kontakt. Men ok, CiC og jeg gjorde vist også et godt indtryk sidst)
Det er mange år siden jeg sidst har været på Mambo, og da var jeg ikke smittet med numsesygen.
Vi kom ind, et live band var på, og der stod de - på rad række alle og rystede ballerne til rytmen. Jeg var ved at falde om, den ene var større og rundere end den anden. Jeg kunne ikke tage mine øjne væk fra dem.
Musikken var skøn reggaeton, og de tunge rytmer overtog nærmest min krop, så jeg begyndte at danse, uden at tænke videre over det.
På grund visse forhindringer nåede vi kun at høre tre sange før der blev mumlet noget på spansk og bandet forlod scenen.
Musikken skiftede til noget mere blød salsa, som nok mest var egent til pardans og selvom vi alle tre var på, er der en grund til, at der er noget der hedder "tredje hjul".
Loungen lokkede derfor, og jeg blev glædeligt overrasket over mere reggaeton, musik hvor man bramfrit kunne ryste med hver lille muskel man har i kroppen, mens man smyger op og ned ad mennesker.
Stemningen var i top og alle var oppe og danse. Det var lige før, at der blev danset på bordene.
Både kvinder og mænd gav den gas, klappede, piftede og råbte. Det var lige til at blive høj af.
Jeg dansede og jeg forsvandt. Tiden fløj afsted og før jeg vidste af det var klokken blevet tre. Der var tyndet ud i flokken, men Lola gives a shit og fortsætter. CiC og ofret var også på - hele vejen igennem.
Jeg satte mig på en stol, og da jeg lænede mig tilbage, kunne jeg mærke hvor våd jeg var blevet - altså af sved! Jeg kunne ligeså godt have stået under en bruser i tre timer - men hvad gør man ikke, for at få gang i de gamle hofter?
Ofret ville hjem, og bad om en sidste dans. Jeg hoppede straks på, og kunne se ud fra øjenkrogen af CiC også havde gang i et ungt stykke kød.
Jeg gav mig hen til musikken og forsvandt. Som jeg så ofte gør.
Det er som at være i trance. Jeg ænser ikke noget omkring mig ud over rytmen og den fremmede krop, der er tæt på min egen.
Jeg gav mig hen til ham og hans bevægelser. Jeg ved ikke, hvor længe vi dansede, jeg ved bare, at jeg blev vakt tilbage som ud af en drøm. Et øjeblik var jeg nærmest groggy. Jeg lagde mit hoved mod min dansepartner, fortsatte dansen og kunne kun tænke - "When we sway I go weak"...
When marimba rhythms start to play
dance with me, make me sway
Like a lazy ocean hugs the shore
Hold med close, sway me more.
------
Mænd som ikke kan lide at danse kalder dans for vulgært og mener, at det mest af alt minder om offentlig samleje.
Jeg kan kun give dem ret...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar