Dukken.com

Jeg har tænkt...
Men vi ved jo alle, at det ikke er en helt god ting, når jeg tænker. Det ender som regel med drastiske beslutninger og overilede handlinger. Men ikke desto mindre har jeg tænkt.

Jeg har tænkt over, hvorfor jeg ikke har skrevet særlig meget herinde det sidste halvandet år.
Først troede jeg, at det var fordi der ikke skete så meget i mit liv. Derefter troede jeg, at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle skrive om mere, at ordene, som de så ofte før har gjort, bare var forsvundet, og at der ikke mere var tilbage.
Men efter efterhånden mange måneders overvejelser slog det mig; Det var ikke fordi jeg var løbet tør for ord, eller skøre oplevelser i mit liv, men det var simpelthen fordi der var sket så meget i mit liv som jeg egentlig ikke havde lyst til at dele med den halve dansktalende befolkning.

Jeg valgte jo for efterhånden mange år siden, at blogge offentligt og ærligt - uden nogen form for ironisk distance eller facade. Det var et meget bevidst valg, mest fordi jeg ikke ejer et eneste gram ironi, eller selvoironi.
Indrømmet, jeg prøvede at kaste mig ud i det et par gange, men syntes, at de indlæg tit blev klodsede.

Anyhow, jeg har tænkt og overvejet.
Først overvejede jeg at lukke og slukke for dukkebloggen. Faktisk havde jeg oprettet en ny anonym blog, hvor jeg kunne boltre mig mere frit, men den trak simpelthen ikke i mig på nogen måde. Jeg kunne ikke identificere mig med den persona og de vinklinger jeg forsøgte at skabe det nye sted.
Dukken har været med mig i så lang tid efterhånden, at jeg simpelthen ikke har kunnet sige farvel til den, derfor ombestemte jeg mig, og valgte ikke at lukke dukkebloggen ned - Omend det nok ville have været sundt med lidt forandring.

Så jeg bliver.
Jeg holder ikke op med at skrive.
Dukken får fortsat lov til at underholde.
Men hvilken retning den kommer til at tage ved jeg ikke helt endnu. Jeg vil jo gerne dele mine tanker og følelser, helst på en ærlig og lettere naiv måde. Jeg overvejer blot stadig, hvilke konsekvenser en helt ærlig og åben blog kan have for mig og de mennesker jeg skriver om, for selvom min skrivestil ikke har taget nogen drejning, så har mit liv taget mange skarpe drejninger det sidste halvandet år og de erfaringer har skabt et nyt mennesker, der går knap så meget på kompromis med tingene som det gamle menneske gjorde.


Stay tuned, jeg ved godt, at jeg vil.