Viser opslag med etiketten bachelor. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bachelor. Vis alle opslag

12.1.11

Det nye år eller "Hvordan min hjerne vrider O fra hinanden - eller er det mon den anden vej?"

Ja, jeg ved jeg er håbløst bagud, men det er jeg jo så ofte,  så dette burde ikke være noget nyt for jer. 
Derfor: Godt Nytår, folkens! Håber i alle kom godt ind i det. Jeg kom ind i det på et slot iført Holly Golightly hår, verdens smukkeste champagne-farvede kjole med empire snit og rigelige mængder champagne i mit glas.
Grunden til, at jeg er helt vildt bagud her på bloggen også, er at jeg jo er så fantastisk håbløs til at planlægge, så jeg formåede at udskyde mit bachelor projekt så længe, at jeg nu - en uge op til (læs en uge efter den officielle due-date) sidder og skriver mit projekt færdigt. Og guderne skal vide, at jeg har kastet mig ud i noget, der nærmest er umuligt at rede ud. 
Jeg valgte selvfølgelig at skrive min BA om O's Historie, af Pauline Réage. Hvilket indebærer: Analyse af bogen, analyse af kønsroller i bogen. Analyse af kønsdebat i dagens Danmark og komparativ analyse af kønsdebatten i dagens Danmark overfor kønsroller i O's Historie. 
Ikke nok med, at den rent tematisk forgrener sig over det hele, og driller læseren (mig) med hvilke magtforhold der rent faktisk er gyldige i dette univers, hvad der virkeligt eksisterer og hvad ikke gør... Næh nej, den synes også at den skal være skrevet som et brev, hvor al fortællerteknisk struktur er total sprængt, hvilket efterlader mig i disse dage med en hjerne, der mildest talt smelter. 


Men hey, hvis jeg puller det her off, så er jeg en halv times plappren om integration fra at få min grad som bachelor, og det er nu ikke det værste, der kan ske. 
Hvis jeg når at skrive mit projekt færdigt, og, hvis jeg får lov til at bestå, så har jeg sat en af de første milepæle i mit liv. Satme en hård milepæl at sætte, men jeg ville jo ikke være mig, hvis det gik let for sig. 


Jeg vågnede  denne morgen med en tanke - efter en mørk, men alligevel ikke helt drømmeløs nat. 
Jeg vågnede med en tanke om, at det jeg skriver, bare er noget jeg finder på. At alle de analyser jeg har lavet bare er et puds mit sind har spillet mig.
At fortælleteknikken slet ikke er så sprængt som jeg tror, men at det bare er mig, der ikke kan se et sammenhæng. 
At O faktisk er underkastet, og den dristighed jeg læser ind i hendes handlinger blot er ønskedrømme fra min side, fordi jeg SÅ gerne vil modbevise 50 års analyser af bogen. 


At Sir Stephen slet ikke udøver dominans på René, som René udøver på O, og at min banebrydende opdagelse om de to begyndelser bare er ren indbildning. Hvordan kan den ene begyndelse ikke eksistere, når den nu er skrevet ned, og jeg læser den ord for ord.
At den kvindefrigørelse, jeg har set i bogen - hvor bogen tager kvinden ud af den traditionelle kønsrolle, hvor kvinden er et yndigt, uskyldigt, aseksuelt og rent væsen, og gøre hende til et seksuelt væsen, hvor  hun foretrækker sin seksualitet, frem for den demokratiske frihed, bare er noget jeg har bildt mig selv ind.


At censoren er en sur rødstrømpe, eller værre en nyfeminist, der mener, at jeg er en patriark, der hiver kvinderne tilbage til stenalderen, eller værre endnu gør dem til sexobjekter og på den måde ødelægger 40 års kamp. Og hun dumper mig kun på baggrund af det.
Det er hvad jeg frygter.


Jeg er nervøs og hver morgen. Når jeg vågner, vågner jeg op med en følelse af, at min mave vil løbe sin vej - hoppe ud igennem min mund eller øjne  eller ører. 
Jeg er bange for, at jeg gør det forkert, for jeg vil så gerne gøre det rigtigt. 
Og omend mit hjørne af sofaen nu i en ti dage har set således ud, 
så er jeg stadig bange for at det ikke er nok.


Argh, jeg bilder mig selv selv ind, at jeg vil være tilfreds bare jeg består, men gu vil jeg ej! 
Jeg er perfektionist, jeg prøver at holde op, men som alle andre junkier får jeg tilbagefald. Sådan en kold tyrker har aldrig været god for mig.


Jeg vil gerne op og have en tocifret karakter. 
Jeg vil også!!


Og hvis du undrer dig, hvad der vil ske, hvis jeg ikke gør... Ikke andet, end - SÅ DØR BABY! - Eller noget lignende.

15.9.10

Kom stress, du søde, milde!

ARGH!


Jeg sidder jo i disse dage med det sidste af den første del af min uddannelse. Jeg har på nuværende tidspunkt brugt fire år på det andre normalt bruger tre og andre igen søger dispensation for at bruge seks. Jeg er igang med mit femte år, og mangler tre eksaminer - Mit BA-projekt, en medieopgave, som har hjemsøgt mig siden tredje semester og et fag som jeg er ved at tage nu. Alt i alt mangler jeg 35 ECTS-point, og normale mennesker vil ikke have nogen problemer med at tage 35 ECTS-point på et halvt år. Men jeg er jo ikke normal, jeg har efterhånden brug for den der daglige eftermiddagslur for at holde sammen på mig selv og jeg skal den der tur til Riget noget oftere end normalt. Og min koncentrationsevne er efterhånden lavere end hos et dampbarn, på grund af manglende energi.


Igår gik jeg i spåner over at skulle skrive en side til på fredag. En enkel fucking side!

Jeg fryser og når jeg får besked på "Skriv om Russ Meyer" så kigger jeg blankt ud i luften som en eller anden gås og siger, at jeg ikke ved, hvad jeg skal skrive.

Jeg ved en masse om Russ Meyer, elsker jo mandens film, men når jeg skal præstere så bliver jeg lammet.

Jeg tror det er et udtryk for stress.


Jeg skal have afsluttet to ret store ting, og nej jeg kan ikke bare "bestå". Så sent som igår skældte T mig ud og sagde, "vil du ikke hellere have 02 end at fejle", kom det meget prompte ud af mig, at jeg hellere vil fejle. Jeg ville dø, hvis jeg fik en dårlig karakter. Det er min ære, der står på spil. (Ved godt at det absolut ikke giver mening).


Bedsteveninden sagde, at jeg bare skulle udskyde mit BA-projekt til næste semester og det ville jeg helt klart gøre under normale omstændigheder, men sagen er den, at jeg kun får SU til og med december og hvis jeg ikke begynder på en kandidat til februar så står jeg uden nogen indtægter overhoved! Jeg kan søge om tre klip ekstra, men det giver mig SU til marts og så kan jeg gå og glo de sidste tre måneder af min uddannelse.


Argh!

Hvis jeg bare vidste, hvad fanden jeg vil læse på kandidaten så ville det hele være nemmere, så ville jeg glemme livet og omverdenen, skrive de satans opgave og begynde på kandidaten til februar, men jeg aner jo ikke, hvad fanden jeg vil! Goddamn it, altså!


Og nej det nytter heller ikke noget ikke at tænke på det, for jeg skal tilmelde mig eksaminer i næste uge og søge om optagelse på kandidaten inden 15. oktober. Og jeg sidder her og hyperventilerer.

Goddamn it, altså!


Ville ønske at jeg for een gangs skyld kunne nyde efteråret, min egen fødselsdag og de smukke farver uden dårlig samvittighed og ondt i maven!